Det næste punkt på dagsordenen er:

36) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. (Bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og samlet godkendelse eller tilladelse af husdyrbrug).

Af miljøministeren (Magnus Heunicke).

(Fremsættelse 07.12.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det. I dag skal vi behandle L 88, som først og fremmest sætter en stopper for den såkaldte matrikelfinte. Den går kort sagt ud på, at der er nogle landmænd, der har kunnet udnytte et hul i lovgivningen, som har givet mulighed for en uforholdsmæssig stor grad af forurening og påvirkning af lokalområdet. Det er sket ved at dele produktionen op på to matrikler og dermed få mulighed for at forurene dobbelt så meget, som hvis produktionen var samlet på den samme matrikel. Der er desværre set flere sager, hvor den her matrikelfinte har været benyttet, med store gener til følge for de omkringliggende naboer. Derfor lukker vi med lovforslaget hullet i lovgivningen og stopper den her mulighed for at lave matrikelfinten.

Fremadrettet skal et husdyrbrug godkendes eller tillades samlet, hvis de forureningsmæssigt eller driftsmæssigt er forbundet. Dansk landbrug producerer til et globalt marked, men miljøeffekterne mærkes lokalt på naturen, i luften, vi indånder, i vores fjorde, i vores søer og vandløb. Landbruget skal som alle andre industrier kun finde sted i Danmark, hvis det sker med respekt for det omkringliggende lokalsamfund og miljøets bæreevne, og matrikelfinten her er altså udtryk for en mangel på respekt for netop de her principper, også selv om de måske mest har været anvendt som en smart fidus. Det slutter med det her lovforslag.

Derudover giver lovforslaget også bemyndigelse til at kunne fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion med en dokumenteret miljøeffekt gennem bekendtgørelser. Vi ved, at vi kommer til at skulle stå over for en del nye teknologier i de kommende år, som kan gøre en positiv forskel for landbrugets grønne omstilling, og derfor er det selvfølgelig også fornuftigt at have en hjemmel på plads, så vi hurtigt kan få de nye teknologier ud og gøre en konkret forskel til gavn for klimaet og miljøet.

Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget.

Tak for det. Der er foreløbig to korte bemærkninger. Først er det fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Jeg synes, det er positivt, at det ifølge Socialdemokratiets ordfører er hensigten at sætte en stopper for matrikelfinten. Hvis man kigger på de høringssvar, der er, skriver Kommunernes Landsforening i sit høringssvar, at de vurderer, at der er risiko for, at den foreslåede regulering ikke fuldt ud vil adressere de udfordringer, den sigter på at løse. Det skyldes særlig, at det er vanskeligt for kommunerne at vurdere, om to nærliggende bedrifter med samme ejer er driftsmæssigt eller teknisk forbundne.

Jeg synes, vi skal have fokus på, at hensigten med det her lovforslag jo er at begrænse forurening, og det er luftforurening med ammoniak og med lugt. Så man kunne jo godt nøjes med et lovforslag, der ligesom sikrede, at kommunerne kunne relatere til det problem. For det er jo sådan set det, vi skal løse, uden at man skal ind og vurdere, om det her hænger sammen på andre parametre i forhold til en landmand, der ejer flere gårde. Hensigten med det her forslag er sådan set at sikre vores miljø bedre. Kan ordføreren ikke se, at det måske kunne forenkle det her lovforslag?

Ordføreren.

Det skal jeg da ikke kunne sige om der er nogle potentielle muligheder for. I så fald vil jeg se frem til at høre hr. Søren Egge Rasmussens ordførertale og få nogle idéer til, hvordan det i så fald kunne se ud.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

I forhold til at kommunerne skal ind og ligesom vurdere på, at en landmand, som måske har flere forskellige chr-numre og ejer flere gårde, vil jeg spørge: Hvorfor skal kommunerne det? Det, der er hensigten, er, at vi skal kigge på, hvad det er for en ammoniakforurening, der kan være ved, at to meget store gårde ligger så tæt på hinanden. Det er det, vi skal forhindre, altså at man kan få den der dobbelte forurening, som der nu er lagt op til. Men det er godt, at ordføreren er åben over for argumenter.

Jeg tror egentlig, vi godt kan stramme det her lovforslag op med nogle ændringsforslag, og jeg ser frem til at kunne overtale ordføreren til at synes, at det er nogle gode ændringsforslag, Enhedslisten kommer med.

Ordføreren.

Det glæder vi os til at snakke videre med Enhedslisten om. Nu handler det her jo primært om at få lukket det her konkrete hul, som vi har kunnet se, og som der har været eksempler på, som også er blevet omtalt i pressen og lignende. Og så er det selvfølgelig klart, at vi i de kommende år kommer til at have mange diskussioner om, hvordan vi sikrer den rigtige balance mellem, at vi skal have et stærkt landbrug i Danmark, og at vi også skal passe på vores natur og vores klima.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Tak for det. Da jeg læste det her lovforslag og høringssvarene, lød det lidt, som om man fra Greenpeace til landmænd var enige om, at det her er at skyde måger med kanoner eller fluer med flitsbue.

Så nævner ordføreren, at der har været flere sager. Hvor mange sager? Hvad er det, vi lovgiver imod? Er det 2 sager, eller er det 200 sager? For hvis det er et stort problem og der er mange, der har fundet et hul, så kan man måske se bort fra det, som høringssvarene siger om, at det kan gøres enklere. Hvis det er 2 sager, synes jeg måske, det er lidt vildt at indføre så kompliceret en lov for det. Så vil ordføreren ikke lige svare mig på, hvor mange sager det er, når ordføreren siger flere sager?

Ordføreren.

Jeg har ikke den samme sådan meget negative læsning af høringssvarene, som ordføreren har her. Hvor mange konkrete sager det er, kan jeg ikke sige lige her på stående fod, men ordføreren kan jo stille et spørgsmål under lovbehandlingen.

Hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak, hr. formand. Jeg undrer mig bare lidt over, at ordføreren ligesom begiver sig ud i en argumentation omkring det her lovforslag og siger, at det er et stort favntag og et stort opgør med den her omtalte matrikelfinte, og når så der bliver spurgt ind til, om ordføreren er klar over, om der er 2 sager, eller om der er 200 sager, så kan ordføreren ikke rigtig forklare det.

Der vil jeg bare gerne lige spørge, om ordføreren er bekendt med den del af præmissen omkring de her finter og med, hvor stort et omfang det er, eller hvor lille et omfang det er, og hvor grove de sager overhovedet har været.

Ordføreren.

Jeg er bekendt med, at der har været flere sager, og at det ikke bare er et enkeltstående eksempel, og derfor synes jeg også, det er rigtig godt, at vi så får lukket et hul, der er i lovgivningen. Jeg forstår egentlig ikke helt negativiteten fra Danmarksdemokraterne over for det her, men hvis man ikke synes, det er en god idé at lave det her, som jo åbenlyst er at lukke et hul i lovgivningen, så kan det selvfølgelig stå Danmarksdemokraterne frit for at stemme imod det.

Spørgeren.

Jamen det gør vi også. Så det kan ordføreren tage helt roligt. Men jeg synes, det er lidt morsomt, at ordføreren ikke ved, hvor stort det hul, man vil lukke, er. Altså, er det et stort hul? Er det et lille hul? Er det et omfangsrigt hul? Er det ikke et omfangsrigt hul? Er det et økonomisk tungt hul? Eller er det ikke? Og hvor mange sager har der været? Det ved ordføreren ikke, men ordføreren ved bare, at ordføreren lukker et hul.

Ordføreren.

Jeg ved også, at der har været flere eksempler på, at det her har været benyttet. Det er jo klart, at hullet potentielt kan være stort, når det nu engang er der, og det er jo derfor, at vi som parti og som regering synes, at man skal lukke det hul, så vi ikke i fremtiden får endnu flere sager omkring det her. Hvis man så synes, det er godt, at man bare kan omgå vores miljølovgivning på den måde, så kan man jo selvfølgelig stemme imod, men jeg glæder mig godt nok meget til at høre argumentationen for, hvorfor vi skal blive ved med at have et hul i vores lovgivning.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Vi siger tak til fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet. Jeg byder nu velkommen til hr. Erling Bonnesen fra Venstre.

Tak for det. Lovforslaget her er allerede blevet teknisk gennemgået af den foregående ordfører, så jeg skal ikke gå længere ind i det andet end at sige, at vi også i Venstre støtter det her lovforslag. For så vidt angår de allersidste spørgsmål, der er blevet rejst, kan jeg også se nu, at man er ved at prøve at opklare det, så det ser jeg også frem til kan blive besvaret, om ikke før, så i forbindelse med lovbehandlingen.

Så Venstre støtter lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, og vi siger tak til hr. Erling Bonnesen fra Venstre. Jeg byder nu velkommen til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti.

Mange tak for ordet, formand. Det er en fornøjelse at vikariere for hr. Carl Valentin på det her lovforslag, der fortjener ros. For det er ikke mit indtryk, at regeringen generelt fortjener ros, når det kommer til det grønne og miljøbeskyttelse, men ret skal være ret. Det her lovforslag, som er fremsat efter tungt pres fra utilfredse borgere og forskellige partier, herunder også SF, er faktisk et stort skridt fremad mod en grønnere og langt mere fornuftig praksis, for selvfølgelig kan det ikke være rigtigt, at man kan få miljøtilladelse til at holde flere svin, hvis man blot deler sin grund op i to. Det er et åbenlyst hul i lovgivningen, som burde være lukket for længe siden. Miljøgodkendelse af en landbrugsbedrift må og skal afhænge af, hvilken belastning det lokale miljø kan bære, ikke af smarte tricks.

Jeg har lovet hr. Carl Valentin, som desværre ikke kunne være her i dag, at sende en stor tak til de borgere i Rislev, han var oppe at besøge. Det var en gruppe af gode borgere, hvis kamp for ikke at få ødelagt deres ejendomme og lokalmiljø via udvidelse af svineproduktion, nu også kommer borgere og sårbar natur i resten af Danmark til gode. Tak til jer.

Jeg håber, at det her kun er første skridt, for i SF er vi af den overbevisning, at man lokalt bør have langt bedre muligheder for at kunne sige nej til etablering eller udvidelse af store svinebrug. Derfor har vi tidligere selv været ude med et forslag om, at kommunerne skal have mulighed for at nedlægge veto mod en ny svineproduktion ud fra et helhedssyn i den kommunale planlægning. Her tænker jeg eksempelvis på kommunernes erhvervsudvikling, turisme, klimamål, naturbeskyttelse, lugtgener for borgerne osv. Det er alle sammen områder, der kan have væsentlig større betydning for lokal vækst og beskæftigelse end svineproduktion. Derudover mener SF, at der selvfølgelig skal indføres en CO2-afgift på landbruget, og at der skal være en langt strammere regulering af landbrugets forurening af vores danske natur og vandmiljø. Det er noget, der uløseligt hænger sammen med mindre produktion af svin.

I SF er vi glade for forslaget, og selvfølgelig bakker vi op. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige. Værsgo.

Det kommer ikke voldsomt bag på mig, at SF gerne vil have nedlagt svineproduktionen i Danmark. Det har de vel kæmpet for længe på mere eller mindre obskure måder. Men der bliver en retorik fra talerstolen om, at det her er et kæmpestort problem, så hvor mange sager er det om året? Det må man vide, når man laver et lovforslag.

Vi kan tage bekymringen en anden gang, men det er mere, hvornår vi skal lave lovgivning. Hvor lavt skal vi sætte barren, hvor mange skal udnytte et smuthul? Jeg kan da også være bekymret for, at jeg kommer til at sidde rigtig længe i Folketingssalen, hvis der om et år igen er nogle, der bruger et smuthul og vi så skal lave en ny lov. Vil ordføreren ikke bare lige fortælle mig, hvor mange om året der er tale om, der udnytter det her?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Som det også er blevet sagt, er det her et hul i lovgivningen, vi skal have lukket, fordi vi sådan set skal have en langt mere fornuftig praksis på det her område, og det her er et stort skridt. Det, at der er flere borgere, der igennem tiden også har råbt på det her i forhold til deres lokalområde, i forhold til deres miljø i lokalområdet osv., mener jeg sådan set vi skal adressere, og det her forslag adresserer problemet. Derfor er vi sådan set glade for forslaget og bakker det op.

Hr. Kim Edberg Andersen.

Vi har lige stemt om statsborgerskaberne herinde, og der fandt vi søreme ud af, at der var nogle, der havde udnyttet lovgivningen, fordi de vidste, at vi ikke kontrollerede det, da det ikke var digitaliseret. Jeg er jo glad for at høre, at SF er et retskaffent parti, og at det ikke kun er landbruget, man er efter, og så annullerer vi selvfølgelig tildelingen af statsborgerskaber, indtil vi har fået lukket de huller i den lovgivning også. Er det det, jeg hører SF stå og sige?

Nej, det er ikke det, jeg siger. Her taler vi om et konkret hul i lovgivningen, som er blevet misbrugt i forhold til forringelse af vores natur, i forhold til forringelse af vores lokalmiljø, og det har nogle borgere råbt op om, og det står flere politiske partier bag. Derfor synes jeg sådan set, at det er meget fornuftigt, at vi får lukket det hul, således at vi får skabt en fornuftig praksis, der også kan bidrage til et stort skridt frem mod et grønnere Danmark.

Hr. Hans Kristian Skibby, Danmarksdemokraterne. Værsgo.

Tak. Og velkommen til ordføreren. Nu var ordføreren selv i forhold til det her dagsordenspunkt inde på den her planlagte CO2-afgift på biologiske processer, som vil ramme danske producenter, men ikke alle mulige andre, som sælger varer på det danske marked.

Derfor vil jeg egentlig gerne sådan bare høre, hvad SF mener om de forslag, der for 14 dage siden kom fra ni af de her miljøorganisationer, altså de grønne bevægelser i Danmark, om at reducere den animalske produktion i Danmark? Er SF enig i de anbefalinger, der kommer derfra, om de meget vidtgående reduktioner i antallet af dyr i Danmark?

Ordføreren.

Vi mener sådan set, at det er fornuftige forslag, der er kommet, og dem skal vi selvfølgelig se på. Og selvfølgelig handler det sådan set om, hvordan vi kan lave både en udfasning af dyr, men også en indfasning af et bedre og mere bæredygtigt landbrug i Danmark.

Hr. Hans Kristian Skibby, værsgo.

Tak. Jamen det var et kort svar på et meget alvorligt spørgsmål. Det, organisationerne foreslår, er jo, at 95 pct. af alle danske grise skal slagtes, og at der ikke skal komme nogen nye; 75 pct. af alt vores fjerkræ skal fjernes, og der skal ikke komme noget nyt; 70 pct. af vores kvæg i Danmark skal fjernes, og der skal ikke komme noget nyt.

Hvad er det, vi skal leve af i Danmark, hvis ikke vi har den animalske produktion? Jeg er helt med på, at vi skal øge den vegetabilske produktion og alt muligt andet – det er der ikke noget forkert i, og det har jeg ikke nogen som helst problemer med – men jeg synes bare, at ordføreren slipper lidt for let og elegant om ved at støtte noget, der har så alvorlige konsekvenser, som det her vitterlig har.

Ordføreren.

Jeg kan blot svare ved at sige, at jeg ikke vil forholde mig til de konkrete tal og sætte procenter på på nuværende tidspunkt. Jeg mener sådan set, at der er brug for, hvis vi skal styrke den grønne omstilling og redde den her klode, men også klimaet og miljøet i Danmark, at vi kommer i gang – hellere i går end i dag – med den grønne omstilling.

Tak for det. Nu er der ikke flere korte bemærkninger, så vi siger tak til ordføreren. Tak til hr. Serdal Benli fra Socialistisk Folkeparti. Jeg byder nu velkommen til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Jeg er også vikar, men for Charlotte Bagge Hansen, som desværre er blevet syg. Dette lovforslag vil gavne både vores miljø og vores natur samt fungere som beskyttelse af naboer til husdyrproduktion. Lovforslaget repræsenterer derfor et vigtigt skridt mod etablering af en mere bæredygtig og ansvarlig forvaltning af vores husdyrbrug. Vi skal tage ansvar for den måde, vi driver vores landbrug på, og det er præcis det, som lovforslaget søger at opnå. Hovedformålet med lovforslaget er at sætte en stopper for den såkaldte matrikelfinte, som vi har hørt om. Matrikelfinten, hvor et husdyrbrug opdeles i to matrikler for at undgå regler for forureningssanktioner, er en skadelig praksis, som påvirker vores miljø og naboer negativt. Med dette lovforslag sætter vi en stopper for denne finte. Husdyrbrug skal fremover godkendes samlet, hvis det er forureningsmæssigt forbundet, altså enten teknisk eller driftsmæssigt forbundet. Vi skal sikre, at vores husdyrbrug drives forsvarligt, ansvarligt og i overensstemmelse med miljømæssige målsætninger.

Lovforslaget indeholder også en bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion og dokumenteret miljøeffekt. Dette vil have en betydelig økonomisk betydning for både teknologiproducenter og husdyrproducenter. Samtidig åbner vi døren for innovation og bæredygtig praksis, der ikke kun gavner vores miljø, men også vores økonomi.

Kort sagt vil dette lovforslag skabe en positiv udvikling for vores samfund. Det vil styrke vores forvaltning af husdyrbrug, beskytte vores miljø og skabe et grundlag for en mere bæredygtig fremtid. Jeg opfordrer derfor alle til at støtte dette vigtige fremskridt mod en mere ansvarlig og fremtidssikret landbrugssektor. Tak for ordet.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger, så vi siger tak til hr. Jan Carlsen fra Moderaterne. Jeg byder nu velkommen til hr. Hans Kristian Skibby fra Danmarksdemokraterne.

Tak, hr. formand. Jeg vil nu ikke være helt så positiv, som andre ordførere har været, i forhold til det her lovforslag, som er fremsat til behandling her i Folketinget i dag. Vi er helt med på, at der har været en lemfældig omgang i forhold til matrikelfinten, og at der har været enkelte sager, som har illustreret, at man kunne skærpe tilsyn, pligter osv. og også de andre ting, der skal til for at sikre, at man overholder lovgivningen her i Danmark. Men derfra og til at mene, at det her er den rette medicin, er der altså et stykke vej endnu, som vi ser det.

Vi kigger også, når vi skal lovbehandle det her lovforslag, på de høringssvar, der kommer fra interessenter på området, og vi har noteret os, at Kommunernes Landsforening og Landbrug & Fødevarer sådan set sætter spørgsmålstegn ved, om der er økonomiske konsekvenser forbundet med det her lovforslag. Det mener de faktisk der er, til trods for at ministeriet siger, at det ikke har økonomiske konsekvenser, hverken for stat eller for erhverv her i Danmark. Det mener kommunerne, og det mener landmændenes brancheorganisation så noget andet om. Det er selvfølgelig, i forhold til hvordan man vil sikre gennemførelsen af de her administrative byrder, som der jo kommer med et sådant forslag som det her. Hvis man læser høringssvarene, står der også, at man vil opleve en udfordring, i forhold til at det opleves og vil være, vurderes det, også fra kommunernes side, særdeles administrativt tungt. Det synes vi man måske skulle vise et større skyldigt hensyn til allerede nu, inden man går i mål med en endelig vedtagelse af lovforslag nr. L 88, som det er.

På den baggrund kan vi ikke støtte lovforslaget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Man kunne godt gøre det her mere enkelt, så kommunerne kun skulle forholde sig til de forureningsmæssige forbindelser med nogle, som har til hensigt at omgå reglerne. Og det her er jo sådan set alvorligt. Den måde, det kører på, når matrikelfinten eksisterer, er jo, at en landmand kan planlægge to meget store bedrifter lige ved siden af hinanden, og så kommer der jo en ammoniak- og lugtforurening fra begge anlæg, og den er så dobbelt så stor, frem for hvis der kun var ét anlæg. Det skader vores natur, og det skader folks sundhed. Der er ca. 1.200 mennesker, som dør af ammoniakforurening og som konsekvens af ammoniakforurening fra Danmark, og hovedparten af den ammoniakforurening kommer fra landbruget, og det er så over 1.200 danske mennesker, som dør hvert år på grund af den her ammoniakforurening fra landbruget. Det er sådan set det, som det er hensigten med det her lovforslag at rette op på.

Er ordføreren åben over for, at vi kan forenkle det, så det sådan set bare er de forureningsmæssige forbindelser, som kommunerne skal holde øje med?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Det er i hvert fald ikke de administrative byrder, som folk dør af, om man så må sige, og det er altså det, der er det grundlæggende, når man læser det her lovforslag. Ja, nogle ville jo kalde det en skærpende omstændighed, og det ville måske også være fair nok at gøre det i det her tilfælde. Jeg deler egentlig ordførerens betragtninger om, at hvis der kunne findes en smidig model, hvor man laver det, der hedder en nålestiksoperation, så ville vi se positivt på det, men det er bare ikke det, der lægges op til med det her lovforslag.

Der er altså lidt en oplevelse af, at man skyder med spredehagl, og at man så bare ender med noget, der er administrativt tungt, og noget, der fører en masse administrative konsekvenser med sig, som måske egentlig ikke var tiltænkt, da man indgik i opgaven, i forhold til at umuliggøre den her kreative matrikelfinte.

Spørgeren.

Jamen det lyder godt, at det er sådan et præcist nålestik, som på enkel vis lukker matrikelfinten, så kommunerne ikke drukner i administration, og så man nemt kan afsløre det, når landmænd og industrilandbruget forsøger at omgå reglerne. Det er jeg glad for at Danmarksdemokraterne er med på at se nøje på.

Ordføreren.

Ja, det er noget, vi nok kan blive enige om. Men jeg vil så også sige, at nu brugte ordføreren jo ordet nemt, og det er nok der, hvor det bliver svært.

Så er det fru Anne Paulin fra Socialdemokratiet.

Tak for det, og tak for talen. Jeg skal bare forstå det helt rigtigt: Vi har at gøre med et decideret og konstateret hul i vores lovgivning, som nu – og jo især efter at der er kommet mere og mere bevågenhed omkring det her, i fremtiden – vil kunne benyttes af flere og flere, fordi det er et hul i lovgivningen. Det er sådan set lovligt, men det er på alle måder i uoverensstemmelse med det, som er hensigten med vores miljølovgivning.

Vi har et hul i lovgivningen. Er det rigtigt forstået, at Danmarksdemokraterne ikke vil stemme for det her, fordi det kan have nogle økonomiske konsekvenser for de selv samme mennesker, som kunne have økonomisk interesse i, at vi har det her hul i lovgivningen?

Ordføreren.

Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, inden man kommer til så vidtgående en ting som det her, at man får vurderet, hvor stort det hul er. Jeg kan bare huske, at for ganske få minutter siden var ordføreren ikke selv i stand til at fortælle, hvor stort hullet var. Det synes jeg jo på en måde er sådan lidt morsomt.

Jeg synes, med al respekt, at vi jo ikke skal opfinde nogle nye administrative byrder, også nogle omkostningstunge af slagsen, som kommunerne ovenikøbet kritiserer. Selv om man fra ministeriets side vurderer, at de er økonomisk neutrale, så er det jo påfaldende og underligt, at kommunerne er af en anden overbevisning.

Spørgeren.

Men så kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad ordføreren ville sige til de landsbyer og til de folk, som har valgt at bosætte sig på landet på grund af den herlighedsværdi, der er ved at bo tæt på naturen, men som så lider under de gener, som de her eksempler viser, nemlig at der bygges på en måde, der gør, at man jo får en dobbelt miljøpåvirkning i det pågældende lokalområde.

Hvad er Danmarksdemokraternes budskab til de folk, der bor i de her landsbyer og landområder, og som jo oplever de her gener?

Ordføreren.

Altså, nu er det jo svært at svare ud fra de enkelte konkrete tilfælde, for der vil være forskellige bevæggrunde de forskellige steder, hvor der har været eksempler på det. Det opleves nogle steder stærkere end andre, men det ændrer bare ikke på, at svaret jo ikke er at lave endnu mere rigid kontrollovgivning. Det er dér, hvor vandene måske skilles mellem Socialdemokraterne og Danmarksdemokraterne.

Dermed tak til Danmarksdemokraterne. Næste ordfører på talerstolen er hr. Alexander Ryle fra Liberal Alliance.

Tak for det. Når jeg læser lovforslaget, kan jeg godt blive lidt bekymret for, om ministeren er ved at skyde gråspurve med kanoner. Vi skal selvfølgelig forhindre den omgåelse af reglerne, som vi desværre har set nogle eksempler på, men jeg er ligesom flere andre ordførere her i salen i tvivl om omfanget. Kan de sager, der har været, virkelig retfærdiggøre, at vi ændrer en hel lovgivning? Det er i hvert fald vigtigt, at lovforslaget ikke ender med at spænde ben for udviklingen hos de landmænd, der løbende tilpasser sig i god dialog med naboer og lokalsamfund.

Men det er ikke, fordi det hele er negativt. For den del af lovforslaget, der omhandler optagelse af miljøteknologi, er vi glade for, fordi det sikrer mere tydelige regler. Hvis husdyrproduktionen i Danmark skal blive mere bæredygtig, er der behov for mindre bureaukrati, større klarhed og flere teknologiske løsninger, der kan skubbe på den udvikling, landbruget allerede er i fuld gang med.

Vi kommer til at gå konstruktivt ind i behandlingen af lovforslaget, men vi kommer også til at stillet ændringsforslag, som vi mener kan luge ud i de værste tidsler, bl.a. om, hvordan den forureningsmæssige forbundethed udregnes, samt hvordan fælles el-, vand- og varmeanlæg indgår i vurderingen af, hvorvidt de to husdyrbrug er forbundet. Som sagt forholder vi os positivt til lovforslaget, men håber også, at der vil blive lyttet til de tilpasninger, som vi gerne ser. Tak for ordet.

Det var der ingen der havde kommentarer til. Tak til Liberal Alliance. Næste ordfører er hr. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti.

Mange tak for det, formand. Jeg kan jo godt se på jer, at I er skuffede, og det må I også gerne være. Jeg er desværre kun vikar for vores dygtige ordfører Mette Abildgaard, som desværre ikke har mulighed for at være til stede her i dag.

Jeg vil tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti bakker op om lovforslaget fra regeringen, L 88, som skal gøre op med den såkaldte matrikelfinte, som jo ret beset er et hul i loven, der betyder, at op imod ti landejendomme om året er blevet splittet i to for på den måde at omgå diverse miljøkrav. Vi får sat en stopper for det med dette forslag, og det er på tide, så jeg skulle hilse fra ordføreren og sige tak til ministeren for at tage dette initiativ.

Man har set eksempler på, at husdyrbrug har opnået en lempeligere miljøvurdering og omgivelserne en ringere miljøbeskyttelse som resultat af denne skrivebordsøvelse, hvor man har splittet matriklen op i to. Det er i direkte modstrid med formålet med husdyrbrugloven. Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, og vi er generelt stolte af den danske landbrugsproduktion. Men det er også hårdt ved den danske natur, til tider også for hårdt, og derfor er det naturligvis helt afgørende, at gældende regler følges og respekteres. Tak for ordet.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det. Jeg er sikker på, at der er en kommissærpost i vente, for lige pludselig kunne vi få fakta på bordet – der er tale om ca. ti tilfælde. Så tænker jeg, at vi i Nye Borgerlige heller ikke mener, at man skal udnytte huller i lovgivningen, men at det mere handler om det der med, hvor man sætter barren for, hvornår vi så skal til at lave ny lovgivning, for nogle af de her matrikelfinter laver man, fordi man er ved at give det videre til den næste generation. Det er dyrt, og mange unge landmænd har ingen anden mulighed, end at det bliver gjort trinvis. Så udmatrikulerer man til sønnen undervejs, og så har de det jo lidt sammen, og det kan jo også komme under det, man kalder matrikelfinten.

Men mit spørgsmål til Konservative er: Er Konservative lige så offensive over for andre love? Hvis vi nu finder love, hvor reglerne i ti tilfælde bliver udnyttet – det kan eksempelvis være statsborgerskabsloven, hvor vi jo lige har stemt, jeg ved ikke hvor mange igennem, og der er reglerne også blevet udnyttet – skal vi så lige sætte dem i bero, indtil vi får lavet ny lovgivning, som lukker de huller, der i dem? Er det Konservatives politik?

Ordføreren.

Jeg vil tale på mine egne vegne og sige, at det her jo ikke er et område, jeg er specielt meget inde i, i og med jeg kun er vikar. Men jeg synes da, at når nu der er et hul i loven og vi har mulighed for at stoppe det, er det en god idé at gøre det.

Spørgeren.

Der befinder vi os i Nye Borgerlige nok på samme sted som Liberal Alliance. Vi har nogle ændringsforslag, fordi vi synes, at det er lige skarpkantet nok, og det er nok, fordi det er lavet herinde og ikke ude på et landbrug. Men selvfølgelig skal vi ikke genere folk med ammoniaklugt og fluer – det er jo primært det, vi snakker om – og selvfølgelig skal vi kigge på det. Jeg tror, vi skal have lavet en lempelse, og så vil jeg sætte en stor ære i i løbet af vinterferien selv at finde eksempler på lovgivning, hvor reglerne er blevet udnyttet ti gange, og så komme med en lang række beslutningsforslag i forsommeren, som jeg selvfølgelig forventer bliver stemt igennem.

Ordføreren.

Det synes jeg da at ordføreren fra Nye Borgerlige skal gøre. Jeg ved jo, at ordføreren har ualmindelig mange ordførerskaber, så jeg tænker, at ordføreren får travlt hen over foråret.

Tak til Det Konservative Folkeparti. Den næste ordfører er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

Enhedslisten hilser det velkommen, at der nu fremsættes lovforslag om ændring af husdyrbrugloven med det formål at stoppe den såkaldte matrikelfinte. Matrikelfinten er blevet brugt af svineproducenter til at omgå miljøregler i husdyrbrugloven til at få lov til at forurene dobbelt så meget, som loven ellers tillader. Det har betydet, at kommuner, som det er i dag, kan være nødt til at godkende ansøgninger om udvidelse af svinefabrikker, der fører til dobbelt så meget forurening, som loven tillader. Det har ført til store gener for de lokalsamfund, det er gået ud over. Det har samtidig gjort stor skade på beskyttelsen af naturområder, som på denne måde kan komme til at modtage meget mere ammoniakforurening, end naturen kan tåle. Enhedslisten finder det imidlertid enormt ærgerligt, at lovforslaget risikerer ikke at leve op til sit formål om at lukke matrikelfinten og beskytte naboer og natur. Derfor vil Enhedslisten stille ændringsforslag til lovforslaget, for at dette hul i loven reelt kan blive lukket.

Miljøministeren besøgte den 20. september lokale borgere i den lille landsby Rislev ved Næstved, som netop er ramt af matrikelfinten og risikerer at få endnu en svinefabrik på størrelse med en fodboldbane omkring 1 km fra bygrænsen. Over et veldækket kaffebord overrakte ministeren dem den glædelige nyhed, at han nu ville fremsætte et lovforslag, der ville lukke matrikelfinten. Ministeren lagde et billede fra besøget op på sociale medier og skrev:

Den type udnyttelse af huller i loven skal vi have stoppet af hensyn til miljøet og livet i landsbyerne. Derfor sender vi i dag et nyt lovforslag i høring, der lukker matrikelfinten. Det kommer på regeringens lovprogram, når Folketinget åbner.

Det er rigtig fint. Men med det lovforslag, som ministeren har lavet, og som vi førstebehandler i dag, frygter vi i Enhedslisten ligesom flere andre af de parter, der har givet høringssvar, herunder KL, Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace, at der desværre er en stor risiko for, at den foreslåede regulering ikke kommer til at stoppe matrikelfinten. De lokale borgere, som i september inviterede ministeren på kaffe, er dybt skuffede over lovforslaget. De har skrevet til mig i dag. Bl.a. skriver de:

Det var med stor glæde, at vi modtog miljøministerens udmelding om, at han ville lukke hullet i loven og stoppe matrikelfinten. Ministeren besøgte os til formiddagskaffe i Rislev og efterlod os optimistiske og håbefulde på borgerne og miljøets vegne. Desværre synes vi, at der er stor forskel på det, vi er blevet lovet, og det lovforslag, der er blevet udarbejdet. Vi opfordrer derfor ministeren til at ændre lovforslaget, så det effektivt kan hjælpe med at stoppe matrikelfinten og ikke ender med at blive gode hensigter uden reel effekt.

Det var den hilsen, der var i dag til ministeren.

Det er Enhedslistens holdning, at miljøministeren med dette lovforslag lader både sårbar natur og de lokale borgere i Rislev og andre steder i landet alvorligt i stikken. Selv om vi bakker op om den mindste forbedring, som lovforslaget her repræsenterer, så er det med stor ærgrelse, at vi kan se, at det her lovforslag ikke er godt nok. Derfor vil vi stille nogle ændringsforslag, som gerne skal gøre, at det bliver forenklet, og det handler sådan set om, at kommunerne så kun skal forholde sig til, om der er en forureningsmæssig forbindelse mellem de to større husdyrbesætninger, som er i proces. Det, som vi forestiller os at man kan putte ind i et ændringsforslag, er sådan set, at det skal være tilstrækkeligtfor kommunerne at bevise, at bedrifterne er forureningsmæssigt forbundne, i forhold til at de skal vurderes samlet. Det vil sige, at kravet om, at det også skal bevises, at de er driftsmæssigt eller teknisk forbundne, skal udgå af lovteksten.

Der kan nemt være nogle forhold, der er lidt komplicerede, f.eks. at en landmand har to forskellige CHR-numre osv. Men det, som er det allervigtigste i det her forslag, er jo at begrænse forureningen med ammoniak og begrænse lugtgener. Er det så alvorligt? Ja, det er det faktisk. Vi står i en situation, hvor der er meget stor ammoniakforurening fra dansk landbrug. Det udgør 95 pct. af forureningen, og man er sådan set kommet frem til, at den forurening gør, at 1.200 mennesker dør for tidligt, heraf er 220 danskere.

Så har vi ammoniakforurening ude i vores natur, som sådan set medfører, at vi kan risikere, at danske heder og klitnatur er noget, som uddør, og noget, som ikke eksisterer, når vi kommer 10-20 år længere frem. Så der er al mulig grund til at være påpasselig og nedbringe ammoniakforureningen, og det er det, der skal være hensigten med det her lovforslag. Så vi skal frem til, at matrikelfinten forhindres med et lovforslag, og derfor vil vi meget gerne arbejde for nogle konkrete ændringsforslag.

Hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Jeg ved, at ordføreren er meget vidende. Ordføreren siger, at matrikelfinten fører til mere gødning på markerne, men det forstod jeg ikke. Gødning på markerne er vel i forhold til landareal og de dyreenheder, der er godkendt. Så det er bare for at få en forklaring på, hvordan matrikelfinten fører til mere gødning på markerne. Det er, fordi jeg ikke forstår det. Så er jeg enig i det der med, at det primært er ammoniak. Jeg har selv siddet med det som teknik- og miljøformand engang, men der er nogle problemstillinger, i forhold til hvor tæt de her ting ligger på bebyggelse. Problemstillingen er nok faktisk større, hvis der bliver købt noget ind, der bliver placeret ved en bebyggelse, hvor der i forvejen ligger noget. Er ordføreren enig i, at det er et lidt kluntet lovforslag, og at det kan gøres bedre, så Greenpeace bliver glade? Landbrugets parter har jo også selv været inde at sige, at der er nogle ting her, der kunne gøres mere gelinde.

Ordføreren.

Jeg har ikke skrevet lovforslaget selv, så det vil jeg ikke helt stå til ansvar for. Men det, som det her skal måles op imod, er sådan set den luftmæssige og ammoniakmæssige forurening fra landbrug. Og hvis man ikke bruger matrikelfinten, er der begrænsninger for, hvor meget der må være af den type forurening fra et stort landbrug. Hvis man anvender matrikelfinten, kan man finte sig frem til, at man helt officielt kan have et lige så stort landbrug lige ved siden af på en anden matrikel, og hvis de ligger meget tæt på hinanden – og det kan jo være praktisk, hvis man f.eks. vil bruge den samme store gyllebeholder – vil der jo lokalt være en dobbelt så stor luftforurening med ammoniak og lugt, som der ellers er tilladt. Og det er et problem for mennesker, der har valgt at flytte på landet, og som sådan set gerne vil leve livet derude uden at blive generet af en dobbelt grisefarm lige ved siden af.

Spørgeren.

Det er jeg fuldstændig klar over. Men det er jo typisk fra gammel tid, hvor de her landbrug lå i forbindelse med en bebyggelse. Nu bliver de ofte lagt længere væk. Og det er et spørgsmål om, hvor gyllebeholdere og ajlebeholdere bliver lagt henne i forhold til det her. Men er ordføreren i forbindelse med matrikelfinten uenig i, at hvis man nu sælger den til naboen, løser det her ingenting? Man vil kunne frasælge den her til naboen, og det er kun, hvis der er tale om samme CHR-nr., at det her lovforslag rammer en. Hvis der ligger to landejendomme i en landsby, skal en kommune jo godkende to bedrifter. Hvis jordstykkerne er så store, at man kan have store svinefarme, vil det jo blive tilladt alligevel.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det her lovforslag forholder sig til, om man har nok arealer at bringe gødningen ud på. Det forholder sig til den belastning, der er, lugtmæssigt og ammoniakmæssigt, fra et landbrug. Og det er hensigten med det her lovforslag, at det skal begrænses, så man ikke får dobbelt op på gener lokalt, ammoniakmæssigt og lugtmæssigt. Og det håber jeg vi i samarbejde med ministeren kommer frem til at løse.

Dermed tak til Enhedslisten. Næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Radikale Venstre.

Tak for det, og tak til alle mine kollegaer, hvoraf flere allerede har gennemgået, hvad lovforslaget her rent teknisk handler om. Jeg vil derfor primært forholde mig til det her med at sætte en stopper for matrikelfinten. Det er for Radikale Venstre også enormt vigtigt, at vi rent faktisk får stoppet det, og derfor er jeg også glad for, at ministeren har fremsat et lovforslag her. Vi synes, det er vigtigt, at de mennesker, der har valgt at bosætte sig ude på landet, rent faktisk ikke lige pludselig bliver mødt af en landmand, der lige er lidt for smart og omgår de regler, som vi egentlig er enige om herinde at vi gerne vil have bliver overholdt. Derfor er jeg glad for, at man har fremsat lovforslaget her.

Jeg er også åben over for, at der er kritiske høringsvar, i forhold til om man ikke kunne gøre det her lidt mere simpelt og med lidt mindre administration og ovenikøbet på en måde, hvor vi tog endnu bedre hånd om at løse udfordringen her. Det vil vi fra Radikales side i hvert fald forholde os meget åbent over for i udvalgsarbejdet, hvis vi kan finde nogle bedre løsninger der. Radikale Venstre stemmer ja til lovforslaget.

Det var der ikke nogen der havde kommentarer til. Tak til Radikale Venstre. Næste ordfører på talerstolen er hr. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Adskillige ordførere før mig har jo talt om problemet og lovforslagets bud på et svar. Jeg vil sige, at det er ret svært for os at se, hvad størrelsesforholdet på det her problem er, og hvor vidtgående det her problem er. Det er vi simpelt hen nødt til at bore mere ud, og det er også noget af det, vi kommer til at bruge udvalgsarbejdet på.

Jeg kan sige, at vi helt generelt er enormt glade for dansk landbrug. Vi er stolte over vores landbrug. Vi synes, at vi har et af de mest effektive landbrug i verden, så det kan vi godt som danskere være glade for. Men det er klart, at der selvfølgelig også er nogle regler, hvad angår miljø osv., der skal leves op til, og i udvalgsbehandlingen kommer vi til at udforske balancen mellem de to ting med fokus på det her konkrete lovforslag, og så vil vi vende tilbage på et senere tidspunkt med vores endelige svar på, om vi kan støtte forslaget eller ej. Tak.

Der er en enkelt kommentar fra fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Jeg har fundet ud af, at Miljøministeriet vurderer, at der er omkring fem til ti tilfælde om året, hvor det her hul i lovgivningen benyttes. Muligheden ville jo så fremadrettet, hvis vi ikke gør noget ved det, potentielt kunne vokse i omfang. Nu bliver der fra nogle herinde gjort lidt grin med, at det ikke er særlig mange, og spurgt til, om vi skulle lave loven om hver gang osv., men man skal huske på, at det jo kan være nogle hele lokalsamfund. Det kan være landsbyer. Det kan jo være mange, der bor i et område, som kan være påvirket af det her.

Med de her oplysninger ønsker Dansk Folkeparti så ikke at være med til at lave det om og få lukket det her hul i lovgivningen, som man jo sagtens kan få lukket, og samtidig insistere på, at selvfølgelig skal vi have et stærkt og godt landbrug i Danmark? Det tror jeg sådan set vi alle sammen deler intentionen om.

Ordføreren.

Jeg tror bare, vi har brug for at få syn for sagen med, hvor vilde de her problemer er. Spørgeren siger, at det er fem til ti sager. Ja, er det så fem til ti lokalsamfund om året, der bliver plaget af det her, så er det pludselig et stort problem. Er det et mindre problem derude? Jeg tror bare, vi lige har brug for at få syn for sagen. Så jeg står ikke her og afviser regeringen fuldstændig. Man kan sagtens have en pointe i det. Jeg skal bare kunne dokumentere over for min folketingsgruppe, hvor stort et problem det her er, og så må vi jo tage den snak.

Så var der ikke flere kommentarer til Dansk Folkepartis ordfører. Næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Det var heldigt, at ordføreren for Socialdemokraterne havde fundet ud af, at det var fem til ti, for det var jeg også blevet informeret om. Det er jo ikke det der med størrelsen, og om det er fem eller ti. Det er ikke det. Altså, som udgangspunkt skal man overholde loven. Argumentationsrækken fra Socialdemokraterne med, at vi beklager, og om, om vi ikke skal gøre noget, når man ødelægger livet for en hel landsby, er bare påfaldende. I går snakkede vi om Østerild og 20 huse, som bare bliver fjernet, fordi der skal være en testvindmølle. Så det er sådan lidt, hvordan man lige vægter tingene, og det er egentlig bare det, jeg spørger ind til.

Vi skal ikke have huller i lovgivningen. Nu er det her blevet tydeliggjort, og Nye Borgerlige skal ikke stå i vejen for det, hvis ministeren har lovet over et kaffebord, at det her skal ændres. Så skal det ændres, og det går vi selvfølgelig med til. Vi bliver bare også nødt til at se på høringssvarene og sige, at det her kan gøres lidt mere gelinde og lidt mindre smertefuldt, for der er nogle problemstillinger. Hvis jeg skal tage Enhedslistens retorik og kalde det grisefabrikker, vil jeg sige, at vi ikke skal have grisefabrikker, der forpester en landsby; det skal vi ikke. Men vi skal også lave en lovgivning, der muliggør, at du kan lave et generationsskifte i en branche, hvor det er forholdsvis svært i forvejen at få loven og økonomien til at hænge sammen. Der laver man den her tretrinsraket, hvor man så naturligvis samarbejder. Der kunne et forslag være, at det f.eks. skal være inden for 1.000 m, altså hvis man nu flytter det 1.000 m.

Jeg har selv siddet med en problemstilling. Det var så med fluer fra en kvægbesætning, for jo, der er også brodne kar i landbruget, som udnytter det. Han ville ikke have fluerne derhjemme, så han sørgede for at have dem ved den ejendom, han købte helt nede ved byen, og det var forpestende for hele landsbyen; selvfølgelig er det det. Så der er en problemstilling, men det er en lille problemstilling i Folketinget, når det er fem til ti. Der må man sige, at der har været nogle gode interesseorganisationer på spil, og det må vi håbe gælder for alle lovgivninger, for vi skal have lukket alle huller i lovgivningen. Det skal vi, og det går Nye Borgerlige altid konstruktivt ind til. Jeg håber, at når vi kommer ud på den anden side og kommer til tredjebehandlingen af den her lovgivning, så har vi hørt på hinanden, så vi finder en løsning, der lukker det, som vi er enige om skal lukkes. Hvis man lige pludselig får meget kraftig ammoniakforurening, er det stærkt belastende i et landsamfund.

Jeg vil så også sige til Radikales ordfører, at hvis man vælger at flytte på landet, må man også forvente, at det kan lugte af grise derude. Undskyld, det var måske ikke Radikales ordfører, men der var en eller anden, der sagde det der med at flytte på landet og den landlige idyl. Men der bliver man bare nødt til at sige, at nogle gange lugter det også af grise på landet, og det skal man også kunne leve med.

Til hr. Søren Egge Rasmussen havde jeg lidt et spørgsmål, men det kan være, han svarer mig efterfølgende. For han startede med 1.200, der var døde, og jeg mener, at det er 200 – nogle og to hundrede – danskere. Var det ikke sådan, der blev sagt? Så vi skal også passe på, hvordan vi vinkler tallene herinde. Det er også 200 for meget, hr. Søren Egge Rasmussen; det er jeg enig i. Man skal ikke dø som følge af ammoniakforurening. En anden ordfører spurgte mig: Kan man det? Ja, det kan man godt, for det er ret farligt, når det kommer i store koncentrationer i luften.

Vi skal have lukket hullet; det er jeg enig i. Vi skal gøre det på en måde, så landbruget også får mulighed for, at de ordentlige landmænd kommer igennem det her og ikke bliver slået i hartkorn med de fem eller ti, som tilsyneladende udnytter systemet lige nu. Det er bare det, jeg siger. Vi skal passe på med, når vi kommer med hammeren, at vi reagerer på for små tilfælde, altså at vi ikke tromler dem, som faktisk bare prøver at gøre det rigtige og gøre det godt, og som vi ofte vil finde ud af er ret vellidte i lokalsamfundet, fordi de selv bor der og ikke ønsker at ødelægge det for nogen. Tak for ordet.

Fru Anne Paulin, Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg er glad for, at ordføreren tilkendegiver, at ordførerens parti vil være med til at lukke det hul i lovgivningen. Det er ikke bare fem tilfælde i alt; det er jo fem-ti tilfælde årligt og kan vokse sig større i fremtiden – en fremtid, hvor vi jo ser ind i, at de her bedrifter bliver større og større. Jeg kan da godt forstå, at ordføreren siger det her med, at vi jo skal passe på, at det ikke kommer til at være noget, som skaber sådan et skræmmebillede, eller at vi hænger nogle af dem, som bare overholder lovgivningen, ud. Men jeg vil nu alligevel spørge ordføreren: Har de landmænd, som bare overholder den miljølovgivning, der er, til punkt og prikke, størst interesse i, at vi får lukket det her hul, eller har de en større interesse i, at hullet forbliver åbent?

Ordføreren.

De har en stor interesse i, at der er sådan nogle som Nye Borgerlige, der husker, at de ikke bare er til for at forpeste klimaet og ødelægge det med CO2, så vi alle sammen skal leve af græskar, og som også lige husker, at der findes ordentlige mennesker derude nu. Landmænd ønsker at overholde lovgivningen. Det gør de. Og tidligere har vi sagt: Hvorfor bliver der ikke udtaget mere lavbundsjord? Det er ikke alle landmændenes skyld, for de har budt ind. Der er det os, der har sovet i timen. Nu har de så afdampet sig selv, så problemet er løst.

Men virkeligheden er, at de heller ikke ønsker at være ikkelovlydige borgere. Det gør de jo ikke. Jeg kunne ønske, at vi havde den samme interesse i at lukke huller i lovgivningen, når vi ser, at bare én person har brudt sin meldepligt på Kærshovedgård 900 gange på 2 år. Det hul har vi lige glemt at lukke, så vi må håbe, at miljøministeren bliver udlændingeminister næste gang, for så får vi lukket det inden for ganske få dage. Jeg lover at give kaffebordet – det lover jeg.

Spørgeren.

Vi kom vidt omkring dér. Men hvis vi nu har en svineproducent, som overholder gældende miljølovgivning, så er det da alt andet lige i den persons interesse, at der ikke er en konkurrent, der kan lave den her matrikelfinte og udvide lige ved siden af og så have den dobbelte miljøpåvirkning, mens den person samtidig på sin egen jord overholder de regler, der nu engang er. Så kan man ikke også på den måde sige, at det her er med til sådan konkurrencemæssigt at lave et mere lige terræn?

Ordføreren.

Jeg tror, at ordføreren ville blive en rigtig dårlig landmand. Det tror jeg. For rigtig mange af de landmænd, der gør det her og laver de her ting, sørger jo for at sikre, at der ikke er nogen udledning af de her lugte. Altså, der er jo nogle ting og noget teknik, man kan bruge. Der er så også de dårlige landmænd, som jeg også har set, der er ligeglade, og som sætter de her store fabrikker ved siden af hinanden, og så bor de ofte ikke selv i nærheden, og det er jo dem, vi skal have lukket ned for, og ikke dem, der egentlig bare gør det rigtig godt og udvikler det. Det er bare dét. Verden er ikke altid så sort-hvid, som vi gerne vil have den til at være på talerstolen. Det er den ikke, men én ting er sikker: Jeg glæder mig til, at miljøministeren bliver udlændingeminister.

Fru Katrine Robsøe, Radikale Venstre.

Tak for det. Nu er jeg vokset op med, at man sagde, at hvis det lugtede af gylle, så lugtede det af penge. Men jeg vil dog godt lige spørge Nye Borgerliges ordfører om noget alligevel. Når man er nabo til de her landbrug, har vi jo egentlig miljøreglerne her, fordi det er meningen, at de skal overholdes, og det skal man vel også kunne regne med, hvis man bosætter sig ude på landet, altså at de landbrug, der er i nærheden, selvfølgelig overholder de regler, der rent faktisk er sat op.

Ordføreren.

Det skal man. Man skal også kunne regne med, at kioskerne i København overholder reglerne. Der kan vi da godt lige tage en tur rundt for at se, om de gør det. Der findes brodne kar i alle brancher, men det er altså ikke den gængse landmand. Det er det ikke, og de fleste overholder reglerne. Det er jeg fuldstændig enig i, fru Katrine Robsøe. Men nu er jeg altså også fra en egn, hvor det primært er fisk, der lugter af penge.

Tak til Nye Borgerlige. Så er det miljøministeren.

Jeg skal prøve at lave en konklusion her og selvfølgelig komme med regeringens begrundelse for det her lovforslag. Vi har et hul i den eksisterende lovgivning. Det hul betyder – og det er med forbehold, for det er estimater, vi kommer med her – at der mellem fem og ti gange om året er svineproducenter, som benytter sig af en finte, der bliver kaldt matrikelfinten. Hvad går den ud på? Den går ganske simpelt ud på, at man har ret til en vis grad af belastning med lugtgener m.m. pr. matrikel, men kan man dele matriklen i to, kan man forurene dobbelt så meget og forpeste dobbelt så meget. Det er lovligt i dag, for loven er sådan, at det kan man godt i dag, men det er et åbenlyst hul i loven.

Så har der været debat i dag her til aften i Folketingssalen. For nogle partier er det meget lidt, og nogle har også gjort sig muntre over, i forhold til om fem til ti er meget. Det er jo potentielt fem til ti landsbyer om året, som kan mærke det her i deres nabolag, og som kan lugte det her i deres haver og i deres stuer – altså fem til ti om året. Det vil sige, at det her jo altså handler om dels at få lukket det hul, dels at sikre, at der skal kunne være et liv på landet, og at der skal kunne være et godt liv på landet. Og det er svært, hvis dem, man i forvejen er nabo til, får lov til at fordoble generne, selv om de bare har samme drift og samme alt muligt, fordi de altså deler matriklen op i to.

Det her synes jeg er en klar definition på et hul i loven, og hvis vi ikke her i Folketinget skulle kunne finde ud af at lukke de huller, der er i lovgivningen, sådan at man kan leve i hele Danmark uden at blive forpestet, som man kan risikere her, så synes jeg ikke, vi ville være vores opgave voksen. Derfor er jeg meget stolt over og glad for, at vi har det her lovforslag, og jeg synes, at det er helt rigtigt at få det.

Det er helt korrekt, som det også er blevet nævnt her på talerstolen, at jeg har været nede at besøge naboer til en svinefarm, der er i gang med at lave præcis en matrikelfinte. Jeg har talt med dem om, hvilke konsekvenser det vil have, når det her sker. Og netop Rislev er et af de eksempler, der også har været debatteret meget i medierne. Hvis vi da havde haft lukket det her hul, havde det efter al sandsynlighed, og som vi kender sagen – det er selvfølgelig med nogle forbehold, og det ved Folketinget godt, når man udtaler sig om sådanne konkrete sager – været umuligt at lave den kraftige udvidelse, som vil ske i Rislevområdet.

Derfor forstår jeg godt, at folk i Rislev formentlig er tilfredse med, at der sker noget, men ville have ønsket, at det var sket for nogle år siden, sådan at man ikke havde den her udvidelse. Det har jeg stor, stor forståelse for. Men det hul har jo så været her; det er fem til ti om året, og der er Rislev et af dem. Der er andre steder, og der er formentlig også nogle steder, hvor der ikke lige er en landsby tæt på, men der er altså også steder som Rislev, hvor landsbyer kæmper for at leve det gode liv. Det er meget, meget svært, når sådan nogle huller er der. Lad os derfor få lukket det hul, og det ser jeg meget, meget frem til at få gjort.

Så er der flere, der har spurgt, om det her er for kompliceret. Det er ministeriets klare overbevisning, at der her er en klar forsimpling af den opgave. Tidligere har det været sådan en meget kompliceret skønsopgave, som man skulle have i kommunerne. Det har været vanskeligt, og det har skabt plads til, at det her hul er blevet udnyttet i den grad, det nu er blevet. Fremover kommer der meget, meget klare definitioner med klare metergrænser, som jo vil sætte en stopper for præcis den her finte.

Jeg kan godt forstå, at KL i deres høringssvar, som er blevet nævnt her, beder om at få noget vejledning, og selvfølgelig kommer der noget vejledning. Det er min klare overbevisning, at vi har jurister, som vel har en del erfaring med at vejlede vores kommuner i miljølovgivning, og de ville kunne gøre god brug af den her nye lovgivning. Men det vil vi selvfølgelig gå i dialog med KL om.

Det vil sige, at vi har et hul i lovgivningen. Det er et hul, som gør, at svinebrug kan gøre brug af en matrikelfinte og fordoble deres belastning af de landsbyer, som er nærmeste naboer. Lad os nu få lukket det hul, og derfor er der det lovforslag her. Jeg appellerer til, at vi kan få et forhåbentlig bredt, bredt flertal i Folketinget – måske alle partier, det håber jeg – til at stemme for at få lukket det hul og dermed jo også gøre det, som alle partier siger, når de taler om mennesker, som bor i landdistrikterne, nemlig at det skal være godt at bo i det smukke danske land og i de smukke danske landsbyer, og at de vil give dem bedre forhold. Det her er jo præcis det, det handler om. Det er svært at holde de smukke skåltaler, hvis ikke vi er klar til at sætte handling bag ordene. Det her er et lovforslag, som jo ikke løser alle problemer – det bilder jeg overhovedet ikke nogen ind på nogen måde – men det løser det konkrete problem med det konkrete hul og den konkrete matrikelfinte, som dermed bliver lukket.

Der er en anden lille del af lovforslaget, som jeg lige for god ordens skyld også vil dykke ned i her. Det er altså ikke den store politiske ting, men det er for god ordens skyld. Der er nemlig også en del, hvor vi foreslår en bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt. Det er en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for administration af teknologier, som altså har en dokumenteret miljøeffekt. Det vil vi jo, fordi miljøforbedrende teknologier i vores husdyrproduktion bliver et stadig væsentligere og vigtigere element i den regulering, vi har, og derfor er der et stigende behov for, at vi fra centralt hold kan følge med udviklingen og regulere.

Det betyder selvfølgelig også meget økonomisk for dem, der producerer den her teknologi, og selvfølgelig også for husdyrproducenterne, men i sidste ende betyder det meget for vores miljø, at vi gør brug af den seneste teknologi, der har en dokumenteret god miljøeffekt. Det er her, der er en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget, således at vi kan udstede bekendtgørelser, hvor det i højere grad kan lade sig gøre. Det er et andet og meget mere teknisk element, men det er også godt miljømæssigt og hører hjemme i den her lovgivning.

Jeg vil selvfølgelig meget gerne diskutere det her lovforslag og også svare på alle spørgsmål – det skal vi nok hjælpe med til. Og så kunne jeg håbe på, at vi alle sammen i Folketinget kunne stemme for det, for jeg tror, at det ville være et stærkt signal at sende til alle de mennesker i vores landdistrikter og i vores landsbyer rundtomkring, som er naboer til svinefarme, at matrikelfinten sætter vi en stopper for.

Hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten.

Det lyder godt, at ministeren er så entusiastisk omkring at hjælpe folk på landet. Jeg håber, vi kan få en god drøftelse af, om det her lovforslag kan forsimples, så det kun er de forureningsmæssige forbindelser, som kommunerne ligesom skal dokumentere, og så man ikke skal ind i at forholde sig til tekniske forbindelser og driftsmæssige forbindelser, som der er lagt op til i det lovforslag her. Det er jo egentlig en forenkling. Når nu sigtet er at begrænse noget forurening, hvorfor er det så, at man skal ind i at vurdere på nogle ejerforhold og nogle driftsmæssige forbindelser? Udgangspunktet er, at vi skal have reduceret forureningen.

Så synes jeg, det er fint, at ministeren taler så meget for naboerne derude. Men vi skal også huske på, at det her jo også ødelægger naturtyper. Den ammoniakforurening er med til at belaste nogle naturtyper, som ikke kan tåle ret meget forurening. Så det synes jeg også vi skal have med i vores overvejelser. Matrikelfinten skal lukkes, både af hensyn til natur og af hensyn til mennesker, der bor i landdistrikter.

Ministeren.

Det er jo fuldstændig korrekt, at vores fokus er, og det er også mit fokus – det er nok også, fordi jeg lige for kort tid siden besøgte naboerne i Rislev – at få lukket det hul. Det er helt rigtigt, at når vi kan se, at vores miljø, især vores vandmiljø, i Danmark har det så hårdt, så hænger det jo tæt, tæt sammen med den intensive landbrugsdrift, der er. Derfor, når der er huller, som det her er, skal vi lukke det, og det ser jeg frem til at gøre.

De andre elementer, som hr. Søren Egge Rasmussen nævner, er for mig at se et skridt videre i forhold til at lukke et hul. Det her lovforslag handler om at lukke hullet. Vi kan sagtens tage en drøftelse af konkrete forslag til, hvad vi ellers skal gøre. Men det lovforslag her handler om at få lukket et hul, og det hul er vigtigt at få lukket. Resten af debatten kan man godt have, men det synes jeg vil passe til en anden anledning end lige den her.

Spørgeren.

Det er godt, vi er enige om hensigten med at lukke den her matrikelfinte.

Jeg har nævnt nogle tal for, hvor mange der dør for tidligt på grund af ammoniakforurening. De tal, jeg har nævnt, er fremgået af en artikel i Politiken med en forsker fra Aarhus Universitet. Det er en opgørelse af, at der er 1.200 for tidlige dødsfald om året, og hovedparten af dem er nogle, der bor i udlandet, fordi det er grænseoverskridende forurening, og så er det så opgjort til, at 220 danskere sådan set dør for tidligt hvert år, og hovedparten af ammoniakforureningen kommer fra landbruget. Så vi har et alvorligt sundhedsproblem, som vi kan være med til at løse ved at reducere den her ammoniakforurening.

Ministeren.

Ja, det har vi, altså et alvorligt sundhedsproblem. Jeg tror ikke, vi ville kunne sige, at det her lovforslag rummer en dramatisk forbedring af folkesundheden. Jeg har i hvert fald ikke selv set beregninger, som er konsolideret, så man kunne sige det. Men der er ingen tvivl om, at hvert skridt i den rigtige retning er vigtigt.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet.

Dermed er forhandlingen sluttet. Tak til ministeren.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.