Tak for det. Lovforslaget, som vi behandler nu, er endnu et vigtigt skridt mod ligestilling af kvinder i Danmark, og inden jeg sådan går i dybden med selve lovforslaget, vil jeg sende en dybfølt tak både til nogle af mine kollegaer herinde i Folketinget, som har kæmpet for den her sag i årevis, og særlig til dem, der har stillet borgerforslaget og kæmpet for det her.
I vil nu høre parti efter parti inklusive mit eget gå op at bakke op om det her lovforslag og sige, at det er det mest naturlige i verden. Men det har været en lang proces, og uden den kamp, I har taget, og den debat, der har været, var vi ikke nået hertil i dag. Så kæmpe tak for det.
Forslaget tager afsæt i en aftale, der er blevet indgået blandt Folketingets partier, om en ophævelse af en 5-årig tidsbegrænsning på nedfrysning af æg udtaget uden medicinsk indikation. Lovforslaget vil sidestille kvinders adgang til reproduktive sundhedsydelser med hinanden, da der ikke længere sondres mellem udtagning med medicinsk indikation og udtagning uden medicinsk indikation i forhold til opbevaring af æg. Det er godt, og det er på tide.
Med lovforslaget ligestiller vi også i højere grad kvinders æg med mænds sæd, for i modsætning til kvinders æg er der og har der ikke været nogen tidsbegrænsning på nedfrysning af mænds sæd. Helt ærligt – jeg forstår ikke, at vi ikke har gjort det her for længe siden. Jeg forstår slet ikke, at det her har været lovgivning.
Den ene ting er det her med, at man har kunnet få taget æg ud som kvinde, som så skulle destrueres efter 5 år, og så kunne man få taget æg ud igen, hvis man ville det, og apropos hele debatten om alder bliver æggene dårligere og dårligere, jo ældre man bliver, så det giver ikke nogen mening, at man skulle igennem det her hvert femte år, hvis det var det, man ønskede.
Den anden ting er, at jeg derudover synes, at det er helt absurd, at man som kvinde ikke har haft lov til at bestemme over sine æg selv, både dem, der er inde i ens krop, og dem, der er uden for ens krop, hvis man har fået taget æg ud. Så jeg synes, det er en kæmpe landvinding, og vi er meget glade for forslaget.
Med forslaget adresserer vi også et meget virkeligt problem, nemlig ufrivillig barnløshed. Flere tusinde danskere er lige nu ufrivilligt barnløse. Antallet af kvinder, der er blevet gravide med nedfrosne, befrugtede æg er firedoblet fra 2013 til 2019. At være ufrivilligt barnløs kan være en meget stor sorg for den enkelte, og samtidig har vi som samfund jo også brug for, at flere får børn. Så det er vigtigt, at vi forbedrer mulighederne for, at ufrivilligt barnløse kan få børn, for det giver mening på flere parametre.
Medicinske løsninger er jo bare desværre ikke en stensikker løsning på at opnå graviditet. Mange har desværre allerede erfaret, at selv med medicinsk hjælp lader graviditeten vente på sig, og nogle opnår den aldrig. Derfor er det for SF også et vigtigt indsatsområde at forebygge ufrivillig barnløshed og hjælpe mennesker, der er ufrivilligt barnløse.
Vi må have mere forskning i årsager til faldende fertilitet både hos mænd og kvinder. Vi skal blive bedre til at identificere kemi, stoffer og materialer, som forårsager nedsat fertilitet. Jeg er enormt stolt af, at vi lykkedes med at få afsat nogle penge på det her års forskningsreserve, som adresserer netop det, altså forskning i forbindelsen mellem fertilitet og kemi i de materialer, som vi omgiver os med til daglig.
Så mener jeg også, at vi i højere grad skal hjælpe folk, der har nedsat fertilitet, både kvinder og mænd. Der har været meget fokus på kvinderne, men der er også store problemer med mænds sædkvalitet, og det kan også have en stor betydning, når man er ufrivilligt barnløs. Men så skal vi altså også kunne se på de samfundsmæssige løsninger, som gør det muligt for flere at få børn, mens de er unge, hvis de har lyst til det – så man kan se det som en mulighed, hvis det passer ind i ens liv, uden at udefrakommende ting skal stå i vejen for det.
Jeg siger ikke, at alle skal have børn, når de er meget unge, men vi hører om folk, der ikke kan se muligheden for at få børn som meget unge, fordi samfundet står i vejen for det. Og vi ved jo, at alder i sig selv har en negativ indvirkning på fertilitet.
Det skal være lettere for unge at kunne etablere sig med familie tidligt, hvis det er det, de har lyst til. Men det forudsætter et arbejdsmarked, som er gearet til, at unge får børn, uden at måske særlig kvinden bliver straffet for det; det forudsætter egnede boliger, som er til at betale for unge mennesker, som måske ikke har en kæmpe kapital i ryggen; og det forudsætter nødvendig støtte til og fleksibilitet for unge, der er under uddannelse, mens de vil have børn.
Det skal vi snakke om en anden dag, tænker jeg. I dag kan vi glæde os over, at vi nu tager ét skridt på vejen til forbedringer, og SF stemmer selvfølgelig for.