Fremsat den 6. februar 2024 af miljøministeren (Magnus Heunicke)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland
(Bemyndigelse til at fastsætte regler
om forebyggelse og begrænsning af havforurening som
følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter)
§ 1
I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 22 indsættes i kapitel
10:
Ȥ 22 a.
Miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse og
begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter
på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er
omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22,
herunder med henblik på at opfylde internationale
aftaler.«
2. I
§ 46, stk. 1, indsættes
efter »§§ 22,«: »22 a,«.
3. I
§ 47 ændres »§
22,« til: »§§ 22 og 22 a,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette lovforslag foreslås, at der indsættes en
bemyndigelse til miljøministeren i lov nr. 1534 af 19.
december 2017 om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland til at fastsætte
regler om forebyggelse og begrænsning af havforurening som
følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af lovens kapitel
2-9 eller §§ 21 eller 22.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 22 a er
bl.a. nødvendig for at kunne gennemføre et forbud mod
anvendelse og transport med henblik på anvendelse af
såkaldt tung olie (herefter benævnt HFO, der står
for "heavy fuel oil") som brændstof til skibe i den del af
den eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der
ligger i Arktis.
Forbuddet er vedtaget af Marine Environment Protection Committee
(MECP) under FN's søfartsorganisation i 2021 og indsat i
bilag I til den internationale konvention af 1973/78 om
forebyggelse mod forurening fra skibe (herefter benævnt
MARPOL), som er tiltrådt af Danmark. HFO-forbuddet skal som
udgangspunkt være gennemført i de kontraherende stater
senest den 1. juli 2024, dog først den 1. juli 2029 for
visse skibe. Forbuddet gælder ikke skibe, der er involveret i
sikring af skibes sikkerhed eller eftersøgnings- og
redningsoperationer, og skibe, der indgår i beredskab i
forbindelse med oliespild.
Formålet med MARPOL's forbud mod anvendelse og transport
af HFO er først og fremmest at forebygge forurening i Arktis
ved oliespild med HFO, der udgør en risiko for
havmiljøet og kystnære økosystemer, idet tungt
brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsommere end
lettere brændstoffer. HFO-forbuddet vil ligeledes bidrage til
forebyggelse af luftforurening og klimaeffekter, idet brugen af
HFO, sammenlignet med lettere brændstof, udleder langt flere
partikler, herunder såkaldt black carbon, mere CO2 og svovl.
HFO nedbrydes især langsomt ved koldere temperaturer og
den tunge olie kan ligeledes fanges under is og spredes over store
afstande, hvorfor det arktiske havmiljø og de arktiske
kystnære økosystemer er særligt sårbare.
Stigende skibstrafik i Arktis som følge af isafsmeltning,
nye råstofprojekter og turisme forventes at forøge
risikoen for oliespild med tung olie i Arktis i fremtiden.
Det forventes, at miljøministeren vil udmønte
bemyndigelsen ved fastsættelse af regler om HFO-forbuddet ved
bekendtgørelse, der vil træde i kraft den 1. juli 2024
og gælde for danske og grønlandske skibe samt for
udenlandske skibe, i det omfang det er foreneligt med international
ret, der befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland. Der forventes endvidere fastsat regler ved
bekendtgørelse om HFO-forbud for hele det arktiske
havområde for danske skibe, der sejler i Arktis i
medfør af gældende bestemmelse i § 33, stk. 1, i
lov om beskyttelse af havmiljøet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1165 af 25. november 2019 (herefter
benævnt havmiljøloven for Danmark). Grønland
fastsætter regler om HFO-forbuddet i søterritoriet for
Grønland.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig
for at gennemføre dele af Hong Kong-konventionen om sikker
og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland. Hong
Kong-konventionen blev vedtaget i 2009 i regi af FN's
søfartsorganisation.
Eftersom selve ophugningen ikke finder sted i den eksklusive
økonomiske zone, vil den foreslåede bemyndigelse alene
kunne anvendes til, med henblik på opfyldelse af
internationale aftaler om skibsophugning, at fastsætte regler
om pligt til at have en fortegnelse over farlige materialer om bord
på et skib samt et skibsspecifikt certifikat, der
bekræfter, at fortegnelsen overholder krav fastsat i
internationale aftaler, herunder om metode, form og sprogkrav, om
gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens accept af
certifikater, der er udstedt af andre lande. Formålet med
reglerne vil være at bidrage til at forebygge og
begrænse forurening og anden påvirkning af natur og
miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land, hvor
selve ophugningen foregår.
Den foreslåede bestemmelse forventes således anvendt
til, at miljøministeren fastsætter regler af relevans
for skibsophugningsaktiviteter med henblik på
gennemførsel af Hong Kong-konventionen for skibe, der sejler
gennem den eksklusive økonomiske zone. Regler herom
forventes fastsat ved bekendtgørelse med ikrafttræden
den 1. juli 2025.
Baggrunden for denne del af den foreslåede bemyndigelse er
Inatsisartutbeslutning af 3. november 2021 om ophævelse af
det grønlandske territorialforbehold for Hong
Kong-konventionen. Grønland er ansvarlig for at
gennemføre de dele af Hong Kong-konventionen, der skal
gennemføres på landterritoriet og i
søterritoriet ved Grønland.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af
havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er
omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9
eller §§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse
af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark
på området. I de internationale havkonventioner og
inden for FN's søfartsorganisation foregår der
således et løbende arbejde med at forbedre og udbygge
de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af
havforurening, samt skibsophugning. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt til
bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i
havmiljøloven for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft
af miljøministeren i forbindelse med Hong Kong-konventionens
ikrafttræden.
2. Bemyndigelse til at fastsætte regler om
forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge
af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter
2.1. Gældende ret
Grønlands selvstyre har overtaget området for
beskyttelse af havmiljøet i søterritoriet, der
består af det indre territorialfarvand og af det ydre
territorialfarvand, der strækker sig fra de til enhver tid
gældende basislinjer ud til en afstand på 3
sømil. Danmark har fortsat kompetencen inden for den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland, der omfatter
havområdet uden for og stødende op til
Grønlands søterritorium indtil en afstand på
200 sømil fra de til enhver tid gældende basislinjer,
jf. § 5 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland. I
overensstemmelse med Havretskonventionens art. 57 måles den
eksklusive økonomiske zone fra basislinjen, men omfatter
alene havområdet uden for søterritoriet, dvs. 3
sømil fra basislinjen og indtil 200 sømil ud fra
basislinjen.
Lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland finder dels anvendelse
for danske og grønlandske skibe og luftfartøjer, der
befinder sig i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, dels for udenlandske skibe, der befinder sig i og
uden for den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
i det omfang, det er foreneligt med international ret, jf. lovens
§ 3, stk. 1. Reglerne for skibe og luftfartøjer finder
tilsvarende anvendelse på aktiviteter, der foregår
på is i den eksklusive økonomiske zone, i det omfang
sådanne aktiviteter ikke er omfattet af anden lovgivning, jf.
§ 3, stk. 2. Loven omfatter ikke beskyttelse af
havmiljøet i forbindelse med aktiviteter omfattet af den
grønlandske råstoflovgivning, jf. lovens § 3,
stk. 3. Loven finder ligeledes ikke anvendelse for orlogsskibe og
andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat, når skibet
udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste, jf. § 3,
stk. 4.
Lovens kapitel 2-9 indeholder bl.a. bemyndigelser til
fastsættelse af regler om udtømning af olie, om
klassifikation, transport og udtømning af flydende og faste
stoffer som transporteres i bulk, om losning og udtømning af
tankskyllevand, om transport af stoffer og materialer i emballeret
form, containere m.v., om udtømning af ballastvand,
kloakspildevand og affald og om dumpning af optaget
havbundsmateriale og af fisk og fangst. Herudover er der på
lovniveau fastsat regler om behandling, herunder typegodkendelse af
anlæg til behandling, af ballastvand og sedimenter og regler
om forbud mod dumpning af andre stoffer og materialer end optaget
havbundsmateriale eller fisk og fangst. § 21 i kapitel 10
fastsætter regler om afbrænding af stoffer eller
materialer, herunder forbud.
Bestemmelsen i § 22 bemyndiger miljøministeren til
at fastsætte regler om særlige foranstaltninger,
herunder krav til brændstof om bord på skibe, med
henblik på begrænsning af luftforurening. Det
følger af lovbemærkningerne til § 22, jf.
Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 53 som fremsat, side
42, at bestemmelsen skal begrænse luftforurening, og at den
har baggrund i MARPOL-konventionens bilag VI om forebyggelse af
luftforurening og skal læses i overensstemmelse hermed. Bilag
VI indeholder bl.a. regler om syn og certificering, kontrol med
skibes emissioner (herunder forbud mod afbrænding af visse
stoffer) og regler om CO2-intensitet
for international skibsfart. Bemyndigelsen i § 22 er ikke
udnyttet.
Der er ikke efter gældende ret hjemmel til at
fastsætte regler med henblik på at forebygge og
begrænse forurening af havmiljøet ved oliespild eller
andre aktiviteter på havet eller ved
skibsophugningsaktiviteter, der ikke er omfattet af kapitel 2-10
eller § 21.
Der er fastsat en tilsynsforpligtelse i lovens § 31,
hvorefter miljøministeren og forsvarsministeren fører
tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i loven og de regler,
der fastsættes i medfør af loven. Forsvarsministeren
har ansvaret for den udøvende virksomhed på
havmiljøområdet, herunder bl.a. maritim
miljøovervågning, bekæmpelse af olie- og
kemikalieforurening af havet, modtagelse af indberetninger,
foretagelse af anråb og udstedelse af påbud eller
forbud. Miljøministerens tilsyn er af mere administrativ
karakter, da Miljøministeriet ikke er til stede i
Grønland. Miljøministeren har det
lovgivningsmæssige ansvar.
Miljøministeren kan efter § 34, stk. 1, bemyndige en
under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter
forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder
til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt miljøministeren. Således er
miljøministerens tilsynsforpligtelse med reglerne om
ballastvand, som er fastsat efter lovens § 16, stk. 2 og 3, og
§ 17, stk. 4, delegeret til Miljøstyrelsen i
medfør af lovens § 34, stk. 1.
2.2. MARPOL-konventionen og HFO-forbuddet i bilag I regel
43A
MARPOL, der har til formål at beskytte havet ved at
forebygge mod forurening fra skibe, blev undertegnet den 2.
november 1973 ved FN's søfartsorganisation. Protokollen af
1978 blev efterfølgende vedtaget, og de trådte begge i
kraft den 2. oktober 1983. Siden er konventionen ændret ved
en protokol i 1997 og en række supplerende ændringer
gennem årene.
Den marine miljøbeskyttelseskomité, MEPC,
behandler miljøspørgsmål under FN's
søfartsorganisations mandat, herunder kontrol og
forebyggelse af skibsforurening omfattet af MARPOL. MEPC vedtog i
2021 resolution 76/15/Add. 2 om forbud mod anvendelse og transport
af HFO som skibsbrændstof i Arktis. Resolutionen er indsat i
MARPOL, bilag I, som regel 43A om særlige krav om anvendelse
og transport af olie i arktiske farvande. Reglerne i konventionens
bilag I skal forebygge olieforurening af havet. Forbuddet er indsat
i kapitel 9, der fastsætter særlige krav til anvendelse
og transport af olie i polare farvande. Det arktiske
havområde er defineret i bilagets regel 46.2.
HFO-forbuddet, der har som sit primære formål at
forebygge forurening i Arktis ved oliespild med HFO, der
udgør en risiko for havmiljøet og kystnære
økosystemer, indebærer, at olier oplistet i MARPOL,
bilag I, regel 43.1.2, ikke længere vil kunne anvendes som
skibsbrændstof eller transporteres til brug som
skibsbrændstof fra den 1. juli 2024 i arktiske
havområder. Forbuddet gælder ikke skibe, der er
involveret i sikring af skibes sikkerhed eller
eftersøgnings- og redningsoperationer, og skibe, der
indgår i beredskab i forbindelse med oliespild.
For skibe omfattet af MARPOL, bilag I, regel 12A, vil
HFO-forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1. juli
2029. Reglen omfatter skibe, som har en samlet
oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er leveret efter
den 1. august 2010 (ved "leveret" forstås: skibe a) for
hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,
b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis
køl er lagt, eller som var på et tilsvarende
konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den 1.
august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en
større ombygning, i. for hvilken der blev oprettet kontrakt
den 1. august 2007 eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke
forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1.
februar 2008 eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1.
august 2010). Det samme vil gælde for skibe omfattet af regel
1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den internationale kode for skibe,
der opererer i polare farvande (herefter benævnt
"Polarkoden"). Regel 1.2.1. omfatter såkaldte kategori
A-skibe og kategori B-skibe (kategori A- og B-skibe omfatter skibe,
der i henhold til skibets polarskibscertifikat er certificeret som
hhv. et kategori A- eller B-skib af et af Søfartsstyrelsen
godkendt klassifikationsselskab), som er bygget efter den 1. januar
2017 med en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end
600 m3, dog ikke under 30 m3. Der er tale om dobbeltskrogede
tankskibe, som er tankskibe, hvis skrog består af to lag med
en vis afstand.
For de skibe, der som udgangspunkt vil være omfattet af
forbuddet mod anvendelse af eller transport med henblik på
anvendelse af HFO som brændstof for skibe fra den 1. juli
2024, vil dette forbud midlertidigt kunne fraviges af stater med
kystlinje, der grænser op til et arktisk område for
skibe, som sejler dets flag, når de opererer inden for
statens jurisdiktion. I den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland vil skibe, der fører dansk eller
grønlandsk flag, således kunne undtages fra
HFO-forbuddet indtil den 1. juli 2029, når de sejler inden
for Grønlands havområder i Arktis. Ved udstedelsen af
dispensationer skal der tages højde for retningslinjerne
herfor, der forventes udstedt af FN's søfartsorganisation.
Tilmed skal medlemsstaterne underrette FN's
søfartsorganisation med oplysninger om udstedte
dispensationer. Reglerne forventes fastsat ved
bekendtgørelse ved udmøntningen af HFO-forbuddet.
HFO kan fortsat transporteres som gods, i modsætning til
som skibsbrændstof, i tankskibe, eftersom der fortsat vil
være behov for at kunne transportere olien til arktiske
byer.
2.3. Hong
Kong-konvention af 2009 om sikker og miljømæssigt
forsvarlig ophugning af skibe
Hong Kong-konventionen blev vedtaget den 15. maj 2009 i regi af
FN's søfartsorganisation. Danmark ratificerede konventionen
den 14. april 2015 med forbehold for Grønland og
Færøerne. Inatsisartut vedtog d. 3. november 2021
beslutning om ophævelse af det grønlandske
territorialforbehold for Hong Kong-konventionen.
Når konventionen træder i kraft den 26. juni 2025,
er de stater, der har tiltrådt eller ratificeret konventionen
(kontraherende parter), forpligtede til at sørge for, at
skibe, som sejler under deres flag, bliver ophugget på
anlæg, der overholder konventionens krav, og at
skibsophugningsvirksomheder under deres jurisdiktion kun ophugger
skibe, der overholder konventionens krav. Dette gælder dog
kun for de skibe, som konventionen finder anvendelse på.
Konventionen finder ikke anvendelse på krigsskibe,
marinehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes eller drives af
en kontraherende part, og som på det pågældende
tidspunkt kun anvendes i statens tjeneste til ikkekommercielle
formål. Konventionen finder heller ikke anvendelse på
skibe på mindre end 500 bruttotonnage eller skibe, der i hele
deres levetid kun sejler i farvande, der hører under
højhedsområdet eller jurisdiktionen for det land, hvis
flag skibet sejler under.
Konventionen forbyder og begrænser montering eller brug af
de farlige materialer, der er anført i dens appendiks 1,
på skibe, der sejler under en kontraherende parts flag,
uanset hvor de sejler, og på alle andre skibe, mens de ligger
i den pågældende kontraherende parts havne, på
dennes værfter, reparationsværfter eller
offshoreterminaler.
Opbevaring af en fortegnelse over farlige materialer om bord
på et skib i hele dets levetid er ligeledes et centralt krav
i Hong Kong-konventionen. Fortegnelsen over farlige materialer skal
være specifik for hvert skib og som minimum identificere de
farlige materialer, der er anført i appendiks 1 og 2 til
konventionen, og som indgår i skibets konstruktion eller
udstyr, samt disses placering og omtrentlige mængder.
Endvidere skal fortegnelsen dokumentere, at skibet overholder
forbuddet mod montering af materialer indeholdende visse farlige
stoffer.
Endvidere vil skibet være underlagt krav om syn og
certificering. Et syn indebærer, at skibet kontrolleres for,
om fortegnelsen over farlige materialer er i overensstemmelse med
konventionens krav. Syn udføres af en myndighed i det land,
under hvis flag skibet sejler, eller af en anerkendt organisation
godkendt af myndigheden - typisk de såkaldte
klassifikationsselskaber. Når synet er gennemført
korrekt, udsteder myndigheden eller den anerkendte organisation et
skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen
overholder krav fastsat i internationale aftaler.
Skibe skal synes, inden de sættes i drift, eller inden
certifikatet over farlige materialer udstedes, og herefter mindst
hvert femte år. Inden skibet tages ud af drift, er det
underlagt et såkaldt endeligt syn, hvorefter der kan udstedes
et endeligt certifikat. Certifikater udstedes kun, hvis skibet
lever op til konventionens krav. Kontraherende parter har pligt til
at acceptere certifikater udstedt af andre kontraherende
parter.
Konventionen gælder for både eksisterende og nye
skibe. Ved et nyt skib forstås et skib, for hvilket der er
indgået en byggekontrakt på tidspunktet for
konventionens ikrafttræden eller senere. Foreligger der ikke
en byggekontrakt, betragtes et skib endvidere som nyt, hvis dets
køl seks måneder efter konventionens
ikrafttræden er lagt eller er på tilsvarende
byggestadie. Endelig betragtes et skib som nyt, hvis levering af
skibet sker 30 måneder efter datoen for konventionens
ikrafttræden eller senere. Et eksisterende skib er et skib,
der ikke er et nyt skib.
Eksisterende skibe skal have en fortegnelse over farlige
materialer senest 5 år efter konventionens
ikrafttræden. Ophugges skibet tidligere, skal fortegnelsen
foreligge før ophugningen. For eksisterende skibe skal der
endvidere udarbejdes en plan, der beskriver den visuelle eller
stikprøvebaserede inspektion, som udformningen af
fortegnelsen over farlige materialer er baseret på, idet der
tages højde for de retningslinjer, der er udviklet af FN's
søfartsorganisation. Nye skibe skal altid leve op til de
samme krav.
I henhold til konventionen skal de kontraherende parter anvende
de af konventionens krav, som måtte være
nødvendigefor at sikre, at skibe, der ikke sejler under en
kontraherende parts flag, ikke nyder større begunstigelse -
princippet om ikke gunstigere behandling, jf. konventionens artikel
3, stk. 4.
Afsløres det, at et skib overtræder konventionens
krav, kan den kontraherende part, der udfører inspektionen,
træffe foranstaltninger for at advare eller tilbageholde
skibet, eller parten kan afvise eller udelukke skibet fra partens
havne.
Konventionen indeholder endvidere krav til både
skibsophugningsanlæg og skibsophugningsvirksomheder.
2.4. Miljøministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det er Miljøministeriets vurdering, at der ikke efter
§ 22 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den
eksklusive økonomiske zone ved Grønland er
tilstrækkelig hjemmel til implementering af HFO-forbuddet.
HFO-forbuddet har ikke udelukkende til formål at forebygge
luftforurening, som § 22 i lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland giver hjemmel til at regulere, men har først
og fremmest til formål at forebygge forurening af havet ved
oliespild. Der er endvidere Miljøministeriets vurdering, at
der efter § 22 heller ikke er hjemmel til implementering af
Hong Kong-konventionen gennem fastsættelse af regler om
skibsophugningsaktiviteter.
Det er derfor Miljøministeriets vurdering, at der er
behov for at give miljøministeren bemyndigelse til at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af
forurening fra aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af de
øvrige bemyndigelser i kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland, herunder til opfyldelse
af HFO-forbuddet i henhold til MARPOL-konventionen, til opfyldelse
af Hong Kong-konventionen samt til opfyldelse af andre fremtidige
internationale forpligtelser.
Det er Miljøministeriets vurdering, at det er mest
hensigtsmæssigt, at regler om forebyggelse og
begrænsning af forurening fra aktiviteter på havet og
om skibsophugningsaktiviteter fastsættes af
miljøministeren ved bekendtgørelse efter
bemyndigelse, dels på grund af reglernes teknisk komplekse
karakter, dels fordi dette vil skabe størst mulig
fleksibilitet i forhold til eventuel fremtidig tilpasning af
reglerne, ligesom bemyndigelsen vil kunne anvendes til
gennemførelse af anden forebyggelse og begrænsning af
forurening fra aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter, herunder i forbindelse med
indgåelse af nye internationale aftaler herom.
Med dette lovforslag foreslås det derfor, at der i kapitel
10 i lov om beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland indsættes en
bestemmelse, hvorefter miljøministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af
havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter, som ikke er omfattet af reglerne i
kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder med henblik
på at opfylde internationale aftaler, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, vedrørende indsættelse af § 22
a.
Det forventes, at bemyndigelsen vil blive udmøntet ved
fastsættelse af regler, der gennemfører HFO-forbuddet
for skibe som defineret i MARPOL artikel 2(4), og i
overensstemmelse hermed i § 4, stk. 5, i lov om beskyttelse af
havmiljøet i den eksklusive zone ved Grønland. Der
forventes fastsat regler, der forbyder såvel anvendelse som
transport med henblik på anvendelse af HFO som
skibsbrændstof i den del af den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland, der ligger i Arktis.
Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med
forventet ikrafttræden den 1. juli 2024, der er
MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af
HFO-forbuddet.
Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive
økonomiske zone, men på land, vil den foreslåede
bemyndigelse til fastsættelse af regler om
skibsophugningsaktiviteter alene kunne anvendes til at
fastsætte regler om pligt til at have en fortegnelse over
farlige materialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt
certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav
fastsat i internationale aftaler, herunder om metode, form og
sprogkrav, om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens
accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.
Regler herom forventes fastsat ved bekendtgørelse med
ikrafttræden den 1. juli 2025 med henblik på at
gennemføre de dele af Hong Kong-konventionen, der vil
være omfattet af denne lov.
Formålet med reglerne vil være at bidrage til at
forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af
natur og miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land,
hvor selve ophugningen foregår.
Det bemærkes, at det er Grønland, der skal
fastsætte regler til gennemførelse af Hong
Kong-konventionens bestemmelser vedrørende
skibsophugningsanlæg- og virksomheder, da selve ophugningen
af skibe kun sker på land.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse svarer
indholdsmæssigt til bestemmelserne i § 33, stk. 1, og
§ 33 a i havmiljøloven for Danmark. § 33 a vil
blive sat i kraft af miljøministeren i forbindelse med Hong
Kong-konventionens ikrafttræden.
Miljøministerens tilsyn efter lovens § 31 forventes
delegeret til Miljøstyrelsen i henhold til § 34, stk.
1. Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere
administrativ karakter, idet myndigheder under
miljøministerens ressort ikke er fysisk til stede i
Grønland. Der vil kunne indgås aftaler mellem
Miljøstyrelsen og andre myndigheder om samarbejde ved
tilsynet.
Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser
begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af
ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde imidlertid være anledning
til - ud over tiltalen mod den juridiske person - tillige at rejse
tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den
eller de pågældende har handlet forsætligt eller
udvist grov uagtsomhed. Har ledelsen af den juridiske person eller
en overordnet ansat, herunder direktøren, eksempelvis
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal
tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses
mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede
ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være
tilfældet, såfremt der er tale om en grov
overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået
forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der
rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises i det
hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for
juridiske personer.
Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne
vil derfor primært blive gjort gældende over for
rederiet. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske
person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),
kan dog fortsat bl.a. komme på tale, hvis denne har handlet
forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
For dobbeltskrogede tankskibe, der er omfattet af MARPOL, bilag
I, regel 12A, og Polarkodens regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A,
vil HFO-forbuddet først finde anvendelse fra og med den 1.
juli 2029, jf. nærmere herom pkt. 2.2.
Der forventes endvidere fastsat regler ved
bekendtgørelse, hvorefter der i perioden fra den 1. juli
2024 til og med den 30. juni 2029 kan meddeles dispensation fra
forbuddet mod anvendelse og transport af HFO i overensstemmelse med
retningslinjerne herfor, der forventes udstedt af FN's
søfartsorganisation, jf. nærmere herom i pkt. 2.2.
ovenfor.
Såfremt FN's søfartsorganisation vedtager
ændringer til HFO-forbuddet, vil disse ændringer kunne
gennemføres med hjemmel i den foreslåede
bemyndigelse.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af
havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er
omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9
eller §§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse
af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark
på området.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger
til lovforslagets § 1, nr. 1.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's
verdensmål
Implementeringen af HFO-forbuddet medfører, at oliespild
med HFO i Arktis forebygges. Et forbud mod anvendelse og transport
med henblik på anvendelse af HFO som skibsbrændstof i
Arktis vil bidrage til forebyggelsen af forurening i havet og
dermed til FN's verdensmål nr. 14 om livet i havet.
Sammenlignet med lettere brændstof, som f.eks. MGO
("marine gas oil"), udledes der ved brugen af tung olie som
brændstof langt flere partikler, herunder black carbon, mere
CO2 og svovl. Reduktionen af disse
stoffer anses således også for en
miljømæssig og klimamæssig gevinst.
Et forbud mod at bruge HFO som skibsbrændstof og at
transportere det som skibsbrændstof i Arktis vil derfor
ligeledes bidrage til forebyggelse af luftforurening og hermed FN's
verdensmål nr. 3 om sundhed og trivsel og FN's
verdensmål nr. 13 om klimaindsats.
Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om fortegnelse
over farlige materialer om bord på et skib og certifikatkrav
m.v. vil bidrage til opnåelsen af FN's verdensmål nr.
12 om ansvarligt forbrug og produktion.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, der i
første omgang skal udmøntes ved implementering af
HFO-forbuddet og Hong Kong-konventionens krav om fortegnelse over
farlige materialer om bord på et skib og certifikatkrav m.v.
i dansk ret. Lovforslaget vil derfor ikke i sig selv have nogen
økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige.
HFO-forbuddet vil dog medføre omkostninger på 9,5
mio. kr. årligt (8,4 mio. kr. årligt beregnet for
år 2020 og senere prisfremskrevet til 9,5 mio. kr.
årligt i 2024) for det grønlandske selvstyre, herunder
udgifter til implementering og kontrol.
Det forventes, at HFO-forbuddet generelt vil reducere risikoen
for oliespild med HFO i den eksklusive økonomiske zone i
Grønland i det arktiske havområde, idet HFO ikke
længere kan transporteres som skibsbrændstof.
HFO-forbuddet kan også reducere omkostningerne ved et evt.
oliespild. Sidstnævnte reduktion er mere uforudsigelig. Det
forventes dog, at omkostningerne ved et oliespild vil falde,
hvilket vil øge forbuddets miljøgevinster yderligere,
end det fremgår i afsnit 8.
En implementering af Hong Kong-konventionens krav om fortegnelse
over farlige materialer om bord på et skib og certifikatkrav
m.v. vurderes at have begrænsede negative økonomiske
og administrative konsekvenser for det offentlige i forbindelse med
tilsyn.
Der forventes at være administrative omkostninger for
Danmark i forbindelse med varetagelsen af tilsynsforpligtelserne
efter lovens allerede fastsatte bestemmelser herom.
Det vurderes, at der vil være begrænsede
økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets
myndigheder.
Offentlige udgifter holdes inden for myndighedernes eksisterende
økonomiske rammer.
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget og
udmøntningen heraf følger de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning, som Digitaliseringsstyrelsen har
udarbejdet.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke i sig selv konsekvenser for erhvervslivet,
da der med lovforslaget alene indsættes en
bemyndigelsesbestemmelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil i
første omgang udmøntes ved implementering af
HFO-forbuddet. Det er uklart præcist hvor mange skibe i den
eksklusive økonomiske zone i Grønland, der vil blive
påvirket af HFO-forbuddet. Det er dog tidligere vurderet af
Danske Rederier, at HFO-forbuddet vil medføre konsekvenser
for erhvervslivet i Grønland på ca. 25,5 mio. kr.
årligt (22,7 mio. kr. årligt beregnet for år 2020
og senere prisfremskrevet til 25,5 mio. kr. årligt i 2024,
hvor forbuddet træder i kraft). Beløbet afhænger
dog af brændstofpriserne og er derfor usikkert.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har
vurderet, at lovforslaget medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at
være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere. Der er herunder tale om, at erhvervslivet vil skulle
afgive oplysninger i forbindelse med ansøgning om
dispensation.
En implementering af Hong Kong-konventionens krav om fortegnelse
over farlige materialer om bord på et skib og certifikatkrav
m.v. vurderes ikke at have negative økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget, herunder den påtænkte
udmøntning af lovforslaget, vurderes ikke at have
administrative konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv klimamæssige
konsekvenser, da der er tale om indsættelse af en
bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen, der vil
gennemføre HFO-forbuddet ved bekendtgørelse,
forventes at indebære en klimagevinst på 0,4 mio. kr.
årligt (0,33 mio. kr. årligt beregnet for år 2020
og senere prisfremskrevet til 0,4 mio. kr. årligt i 2024,
hvor forbuddet træder i kraft) beregnet som effekten af en
lavere luftforurening, idet tung olie udleder mere CO2 end lettere brændstoffer. Den
totale reduktion af CO2 er estimeret
til 2.112 tons. Klimaeffekten af reduceret udledning af black
carbon (sod) er ikke beregnet/estimeret.
Det skal understreges, at de skønnede klimagevinster er
baseret på, at et forbud ville træde i kraft i 2020.
Der forventes højere udledninger af black carbon indtil
2029, hvor forbuddet træder i kraft for alle skibe med
undtagelse af orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes
af en stat, når skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel
statstjeneste, jf. lovens § 3, stk. 4, skibe, der er
involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i
eftersøgnings- og redningsoperationer, og skibe, der
indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.
Visse skibe har dog installeret scrubbere, der reducerer
luftforureningen og heraf den negative klimapåvirkning frem
til 2029.
Implementering af regler vedrørende
skibsophugningsaktiviteter vurderes ikke at have klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke i sig selv miljø- og
naturmæssige konsekvenser, da der er tale om en
bemyndigelsesbestemmelse. Udmøntningen af lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelse vil medføre, at HFO-forbuddet
gennemføres i dansk ret. HFO-forbuddet har en miljø-
og sundhedsgevinst på 70 mio. kr. årligt (62,1 mio. kr.
årligt beregnet for år 2020 og senere prisfremskrevet
til 70 mio. kr. årligt i 2024, hvor forbuddet træder i
kraft). Det skyldes en lavere udledning af partikler, herunder
black carbon og svovl. Den totale reduktion i udledningen af svovl
er estimeret til 593 tons, reduktionen af partikler er estimeret
til 66 tons, og reduktionen af black carbon er estimeret til
6,7-14,1 tons.
Ligeledes udgør HFO i Arktis en risiko for det marine
miljø og kystnære økosystemer, idet tungt
brændstof er tyktflydende og nedbrydes langsommere end
lettere brændstoffer. HFO nedbrydes især langsomt ved
koldere temperaturer, og den tunge olie kan ved spild ligeledes
fanges under is og spredes over store afstande, hvorfor det
arktiske havmiljø og de arktiske kystnære
økosystemer er særligt sårbare for oliespild med
HFO. HFO-forbuddet vil derfor forebygge sådanne oliespild med
HFO. Gevinsten herved indgår dog ikke i de 70 mio. kr.
årlige miljø- og sundhedsgevinster, idet den er
usikker. Omkostningerne ved oliespild med HFO kan dog være
betydelige.
Det skal understreges, at de skønnede miljø- og
sundhedsgevinster er baseret på, at et forbud ville
træde i kraft i 2020. Der forventes således fortsat
højere udledninger af partikler og black carbon indtil 2029,
hvor forbuddet vil have virkning for alle skibe med undtagelse af
orlogsskibe og andre skibe, der ejes eller benyttes af en stat,
når skibet udelukkende benyttes i ikkekommerciel
statstjeneste, jf. lovens § 3, stk. 4, for skibe, der er
involveret i sikring af skibes sikkerhed eller i
eftersøgnings- og redningsoperationer, og for skibe, der
indgår i beredskab i forbindelse med oliespild i Arktis.
Visse skibe har dog installeret scrubbere, der kan reducere den
negative miljøpåvirkning frem til 2029.
Implementeringen af Hong Kong-konventionens krav om fortegnelse
over farlige materialer om bord på et skib og certifikatkrav
m.v. i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland
vil globalt set kunne bidrage til en forbedring af
beskyttelsesniveauet for både natur, miljø og
arbejdsmiljø i ophugningsnationer uden for EU (primært
Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet). Skibe, der sejler under dansk
eller grønlandsk flag, forventes allerede i høj grad
at leve op til konventionens krav, hvorfor udmøntningen af
den foreslåede bemyndigelse ikke forventes at have
miljø- og naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til de dele af lovforslaget der vedrører
implementering af HFO-forbuddet har i perioden fra den 30. marts
til den 11. maj 2023 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm,
Advokatrådet/Advokatsamfundet, AECO, Arctic DTU, Arktisk
Stations sekretariat - Københavns universitet, Danish
Seafood Association, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk
Amatørfiskerforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk
Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Selskab for
Miljøret, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske
Maritime, Danske Rederier, DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi, Det Grønlandske Selskab, Det Nationale
Netværk for Klimatilpasning (DNNK), Det Økologiske
Råd, ENERGINET. DK, Ferskvandsfiskeriforeningen, Foreningen
af Danske Biologer, Greenland Ecosystem Monitoring (GEM), Greenland
Oil Industry Association (Goia), Greenland oil spill response (GOSR
A/S), Greenpeace Nordic, Grønlands Erhverv, Grønlands
Naturinstitut, Grønlandske Advokater v. Peter Schriver,
Grønlands Repræsentation, Grønlands Selvstyre
via Rigsombudsmanden i Grønland, ICC-Greenland,
ILISIMATUSARFIK (Institut for Sundhed & Natur), KNAPK,
Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO),
Landsforeningen Levende Hav, Miljøteknisk Brancheforening -
Mærsk Olie & Gas A/S, Natur og Ungdom, NOAH, Nusuka:
Organizing Greenland Businesses, OCEANA, Polar Seafood, Professor,
dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh,
Politimesteren i Grønland, Retten i Grønland, Royal
Arctic Line, Royal Greenland, Søfartens Ledere, Transparency
Greenland, Visit Greenland, WWF Denmark og AAU arctic sekretariat
og Professor Lone Kørnøv.
Et udkast til de dele af lovforslaget, der vedrører
implementering af HFO-forbuddet, har været forelagt
Grønlands Selvstyre til udtalelse i forbindelse med
Inatsisartuts efterårssamling i 2023 i overensstemmelse
§ 17, stk. 2, i lov om Grønlands Selvstyre. Det
grønlandske Departement for Landbrug, Selvforsyning, Energi
og Miljø har udtalt, at Grønlands Selvstyre efter
afstemning i Inatsisartut har tilsluttet sig forslaget.
Det grønlandske Departement for Landbrug, Selvforsyning,
Energi og Miljø har efter endt høring tilsluttet sig
en udvidelse af lovforslaget, således at der kan
tilføjes hjemmel til at fastsætte regler om
skibsophugningsaktiviteter, jf. Inatsisartutbeslutning af 3.
november 2021 om ophævelse af det grønlandske
territorialforbehold for Hong Kong-konventionen. Denne del af
lovforslaget har ikke været i offentlig høring.
11. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Det forventes, at HFO-forbuddet reducerer
risikoen for og omkostningerne ved et oliespild med heavy fuel oil.
Denne reduktion er mere uforudsigelig. Det forventes dog, at
omkostningerne ved et oliespild vil falde, hvilket vil øge
forbuddets gevinster yderligere. | HFO-forbuddet vil for det
grønlandske selvstyre have omkostninger på 9,5 mio.
årligt, herunder udgifter til implementering og
kontrol. Det vurderes, at der vil være
begrænsede økonomiske konsekvenser for
Justitsministeriets myndigheder, som vil kunne holdes inden for
myndighedernes eksisterende økonomiske rammer. En implementering af Hong
Kong-konventionens krav om fortegnelse over farlige materialer om
bord på et skib og certifikatkrav m.v. vurderes at have
begrænsede negative økonomiske konsekvenser for det
offentlige. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | HFO-forbuddet vil have omkostninger
på 9,5 mio. årligt for det grønlandske
selvstyre, herunder udgifter til implementering og kontrol. Der forventes at være administrative
omkostninger for Danmark i forbindelse med varetagelsen af
tilsynsforpligtelserne. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Gennemførelsen af HFO-forbuddet
vurderes at få økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i Grønland på 25,5 mio. kr.
årligt. Beløbet afhænger dog af
brændstofpriserne og er derfor usikkert. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering har vurderet, at lovforslaget medfører
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser
vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke
kvantificeres nærmere. Der er herunder tale om, at
erhvervslivet vil skulle afgive oplysninger i forbindelse med
ansøgning om dispensation. | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Lovforslaget gør det muligt, at
implementere regler, der skal forebygge og begrænse
forurening fra aktiviteter på havet. Udmøntningen af
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse medfører, at
HFO-forbuddet gennemføres i dansk ret. HFO-forbuddet
indebærer en klimagevinst på 0,4 mio. kr.
årligt. Implementering af regler vedrørende
skibsophugningsaktiviteter vurderes ikke at have klimamæssige
konsekvenser. | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Lovforslaget gør det muligt, at
implementere regler, der skal forebygge og begrænse
forurening fra aktiviteter på havet. Udmøntningen af
lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse medfører, at
HFO-forbuddet gennemføres i dansk ret. HFO-forbuddet har en
miljøgevinst på 70 mio. kr. årligt. Implementeringen af Hong
Kong-konventionens krav om fortegnelse over farlige materialer om
bord på et skib og certifikatkrav m.v. i den eksklusive
økonomiske zone ved Grønland vil globalt set kunne
bidrage til en forbedring af beskyttelsesniveauet for både
natur, miljø og arbejdsmiljø i ophugningsnationer
uden for EU (primært Kina, Indien, Bangladesh og Tyrkiet).
Skibe, der sejler under dansk eller grønlandsk flag,
forventes allerede i høj grad at leve op til konventionens
krav, hvorfor forslaget ikke i sig selv forventes at have
miljø- og naturmæssige konsekvenser. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU regulering (der i relevant
omfang også gælder ved implementering af
ikkeerhvervsrettet EU regulering) (sæt X) | JA | NEJ X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Det følger af § 22 i lov nr. 1534 af 19. december
2017 om beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, at miljøministeren kan fastsætte
regler om særlige foranstaltninger, herunder krav til
brændstof om bord på skibe med henblik på
begrænsning af luftforurening.
I lovens kapitel 2-9 er der fastsat regler om behandling,
herunder typegodkendelse af anlæg til behandling, af
ballastvand og sedimenter og regler om forbud mod dumpning af andre
stoffer og materialer end optaget havbundsmateriale eller fisk og
fangst. § 21 i kapitel 10 fastsætter regler om
afbrænding af stoffer eller materialer, herunder forbud.
Herudover indeholder kapitel 2-9 bemyndigelser til at
fastsætte regler om bl.a. udtømning af olie, om
klassifikation, transport og udtømning af flydende og faste
stoffer, som transporteres i bulk, om losning og udtømning
af tankskyllevand, om transport af stoffer og materialer i
emballeret form, containere m.v., om udtømning af
ballastvand, kloakspildevand og affald, og om dumpning af optaget
havbundsmateriale og af fisk og fangst.
Der er efter gældende ret derimod ikke regler eller
hjemmel til fastsættelse af regler om krav til
brændstof ombord på skibe, herunder forbud mod
anvendelse og transport heraf, med henblik på
begrænsning af forurening af havet, eller til at
fastsættelse af regler om skibsophugningsaktiviteter.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 22 a, stk. 1, at
miljøministeren fastsætter regler om forebyggelse og
begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter
på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som ikke er
omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22,
herunder med henblik på at opfylde internationale
aftaler.
Det forventes, at bemyndigelsen i § 22
a, stk. 1, bl.a. vil blive udmøntet ved, at der ved
bekendtgørelse fastsættes regler om forbud mod
anvendelse og transport af tung olie ("heavy fuel oil", herefter
benævnt "HFO") i den eksklusive økonomiske zone i
Grønland i Arktis. Forbuddet skal gennemføre regel
43A i MARPOL, bilag I, om forebyggelse af oliespild med HFO i
Arktis.
Forbuddet vil omfatte skibe som defineret i MARPOL, artikel
2(4), og forventes at træde i kraft den 1. juli 2024, der er
MARPOL-konventionens frist for gennemførelse af
HFO-forbuddet.
Forbuddet vil medføre, at olier oplistet i MARPOL, bilag
I, regel 43.1.2 (olie, bortset fra råolie, med en
højere massefylde end 900 kg/m3 ved 15° C, eller en højere
kinematisk viskositet end 180 mm 2 /s ved 50° C), ikke vil
kunne anvendes som skibsbrændstof eller transporteres til
brug som skibsbrændstof i arktiske områder fra og med
den 1. juli 2024. Forbuddet vil ikke gælde skibe, der er
involveret i sikring af skibes sikkerhed eller
eftersøgnings- og redningsoperationer og skibe, der
indgår i beredskab i forbindelse med oliespild.
Skibe, der er omfattet af MARPOL bilag I, regel 12A, vil
først blive omfattet af HFO-forbuddet fra og med den 1. juli
2029. Regel 12A omfatter skibe, som har en samlet
oliebrændstofkapacitet på 600 m3 eller derover, og som er leveret efter
den 1. august 2010. Ved "leveret" forstås: skibe a) for
hvilke byggekontrakten er oprettet den 1. august 2007 eller senere,
b) såfremt byggekontrakt ikke foreligger, for hvilke, hvis
køl er lagt, eller som var på et tilsvarende
konstruktionsstadium, den 1. februar 2008, c) som er leveret den 1.
august 2010 eller senere, eller d) som har undergået en
større ombygning, i. for hvilken der blev oprettet kontrakt
den 1. august 2007 eller senere, ii. såfremt kontrakt ikke
forelå, hvis udførelse påbegyndtes den 1.
februar 2008 eller senere, eller iii. som blev afsluttet den 1.
august 2010.
Skibe omfattet af regel 1.2.1. i kapitel 1, Part II-A, i den
internationale kode for skibe, der opererer i polare farvande
(herefter benævnt "Polarkoden") vil først være
omfattet af forbuddet fra og med den 1. juli 2029. Regel 1.2.1.
omfatter såkaldte kategori A-skibe og kategori B-skibe
(kategori A- og B-skibe omfatter skibe, der i henhold til skibets
polarskibscertifikat er certificeret som hhv. et kategori A- eller
B-skib af et af Søfartsstyrelsen godkendt
klassifikationsselskab), som er bygget efter den 1. januar 2017 med
en samlet oliebrændstofkapacitet på mindre end 600
m3, dog ikke under 30 m3. Der er her tale om dobbeltskrogede
tankskibe.
Skibe, der sejler mellem Danmark og Grønland, vil
således være undtaget fra HFO-forbuddet frem til 1.
juli 2029, hvis de er omfattet af enten MARPOL, bilag I, regel 12A,
eller Polarkodens regel 1.2.1.
Der forventes endvidere fastsat regler ved bekendtgørelse
om, at miljøministeren for skibe, der sejler under dansk
eller grønlandsk flag, midlertidigt vil kunne dispensere fra
forbuddet mod anvendelse og transport af HFO for perioden fra og
med den 1. juli 2024 til og med den 30. juni 2029. Der vil kunne
meddeles dispensation inden for rammerne af de retningslinjer, som
forventes udstukket af FN's søfartsorganisation.
Miljøministeriet vil skulle informere FN's
søfartsorganisation om udstedte dispensationer.
Det forventes, at kompetencen til at træffe
afgørelse om dispensation vil blive delegeret til
Miljøstyrelsen i medfør af § 34 i loven.
Den foreslåede bestemmelse er endvidere nødvendig
for at kunne gennemføre visse bestemmelser i aftaler om
skibsophugningsaktiviteter, herunder dele af Hong Kong-konventionen
om sikker og miljømæssigt forsvarlig ophugning af
skibe i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland.
Hong Kong-konventionen blev vedtaget i 2009 i regi af FN's
søfartsorganisation.
Da skibsophugning ikke foregår i den eksklusive
økonomiske zone, men på land, vil den foreslåede
bemyndigelse alene kunne anvendes til med henblik på
opfyldelse af internationale aftaler om skibsophugning at
fastsætte regler om pligt til at have en fortegnelse over
farlige materialer om bord på et skib samt et skibsspecifikt
certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen overholder krav
fastsat i internationale aftaler, herunder om metode, form og
sprogkrav, om gyldigheden af certifikater og om tilsynsmyndighedens
accept af certifikater, der er udstedt af andre lande.
Formålet med reglerne vil være at bidrage til at
forebygge og begrænse forurening og anden påvirkning af
natur og miljø fra skibsophugningsaktiviteter på land,
hvor selve ophugningen foregår.
Med henblik på at gennemføre de dele af Hong
Kong-konventionen, der er relevante for skibe, der sejler gennem
den eksklusive økonomiske zone, forventes det derfor, at den
foreslåede bemyndigelse i § 22 a ligeledes vil blive
udmøntet ved, at miljøministeren fastsætter
regler om pligt for de omfattede skibe til at have en fortegnelse
over farlige materialer om bord på et skib samt et
skibsspecifikt certifikat, der bekræfter, at fortegnelsen
overholder krav fastsat i internationale aftaler, herunder om
metode, form og sprogkrav, om gyldigheden af certifikater og om
tilsynsmyndighedens accept af certifikater, der er udstedt af andre
lande.
Reglerne vil skulle gælde for skibe over 500
bruttotonnage, der befinder sig i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland, og som sejler under dansk,
grønlandsk, eller, i det omfang det er foreneligt med
international ret, udenlandsk flag. Eksisterende skibe skal have en
fortegnelse over farlige materialer senest 5 år efter
konventionens ikrafttræden. Ophugges skibet tidligere, skal
fortegnelsen foreligge før ophugningen. For eksisterende
skibe skal der endvidere udarbejdes en plan, der beskriver den
visuelle eller stikprøvebaserede inspektion, som
udformningen af fortegnelsen over farlige materialer er baseret
på, idet der tages højde for de retningslinjer, der er
udviklet af FN's søfartsorganisation. Nye skibe skal altid
leve op til de samme krav.
Reglerne forventes fastsat ved bekendtgørelse med
ikrafttræden den 1. juli 2025.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne bruges i
andre tilfælde. Eksempelvis vil ændringer til
HFO-forbuddet i MARPOL, bilag I kunne gennemføres med
hjemmel i den foreslående bemyndigelse. Bemyndigelsen vil
ligeledes kunne udnyttes til at gennemføre visse andre
regler fastsat i MARPOL, der ikke falder ind under øvrige
bemyndigelser i loven.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte yderligere regler om forebyggelse og
begrænsning af havforurening som følge af aktiviteter
på havet og om skibsophugningsaktiviteter omfattet af loven,
som ikke er omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens
kapitel 2-9 eller §§ 21 eller 22, herunder til
gennemførelse af fremtidige internationale overenskomster
såsom regler fastsat i de internationale
havforureningskonventioner og inden for FN's
søfartsorganisation.
Der vil således efter bestemmelsen eksempelvis kunne
fastsættes regler om specielle aktiviteter, der har betydning
for havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, herunder på grund af farvandets
særlige karakter eller for at imødegå
aktiviteter, der indebærer en forureningsrisiko i
øvrigt. Som eksempel kan nævnes mulighed for
regulering af bunkervirksomhed (»flydende
tankstationer«) og oplægning af skibe i fjorde o. lign.
Den foreslåede bemyndigelse i § 22 a vil inden for
bemyndigelsens rammer eksempelvis ligeledes kunne anvendes til
regulering, der vedrører udtømning eller dumpning,
som ikke er omfattet af lovens øvrige bestemmelser
herom.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne udnyttes
af miljøministeren, hvis der senere viser sig behov for at
fastsætte regler om forebyggelse og begrænsning af
havforurening som følge af aktiviteter på havet og om
skibsophugningsaktiviteter omfattet af denne lov, som ikke er
omfattet af de øvrige bestemmelser i lovens kapitel 2-9
eller §§ 21 eller 22, herunder til gennemførelse
af fremtidige internationale aftaler, der forpligter Danmark
på området. I de internationale havkonventioner og
inden for FN's søfartsorganisation foregår der
således et løbende arbejde med at forbedre og udbygge
de internationale aftaler om forebyggelse og bekæmpelse af
havforurening, samt skibsophugning. Den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse svarer indholdsmæssigt til
bestemmelserne i § 33, stk. 1, og § 33 a i
havmiljøloven for Danmark. § 33 a vil blive sat i kraft
af miljøministeren i forbindelse med Hong Kong-konventionens
ikrafttræden.
En virkning af den foreslåede indsættelse af §
22 a er, at miljøministeren eller forsvarsministeren vil
skulle føre tilsyn med overholdelse af de bestemmelser, der
fastsættes i medfør af § 22 a, jf. lovens §
31, stk. 1. Tilsynsmyndigheden og politiet vil som et led i
tilsynet have adgang til skibe mod behørig legitimation uden
retskendelse, jf. § 31, stk. 2. Endvidere vil
tilsynsmyndigheden have adgang til at foretage
undersøgelser, udtage prøver, fotografere, kopiere
eller medtage dokumenter og medtage andre genstande uden vederlag,
jf. § 31, stk. 3.
Miljøministerens tilsyn forventes delegeret til
Miljøstyrelsen i henhold til § 34, stk. 1.
Miljøministerens tilsyn og ansvar efter loven er af mere
administrativ karakter, idet myndigheder under
miljøministerens ressort ikke er fysisk til stede i
Grønland. Da Miljøstyrelsen ikke er til stede i
Grønland, vil der kunne indgås aftale mellem
Miljøstyrelsen og andre myndigheder om samarbejde ved
tilsynet. Det forventes, at der i forbindelse med
udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse vil
foregå drøftelser mellem de relevante myndigheder med
henblik på at fastlægge den mest hensigtsmæssige
tilsynsordning.
Ved udmøntningen forventes ligeledes fastsat bestemmelser
om klageadgang i medfør af lovens § 34, stk. 2.
Herunder forventes det, at der fastsættes bestemmelser om, at
afgørelser ikke kan påklages til
miljøministeren.
Den foreslåede indsættelse af § 22 a skal ses i
sammenhæng med den foreslåede ændring af lovens
§ 46, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, hvorefter der
vil kunne idømmes straf i form af bøde ved
overtrædelse af regler udstedt i medfør af den
foreslåede § 22 a, ligesom overtrædelse vil kunne
medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter
kriminallov for Grønland, jf. de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.
Til nr. 2
Det følger af den gældende § 46, stk. 1, i lov
om beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, at der i regler, der fastsættes i
medfør af § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, §§ 9
og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18, stk. 2, § 19, §
20, stk. 4, § 21, stk. 4, og §§ 22, 24, 25 og 41,
kan fastsættes idømmelse af bøde for
overtrædelse af reglerne. Det følger af § 46,
stk. 2, at der ved fastsættelse af bøder for
overtrædelse af regler om udtømning af olie og
olieholdigt ballastvand fra olietankskibe og andre skibe fastsat i
medfør af § 9 med henblik på opfyldelse af
internationale aftaler regler skal udmåles en skærpet
bøde med udgangspunkt i den udledte mængde af olie.
Det følger af § 46, stk. 3, at overtrædelse af
reglerne nævnt i stk. 1, kan medføre idømmelse
af andre foranstaltninger efter kriminallov for Grønland,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved
grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade
på miljøet eller fremkaldt fare herfor eller
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den
pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
§ 46, stk. 3, finder ikke anvendelse på
overtrædelser begået af udenlandske skibe, jf. §
46, stk. 4.
Det følger af den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, at der indsættes en
henvisning til den foreslåede § 22 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1,
indebærer, at der vil kunne fastsættes regler,
hvorefter overtrædelse af regler udstedt i medfør af
den foreslåede § 22 a vil kunne sanktioneres med
bøde. En virkning af den foreslåede ændring af
§ 46, stk. 1, er endvidere, at overtrædelse af regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 22 a
på danske eller grønlandske skibe vil kunne
medføre idømmelse af andre foranstaltninger efter
kriminallov for Grønland, hvis overtrædelsen er
begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis
der ved overtrædelsen er voldt skade på miljøet
eller fremkaldt fare herfor eller opnået eller tilsigtet en
økonomisk fordel for den pågældende selv eller
andre, herunder ved besparelser, jf. lovens § 46, stk. 3 og
4.
Det bemærkes, at det ved lovovertrædelser
begået af juridiske personer er udgangspunktet ved valg af
ansvarssubjekt, at tiltalen rejses mod den juridiske person. Der
kan i en række tilfælde imidlertid være anledning
til - ud over tiltalen mod den juridiske person - tillige at rejse
tiltale mod en eller flere fysiske personer, såfremt den
eller de pågældende har handlet forsætligt eller
udvist grov uagtsomhed. Har ledelsen af den juridiske person eller
en overordnet ansat, herunder direktøren, eksempelvis
handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed, skal
tiltalen foruden imod den juridiske person som udgangspunkt rejses
mod den eller de personligt ansvarlige. Tiltale mod underordnede
ansatte skal i almindelighed ikke rejses, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder. Dette kan f.eks. være
tilfældet, såfremt der er tale om en grov
overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået
forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ. Der
rejses tillige tiltale mod den juridiske person. Der henvises i det
hele til Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om strafansvar for
juridiske personer.
Kriminalretligt ansvar ved overtrædelse af bestemmelserne
vil derfor primært blive gjort gældende over for
rederiet. Kriminalretligt ansvar over for andre end den juridiske
person, eksempelvis føreren af et skib (udover for rederen),
vil dog fortsat bl.a. kunne komme på tale, hvis
føreren har handlet forsætligt eller udvist grov
uagtsomhed.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 47 i lov om
beskyttelse af den eksklusive økonomiske zone ved
Grønland, at påtale ikke finder sted, når der er
forløbet 5 år efter lovovertrædelsens
ophør for overtrædelser m.v. som omhandlet i §
45, stk. 1, nr. 1-3, og for overtrædelser af regler fastsat i
medfør af §§ 9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21,
stk. 4, § 22, § 24, stk. 1, og § 25.
Det følger af den foreslåede ændring af § 47, at »§ 22,«
ændres til »§§ 22 og 22 a,«.
Den foreslåede ændring af § 47 indebærer,
at der fastsættes en forældelsesfrist, hvorefter
påtale ikke vil kunne finde sted, når der er
forløbet 5 år efter lovovertrædelsens
ophør. Ændringen er i overensstemmelse med den danske
havmiljølovs § 60, der også fastsætter en
5-årig forældelsesfrist for lovens § 33, stk.
1.
Baggrunden for ændringen er, at der vil kunne være
tale om "skjulte" overtrædelser, der først opdages
på et langt senere tidspunkt. Det er derfor fundet
nødvendigt at fastlægge en længere
forældelsesfrist for disse overtrædelser i
overensstemmelse med den danske havmiljølovs § 60.
Det bemærkes, at de almindelige regler om kriminalretlig
påtale i øvrigt finder anvendelse ved
overtrædelse af loven, jf. bl.a. § 21 i kriminallov for
Grønland.
Til §
2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli
2024.
Det bemærkes, at hovedloven gælder direkte for
Grønland. Det betyder, at denne lov også gælder
direkte for Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | | | § 1 I lov nr. 1534 af 19. december 2017 om
beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske
zone ved Grønland foretages følgende
ændringer: | | | 1. Efter
§ 22 indsættes i kapitel
10: Ȥ 22
a. Miljøministeren fastsætter regler om
forebyggelse og begrænsning af havforurening som følge
af aktiviteter på havet og om skibsophugningsaktiviteter, som
ikke er omfattet af reglerne i kapitel 2-9 eller §§ 21
eller 22, herunder med henblik på at opfylde internationale
aftaler.« | § 46. I regler, der
fastsættes i medfør af § 6, stk. 2, § 7,
stk. 2, §§ 9 og 11-14, § 16, stk. 2-4, § 18,
stk. 2, § 19, § 20, stk. 4, § 21, stk. 4, og
§§ 22, 24, 25 og 41, kan der fastsættes
idømmelse af bøde for overtrædelse af
reglerne. Stk.
2-3. --- | | 2. I § 46, stk.
1 indsættes efter »§§ 22,«:
»22 a,«. | § 47. For overtrædelser m.v.
som omhandlet i § 45, stk. 1, nr. 1-3, og for
overtrædelser af regler fastsat i medfør af
§§ 9, 11, 13, 14, 18 og 19, § 21, stk. 4, § 22,
§ 24, stk. 1, og § 25 finder påtale ikke sted,
når der er forløbet 5 år efter
lovovertrædelsens ophør. | | 3. I § 47 ændres »§
22,« til: »§§ 22 og 22 a,«. |
|