Tak for det. Jeg synes, at vi med jævne mellemrum ser, hvad der sker i det her Folketing, når vi helt undtagelsesvis har en regering, der har flertal i Folketinget blot ved de tre partier, der er i regering. Det kan være stort, og det kan være småt, som nu det her er, men selv i det små kan der være principielle problemstillinger.
Det, der sker, er, at regeringer med deres partier, som nu har flertal i Folketinget, gør ting, som vi aldrig har set før i Danmark. I det her tilfælde er det, at man nu udnytter, at man har et flertal i Folketinget blandt sine egne regeringspartier til at sige, at nu skal Folketinget da betale huslejen for regeringens ministre, der har behov for at bo i København. Og når så Socialdemokratiets ordfører går herop på talerstolen og man stiller nogle relevante spørgsmål om magtens tredeling og om, hvorfor man ikke bare kan betale husleje til Folketinget, så får man bare sådan noget papegøjesnak fra Socialdemokratiets ordfører om, at man vil spare skatteyderne for nogle penge, altså som om det, at en regering ikke betaler husleje til Folketinget for lån af en lejlighed, er at spare skatteyderne for penge.
Altså, det er en udgift for regeringen, men det er jo en indtægt for Folketinget, så skatteyderne kommer til at stå ens. Men uanset hvordan man stiller spørgsmålet, giver denne ordfører, hr. Leif Lahn Jensen, bare det samme papegøjesvar hele tiden, som ikke giver nogen som helst mening, som om det giver mening. Det er sådan, man optræder, når man er magtfuldkommen: at man slet ikke gider at forholde sig til substansen, men bare har papegøjesvar.
Venstres ordfører kalder det bare praktisk, og når man spørger, om regeringen ikke kan betale husleje til Folketinget, så siger Venstres ordfører, i stedet for at sige, at det vil man ikke, hvilket man jo ikke vil, for forslaget går ud på, at man ikke skal gøre det, at jo, det kan man da godt forestille sig, men regeringen kan jo ikke forestille sig det, og derfor kan Venstre heller ikke forestille sig det. Ellers har Venstre i hvert fald muligheden for at stemme for det, for jeg vil stille et ændringsforslag til det her, som tilføjer lovforslaget ordene: ... mod at enten ministeren eller regeringen betaler markedsleje.
Det er jo det, vi kender, også når regeringen internt i den udøvende magt udlåner ting til andre dele af regeringen. Altså, hvis nu Transportministeriet har en ledig kontorbygning et sted og så Beskæftigelsesministeriet har brug for noget plads, så ville man jo finde ud af et eller andet, hvor Beskæftigelsesministeriet skal betale Transportministeriet for lån af den bolig eller den kontorejendom. Ministerierne giver ikke noget gratis til hinanden, og det er jo ikke, fordi man så påfører skatteyderne en omkostning, for det, som er en udgift for det ene ministerium, er jo en indtægt for det andet ministerium. Sådan er det jo selvfølgelig også her. Det, der ville blive en udgift til husleje, for at ministeren kunne få en bolig i København, ville jo blive til en indtægt for Folketinget, uanset hvor meget papegøjesnak, hr. Leif Lahn Jensen kan finde på at komme med, om det.
Så det ændringsforslag vil vi stille, og jeg håber, at de partier, som ikke er en del af regeringen, men som har været heroppe og sige, at de vil støtte, at en minister skal have lov til at have en bolig stillet til rådighed af Folketinget, også vil støtte ændringsforslaget, som så går på, at det må de gerne, mod at enten ministeren eller regeringen betaler markedsleje. For det er altså noget underligt noget, at den lovgivende magt skal til at betale for den udøvende magts udgifter, ligesom det også ville være mærkeligt, hvis regeringen skulle til at betale for Folketingets udgifter. Tak.