Jeg kan bekræfte det og betrygge alle i, at nu kommer de ti sider og alle tallene, og derfor vil jeg bare indlede med at sige tak for modtagelsen af de her to lovforslag. Det er faktisk en stor dag, og selv om klokken nu er mange, betyder det her utrolig meget, fordi vi behandler et lovforslag, der er med til at bidrage væsentligt til at indfri vores ambitiøse 70-procentsmålsætning ved at indføre en ny og ambitiøs CO2-afgift. Klimakrisen er vores generations største udfordring, og vi har alle et ansvar for at nedbringe de udledninger af drivhusgasser, som er der, markant og bidrage til den grønne omstilling. Det ansvar har vi taget på os gennem flere aftaler, også ved at ændre vores afgiftssystem, så det understøtter vores mål om at nå vores reduktioner.
I 2019 indgik den daværende socialdemokratiske regering og et bredt flertal i Folketinget en aftale om verdens nok mest ambitiøse klimalov med et mål om, at Danmark skal reducere sine udledninger med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. I efteråret 2020 blev den første aftale om grøn skattereform indgået. Med aftalen blev der også nedsat en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan CO2-afgift for både industrien og landbruget kan bidrage til at nå vores 70-procentsmålsætning. Jeg havde kun været skatteminister i få dage, da ekspertgruppen fremlagde sin første delrapport, som den brede politiske aftale, vi indgik i sommeren 2022, baserer sig på. Med aftalen om grøn skattereform for industrien m.v., som disse lovforslag gennemfører, sikrer vi bl.a. CO2-reduktioner på 4,3 mio. t i 2030. Det er det største enkeltstående bidrag til reduktionsmålet siden vedtagelsen af klimaloven.
Uden gennemførelsen af aftalen kan vi simpelt hen ikke nå vores 2030-reduktionsmål. Med aftalen, som vi nu gennemfører ved lov, indføres en høj og ensartet CO2-afgift og en større omlægning af energi- og CO2-afgifterne. Det var en del af aftalen, at afgiftsniveauet i 2030 skulle udgøre 750 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem, og det skulle udgøre 375 kr. pr. ton udledt CO2 for virksomheder inden for EU's kvotehandelssystem. Mineralogiske processer m.v. skal betale afgift på 125 kr. pr. ton udledt CO2 i 2030.
Der er i dag energiafgift på visse sektorer og virksomheder uden for EU's kvotehandelssystem i forbindelse med at være omfattet af CO2-afgift, og selv om lovforslagene kun lige er fremsat, har aftalen allerede haft en effekt. Vi kan se, at mange af de største CO2-udledere i Danmark allerede er godt på vej, og at afgiftsinstrumentet virker. Derfor er jeg også glad for at fremsætte disse to lovforslag, som vi skal behandle i dag, for de er et udtryk for, at vi tager et skridt mere mod at nå vores CO2-reduktionsmål, og at vi tager ansvar.
Så vil jeg gå over til lovforslagene, som dels indebærer en ny hovedlov og en følgelov. Som led i at sikre, at der betales den aftalte afgift for kvoteomfattede sektorer, foreslås det at indføre en ny hovedlov om afgift på CO2-emissioner for kvoteomfattede sektorer. Loven foreslås omfattet af udledninger fra kvoteomfattede aktiviteter i Danmark, både stationære anlæg, indenrigs luftfart og indenrigs færgefart. Afgiften foreslås at udgøre 375 kr. pr. ton CO2, dog 125 kr. pr. ton CO2 for mineralogiske processer m.v. Den lavere sats for mineralogiske processer skal godkendes af Europa-Kommissionen, inden denne sats kan træde i kraft.
Med lovforslaget vil virksomheder, der også skal overvåge og returnere kvoter til Energistyrelsen, være dem, der skal angive og afregne afgiften til Skatteforvaltningen. Afgiften foreslås at blive indfaset 2025-2030, sådan som det fremgår af den politiske aftale. På den måde har virksomhederne mulighed for at indrette sig på afgiften og omstille forbruget af brændsler.
Som led i den aftalte omlægning foreslås det at fremsætte et følgelovforslag, der indebærer omlægning af de gældende energi- og CO2-afgifter. CO2-afgiftsloven, der ikke omfatter kvoteomfattet proces, foreslås at blive forhøjet til 750 kr. pr. ton CO2, dog 375 kr. pr. ton CO2 for den kvoteomfattede rumvarme. Afgiftsforhøjelsen foreslås at træde i kraft 1. januar 2025, dog således at afgiften for proces indfases fra 375 kr. pr. ton CO2 i 2025 til den fulde afgift i 2030.
For at gennemføre aftalens elementer om CO2-afgiften udvides en række områder, der i dag ikke er omfattet af afgift. Der foreslås det, at afgiften skal gælde for fiskere, indenrigs luftfart og indenrigs færgefart. Samtidig foreslås det som led i gennemførelse af aftalen at ophæve bundfradraget i CO2-afgiftsloven. Med forhøjelsen af CO2-afgiften rykkes en del af energiudgifterne over i CO2-afgiften.
Aftalen indebærer, at det samlede afgiftsniveau for rumvarme og motorbrændstoffer skal fastholdes efter omlægningen til CO2-afgift. Derfor foreslås det at lempe energiafgiften for rumvarme og motorbrændstoffer, så det aftalte niveau rammes, når det balanceres ud fra naturgas. Jeg er med på, at det her er meget teknisk, men det er ikke desto mindre vigtigt også at få tingene fastslået her i forbindelse med lovbehandlingen. Der foreslås også en række andre tilpasninger af afgiftslovene, der skal sikre sammenhæng i omlægningen. Der foreslås derudover en ændring af reglerne om ekstraordinær genoptagelse af afgiftsområdet, og det skal bl.a. sikre, at den nye emissionsafgift kan ændres, hvis den tidligere opgørelse af virksomhedens CO2-udledning viser sig at være forkert.
Når det sagt, og som det også blevet er kommenteret her under debatten, er der under høringen rejst nogle væsentlige problematikker. Vi ser derfor ind i nogle justeringer af følgelovforslaget. I lovforslaget er der lagt op til, er de kvoteomfattede procesvirksomheder får en merbelastning på 60 kr. pr. ton CO2 i forhold til det, der var forudsat i den politiske aftale. Det har vist sig muligt at reducere denne merbelastning, så den f.eks. kun vil udgøre 20 kr. pr. ton CO2 for naturgas. Det agter jeg selvfølgelig at gøre. Desuden skal det være sådan, at man ikke skal betale afgift, hvis ikke man udleder CO2. Det er sådan set det, der er hele intentionen og sigtet i den politiske aftale, der er indgået. Derfor skal der også være de rigtige incitamenter til fangst og lagring af CO2.
Jeg har haft en god og konstruktiv dialog, som jeg gerne takke for, med fjernvarmesektoren for at finde de rigtige løsninger, både inden for og uden for de aftalte ccs-udbud. I aftalens ånd og for at understøtte aftalen om styrkede rammevilkår for ccs i Danmark vil der derfor blive taget hensyn til afgiftslovgivningen i ccs-udbuddene. Dermed vil konkurrencevilkårene mellem forskellige bydere være ens på trods af forskelle i emissions- og CO2-afgiften. Desuden arbejdes der på at etablere en aftaleordning, så virksomheder, der etablerer et ccs-anlæg uden for puljen, vil kunne indgå en aftale med myndighederne herom. De vil derved få ret til refusion af den del af CO2-afgiften, der vedrører opsamlet og lagret CO2. Jeg er glad for, at vi har fundet denne løsning, som både giver det rigtige resultat, og som giver den fremtidssikring, som branchen har efterspurgt. Som det er beskrevet i fremsættelsestalen, ville jeg derfor stille et ændringsforslag om disse problemstillinger under Folketingets behandling af lovforslagene.
Jeg glæder mig over, at vi i Danmark tager ansvar for den grønne omstilling, og at vi også viser andre lande, hvordan afgifterne bør indrettes for at give de rigtige incitamenter til at nå vores meget ambitiøse CO2-reduktionsmål. Derfor vil jeg gerne takke for debatten i dag og for den brede opbakning, og jeg ser frem til den videre lovbehandling. Tak for ordet.