Skriftlig fremsættelse (28. februar
2024)
Justitsministeren
(Peter Hummelgaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v.,
færdselsloven og forskellige andre love (Gennemførelse
af flerårsaftale for domstolene 2024-27 m.v.)
(Lovforslag nr. L 115)
Det er afgørende for regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), at befolkningen kan
leve i tryghed og frihed. Som det også fremgår af
regeringsgrundlaget "Ansvar for Danmark", ønsker regeringen
derfor bl.a. at nedbringe de lange ventetider ved de danske
domstole ved bl.a. at forenkle retsplejen.
Regeringen og Socialistisk Folkeparti,
Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti,
Alternativet og Nye Borgerlige indgik den 22. november 2023 en
aftale om domstolenes økonomi 2024-2027.
Som det fremgår af aftalen, er
velfungerende domstole en grundpille i retsstaten og i
velfærdssamfundet. Internationale undersøgelser viser,
at tilliden til de danske domstole er helt i top, og at
effektiviteten er høj set i et europæisk perspektiv.
Domstolene har imidlertid oplevet en markant stigning i
sagsbehandlingstiden.
Aftalepartierne er enige om, at det er en
bunden opgave at vende udviklingen og rette op på den
uholdbare situation ved domstolene. Med aftalen gennemføres
et væsentligt løft af domstolene, der skal skabe ro og
stabilitet om domstolenes økonomi og understøtte en
flerårig indsats for at håndtere domstolenes
udfordringer med stigende sagsbehandlingstid, mangel på
retssalskapacitet og behov for styrket
it-understøttelse.
Formålet med lovforslaget er på
den baggrund navnlig at gennemføre de initiativer fra
aftalen om domstolenes økonomi, som kræver
lovændringer. I tilknytning hertil foreslås nogle
yderligere forenklinger af retsplejen især på baggrund
af arbejdet i udvalget for forberedelse af ny flerårsaftale
for domstolene (herefter "Rørdam-udvalget") og i
Retsplejerådet.
Aftalepartierne er enige om at give
domstolene mulighed for at ansætte flest mulige kvalificerede
dommere inden for aftalens økonomi med henblik på at
nedbringe sagsbunkerne for alle typer af straffesager og civile
sager. Som et første led heri blev der ved lov nr. 1553 af
12. december 2023 gennemført en ændring af
retsplejeloven med henblik på, at der i 2024 ansættes
yderligere 12 byretsdommere. Ved nærværende lovforslag
foreslås det, at der ansættes 1 yderligere dommer ved
Sø- og Handelsretten. Jeg vil i aftaleperioden
fremsætte yderligere lovforslag om en yderligere
forhøjelse af antallet af dommere.
Med henblik på at sikre en hurtig
sagsafvikling, mens nye dommere rekrutteres og uddannes, vil
aftalepartierne desuden give pensionerede dommere bedre mulighed
for at arbejde ved domstolene ved at hæve aldersgrænsen
for, hvor længe en pensioneret dommer kan arbejde som
tilkaldedommer, fra 72 til 74 år. Dette tiltag blev
gennemført ved lov nr. 1553 af 12. december 2023.
Rørdam-udvalget med
forhenværende højesteretspræsident Thomas
Rørdam som formand har haft til opgave at identificere og
kvalificere realistiske forslag til forenklinger af retsplejen, som
adresserer domstolenes udfordringer. Rørdam-udvalget afgav
sin endelige rapport i juni 2023. Retsplejerådet afgav
desuden i april 2023 et katalog med anbefalinger til nedbringelse
af sagsbehandlingstiden i civile sager ved domstolene.
Aftalepartierne er enige om, at
retssikkerhed også handler om at få sin sag behandlet
inden for rimelig tid. Aftalepartierne lægger samtidig stor
vægt på, at forenklinger af retsplejen ikke må
kompromittere den meget høje grad af retssikkerhed ved de
danske domstole.
Aftalepartierne er med baggrund i arbejdet
i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet enige om en
række målrettede tiltag, der har til formål at
smidiggøre centrale dele af retsplejen. Lovforslaget
gennemfører de aftalte initiativer, som kræver
lovændring. Der er tale om initiativer, der vurderes at
frigøre ressourcer i domstolene, og som medgår til
finansiering af aftalen.
Herudover foreslås der nogle
yderligere effektiviseringer af retsplejen på baggrund af
arbejdet i Rørdam-udvalget og Retsplejerådet.
Også disse initiativer, som Rørdam-udvalget eller
Retsplejerådet har anbefalet, bør gennemføres,
da de samlet set skønnes at medvirke til en mere effektiv
retspleje, selv om det enkelte forslag ikke vurderes at kunne
frigøre ressourcer af betydning.
Endvidere foreslås der enkelte andre
ændringer med henblik på at effektivisere retsplejen.
Der er tale om forslag, som er blevet bragt på bane i
forbindelse med arbejdet med at forberede en ny flerårsaftale
for domstolene, men som ikke har været behandlet i
Rørdam-udvalget eller Retsplejerådet. Disse
initiativer bør også gennemføres, selv om de
ikke har været udvalgsbehandlet, da der alene er tale om
mindre justeringer, som imidlertid ligeledes hver især kan
bidrage til at effektivisere retsplejen uden at gøre indgreb
i retssikkerheden.
Endelig foreslås der nogle
ajourføringer i form af konsekvensændringer som
følge af tidligere lovændringer samt nogle
præciseringer, hvor der har været eller kunne
opstå tvivl om lovens forståelse.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.