L 190 Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget.

(Tildeling af Folketingets boliger til ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget).

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Om lovforslaget

Sagsgang:
Fremsat 24-05-2024
1. behandlet / henvist til udvalg 28-05-2024
Betænkning afgivet 29-05-2024
2. behandlet/direkte til 3. behandling 30-05-2024
3. behandlet, vedtaget 04-06-2024
Ministerområde:
Folketinget
Resumé:
Lovforslaget har til formål at sikre, at de lejligheder, som Folketinget råder over, udnyttes på den bedst mulige måde. Med lovforslaget foreslås det, at der indføres mulighed for, at ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget, og som bor uden for det sjællandske område, kan få stillet en bolig vederlagsfrit til rådighed af Folketinget for 1 folketingsår ad gangen.
Afstemning:
Forslaget blev vedtaget. For stemte 90 (S, V, DD, SF, Ole Birk Olesen (LA), M, KF, EL, DF og UFG), imod stemte 13 (LA, RV og Lars Boje Mathiesen (UFG)), hverken for eller imod stemte 3 (ALT). Ved en fejl stemte Ole Birk Olesen (LA) for forslaget.