Jeg skal prøve at lave en konklusion her og selvfølgelig komme med regeringens begrundelse for det her lovforslag. Vi har et hul i den eksisterende lovgivning. Det hul betyder – og det er med forbehold, for det er estimater, vi kommer med her – at der mellem fem og ti gange om året er svineproducenter, som benytter sig af en finte, der bliver kaldt matrikelfinten. Hvad går den ud på? Den går ganske simpelt ud på, at man har ret til en vis grad af belastning med lugtgener m.m. pr. matrikel, men kan man dele matriklen i to, kan man forurene dobbelt så meget og forpeste dobbelt så meget. Det er lovligt i dag, for loven er sådan, at det kan man godt i dag, men det er et åbenlyst hul i loven.
Så har der været debat i dag her til aften i Folketingssalen. For nogle partier er det meget lidt, og nogle har også gjort sig muntre over, i forhold til om fem til ti er meget. Det er jo potentielt fem til ti landsbyer om året, som kan mærke det her i deres nabolag, og som kan lugte det her i deres haver og i deres stuer – altså fem til ti om året. Det vil sige, at det her jo altså handler om dels at få lukket det hul, dels at sikre, at der skal kunne være et liv på landet, og at der skal kunne være et godt liv på landet. Og det er svært, hvis dem, man i forvejen er nabo til, får lov til at fordoble generne, selv om de bare har samme drift og samme alt muligt, fordi de altså deler matriklen op i to.
Det her synes jeg er en klar definition på et hul i loven, og hvis vi ikke her i Folketinget skulle kunne finde ud af at lukke de huller, der er i lovgivningen, sådan at man kan leve i hele Danmark uden at blive forpestet, som man kan risikere her, så synes jeg ikke, vi ville være vores opgave voksen. Derfor er jeg meget stolt over og glad for, at vi har det her lovforslag, og jeg synes, at det er helt rigtigt at få det.
Det er helt korrekt, som det også er blevet nævnt her på talerstolen, at jeg har været nede at besøge naboer til en svinefarm, der er i gang med at lave præcis en matrikelfinte. Jeg har talt med dem om, hvilke konsekvenser det vil have, når det her sker. Og netop Rislev er et af de eksempler, der også har været debatteret meget i medierne. Hvis vi da havde haft lukket det her hul, havde det efter al sandsynlighed, og som vi kender sagen – det er selvfølgelig med nogle forbehold, og det ved Folketinget godt, når man udtaler sig om sådanne konkrete sager – været umuligt at lave den kraftige udvidelse, som vil ske i Rislevområdet.
Derfor forstår jeg godt, at folk i Rislev formentlig er tilfredse med, at der sker noget, men ville have ønsket, at det var sket for nogle år siden, sådan at man ikke havde den her udvidelse. Det har jeg stor, stor forståelse for. Men det hul har jo så været her; det er fem til ti om året, og der er Rislev et af dem. Der er andre steder, og der er formentlig også nogle steder, hvor der ikke lige er en landsby tæt på, men der er altså også steder som Rislev, hvor landsbyer kæmper for at leve det gode liv. Det er meget, meget svært, når sådan nogle huller er der. Lad os derfor få lukket det hul, og det ser jeg meget, meget frem til at få gjort.
Så er der flere, der har spurgt, om det her er for kompliceret. Det er ministeriets klare overbevisning, at der her er en klar forsimpling af den opgave. Tidligere har det været sådan en meget kompliceret skønsopgave, som man skulle have i kommunerne. Det har været vanskeligt, og det har skabt plads til, at det her hul er blevet udnyttet i den grad, det nu er blevet. Fremover kommer der meget, meget klare definitioner med klare metergrænser, som jo vil sætte en stopper for præcis den her finte.
Jeg kan godt forstå, at KL i deres høringssvar, som er blevet nævnt her, beder om at få noget vejledning, og selvfølgelig kommer der noget vejledning. Det er min klare overbevisning, at vi har jurister, som vel har en del erfaring med at vejlede vores kommuner i miljølovgivning, og de ville kunne gøre god brug af den her nye lovgivning. Men det vil vi selvfølgelig gå i dialog med KL om.
Det vil sige, at vi har et hul i lovgivningen. Det er et hul, som gør, at svinebrug kan gøre brug af en matrikelfinte og fordoble deres belastning af de landsbyer, som er nærmeste naboer. Lad os nu få lukket det hul, og derfor er der det lovforslag her. Jeg appellerer til, at vi kan få et forhåbentlig bredt, bredt flertal i Folketinget – måske alle partier, det håber jeg – til at stemme for at få lukket det hul og dermed jo også gøre det, som alle partier siger, når de taler om mennesker, som bor i landdistrikterne, nemlig at det skal være godt at bo i det smukke danske land og i de smukke danske landsbyer, og at de vil give dem bedre forhold. Det her er jo præcis det, det handler om. Det er svært at holde de smukke skåltaler, hvis ikke vi er klar til at sætte handling bag ordene. Det her er et lovforslag, som jo ikke løser alle problemer – det bilder jeg overhovedet ikke nogen ind på nogen måde – men det løser det konkrete problem med det konkrete hul og den konkrete matrikelfinte, som dermed bliver lukket.
Der er en anden lille del af lovforslaget, som jeg lige for god ordens skyld også vil dykke ned i her. Det er altså ikke den store politiske ting, men det er for god ordens skyld. Der er nemlig også en del, hvor vi foreslår en bemyndigelse til at fastsætte regler om teknologier til husdyrproduktion, som har en dokumenteret miljøeffekt. Det er en bemyndigelse til at fastsætte regler om gebyrer for administration af teknologier, som altså har en dokumenteret miljøeffekt. Det vil vi jo, fordi miljøforbedrende teknologier i vores husdyrproduktion bliver et stadig væsentligere og vigtigere element i den regulering, vi har, og derfor er der et stigende behov for, at vi fra centralt hold kan følge med udviklingen og regulere.
Det betyder selvfølgelig også meget økonomisk for dem, der producerer den her teknologi, og selvfølgelig også for husdyrproducenterne, men i sidste ende betyder det meget for vores miljø, at vi gør brug af den seneste teknologi, der har en dokumenteret god miljøeffekt. Det er her, der er en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget, således at vi kan udstede bekendtgørelser, hvor det i højere grad kan lade sig gøre. Det er et andet og meget mere teknisk element, men det er også godt miljømæssigt og hører hjemme i den her lovgivning.
Jeg vil selvfølgelig meget gerne diskutere det her lovforslag og også svare på alle spørgsmål – det skal vi nok hjælpe med til. Og så kunne jeg håbe på, at vi alle sammen i Folketinget kunne stemme for det, for jeg tror, at det ville være et stærkt signal at sende til alle de mennesker i vores landdistrikter og i vores landsbyer rundtomkring, som er naboer til svinefarme, at matrikelfinten sætter vi en stopper for.