Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 16. november 2023
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget mener, at Danmark skal overholde EU-retten og
støtter derfor lovforslaget. SF anerkender, at der har
været få sager i perioden 2020-23, og at disse sager
kan holdes inden for rammen af domstolenes økonomi,
også set i lyset af at der forhandles en flerårsaftale
om domstolenes økonomi. Men SF vil gerne gøre
opmærksom på, at det sker for tit, at der lægges
flere opgaver ind i forhold til myndigheder på
Justitsministeriets område, og at det risikerer at skabe
kapacitetsproblemer, når det sker. Regeringen bør
derfor gøre op med den praksis.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober
2023 og var til 1. behandling den 10. oktober 2023. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 4. juli 2023 dette udkast til
udvalget, jf. REU alm. del - bilag 248, folketingsåret
2022-23, 2. samling. Den 4. oktober 2023 sendte justitsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Fie
Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn
(S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V)
Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær
Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda
Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen
(LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels
Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid
Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Nikoline Erbs
Hillers-Bendtsen (ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 15 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 3 | |