Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 75:

Forslag til lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v. (Ændring af den tilladte opbevaringsperiode for menneskelige æg, der udtages uden medicinsk indikation).

Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde).

(Fremsættelse 09.11.2023).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører, jeg byder velkommen til, er fru Camilla Fabricius fra Socialdemokratiet.

Kære alle. Hold da op, hvor er det bare et aktuelt og vigtigt lovforslag, vi står med her, nemlig om spørgsmålet om kvinders ret til nedfrysning af deres æg i længere tid end 5 år. For Socialdemokratiet er det helt afgørende, at vi anerkender og støtter den mulighed, da det har dybdegående konsekvenser for kvinders liv og kvinders valg. De skal selvfølgelig have ret til at beholde deres nedfrosne æg.

Kvinder skal have ret til at bruge alle deres æg, som de har gemt til resten af livet, så længe de har æg tilbage. Der skal ikke være tidsbegrænsning, som der er i dag – og det er heller ikke funderet i noget sundhedsfagligt spørgsmål. Det er vigtigt at anerkende, at retten til at nedfryse æg i en mindre begrænset periode handler om at give kvinder kontrol over deres eget livsforløb. Det er et skridt hen imod en mere inkluderende og ligestillet fremtid.

Lovforslaget betyder, at der kommer en mulighed for at have nedfrosne æg i længere tid, altså ligestilling på den reproduktive sundhed. Det giver kvinder en mere ligeværdig position i beslutningen om, hvornår de ønsker at stifte familie. Traditionelt har mænd haft muligheden for at forsinke deres faderskab, mens kvinder ikke har, og muliggørelsen af permanent nedfrosne æg giver kvinder en mulighed for at planlægge deres liv og deres karriere.

Desuden kan nedfrysning af æg være en løsning for kvinder, der står over for udfordringer eller ønsker at fokusere på andet end familieforøgelse. Det åbner muligheden for, at man kan bevare ens egen fertilitet. Vi skal selvfølgelig også overveje den psykologiske og emotionelle frihed, som forslaget bringer ind; det fjerner det presserende behov for kvinder for at træffe en afgørelse om familieforøgelse inden for en bestemt tidsramme. Det kan også være med til at reducere stress og give kvinder en mulighed for, som jeg også har sagt tidligere, at fokusere på andre aspekter.

Til sidst vil jeg også gerne i forhold til muligheden for at bevare sine nedfrosne æg flage, at alder stadig væk har stor betydning. Alder er en af de helt store markører, der gør, at man får sænket sin fertilitet, sammen med en række kvindesygdomme som f.eks. endometriose. Derfor vil det stadig væk være et stort fokus for Socialdemokratiet at have fokus på fertilitet. Det er det også for regeringen, og det er det for sundhedsministeren.

Men med det her lovforslag giver vi kvinder en større valgfrihed, og det er rigtig godt. Socialdemokratiet støtter selvfølgelig op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og den næste ordfører er hr. Christoffer Aagaard Melson fra Venstre.

Tak for det. At blive forælder er en af livets største glæder. Enhver forælder kan genkende den overvældende følelse indeni, når man ser sin nyfødte søn eller datter for første gang.

Derfor skal der også lyde en stor tak til de borgere, der har insisteret på bedre vilkår for at blive forælder, helt specifikt ved at afskaffe tidsbegrænsningen på 5 år for opbevaring af nedfrosne æg uden medicinsk indikation. Jeg er glad for, at samtlige partier er med i aftalen herom, som vi indgik tilbage i maj. Den her brede enighed synes jeg også er udtryk for, at vi gør det eneste rigtige ved at afskaffe den nuværende regel.

Lovforslaget er også et skridt i den rigtige retning, hvad angår ligestilling. Mænd har i dag muligheden for at opbevare deres nedfrosne sæd, så længe de ønsker at have muligheden for at blive forældre, og det er godt. Og derfor finder vi det i Venstre også helt naturligt, at kvinder skal have muligheden for at opbevare deres nedfrosne æg i al den tid, hvor de kan tilbydes fertilitetsbehandling.

Bekæmpelsen af ufrivillig barnløshed er hjerteblod for Venstre. I 2021 oplevede omkring hver fjerde dansker, der ønskede at blive forælder, problemer med at blive det. Jeg kender selv flere, der har været igennem en hård kamp for at blive forælder. Det er ikke sjovt, og den kamp skal vi ikke gøre sværere med unødvendige benspænd som det, der har været på det her område indtil videre. Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi ud over det her initiativ har afsat 45 mio. kr. på årets finanslov til at styrke fertilitetsbehandlingen i Danmark.

Spørgsmålet om opbevaring af nedfrosne æg handler også om retten til at indrette sit liv, som det passer en bedst. Det er muligheden for at blive forælder senere i livet, hvis man ikke på det givne tidspunkt ønsker det eller man f.eks. har en medicinsk historik i familien, der gør, at man er nervøs for, at man ikke har æg, når en dag den eneste ene dukker op i ens liv og man er klar til at få børn.

Derfor er det et godt skridt, både for et parti, der går ind for, at danskerne skal have frihed til at tage ansvar i deres eget liv, og for et parti, der går ind for, at vi skal fremme ligestilling i Danmark. Så med de ord kan jeg sige, at vi varmt støtter det her forslag.

Tak til ordføreren. Det er der ingen korte bemærkninger til. Den næste ordfører er fru Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler nu, er endnu et vigtigt skridt mod ligestilling af kvinder i Danmark, og inden jeg sådan går i dybden med selve lovforslaget, vil jeg sende en dybfølt tak både til nogle af mine kollegaer herinde i Folketinget, som har kæmpet for den her sag i årevis, og særlig til dem, der har stillet borgerforslaget og kæmpet for det her.

I vil nu høre parti efter parti inklusive mit eget gå op at bakke op om det her lovforslag og sige, at det er det mest naturlige i verden. Men det har været en lang proces, og uden den kamp, I har taget, og den debat, der har været, var vi ikke nået hertil i dag. Så kæmpe tak for det.

Forslaget tager afsæt i en aftale, der er blevet indgået blandt Folketingets partier, om en ophævelse af en 5-årig tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation. Lovforslaget vil sidestille kvinders adgang til reproduktive sundhedsydelser med hinanden, da der ikke længere sondres mellem udtagning med medicinsk indikation og udtagning uden medicinsk indikation i forhold til opbevaring af æg. Det er godt, og det er på tide.

Med lovforslaget ligestiller vi også i højere grad kvinders æg med mænds sæd, for i modsætning til kvinders æg er der og har der ikke været nogen tidsbegrænsning på nedfrysning af mænds sæd. Helt ærligt – jeg forstår ikke, at vi ikke har gjort det her for længe siden. Jeg forstår slet ikke, at det her har været lovgivning.

Den ene ting er det her med, at man har kunnet få taget æg ud som kvinde, som så skulle destrueres efter 5 år, og så kunne man få taget æg ud igen, hvis man ville det, og apropos hele debatten om alder bliver æggene dårligere og dårligere, jo ældre man bliver, så det giver ikke nogen mening, at man skulle igennem det her hvert femte år, hvis det var det, man ønskede.

Den anden ting er, at jeg derudover synes, at det er helt absurd, at man som kvinde ikke har haft lov til at bestemme over sine æg selv, både dem, der er inde i ens krop, og dem, der er uden for ens krop, hvis man har fået taget æg ud. Så jeg synes, det er en kæmpe landvinding, og vi er meget glade for forslaget.

Med forslaget adresserer vi også et meget virkeligt problem, nemlig ufrivillig barnløshed. Flere tusinde danskere er lige nu ufrivilligt barnløse. Antallet af kvinder, der er blevet gravide med nedfrosne, befrugtede æg er firedoblet fra 2013 til 2019. At være ufrivilligt barnløs kan være en meget stor sorg for den enkelte, og samtidig har vi som samfund jo også brug for, at flere får børn. Så det er vigtigt, at vi forbedrer mulighederne for, at ufrivilligt barnløse kan få børn, for det giver mening på flere parametre.

Medicinske løsninger er jo bare desværre ikke en stensikker løsning på at opnå graviditet. Mange har desværre allerede erfaret, at selv med medicinsk hjælp lader graviditeten vente på sig, og nogle opnår den aldrig. Derfor er det for SF også et vigtigt indsatsområde at forebygge ufrivillig barnløshed og hjælpe mennesker, der er ufrivilligt barnløse.

Vi må have mere forskning i årsager til faldende fertilitet både hos mænd og kvinder. Vi skal blive bedre til at identificere kemi, stoffer og materialer, som forårsager nedsat fertilitet. Jeg er enormt stolt af, at vi lykkedes med at få afsat nogle penge på det her års forskningsreserve, som adresserer netop det, altså forskning i forbindelsen mellem fertilitet og kemi i de materialer, som vi omgiver os med til daglig.

Så mener jeg også, at vi i højere grad skal hjælpe folk, der har nedsat fertilitet, både kvinder og mænd. Der har været meget fokus på kvinderne, men der er også store problemer med mænds sædkvalitet, og det kan også have en stor betydning, når man er ufrivilligt barnløs. Men så skal vi altså også kunne se på de samfundsmæssige løsninger, som gør det muligt for flere at få børn, mens de er unge, hvis de har lyst til det – så man kan se det som en mulighed, hvis det passer ind i ens liv, uden at udefrakommende ting skal stå i vejen for det.

Jeg siger ikke, at alle skal have børn, når de er meget unge, men vi hører om folk, der ikke kan se muligheden for at få børn som meget unge, fordi samfundet står i vejen for det. Og vi ved jo, at alder i sig selv har en negativ indvirkning på fertilitet.

Det skal være lettere for unge at kunne etablere sig med familie tidligt, hvis det er det, de har lyst til. Men det forudsætter et arbejdsmarked, som er gearet til, at unge får børn, uden at måske særlig kvinden bliver straffet for det; det forudsætter egnede boliger, som er til at betale for unge mennesker, som måske ikke har en kæmpe kapital i ryggen; og det forudsætter nødvendig støtte til og fleksibilitet for unge, der er under uddannelse, mens de vil have børn.

Det skal vi snakke om en anden dag, tænker jeg. I dag kan vi glæde os over, at vi nu tager ét skridt på vejen til forbedringer, og SF stemmer selvfølgelig for.

Der er en kort bemærkning fra fru Camilla Fabricius, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og tak for ordførerens meget ihærdige kamp for at få ligestilling på dagsordenen også på det her punkt.

Ud over det her med forskningsreserven i forhold til det, man får ind i kroppen, har vi jo også været meget præcise, i forhold til at der skal forskes i kvinder i det hele taget, og det vil jeg bare høre hvad ordføreren tænker om. For det har jo også betydning netop for fertilitet.

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Jeg overvejede faktisk også at nævne det, men jeg hører nogle gange hos både kvinder, der har kvindesygdomme, og kvinder, der har nedsat fertilitet, en frustration over, at de ting altid bliver koblet. Men jeg er helt enig i, at vi bør have meget bedre forskning i kvindesygdomme og også i, hvordan sygdomme påvirker kvinder. Altså, vi har i mange år simpelt hen ikke været klar over, at kvinder reagerer anderledes på blodpropper end mænd, fordi de er kvinder, og derfor opdager de det ikke i god nok tid.

Vi har også brug for mere forskning i specifikke kvindesygdomme, f.eks. endometriose, som ordføreren også nævnte. Det kan også have en betydning i forhold til nedsat fertilitet, men det kan også være enormt smertefuldt for folk, der slet ikke ønsker at få børn. Derfor hører jeg nogle gange, at folk bliver trætte af, at man altid laver den kobling, for kvinder er jo meget mere end bare mennesker, der ønsker at få børn – de er også en krop bare i sig selv, uden at det behøver at handle om fertilitet. Jeg håber, det gav mening.

Vi siger tak til ordføreren fra Socialistisk Folkeparti. Næste ordfører er fru Monika Rubin fra Moderaterne.

Tak for ordet. Nu er det jo ikke mange måneder siden, jeg senest stod her på talerstolen og talte om præcis samme emne, da vi behandlede et beslutningsforslag fremsat af Sólbjørg Jakobsen på baggrund af et borgerforslag, der blev fremsat af Julie Grove. Derfor bliver det her lovforslag jo virkelig vel mødt af mange.

Siden 1960 er vi kvinder blevet godt 7 år ældre, når vi føder vores første barn, og sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knap 30 år. Jeg var faktisk selv 30 år, da jeg fødte mit første barn. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på over 40 år steget markant de seneste år, viser en analyse fra Danmarks Statistik. Og hvorfor er det så lige, jeg står her fra Folketingets talerstol og nævner statistik? Det gør jeg for at vise, at verden har forandret sig; vores samfund har udviklet sig. Hvor kvinder førhen fik børn i en tidlig alder, og hvor en mand måske mente, at kvindens plads var i hjemmet og sågar måske især primært i køkkenet, er vi så heldige, at kvinder i dag selv bestemmer. Vi bestemmer selv, om vi vil have en uddannelse, hvilken uddannelse det skal være, og i hvilken retning vi har lyst til at bevæge os i vores arbejdsliv. Med prævention og fri abort kan vi selv bestemme, om en graviditet er en glædelig begivenhed, eller om den eventuelt skal afbrydes. Altså, vi bestemmer selv, om vi vil have børn, og i så fald hvornår vi vil have børn.

For der kan være utallige grunde til, at man vælger at udskyde en graviditet. Det kan skyldes, at man ikke har fundet den rette partner, lever en livsstil, der ikke harmonerer med det at få børn, har mentale udfordringer, der gør det umuligt at tackle et lille barn, eller det kan være af en række helt andre årsager. Og uanset årsagen er det altid min ret som kvinde at bestemme over mit eget liv og min egen krop.

Det skulle man i hvert fald tro. Men lige nu er det faktisk sådan, at jeg ikke selv bestemmer over mine egne æg. Men det kommer Moderaterne nu til at være med til at ændre. For selvfølgelig skal jeg som kvinde selv kunne bestemme over mine egne æg. Når vi får stemt det her lovforslag igennem, kan vi kvinder selv bestemme, hvor længe vi ønsker at opbevare de æg, som nogle kvinder vælger at få udtaget til eventuel fremtidig brug i forbindelse med fertilitetsbehandling – æg, de får udtaget, fordi de ikke er klar til at få børn her og nu, men samtidig gerne vil sikre, at de har gode og sunde æg den dag, de bliver klar til det. For indtil nu har det været sådan, at de æg automatisk blev ødelagt efter 5 år, men der er absolut ingen sundhedsfaglig begrundelse for, hvorfor de her ubefrugtede æg ikke skal kunne opbevares i mere end 5 år. Og hvad værre er, ved at destruere sunde og raske æg går man faktisk ind og bestemmer over kvinden og træffer et valg for hende: Brug dine æg nu, eller mist dem.

Når man får udtaget æg til nedfrysning på social indikation, også kaldet social freezing, skal man igennem fertilitetsbehandling, og det er hverken nemt eller sjovt og indbefatter ofte både fysiske og psykiske belastninger. Ved at lave den her lovændring, som vi behandler i dag, begrænser vi dét, at kvinder behøver at udsætte sig selv for det ubehag unødvendigt igen efter 5 år. Og kvinderne risikerer ikke at stå tilbage med færre æg, der desuden er af lavere kvalitet, fordi de er blevet ældre og dermed med dårligere chancer for at blive gravide.

Derfor er jeg utrolig glad for det her lovforslag, og det støtter Moderaterne selvfølgelig. Tak.

Tak til ordføreren fra Moderaterne. Næste ordfører på talerstolen er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Danmarksdemokraterne, men det er godt, at Liberal Alliance står klar.

Der skal snart være plads til dem også. Med den aftale, som alle vi partier indgik i foråret, er vi enige om, at den nuværende tidsbegrænsning på 5 år for nedfrysning af kvinders æg udtaget uden medicinsk indikation skal ændres til at være tidsubegrænset, indtil kvinden er fyldt 46 år, svarende til aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Jeg tror egentlig, det overraskede mange – det overraskede i hvert fald mig – at der var den her regel om, at æg skulle destrueres efter 5 år, når man nu reelt selv havde betalt for udtagningen og selv betaler for opbevaringen, når der ikke er nogen sundhedsfaglige problemer i det. Risikoen for skader eller forringelser af æggene er primært ved nedfrysning og optøning, og den periode, de bliver nedfrosset, har sådan set ikke nogen betydning. Derfor giver det for Danmarksdemokraterne rigtig god mening at forlænge muligheden, så længe det svarer til aldersgrænsen for fertilitetsbehandling. Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget. Tak.

Tak til ordføreren for Danmarksdemokraterne. Nu er næste ordfører så fru Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance.

Mange tak. Jeg er også mega spændt, og det er jeg af en grund. Det her lovforslag synes jeg – om end det måske virker lidt lille for nogle – er meget stort. Hvis vi løfter perspektivet lidt, er der nemlig en baggrund, som danner hele grundlaget for, at vi har det her forslag. Det er en dagsorden, som jeg synes fylder alt, alt for lidt, især taget i betragtning af hvor alvorligt det her problem er. Det er den dalende fertilitet.

Ufrivillig barnløshed har ekstremt hårde menneskelige omkostninger. Jeg tror, at de fleste af os kender par, mænd eller kvinder, som har et brændende ønske om familieforøgelse, men hvor det er svært, hvor biologien måske ikke er så nem at danse med, eller hvor man måske ikke har mødt den, man skal have børn med, endnu. Og ud over det har den faldende fertilitet også eventuelt katastrofale samfundsomkostninger, hvis vi ikke knækker kurven. Vi bliver ældre og ældre, heldigvis. At vi bliver ældre, betyder så også, at den faldende fertilitet ikke er så synlig i vores befolkningstal endnu, men det bliver den, hvis vi ikke knækker kurven.

Sandheden er, at mens vi blev knap 70.000 levende fødte børn rigere i 1995, var tallet i 2022 58.430 – godt 10.000 børn færre. Forklaringen tror jeg ligger på mange områder, og heldigvis betyder det også, at der på mange områder er knapper, som vi kan skrue på. Selv er mit fokus på sagen opstået i mit arbejde som ligestillingsordfører. Med det ordførerskab kæmper vi for, at mænd og kvinder skal behandles lige. Som mange allerede her har nævnt, har der været hensyn, som man har taget til mænd, som man ikke har taget til kvinder. Derfor er det, at vi i dag afskaffer den her regel.

Men den hårde sandhed er, at biologien diskriminerer. Den behandler os ikke ens. Kvinder er dårligere stillet end mænd på det her område. Vores vindue til at få børn er mere snævert, end det er for mænd. Og vi kan ikke holde biologien ansvarlig for ikke at overholde ligebehandlingsloven; det er den sådan lidt ligeglad med. Men vi kan sørge for, at vi ikke overbyder biologien ved at gøre vinduet endnu mere snævert.

Jeg synes, at vi virkelig skal arbejde på, at vi ikke har stereotyper om unge mødre. Jeg kan personligt sige, at man godt kan blive mor, når man er 17 år, jurist, når man er 24 år, og også nå at komme i Folketinget som 32-årig. Så de her stereotyper om de unge mødre skal vi altså til livs. Det samme gælder, når vi møder en på 42 år, der er gravid: Er hun ikke lidt gammelt? Det bliver vi simpelt hen nødt til at stoppe med. Vinduet er snævert nok i forvejen på grund af biologien. Der er ingen grund til, at vi gør den endnu mere snæver.

I dag er der så lovforslaget om at ophæve 5-årsgrænsen for nedfrysning af æg, altså den her mulighed, hvor vi som kvinder kan tage vores forholdsregler for at have bedre muligheder senere hen. Det er et forslag, der som sagt ubevidst, tror jeg, har diskrimineret kvinder. Man har ikke turdet give kvinderne den her mulighed, for hvad nu, hvis de så bare tænker, at de er garanteret en graviditet senere i livet? Og kigger man på mænds rettigheder, har man ikke haft snerten af sådan nogle tanker.

Jeg tror også, at vi skal være ærlige om, at vi jo ikke kommer fra et ligestillet samfund. Vi har ikke altid haft de her muligheder, og derfor skal vi være modige. Vi skal udnytte det fantastiske fremskridt, som teknologien og sundhedsvidenskaben kommer med, og bruge den kapacitet, der er. Som det er nævnt flere gange, er alder en faktor, og så nytter det ikke noget, at vi har kvinder på venteliste til fertilitetsbehandling i det offentlige, når det private har åbne pladser. Det har vi i Liberal Alliance konkret foreslået at vi gør noget ved.

Vi skal turde blive klogere og turde udfordre vores verdensbillede. Alle snakker om det her forslag, som om det er en selvfølge at stemme for det. Sandheden er, at det blev behandlet for nogle år siden, hvor mit eget parti heller ikke var med på den. For vi skal jo udfordre vores verdensbillede. Det er jo ikke naturligt. Det var p-pillen heller ikke, og det skulle man også vænne sig til.

Vi skal ikke stoppe her. Det er ikke nok med kun det her. Vi kan også kigge på, om vi fokuserer nok på, at unge er bevidste om, hvad det er for nogle fertilitetsudfordringer, der kan udspringe af diverse livsstile, seksuelt overførte sygdomme, prævention osv. Vi skal gøre det attraktivt at stifte familie og ikke jage rundt med moralprædikener om et arbejdssamfund, der skal være på en bestemt måde. Vi skal gøre det fleksibelt. Generelt er der meget, vi kan gøre.

Jeg vil her til sidst takke forslagsstillerne af et borgerforslag med samme budskab. To af dem sidder faktisk oppe på tilskuerpladserne i dag. I er kanonseje. I løfter debatten og gør det til et bredere forslag om fertilitet. Og lige om lidt kommer der et nyt beslutningsforslag om partnerægdonation, og regeringen skal være velkommen til at tage lige så godt imod det. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Der blev sagt et enkelt ord, vi ikke bruger, men ud over det var det okay. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og nu er det næste ordfører, som er hr. Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det, formand. Lovforslaget her er jo en udmøntning af den aftale, der blev indgået af alle Folketingets partier den 31. marts 2023. Her ligestiller vi de kvinder og familier, der har gemt æg uden medicinsk indikation, med dem, som har nedfrosne æg med medicinsk indikation, så æggene kan gemmes, til kvinden fylder 46 år. Det giver selvfølgelig rigtig god mening, at kvindernes æg ikke skal destrueres efter 5 år, men kan gemmes længere, så en række kvinder kan undgå at skulle i hormonbehandling igen for at få udtaget æg efter de 5 år, hvis ikke det er lykkedes at blive gravid i mellemtiden. Resultatet bliver alt andet lige, at der bliver født nogle flere børn, hvilket jo altid er både lykkeligt og glædeligt.

Vi Konservative støtter selvfølgelig, at den 5-årige tidsbegrænsning for nedfrosne æg uden medicinsk indikation ophæves. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen kommentarer. Den næste ordfører er fru Runa Friis Hansen fra Enhedslisten.

Det er virkelig en fornøjelse at stå her nu med et samlet Folketing, der vedtager det her lovforslag. Frem til den 1. januar 2024 er det strafbart at have sine menneskelige æg nedfrosset i mere end 5 år. Kun hvis en læge har sagt god for det, kan en kvinde få taget dem ud af medicinske årsager, og det er jo fuldstændig absurd. Vi er nu glade for, at resten af Folketinget har indset det og er enige. Til sammenligning er det ikke strafbart at have sin sæd opbevaret på frys. Der er ikke nogen tidsbegrænsning for, hvor længe man kan have sin sæd liggende. En mand kan endda testamentere sin sæd ved sin død. Det her er en ligestillingssejr. Det er en vigtig markering af, at vi er trætte af forskelsbehandling inden for noget så grundlæggende. For hvorfor i alverden har vi lavet forskellige regler for æg og sæd?

I min forberedelse til i dag har jeg fundet et spørgsmål frem fra Enhedslistens daværende sundhedsordfører, Stine Brix, fra 2018. Dengang spurgte hun den daværende sundhedsminister fra Venstre, Ellen Trane Nørby, om lige netop dette, men ministeren havde ikke planer om at ændre reglerne. I 2020 fik vi et borgerforslag om at fjerne 5-årsgrænsen for nedfrosne æg. Det fik 50.000 underskrifter, og tak til forslagsstillerne. Det betød, at vi fik lavet en politisk aftale om at ændre den tilladte opbevaringsperiode for nedfrosne menneskelige æg, der bliver taget ud på baggrund af medicinsk indikation. Vi fik altså skudt bolden halvvejs i mål.

Dengang foreslog Enhedslisten, at det skulle omfatte alle menneskelige æg, uanset om de var udtaget med eller uden medicinsk indikation, men der stod vi helt alene. Ligesom nu ønskede vi ikke dengang, at der skulle motivforskes i eller forskelsbehandles ud fra, hvorfor kvinder får taget æg ud – der er mange ting med æg i dag.

Det er positivt, at vi nu sammen kan gå ind i det her og vedtage, at vi dropper den forskelsbehandling; at vi vedtager at stoppe med at moralisere over og motivforske i, hvorfor kvinder får taget deres æg ud.

For at runde af vil jeg sige, at Enhedslisten støtter lovforslaget, der fjerner reglerne om en 5-årig opbevaringsperiode for menneskelige æg, som tages ud uden medicinsk indikation, ligesom vi støttede op om at fjerne 5-årsgrænsen for at få taget æg ud med medicinsk indikation. Tak for ordet.

Selv tak. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er hr. Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Dansk Folkeparti er med i den politiske aftale om dette lovforslag, og vi anerkender, at der for nogle kan være behov for at få nedfrosset æg, og at det giver mening, at disse kan opbevares i mere end de 5 år, som er tilfældet i dag.

Familiepolitik er meget vigtig for Dansk Folkeparti. Vi ser sådan set gerne, at danskerne får nogle flere børn og også gerne lidt tidligere. Vi mener, det er vigtigt, at vi som samfund skaber de rette rammer for et godt og sundt familieliv, for familien er samfundets vigtigste enhed. Den skal vi styrke og værne om. For os var det særlig vigtigt, at der med i aftalen også er fokus på oplysning vedrørende fertilitet, for alder, jo ældre moren er, har altså en betydning, f.eks. i forhold til sundhedsmæssige komplikationer og sandsynligheden for, at barnet mister sin mor i en tidlig alder. Det er vigtigt, at vi oplyser om dette. Dansk Folkeparti kan støtte forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er fru Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen fra Alternativet.

Tak. Som ung kvinde går jeg hver dag og frygter tanken om, at jeg ikke får børn. Samtidig drømmer jeg om at få en vild karriere, hvor jeg arbejder hele tiden, og hvor børn nok ikke lige er det, der er plads til. Derfor undrede det mig også, at vi har regler i Danmark, som gør, at kvinder har sværere ved at vente med at få børn end mænd. Mænd kan få nedfrosset deres sæd eller gemt deres sæd nærmest til evig tid, og kvinder må få gemt deres æg i 5 år, og så skal de gøre det igen, selv om vi ved, at kvindernes æg forværres på de 5 år, der går.

Derfor er det en glædelig dag for ligestillingen. Det er en glædelig dag for alle de unge kvinder, der drømmer om at gøre noget med deres karriere, men samtidig også drømmer om at få et familieliv til at fungere senere i livet, og jeg er en af dem. Så derfor betyder det meget, at vi er nået hertil, og at hele Folketinget kan støtte op om, at vi sikrer bedre ligestilling for kvinder. For det her er faktisk et af de steder, hvor vi har været bagud, og det sker nogle gange i vores lovgivning, at vi opdager steder, hvor vi mangler ligestilling. Det gælder for alle køn, også for kvinder. Det gælder også på forskningsområdet, hvor vi i høj grad på tværs af partier begynder at sætte fokus på, at kvindesygdomme er et af de områder, vi har glemt, og det bliver vi nødt til at rette op på for at sikre, at kvinder trives bedre i sundhedssystemet og bliver behandlet på de bedst tænkelige måder for at leve sunde liv.

Men vi stopper ikke her i forhold til kvinder og alt det med æg. Vi fortsætter kampen for, at flere mennesker får ligestilling i det her land. Det gør vi bl.a. ved sammen med LA at fremsætte et beslutningsforslag om at lovliggøre partnerægdonationer, for at flere får muligheden for at stifte familier på trods af forskellige måder at skabe og danne familier på. Det er vigtigt for Alternativet, og derfor er vi selvfølgelig også med her. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Kim Edberg Andersen, Nye Borgerlige.

Tak for det, formand. Der har været mange personlige fortællinger, og jeg kan ikke fortælle, hvordan jeg ville reagere, hvis mine æg ikke kunne fryses ned, og det skal jeg heller ikke. For det er ikke i orden, hvis der ikke er noget sundhedsmæssigt, men man selv finansierer det, så det her lovforslag skal naturligvis stemmes igennem.

For naturligvis skal kvinder også have den mulighed. Som mand har jeg haft den glæde, er jeg blevet orienteret om, at jeg tilsyneladende kunne få frosset min sæd ned i al den tid, jeg ønskede. Jeg og Nye Borgerlige går ind for ligestilling – ligestilling er en ret, som mennesker har, og der skal køn ikke være en diskriminerende faktor – så naturligvis stemmer Nye Borgerlige for lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste på talerstolen er hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne.

Jeg synes faktisk, at ordføreren fra Liberal Alliance sagde det rigtig godt, hvor man sagde – og jeg håber nu, at jeg citerer det nogenlunde korrekt i fri fortolkning – at der jo ikke er nogen lovgivning, vi kan lave herindefra, som kan ophæve de biologiske køn og de begrænsninger, vi har med vores biologiske køn. Og det kunne jo være skønt, hvis det var et grundlæggende princip i den ligestillingsdebat, som vi konsekvent har, og også den lovgivning, som vi har lavet på ligestillingsområdet. Der synes jeg, at det har haltet herindefra. Vi har nu endelig fået rettet op på det i serviceloven, som f.eks. gav kvinder andre rettigheder end mænd i forhold til at have psykologhjælp osv., hvis de var på krisehjælp, og det her er så endnu et sted, hvor vi kan gøre op med en diskrimination, og det synes jeg er rigtig fornuftigt.

Jeg synes ofte, at det i debatten omkring ligestilling bliver sådan et forfærdeligt nulsumsspil, altså at det er sådan, at man, hvis man forbedrer rettighederne for det ene køn, så automatisk forringer rettighederne for det andet køn, og det er overhovedet ikke sådan, jeg ser ligestillingsdebatten. Jeg mener faktisk godt, man kan forbedre rettighederne for begge køn, og det skal vi konstant kigge på, og det her er et sted, hvor vi lovmæssigt kan gå ind og forbedre rettighederne for kvinderne. Og når vi kan gøre det uden at diskriminere mændene, skal vi selvfølgelig også gøre det, ligesom det også altid burde være et princip, at det, når vi herinde laver lovgivning om ligestilling, så ikke betyder, at man, når man forbedrer forholdene for nogle, forringer forholdene for andre. Tak.

Tak for det. Så er det indenrigs- og sundhedsministeren.

Tak for det, formand, og tak for bemærkningerne og modtagelsen af lovforslaget om at ophæve den 5-årige tidsbegrænsning på nedfrysning af æg, som udtages uden medicinsk indikation.

Lovforslaget udmønter jo den politiske aftale, som vi indgik tilbage i maj måned, og som alle Folketingets partier står bag. Jeg er glad for, at vi kunne lande en bred aftale om at ophæve den 5-årige tidsbegrænsning, og jeg vil samtidig også i dag benytte anledningen til at takke og anerkende de borgere, som har medvirket til at sætte fokus på spørgsmålet omkring nedfrysningen af æg. Tak for at være med til at sætte gang i debatten og åbne vores øjne også her på Christiansborg for den her problematik. Jeg synes, det er et godt eksempel på, hvordan I har været med til at gøre en konkret forskel. Jeg har som minister i hvert fald det princip, at man altid skal være lydhør, når det er sådan, at der er gode forslag, som man også gerne vil være med til at søge indflydelse på.

Med lovforslaget afskaffer vi tidsbegrænsningen, så kvinder kan opbevare deres nedfrosne æg, indtil de fylder 46 år. For os som regering er det vigtigt, at vi giver kvinder mest mulig selvbestemmelse over muligheden for at få børn. Jeg har stor forståelse for, at der kan være mange grunde til, at en kvinde ikke nødvendigvis ønsker at få børn på det tidspunkt i livet, hvor man er mest fertil, og generelt er der jo desværre også rigtig mange mennesker, som gerne vil være forældre, men som i dag er udfordret af fertilitetsproblemer. Derfor er det også vigtigt for os som regering og en vigtig prioritet, at vi sørger for at hjælpe barnløse danskere igennem deres fertilitetsbehandling.

Vi kan se på en analyse fra forrige år, at en fjerdedel af dem, der ønsker at få børn i dag, oplever at have problemer med at kunne blive forældre. Som en ordfører også var inde på i sin tale, er det jo velkendt, og det følger ligesom biologien, at kvinders fertilitet begynder at falde i takt med alderen, når de er 20 år, og at den er halveret, når man som kvinde fylder 30 år. Vi ser i Danmark også fortsat et fald i antallet af fødte børn, og der bliver i gennemsnit kun født 1,7 barn pr. kvinde i Danmark.

Vi mener, at den her lovændring er vigtig, så vi kan styrke flere kvinders mulighed for at kunne få børn på det tidspunkt, hvor de ønsker at få børn. Derfor er jeg også glad for, at vi har kunnet samle opbakning til så bred en aftale, og her vil jeg også gerne benytte anledningen til at takke alle Folketingets partier for et godt samarbejde omkring den her lovændring. Med de ord vil jeg takke for Folketingets opmærksomhed.

Der er ingen korte bemærkninger. Tak til ministeren.

Da der netop ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundhedsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Må jeg så også lige her fra formandsstolen sende en hilsen til tilhørerrækkerne. Det er ekstremt vigtigt at sige, at ingen herinde er bedre end de borgere, vi hører fra, og det er ret ofte sådan, at man skulle høre lidt mere fra borgerne. Så hvis jeg tidligere mente at høre Liberal Alliances ordfører sige, at I er f... seje, var jeg nødt til at fjerne det bandeord. Men nu har I jo altså fået alle ordene i forhold til at understrege det, som vi ikke må sige, men som vi mener. Så tak for det.