Det næste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 32:

Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser. (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2024, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af lærepladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2024, afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet m.v.).

Af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye).

(Fremsættelse 04.10.2023).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører står allerede klar, og det er hr. Thomas Skriver Jensen fra Socialdemokratiet. Velkommen.

Tak for det, formand. I dag skal vi behandle et på flere måder teknisk lovforslag, heldigvis med en meget tydelig rød tråd i retning af flere faglærte i Danmark. Det er vigtigt for Socialdemokratiet, at flere danskere får et svendebrev. Der er forskellige tiltag i lovforslaget, men hovedpunkterne er følgende: Det foreslås, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, AUB, sænkes som følge af et overskud i regnskabet i det forgangne år, og at voksen- og efteruddannelsesbidraget, veu, hæves som følge af den for nylig indgåede trepartsaftale om investeringer i efter- og videreuddannelse for voksne. Herudover foreslås det at afskaffe færdiggørelsestaxameteret på erhvervsuddannelsernes grundforløb og i stedet for hæve lærepladstaxameteret på finansloven.

I Socialdemokratiet ser vi positivt på, at uddannelsesbidrag er aktivitetsafhængigt. Det sikrer en balance mellem indbetalinger og udbetalinger. Derudover er vi glade for, at efter- og videreuddannelsesområdet for voksne prioriteres højere. Det er et område, hvor vi ser et stort potentiale for, at flere vælger svendebrevet til. Vi ser også positivt på taxameterændringerne og er glade for, at skolernes ansvar for det lærepladsopsøgende arbejde bliver større. Det er vigtigt, at elever på vores erhvervsskoler får lærepladser, så de kan færdiggøre deres uddannelse ude i virksomheder, og den udvikling understøtter vi med det her lovforslag.

Med de ord bakker Socialdemokratiet op om lovforslaget, og jeg skulle hilse fra Radikale Venstre og sige, at de gør det samme.

Tak. Der er en kort bemærkning fra fru Astrid Carøe. Værsgo.

Tak for det. Jeg er meget enig med ordføreren i, at det er gået den rigtige vej i forhold til mængden af lærepladser og det lærepladsopsøgende arbejde ude på erhvervsuddannelserne, og den her aftale kan måske godt have haft noget med det at gøre. Men jeg kunne alligevel godt tænke mig at spørge, om ordføreren vil kommentere på den kritik, der også har været fra skolerne, f.eks. af det her med, at man ikke får det her taxametertilskud for det lærepladsopsøgende arbejde, hvis eleven allerede har en læreplads, når eleven starter, eller at man, hvis eleven er i ny mesterlære-forløb, heller ikke får det. Altså, selv om eleven faktisk har en læreplads, får man ikke tilskuddet, og det ville man jo have fået førhen, da det var et færdiggørelsestaxameter.

Så der er altså nogle skoler, der får færre penge som følge af det her, også selv om de har lige så mange elever, der kommer videre i lære. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Jamen det anerkender jeg, for det giver jo sig selv, at hvis man har en læreplads, inden man overhovedet starter, og derfor ikke har behov for hjælp til at finde en læreplads, eller er på ny mesterlære-forløb, som helt konkret betyder, at man bare starter på et hovedforløb, når man starter på teknisk skole, er det jo nogle midler, man ikke har. Så det anerkender jeg fuldstændig.

Spørgeren.

Det er sådan set en fin pointe, og så behøver man jo ikke pengene til at lave det opsøgende arbejde. De penge får man jo også kun, hvis man så lykkes med at få eleven i lære, og der kan jo være mange grunde til, at man ikke får eleven i lære. Men anerkender ordføreren ikke, at det trods alt for skolerne betyder, at de får færre penge, de kan bruge på både lærepladsopsøgende arbejde, men sådan set også undervisning, end de fik før, da det var et færdiggørelsestaxameter, og at de elever, der naturligvis har en læreplads eller er på ny mesterlære-forløb, jo med al sandsynlighed bliver færdige, og at derfor ville man have fået tilskuddet førhen?

Ordføreren.

Jo, det anerkender jeg i den situation. Men noget af det, der har været et kæmpestort problem på vores erhvervsuddannelser og med overgangen fra grundforløb osv. til hovedforløb, har været, at for få elever har haft lærepladser. Det har været, at der er blevet indgået for få lærepladsaftaler.

Jeg ved ikke, om ordføreren har lavet det regnestykke, i forhold til hvad det faktisk betyder, at skolerne får ekstra økonomi med, når de rent faktisk gør noget ud af at formidle de her lærepladser. Er der måske i virkeligheden flere, der får en læreplads ud af det i sidste ende, hvilket jo så også gør, at en elev vil blive tilknyttet skolen i længere tid? Det regnestykke har jeg ikke lavet, men det vil jeg gerne være med til at undersøge.

Så er det hr. Kim Edberg Andersen.

Tak for det. Jeg blev helt varm om hjertet, da jeg hørte en socialdemokrat stå at sige fra Folketingets talerstol, at man var kommet frem til en erkendelse af, at man selvfølgelig ikke skulle have penge for noget, som man ikke udførte. Det er jo rart at høre, at socialdemokrater kan komme frem til en erkendelse af, at man selvfølgelig ikke skal have penge for at sikre en elev en læreplads, hvis eleven allerede har en læreplads. Altså, det varmer jo en borgerligs hjerte.

Men er der ikke noget andet? Man kunne jo godt, når man er vant til at være i erhvervslivet, have en formodning om, at nogle skoler havde en større interesse i, at eleverne først fik lærepladser, efter de var et stykke henne i skoleuddannelsen, i stedet for at man måske allerede tidligere fortalte unge mennesker, at de skal søge lærepladser. For incitamenter virker jo. Økonomiske incitamenter virker, og jeg kan høre, at Socialdemokraterne er på vej ned ad den rigtige vej nu i forhold til det her med økonomiske incitamenter. Så er det ikke sådan, at vi måske nu, når de ikke kan tjene penge på ikke at sikre, at folk har lærepladser, altså inden de kommer ind og tidligt i forløbet, på den her måde sikrer ...

Hov, tiden er gået. Vi tager det i spørgsmål to.

Ordføreren.

Jeg er ikke helt sikker på, jeg forstår, hvad det konkrete spørgsmål er. Men altså, jeg synes, det er rigtig, rigtig fornuftigt, at skolerne i langt højere grad bliver belønnet, hvis de hjælper elever ud i lærepladser. For det at få en læreplads, og det ved hr. Kim Edberg Andersen jo selv, da han har en fortid, hvor han har været meget involveret i det med lærlinge, betyder noget. Det betyder noget at have en læreplads, og det betyder noget at have et firmas logo på sin trøje. Man er faktisk lidt ekstra stolt, hvis man også har det, mens man går på grundforløbet, og det synes jeg ikke der er noget dårligt i.

Spørgeren.

Ordføreren skal ikke være ked af, at han ikke forstod spørgsmålet, for det forstod ham, der stillede spørgsmålet, faktisk heller ikke selv. Så det er jo fair nok. Altså, det giver jeg fuld kredit for at man ikke forstod.

Men spørgsmålet lyder således, og det var det, som var tilsigtet: Er Socialdemokraterne villige til ud over det her lovforslag måske at have en større indsats for, at vi sikrer, at man allerede i folkeskolen lærer de unge mennesker, hvad det er, der skal til for at få en læreplads, og positivt går ind i, at vi får lavet en lovgivning, der gør, at mesterlæren bliver genindført i meget større stil?

Så er vi alle spændte på svaret på det spørgsmål. Ordføreren.

Socialdemokratiet og regeringen har jo for ganske nylig præsenteret nogle ambitioner for folkeskolen, som taler ind i lige præcis det, ordføreren snakker om. Det synes jeg er rigtig, rigtig fornuftigt, og jeg er helt enig i, at det er en vej, vi skal ned ad.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke yderligere korte bemærkninger eller spørgsmål. Så er den næste fru Anni Matthiesen fra Venstre. Værsgo.

Tak for det. Det lovforslag, som vi behandler nu her i Folketingssalen, er af sådan mere teknisk karakter, og jeg har derfor besluttet mig for primært at fokusere på formålet med det her lovforslag, nemlig at vi skal sikre, at vi får flere faglærte, og at vi skal styrke vores arbejdsmarkedsuddannelser. Vi har hårdt brug for flere faglærte i Danmark. Beregninger peger på, at vi kommer til at mangle næsten 100.000 faglærte i 2030, særlig inden for handel og kontor, men også inden for jern og metal, og derfor er det strengt nødvendigt, at vi får løftet erhvervsuddannelserne. Det har længe været en mærkesag for os i Venstre, og derfor er det også vigtigt, at vi nu får taget fat og kommer i gang, så vi får sikret flere faglærte.

Jeg er rigtig glad for, at lovforslaget her søger at gøre forskellige tilskudsordninger bedre for lærlinge og virksomheder, og det indebærer bl.a., at veu-bidraget øges. Og det indebærer en afskaffelse af færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet på erhvervsskolerne, hvor pengene herfra i stedet skal gå til at belønne erhvervsskolerne, når der indgås aftaler om praktikpladser under grundforløbet. Jeg håber, at initiativerne her kan resultere i, at vi forhåbentlig får flere faglærte.

I Venstre støtter vi generelt op om de initiativer, der er med til at styrke erhvervsuddannelserne, og derfor støtter vi selvfølgelig også i Venstre det her lovforslag.

Der er en enkelt kort bemærkning. Fru Astrid Carøe, værsgo.

Tak for det, og tak for talen. I høringssvaret fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier kan vi se, at de ud over det spørgsmål, som jeg stillede til den tidligere ordfører i forhold til færdiggørelsestaxameteret, undrer sig over, at man ikke længere har en ambition om at skrive bæredygtighed og grøn omstilling som perspektiver ind i formålsparagraffen for erhvervsuddannelserne. Og svaret fra ministeriet på det høringssvar er, at der ikke længere er flertal for det, og det undrede mig bare lidt.

Derfor ville jeg høre, om det virkelig kan være rigtigt, at Venstre ikke vil have, at vi skriver øget bæredygtighed og grøn omstilling ind i formålsparagraffen for erhvervsuddannelserne, for det må vel være det, det betyder, hvis der ikke længere er flertal for det.

Ordføreren.

Der var jo nogle ting, som den tidligere socialdemokratiske regering havde fokus på, da de havde deres regeringstid, og jeg vil ikke lægge skjul på, at det var noget af det, som vi også i Venstre dengang var bekymrede over. Det gør jo ikke, at man ikke kan arbejde med de her ting helt generelt – det synes jeg faktisk er vigtigt at man gør – men jeg mener ikke, det er nødvendigt at skrive det ind i formålsparagraffen.

Spørgeren.

Okay, men kan ordføreren sætte en lille smule flere ord på, hvorfor det ikke er nødvendigt? For når man skriver i regeringsgrundlaget, at erhvervsuddannelserne er enormt vigtige for den grønne omstilling, og at man har det her fokus på, at flere faglærte også er en del af det at løfte den grønne omstilling i Danmark i fremtiden, hvordan kan det så være, at man ikke kan se sig selv i at skrive netop det ind i formålsparagraffen, blandt andre ting naturligvis? Det synes jeg ville være meget oplagt at gøre med de ambitioner, regeringen har.

Ordføreren.

For mig er formålsparagraffen også en paragraf, som forhåbentlig skal være langtidsholdbar, holde i mange, mange år. Derfor synes jeg også, man hele tiden skal overveje, hvad det er, man skriver ind i formålsparagraffen. Jeg vil også gerne understrege, at for os i Venstre er det rigtig, rigtig vigtigt, at man har fokus på den grønne omstilling. Det tror jeg også på at man har i erhvervsuddannelserne. Men derfra og til at ændre formålsparagraffen – det har vi ikke ment var nødvendigt.

Så siger vi tak til ordføreren. Der er ikke yderligere spørgsmål. Næste ordfører er hr. Rasmus Lund-Nielsen fra Moderaterne. Velkommen.

Vi mangler arbejdskraft i hele landet. Det er både akut, men det er også strukturelt på den lange bane, hvor vi kommer til at mangle meget arbejdskraft. Det gælder i det private, men det gælder også i det offentlige, hvor vi mangler faglært arbejdskraft i alle vores nære velfærdsinstitutioner.

L 32, som vi behandler i dag, er et teknisk lovforslag baseret på trepartsstof, som basalt set – som der allerede er redegjort for af de tidligere ordførere – handler om at skaffe flere faglærte og understøtte vores arbejdsmarkedsuddannelser. Lovforslaget foretager et par tekniske justeringer såsom at fastsætte AUB-bidraget og det aktivitetsafhængige veu-bidrag, og det betyder, at vi belønner de virksomheder, der bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, mens de virksomheder, der ikke i tilstrækkelig grad bidrager til at uddanne erhvervsuddannet arbejdskraft, i højere grad bidrager til finansieringen.

På Moderaternes prioriteringsliste er det meget højt placeret, at vi får flere faglærte, og det er en forudsætning for at fremtidssikre både vores velstand og vores velfærdssamfund. Derfor støtter vi naturligvis lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er det fru Astrid Carøe fra SF. Velkommen.

Det er ikke sådan, når Moderaternes ordfører lige er lidt hurtigere, end jeg havde regnet med. Sorry.

Jeg vil gerne starte med at sige, at vi i SF støtter det her lovforslag. Det gør vi naturligvis, fordi der er tale om en trepartsaftale og vi bakker op om den danske model og op om, at de her aftaler bliver lavet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Alligevel har jeg et par kommentarer. Jeg vil ikke gå i detaljer med, præcis hvad der teknisk ligger i det her lovforslag, for det har tidligere ordførere gjort. Men særlig vil jeg gerne have fokus på færdiggørelsestaxameteret, som nu afskaffes.

Bare for at give en lille smule historisk kontekst vil jeg sige, at færdiggørelsestaxameteret blev taget fra undervisningstaxameteret, dengang man indførte det. Da man indførte færdiggørelsestaxameteret for at lave et incitament til skolerne for at få flere elever til at blive færdige på erhvervsuddannelserne, tog man det fra undervisningen. Nu tager man så pengene fra færdiggørelsestaxameteret og bruger dem på lærepladstaxameteret. Så man fjerner penge, der engang har været brugt til undervisning, og bruger dem nu på lærepladsopsøgende arbejde.

I må ikke misforstå mig: Jeg er absolut for, at vi laver meget mere i forhold til lærepladsopsøgende arbejde. Det er enormt vigtigt, at elever får en læreplads for at kunne komme videre med deres erhvervsuddannelser, og det er enormt vigtigt, at skolerne understøtter det arbejde. Men det bekymrer mig, når man tager nogle penge, skolerne i første omgang har haft til undervisning, og så tager en bonus, som de efterfølgende har fået for, at eleverne blev færdige på deres uddannelser, og som de nu kun får, hvis eleverne får en læreplads. Jeg håber ikke, at den her bekymring behøver at være så stor, for lige om lidt laver vi forhåbentlig en kæmpe investering i erhvervsuddannelserne, som derfor får flere penge til undervisning, men jeg synes, at det skulle nævnes alligevel.

Derudover har man jo med det nye lærepladstaxameter også ændret det. Når man ændrer det fra færdiggørelsestaxameteret til lærepladstaxameteret, ændrer man det også til, at skolerne ikke får tilskud for elever, der allerede har en læreplads, når de starter i grundforløbet, og heller ikke for elever og lærlinge i ny mesterlære. Og som jeg også sagde, da jeg stillede spørgsmål til den tidligere ordfører, kan det jo måske give meget god mening, at man selvfølgelig ikke får penge for lærepladsopsøgende arbejde rettet mod elever, der allerede har en læreplads. Men når pengene er taget fra undervisningen i første omgang, betyder det altså, at skolerne får færre penge mellem hænderne, og det synes jeg er problematisk.

Så vil jeg sige noget i forhold til lærepladstaxameteret. Jeg synes også, det er noget rod, at de skoler, der har størst udfordringer med og er dårligst til at få elever i lære, kommer til at være de skoler, der får færrest penge i fremtiden. At de har de udfordringer, kan der være mange årsager til. Det kan være den demografi, der er omkring skolen; det kan også være, at skolen skal lave et bedre stykke arbejde. Jeg har en reel bekymring for, at det bare vil gøre de skoler dårligere stillet til at hjælpe eleverne med at få en læreplads, så det håber jeg at ministeren vil være med til at holde øje med. Jeg håber ikke, at de her bekymringer behøver at være særligt reelle. For forhåbentlig lige om lidt laver vi en kæmpe investering i erhvervsuddannelserne, men jeg synes, at det skulle nævnes alligevel. Jeg ved også, at der er skoler derude, der er meget bekymret for det her. Det kan man godt forstå med den økonomi, de har haft de senere år.

Til sidst vil jeg bare stemme i i forhold til det høringssvar, der er kommet fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i forhold til at få skrevet øget bæredygtighed og grøn omstilling ind som perspektiver i formålsparagraffen. Jeg synes, at det er så ærgerligt, at der ikke længere er flertal for det, især når den her regering siger, at erhvervsuddannelserne er nogle af de vigtigste i forhold til den grønne omstilling i Danmark, og det, Venstres ordfører siger om, at formålsparagraffen skal være langtidsholdbar, er jeg fuldstændig enig i. Man skal ikke skrive alt muligt ind i formålsparagraffen. Jeg er ked af at sige det, men den grønne omstilling og klimaudfordringerne klarer vi ikke i morgen, og derfor mener jeg, at man sagtens kan skrive det her ind i formålsparagraffen og gøre det tydeligere over for skolerne, hvor vigtig en indsats det her er. Det kommer vi sikkert til at diskutere igen på et andet tidspunkt, men nu, hvor det var en del af høringssvarene, ville jeg alligevel knytte en kommentar til det og bare sige, at jeg synes, at det er virkelig, virkelig ærgerligt, at der ikke er flere partier i Folketinget, der mener, at det skal være en prioritet.

Når det så er sagt, bakker SF selvfølgelig op om det her, fordi det er en trepartsaftale og arbejdsmarkedets parter selvfølgelig skal være med til at aftale de her ting. Så skulle jeg hilse fra Enhedslisten og sige, at de også bakker op om det.

Tak. Der er indtil videre et enkelt spørgsmål fra hr. Kim Edberg Andersen. Værsgo.

Tak for det. Se, det var meget bedre, altså når ordføreren selv kom på talerstolen og forklarede, hvad det var, bekymringen var, og bekymringen er jo dybest set, sagt på sådan helt almindeligt nordjysk, at man fodrer hunden med dens egen hale, og det bliver man ved med, og derfor flytter vi penge rundt, og så går vi alle sammen ud og skåler på, hvor dygtige vi den her gang er. Og jeg er fuldstændig enig med ordføreren i, at nok især erhvervsskolerne har behov for, at vi får kigget ind i, at vi finansierer den uddannelse, de skal levere.

Men så siger ordføreren alligevel det med klimaparagraffen. Der bliver jeg jo nødt til at minde ordføreren om, at det ikke er skolerne, der uddanner håndværkerne, men at det er virksomhederne. Skolerne skal bare sørge for at levere det, som virksomhederne har brug for, og så skal virksomhederne såmænd nok lære dem om den grønne omstilling, hvis der er en god forretning i det, og det behøver vi ikke sidde og pille os i fingrene over for at gøre herindefra. Og hvis de på gymnasierne er i tvivl om, hvad en grøn omstilling går ud på, så er jeg jo ked af, at de nåede til at komme i gymnasiet uden at vide det. Så skulle de måske gå tilbage i folkeskolen, og der skulle lige blive fulgt op på, hvordan det går. Jeg mener ikke, at vi skal sidde og have fingrene i det. Jeg tror, at noget af det udvikles nedefra og op. Men tak til ordføreren. Jeg forstår, hvad ordføreren mener, og det med at fodre hunden med egen hale er jeg enig i.

Ordføreren.

Tak til ordføreren. Jeg er glad for, at det gav mening, for det er en lille smule kompliceret med alle de taxametre, og det kan også være, at det i sig selv skal være en pointe, at der også er behov for, at vi får ryddet lidt op i de her taxametre, både på erhvervsuddannelserne, men også generelt på ungdomsuddannelserne.

Men ikke desto mindre betyder det altså, at de skoler, der har sværest ved at få elever i lære, kommer til at få færre penge i fremtiden, og i forhold til det her område med formålsparagraffen og alt muligt andet må vi bare acceptere, at ordføreren og jeg aldrig bliver enige. For jeg mener, at vi i hele uddannelsessystemet har et kæmpe ansvar for, at elever og for den sags skyld også studerende, når det ikke bare handler om erhvervsuddannelser, lærer om det her i skolen.

Ordføreren har ret i, at det selvfølgelig skal være i grundskolen, men det skal også være på erhvervsuddannelserne, også i gymnasiet, også på universiteterne. Derudover er det også i virksomhedens interesse, at eleverne lærer om det i grundforløbet og på hovedforløbet, når de er på skole. For det handler jo også om at have det udstyr, der er behov for, når vi taler om den grønne omstilling og alt muligt andet.

Spørgeren.

Tak for det. Altså, jeg er jo som en fra boomergenerationen ikke i tvivl om, at de unge mennesker godt ved om klimaet og den grønne omstilling. Det er jo ikke folk på min alder, der limer sig fast ude på vejene, men det er jo typisk folk, der går i erhvervsskoler og i gymnasier, så de er nok bevidste om det.

Men er det i forhold til det der med skolerne så frygteligt, at der er nogle skoler, som, hvis de leverer dårligt, hvis de ikke sørger for at få deres elever ud, hvis de leverer dårlige uddannelser, så får problemer med økonomien? For man kunne jo håbe på, at de så fandt ud af at gøre uddannelsen bare en lille smule bedre, sådan at de fik flere elever, og at de fik nogle flere igennem, og at de derved så også fik en bedre økonomi.

Ordføreren.

Jeg tror, det er fornuftigt at have en eller anden form for incitamentsstruktur i måden, vi har økonomi på i vores uddannelser. Men der kan være rigtig mange grunde til, at man ikke får elever i lære, og det behøver ikke kun at være skolen selv. Det kan, som jeg også sagde i et tidligere spørgsmål, også være, fordi skolen demografisk set ligger i et område, hvor folk kommer fra ressourcesvage hjem, og hvor det er sværere at finde en læreplads, end det er fra andre skoler.

Så derfor er det altså ikke altid skolerne selv, og jeg er bare helt sikker på, at det ikke bliver nemmere for skolerne at få elever i lære, fordi man giver dem færre penge.

Der er en kort bemærkning til fru Anni Matthiesen.

Jeg tænker, at jeg måske kan blive lidt klogere på SF. Når ordføreren begynder at sige, at der helst skal være en linje igennem hele uddannelsessystemet, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Mener SF, at bæredygtighed og grøn omstilling skal skrives ind i alle formålsparagrafferne?

Ordføreren.

Ja, det mener vi. Og må jeg ikke bare lige knytte en enkelt kommentar mere til det. For ud fra det, den tidligere ordfører sagde, lyder det, som om man bare skal vide, at der er noget, der hedder grøn omstilling, eller at man skal være bekymret for, at vi ikke lykkes med vores klimamål, eller hvad ved jeg. Men det handler jo også om de tekniske ting i det, og det gør det både på erhvervsuddannelserne, men det gør det også, i forhold til hvis man går på en ingeniøruddannelse, eller hvad ved jeg.

Det handler altså om nogle mere tekniske ting end det, man godt ved som menneske i Danmark i dag, nemlig at vi står over for nogle klimaudfordringer.

Spørgeren.

Det er godt nok lige at blive lidt klogere på SF her i dag. Hvad med daginstitutionerne? Tænker SF, at det også her skal skrives ind i en form for formålsparagraf? Det er bare for at finde ud af, hvor langt SF er parat til at gå i forhold til at skrive bæredygtighed og grøn omstilling ind.

Jeg tænker på, om man ikke i stedet for kunne vælge at have tillid til, at det er noget, man selvfølgelig helt naturligt arbejder med, for den sags skyld også i virksomhederne?

Ordføreren.

Jeg kan ikke lige på stående fod huske, om vi mener, at det skal skrives ind i formålsparagraffen for daginstitutionerne, men i forhold til uddannelsessystemet mener vi det, ja.

Jeg ved ikke, om jeg synes, det er langt at gå. Altså, det er en kæmpe udfordring, vi står over for, og rigtig mange andre udfordringer skriver vi ind i vores formålsparagraffer i vores skole- og uddannelsessystem for at sikre, at eleverne lærer om det. Det her er altså ikke et problem, der går væk i morgen, og derfor er vi nødt til at tage det alvorligt og sikre, at de unge mennesker, uanset hvilken uddannelse de går på, lærer om klima, grøn omstilling og bæredygtighed.

Så er det hr. Lars Boje Mathiesen.

Tak. Det er til det, som ordføreren sagde om den økonomiske incitamentsstruktur og skoler, der ligger i belastede områder. Som jeg har forstået det, får man med den her ordning jo ikke midler, hvis folk kommer og har en læreplads på hånden, når de begynder på skolen.

Jeg tror sagtens, at man kan antage, at nogle af de elever, som går på skoler, som ligger i belastede områder, og som ikke har ressourcestærke forældre, ikke har fundet en læreplads. Det vil sige, at skolerne så har en bedre mulighed for at få den økonomiske hjælp, ved at det netop er skolen, der finder lærepladsen, og at det ikke er eleverne, der kommer og har fundet en læreplads i forvejen.

Ordføreren.

Ja, og hvis eleven så ender med at skulle et par måneder i skolepraktik imellem grundforløbet og hovedforløbet, fordi det har været svært at finde en læreplads eller man har haft behov for det, så får man ikke et tilskud, og det er der mange unge fra socialt udsatte hjem der har behov for.

Spørgeren.

Ja, men det har måske ikke så meget med skolen at gøre; det har måske mere at gøre med de unge mennesker og deres kompetencer, kvalifikationer eller vilje til at stå op og køre langt for det arbejde, som de skal finde. Men er det ikke korrekt, at skoler, der ligger i belastede områder, hvor færre har fundet elevpladser, når de kommer, vil have en større mulighed for at få en større indtjening, end hvis alle eleverne havde fundet deres elevpladser, når de kom?

Ordføreren.

Jo, hvis eleverne får en læreplads, mens de går på grundforløbet, men hvis de får den efterfølgende, er man jo så heller ikke lykkedes med det. Spørgeren siger det jo meget præcist, nemlig at det ikke nødvendigvis er skolerne, der er afgørende for, om man får en læreplads, mens man går på grundforløbet, eller om man får den lidt senere. Det kan der være rigtig, rigtig mange gode grunde til. Men jeg tror ikke på, at man bliver bedre til at lave lærepladsopsøgende arbejde ved at få færre penge.

Så er der ikke flere spørgsmål. Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Marlene Harpsøe fra Danmarksdemokraterne. Velkommen.

Tak for det. Som en række ordførere før mig også har redegjort for, bunder det her forslag jo i en trepartsaftale, og det er af teknisk karakter og skal bl.a. sikre en række årligt tilbagevendende justeringer, som er forudsat i lovgivningen, men også i forskellige trepartsaftaler på erhvervsuddannelsesområdet. Konkret skal forslaget fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og det aktivitetsafhængige veu-bidrag, fastsætte modelparametre i det lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2024 samt afskaffe færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet som led i omlægningen af tilskuddet til erhvervsskolerne. Det kan vi i Danmarksdemokraterne helt overordnet set godt støtte.

Når det så er sagt, er det for Danmarksdemokraterne rigtig vigtigt, at vi løfter erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne. Produktionsdanmark er landets rygrad, og der skriger man på faglærte. Samtidig kommer faglærte jo til at spille en nøglerolle i de kommende år, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, ligesom de bliver helt afgørende, hvis vi fortsat skal opleve en værdig velfærd. Derfor afsætter vi i Danmarksdemokraterne 200 mio. kr. på vores finanslovsforslag, som kommer oven i regeringens løft næste år. Der er nemlig brug for, at vi er ambitiøse og investerer massivt i udstyr, materialer og kvalitet i undervisningen, så de unge møder en skole, der er tidssvarende og i tråd med den virkelighed, de rent faktisk møder ude i virksomhederne.

Vi er i Danmarksdemokraterne også med i reformen af kandidatuddannelserne, hvor vi tager ansvar og gør vores universitetsuddannelser bedre og mere erhvervsrettede, mens vi samtidig frigiver rigtig mange ressourcer til erhvervsskolerne. Vi skal sikre flere faglærte, og det er en klar målsætning for os i Danmarksdemokraterne at blive ved med at være vedholdende i forhold til at kæmpe for flere faglærte og for Produktionsdanmark.

Med disse ord er meldingen fra Danmarksdemokraterne, at vi støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Helena Artmann Andresen fra Liberal Alliance. Velkommen.

Tak for det. I Liberal Alliance ønsker vi, at der er flere unge mennesker, der får øjnene op for vores fantastiske erhvervsuddannelser, og at vi styrker dem. Og det her er en del af en trepartsaftale, så vi kommer selvfølgelig til at stemme for. Noget af det, vi synes er rigtig godt, er AUB-ordningen. Tidligere har der været debat om AUB og om, at det ikke må blive til en opsparingsordning, og vi synes, det er godt, at man lader virksomhederne bidrage til AUB og styrer efter det forventede udgiftsniveau for året, så man regulerer det i sammenhæng mellem udgifter og indtægter i forhold til det seneste regnskabsår.

Der er ikke så meget andet at sige, end at Liberal Alliance støtter lovforslaget.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er den næste ordfører fru Lise Bertelsen fra Det Konservative Folkeparti. Velkommen.

Tak for ordet. Ja, det er jo sagt mange gange fra talerstolen, men nu gentager jeg lidt af det, der er blevet sagt. Lovforslaget har til formål at udmønte flere elementer med baggrund i forskellige trepartsaftaler. Det Konservative Folkeparti bemærker, at ministeriet har fulgt Rigsrevisionens tidligere anbefalinger, og vi har ganske og helt konkret, som det også er sagt tidligere, brug for langt flere lærepladser, for at vi kan uddanne flere faglærte i fremtiden. Og det er noget af det, der ligger til grund for lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti bakker derfor op om lovforslaget. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Og så er det hr. Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det her lovforslag om justeringer af loven om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag og erhvervsuddannelser er selvfølgelig en nødvendig del af det løbende arbejde med at sikre, at erhvervsuddannelser er finansieret på en forsvarlig og retfærdig måde. Og det er klart, at det her lovforslag jo er et skridt i retning af at sikre, at vores erhvervsuddannelser har de nødvendige midler for at uddanne den næste generation, selvfølgelig samtidig med at der bliver taget hensyn til arbejdsgivernes økonomiske situation. For det er jo vores pligt at sikre, at vores uddannelsesinstitutioner og vores erhvervsskoler har de nødvendige ressourcer til at levere uddannelser af høj kvalitet.

Så det er af helt afgørende betydning for at sikre, at de borgere er veluddannede, og at de er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet, og derfor stemmer vi i Dansk Folkeparti for det her lovforslag. Tak.

Vi siger tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Christina Olumeko fra Alternativet. Velkommen.

Tak for ordet. Som mine gode kollegaer og tidligere ordførere på talerstolen allerede har redegjort for, udmønter lovforslaget, vi behandler her i dag, en række årligt tilbagevendende justeringer af lov om arbejdsgivernes uddannelsesbidrag. Vi skal bl.a. justere uddannelsesbidraget for 2024, vi skal justere veu-bidraget, og vi skal fastsætte modelparametrene i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Og til sidst skal vi også med lovforslaget afskaffe færdiggørelsestaxameteret på grundforløbet.

I Alternativet har vi en opmærksomhed på, at nogle af erhvervsskolerne kan opleve en dårligere økonomi, som følge af at færdiggørelsestaxameteret i sin tid blev finansieret af en større rammebevilling på hele området, og det er altså en problematik, som vi kommer til at være opmærksomme på, særlig i de forhandlinger, som ministeren vil invitere til senere på året omkring erhvervsskolernes økonomi. Vi er glade for, at der bliver investeret i erhvervsskolerne, men den her problematik mener vi der skal tages hånd om i de forhandlinger.

Ellers vil jeg bare fra talerstolen sige ganske kort, at vi fra Alternativets side kommer til at støtte lovforslaget. Det gør vi, fordi det er en udmøntning af en trepartsaftale. Og så vil jeg sådan set gerne istemme det meget fine opråb, der kom fra talerstolen fra min kollega Astrid Carøe fra Socialistisk Folkeparti, omkring det, at det fremgik af høringssvarene, at sektoren jo sådan set ønsker, at bæredygtighed bliver skrevet ind i formålsparagraffen, som et flertal i Folketingssalen var med på i sidste valgperiode. Den tidligere minister på området var meget fremme i skoene på det her område, og det er noget af det, jeg savner at den her regering bliver igen. Så Alternativet kommer til at arbejde videre for, at vi selvfølgelig får bæredygtighed skrevet ind i formålsparagraffen på erhvervsskoleområdet, som både elever, lærere og ledere sådan set selv har efterspurgt. Vi synes kun, det er fair og retfærdigt, at de unge mennesker på uddannelserne, der skal leve i vores bæredygtige fremtid, også har redskaberne til at opbygge den bæredygtige fremtid. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Kim Edberg Andersen fra Nye Borgerlige. Velkommen.

Tak for det, formand. Jeg vil komme med konklusionen først: Vi kommer til at støtte forslaget, for vi går ind for den danske model. Det gjorde vi også, dengang man afskaffede store bededag; det syntes vi også var en dum idé. Der er nogle partier herinde, som i dag er vilde med den danske model, men som tidligere på året ikke var så vilde med den, men sådan er det. Tingene kan skifte i dansk politik, og det lever vi med.

Jeg bliver bare nødt til lige at sige en ting nu, og alle jer akademikere, der sidder i Folketingssalen lige nu, må lige holde fast i stolen. Det er ikke skolerne, der uddanner håndværkere. Det er virksomhederne, der uddanner håndværkere. Så sender vi dem på skole en gang imellem, og når de så kommer tilbage, forsøger man at rette op på alt det pjat, de lærer derinde, og det er det, der er problemet.

Vi skal have bedre skoler. Vi skal sørge for, at de har bedre maskiner, og at de er toptrimmet til at kunne uddanne vores unge mennesker til at være bedre håndværkere end de svende, de går sammen med, sådan at vi bliver bedre i fremtiden. Vi behøver ikke at lære dem, at de skal lave vegetariske retter eller vide, hvordan man støber fundament til en vindmølle. Vi skal bare lære dem at støbe et fundament og bruge en pande, og så skal markedet, deres mestre og hele deres liv nok klæde dem rigtig godt på til at bruge deres viden og deres hænder, som de blev udlært til på de bedste erhvervsskoler med de bedste maskiner og de bedste lærere, og så skal de nok blive brugt til både at lave vindmøller og vegetariske retter, forhåbentlig primært i København, så jeg kan få mit kød i Nordjylland, men det er en anden snak.

Det er altid godt, når vi herinde i Folketinget får øjnene op for, at vores erhvervsskoler har brug for en hjælpende hånd. Det har de haft i 20 år. Jeg ved godt, at folk tror, det er skrøner, men altså, der er mennesker, far og søn eller mor og datter, som er uddannet på de samme maskiner, og virkeligheden er, at det kun er på erhvervsskolerne, tiden kan stå så stille så længe. Det er der, vi skal gøre det bedre.

Så skal vi sikre, at vores folkeskoler gør, at vores unge mennesker synes, det er fedt at få en erhvervsuddannelse, og at det ikke er blevet talt ned. Det er noget andet, og det tager vi med samme minister på et andet tidspunkt, men én ting er helt sikkert: Som fru Astrid Carøe sagde, bliver det ikke bedre, hvis vi fodrer hunden med dens egen hale. Og jeg er ikke tilhænger af, at vi skal give dem flere penge. Jeg er helt med på, at vi kan kigge det hele igennem, og at hvis flere penge er løsningen, finder vi nok dem, men mon ikke også, og nu tænker jeg ud af boksen, vi kan komme til at se på et system, som er blevet så socialistisk i sin opbygning, at man kunne finde på at indkalde elever under corona til deres skoleophold, hvorefter man sendte dem hjem, fordi de ikke måtte være på skolen? Jeg siger det bare. Der er måske nogle af vores systemer nu, der er blevet så systemtænkende, at de glemmer deres formål. Det kunne måske frigøre nogle penge at se på det, så vi kunne gøre dem alle sammen bedre.

I Nye Borgerlige kommer vi til at støtte forslaget, og så håber jeg, at jeg har fået rettet den misforståelse, der var herinde, med, at det var erhvervsskolerne, der lavede håndværkere, og ikke de lokale håndværkervirksomheder. Tak for ordet.

Vi siger tak til ordføreren. Og så er det hr. Lars Boje Mathiesen, uden for grupperne. Velkommen til.

Tak for det. Jeg vil starte med at beklage over for de unge mennesker, som sidder oppe på tilhørerpladserne, at hvis de er kommet i Folketingssalen i dag for at høre en sådan god ideologisk debat om alt muligt andet, så skal de sidde herinde og høre om det her lovforslag. Det er meget, meget teknisk, og jeg beklager, at vi ikke kan lave en bedre debat for dem, som kommer og hører om, hvordan folkestyre også kan være. Men det her er også noget af det arbejde, som bliver lavet herinde.

Det er ikke normalt, at man adresserer dem, der sidder på tilhørerpladserne; man snakker til folketingsmedlemmerne. Værsgo at fortsætte.

Jeg beklager meget, men det er en rookiefejl; jeg er stadig væk ved at lære det, hr. formand.

I forbindelse med det her lovforslag, som er meget, meget teknisk, kan jeg ikke lade være med – når alle sådan roser det og siger, at det er et godt forslag, der rykker ved noget – at tænke på kompleksiteten i de her modeller og på nødvendigheden af at have de her modeller. Det vil jeg gerne adressere, for jeg synes, at vi skal stoppe op; jeg synes, at vi skal trække tilbage. Det er en djøfisering, som sker, af noget, som burde være meget, meget mere simpelt derude. Hvis rammerne var der for et erhvervsliv, som havde brug for lærlinge og elever, så skulle de nok komme der.

Det her med at skulle styre det, i forhold til at det er 0,83 der, 1,17 der og 1,37 der, tror jeg ikke på er den rigtige vej at gå for vores samfund. Jeg tror, at vi skal tage kompleksitet ud af samfundet. Jeg tror, at vi skal tage kompleksitet ud af de systemer, som bygges op omkring vores institutioner. Jeg tror ikke på, at det gavner på lang sigt. Tak.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det børne- og undervisningsministeren. Velkommen.

Jeg vil godt starte med at takke de partier, der har været på talerstolen og tale om lovforslaget. Jeg er helt enig med alle dem, der har sagt, at vi uddanner for få faglærte i Danmark. Sidste år udlærte vi 27.000, og det er et problem for os som samfund, for vores økonomi og dermed for vores mulighed for at finansiere velfærdssamfundet.

Derfor er det også en af regeringens vigtigste prioriteter at få uddannet mere end 27.000 om året. Ordningen med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en central komponent i lige præcis det, for det understøtter, at virksomheder opretter lærepladser. Og i lighed med tidligere år står vi så igen her i Folketingssalen for at fastsætte satsen for både AUB-bidraget, altså Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og bidrag til voksen- og efteruddannelsessystemet.

Den sidste del af AUB's underskud fra coronaåret 2020 som følge af ekstraordinære udbetalinger til arbejdsgiverne skal betales i 2024, og det er indregnet i den foreslåede sats for AUB-bidraget. Det er i overensstemmelse med lovforarbejderne og sker på baggrund af et stærkt ønske fra det daværende Folketing. Dermed vil regningen, girokortet, som vi har tilbage fra 2020, være betalt, og det kan vi godt være glade for. Jeg vil godt benytte lejligheden til at nævne, at AUB-bidragssatsen fortsat er under konsolidering af embedsmændene i Undervisningsministeriet. Og hvis det skulle give anledning til justering, kan det godt være, at der fra min side kommer et mindre ændringsforslag til det fremsatte lovforslag i forbindelse med udvalgsbehandlingen.

Bidrag til voksen- og efteruddannelsessystemet foreslås her sat op. Heri er indregnet videreførelsen af den forhøjede VEU-godtgørelse, som blev aftalt i september ved den trepartsaftale, vi indgik med arbejdsmarkedets parter, om voksen-, efter- og videreuddannelsessystemet.

Hertil kommer et forslag om at afskaffe færdiggørelsestaxameteret på erhvervsuddannelsernes grundforløb og i stedet opjustere institutionernes lærepladstaxameter på finansloven. Det skal give institutionerne et større incitament til at sikre, at eleverne får en læreplads inden grundforløbets afslutning. Taxameterjusteringerne følger af trepartsaftalen fra november 2020. Den del af lovforslaget er en genfremsættelse af et element i et lovforslag, som blev fremsat i forrige samling, og som bortfaldt i forbindelse med folketingsvalget.

I lyset af den bekymring, som dele af erhvervsskolesektoren er fremkommet med under den offentlige høring om afskaffelsen af netop færdiggørelsestaxameteret, vil jeg gerne slå fast, at vi selvfølgelig i ministeriet holder et vågent øje med udviklingen i elevtilgangen og konsekvenserne heraf for institutionernes økonomi.

Endelig foreslås det med lovforslaget at fastsætte det, der bliver kaldt modelparametre i læreplads-AUB'et og andre ligeledes temmelig tekniske ændringer af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det er gode formål, og de skal nogle gange realiseres på et lidt teknisk grundlag. Det her lovforslag gør netop det ved at samle en buket af justeringer, der alle trækker i retning af flere faglærte, flere lærepladser og understøttelse af vores arbejdsmarkedsuddannelser. Tak for ordet.

Vi siger tak til ministeren. Der er ingen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Børne- og Undervisningsudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.