Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. november 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af SIU) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (SIU) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig over, at SF's tidligere forslag om erstatning til terrorofre i udlandet nu bliver en realitet, hvorfor SF bakker lovforslaget op.

Desværre mindes vi med jævne mellemrum om terrortruslen. Senest i et angreb i Israel, der kostede mindst 260 mennesker livet, og ugen efter blev en skolelærer dræbt og flere uskyldige såret i det nordlige Frankrig, og bare få dage senere gik en radikaliseret mand amok med et automatvåben i Bruxelles, hvor to svenskere blev dræbt.

SF mener, at terrortruslen er vedvarende, og at vi derfor som samfund må tage de nødvendige forholdsregler. Det betyder, at forebyggelse og efterforskning skal øges, og at ofre og efterladte skal tilbydes ordentlig hjælp.

Hidtil har ofre, der på ulykkelig vis bliver ramt af terror i udlandet, været underlagt uklare og hullede regler - regler, der slet ikke er gode nok. Dette gælder bl.a. moren til den danske kvinde, som blev dræbt ved et terrorangreb i Marokko i 2018.

Hun modtog efter et besværligt forløb efterladtegodtgørelse, men måtte kigge langt efter erstatning og kompensation fra de marokkanske myndigheder. Hun blev oven i købet efter terrorhandlingen udsat for grov chikane på Facebook i en grad, så hun udviklede ptsd og ikke længere kunne gå på arbejde.

SF mener, at kampen for erstatning og retfærdighed ikke må blive et ekstra traume, ofrenes skal slås med. Her skal vores lovgivning være på plads.

Derfor er det godt, at vi nu giver terrorofre bedre rettigheder, så de kan få erstatning for den ubærlige hændelse, de har været udsat for - også når det gælder angreb i udlandet.

SF gør opmærksom på, at SF ud over dette lovforslag også samlede flertal for beslutningsforslag nr. B 150 (folketingsåret 2021-22) om bedre rettigheder for terrorofre i øvrigt, som blev vedtaget i juni 2022. Gennemførelsen af dette beslutningsforslag udestår, og det er beklageligt, al den stund terrortruslen er skærpet. Beslutningsforslaget pålægger bl.a. regeringen at undersøge, hvad det koster at sikre, at terrorofre garanteres de rettigheder, som ofrene ville have efter EU's direktiver om henholdsvis bekæmpelse af terrorisme og rettigheder for ofre for kriminalitet. SF opfordrer til, at forslaget gennemføres hurtigt, så ofrene er sikret den bedst mulige hjælp, hvis det ubærlige skulle ske.

SF retter desuden en tak til Finn Nørgaard Foreningen for dens vedholdende og utrættelige fokus på den manglende hjælp, terrorofrene har oplevet, og foreningens store og vigtige arbejde med terrorofres rettigheder.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2023 og var til 1. behandling den 26. oktober 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 3. juli 2023 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del - bilag 246 folketingsåret 2022-23, 2. samling. Den 4. oktober 2023 sendte justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Ken Kristensen (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT)

Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.