Jeg vil godt starte med at takke ordførerne for talerne, og jeg vil også godt sige, at jeg er glad for, at der er stor og bred opbakning til et lovforslag, der udmønter en trepartsaftale, som regeringen indgik med arbejdsmarkedets parter for et par måneder siden. Den handler om langsigtede investeringer i voksen-, efter- og videreuddannelse.
Gode muligheder på arbejdsmarkedet for ufaglærte og faglærte afhænger i høj grad af, at de har ordentlige betingelser for løbende at vedligeholde og udvikle kompetencer. Sådan holder man trit med et arbejdsmarked, der konstant udvikler sig. Det er jo til gavn for den enkelte lønmodtager, selvfølgelig, og det er til gavn for virksomhederne, men det er også til gavn for Danmark i det hele taget, for det er med til at sikre høj beskæftigelse og dermed velstand og mulighed for velfærd.
Med det her lovforslag implementerer vi jo en lang række af de aftaler, der blev indgået tilbage i 2017, og som vi har besluttet os for at videreføre her i 2023. Nogle af tiltagene har været forlænget lidt under corona, og de er sådan set forlænget til udgangen af 2023. Siden er vi så i trepartsaftalen blevet enige om, at langt de fleste af de her midlertidige initiativer, der er blevet forlænget sådan med brædder ad et par omgange, skal gøres permanente, og det kræver lovændringer; ellers bortfalder initiativerne her pr. 1. januar, og det ville være en skam.
Intentionerne bag trepartsaftalen fra 2017 var at styrke aktiviteten på voksen- og efteruddannelsesområdet, at forbedre kvaliteten og at gøre hele systemet lidt mere fleksibelt. Kvalitet og fleksibilitet blev styrket ved at indføre prøver på arbejdsmarkedsuddannelserne, to nye fag i den forberedende voksenundervisning – det ene fvu-digital og det andet fvu-engelsk. De to fag styrker de ansattes almene færdigheder i it og engelsk og giver bedre muligheder for videreuddannelse, hvis man f.eks. gerne vil skifte fag eller helt branche.
For at øge det økonomiske incitament til at deltage på voksen- og efteruddannelsesområdet blev godtgørelsen og statens voksenuddannelsesstøtte forhøjet, så begge dele svarer til den maksimale dagpengesats. Normalt er det en betingelse for at få veu-godtgørelse, at man har været ansat i mindst 14 dage. Der blev indført en undtagelse, så det karenskrav ikke gælder for ansatte, der bliver hjemsendt på grund af vejrlig.
Der blev af hensyn til fleksibiliteten skabt mulighed for særskilte moduler, altså korte kompetencegivende forløb, som ikke er en del af en hel videregående uddannelse. De udvikles og oprettes hurtigt for at imødekomme aktuelle behov på arbejdsmarkedet – det kan f.eks. være for pædagoger. Der blev også indført samlede udbudsrunder til amu, så der blev bedre mulighed for at blive godkendt som udbyder af amu-uddannelser. Sidst, men ikke mindst, blev der indført nogle koordinatorer, der skulle koordinere virksomhedernes kompetencebehov med de uddannelsesindsatser, der er blevet etableret for ledige. Det skal sikre, at vi giver ledige de kompetencer, som virksomhederne rent faktisk efterspørger.
Alle de gode initiativer gør vi nu permanente med det aktuelle lovforslag, så de ikke bortfalder her den 1. januar. Men lovforslaget er ikke kun en videreførelse af initiativerne fra trepartsaftalen fra 2017. Der er også aftalt en række nye initiativer i den nye trepartsaftale fra 2023. Målet er, at flere voksne får almene færdigheder inden for bl.a. it og engelsk, og at vi styrker amu.
Målgruppen for fvu-digital og fvu-engelsk udvides, så det fremover bliver for alle voksne og ikke kun for folk i beskæftigelse. Det er svært at få et ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet, hvis de basale færdigheder ikke er på plads. For at tilgodese virksomhedernes behov for at opkvalificere ansatte inden for afgrænsede emner indføres mulighed for undervisning i fagelementer, altså delelementer af et fvu-fag. Det kan f.eks. være relevant, hvis ufaglærte skal overgå fra egentlig produktion til overvågning af maskiner og kvalitetskontrol. Virksomhederne har derfor brug for at opkvalificere de ansatte, så de kan rapportere ved hjælp af regneark. Det kan ske ved at fokusere på data, diagrammer og regneark fra fvu-matematik, trin 2.
Jeg forventer senere at fremsætte lovforslag om en ny udbudsmodel, hvor kravene til udbyderne skærpes. Hensigten vil være at skabe et mere robust amu-system, hvor færre kurser aflyses, så borgerne og virksomhederne får relevante efteruddannelsestilbud, når der er behov for det. Fvu-digital får, ligesom engelsk hele tiden har haft det, et trin 4, altså et nyt øverste trin, og dermed kan de ansattes basale it-færdigheder løftes til et højere niveau.
Som noget nyt bortfalder deltagerbetalingen for individuel kompetencevurdering på de videregående uddannelser. For ufaglærte og faglærte har det hele tiden været gratis, men personer med en videregående uddannelse har skullet betale, ligegyldigt om den videregående uddannelse ligger langt tilbage. Nu fjerner vi også deltagerbetalingen for dem for at lette deres adgang til uddannelse.
Uddannelse er ikke kun noget, vi gør én gang i livet, når vi er unge. Det er afgørende, at lønmodtagere hurtigt kan omstille sig, at både ufaglærte og faglærte har mulighed for at specialisere sig og for at skifte spor, og at virksomheder har den kvalificerede arbejdskraft, som der er brug for.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at det her nu kan realiseres. Det er et markant og varigt løft af voksen- og efteruddannelsesområdet. Jeg er klar over, at det godt kan blive en anelse teknisk at gnave sig igennem det her lovforslag, og derfor skal I også vide, at ministeriet selvfølgelig som altid står til rådighed for svar på spørgsmål under udvalgsbehandlingen, hvis der er behov for det.