At rejse sig op, når Folketinget får gæster, er ikke det samme som at mene, at man skal have en skatterabat, fordi man har nedarvede privilegier. I sidste uge behandlede vi i Folketingssalen her tre lovforslag om kongehuset, som ikke var blevet sendt i høring, og her er så endnu et lovforslag om kongehuset – og ingen høring. Det er et opsigtsvækkende valg, regeringen nu igen har truffet, både helt principielt, men også konkret i forhold til det her lovforslag. Nu citerer jeg fra lovforslagets økonomiske bemærkninger: »Lovforslaget vil således have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige.« Når man f.eks. skærer i folks fritid, i su'en, i uddannelsessystemet, på almindelige borgeres mulighed for at få hjælp, hvis de lever med et handicap, bl.a. med henvisning til, at riget fattes penge, kunne man jo overveje at være lidt mere omhyggelig med at få sikret en debat om, hvorvidt de penge, man foreslår brugt, nu også går de rigtige steder hen. Er det, fordi man ikke i regeringen mener, at der er nogen relevante at høre om, hvad det er, man giver de kongelige, hvorfor man så ikke har sendt lovforslaget i høring, fordi man altså simpelt hen ikke synes, der var nogen her i landet, der var værd at spørge om kongehusets økonomi? Eller hvad er det, der er gået forud? Jeg kunne egentlig godt tænke mig, at skatteministeren eller i det hele taget måske bare nogle andre fra regeringen kunne svare på. Hvorfor er det, at lovforslag, der handler om kongehuset, ikke skal sendes i høring?
Det hører med til historien om det her lovforslag, at man ikke har skønnet over, hvor mange penge der er tale om. Der foreligger ikke nærmere opgørelse over de samlede aktiver, som det hedder sig i lovforslaget. Det vil jo sige, at når vi stemmer om det her lovforslag, giver vi det, vi andre ikke kan få i banken, nemlig en fuldstændig gratis kassekredit, som kongehuset bare kan bruge uden at fortælle os i Folketinget, hvad pengene skal bruges på. På det foreliggende grundlag må man altså forstå, at lovforslaget er en ukendt stor skatterabat på nedarvede privilegier for den om muligt snævreste kreds af i forvejen privilegerede mennesker i rigsfællesskabet. En sådan manøvre kræver sædvanligvis en ualmindelig god begrundelse for at kunne være forståelig, så den begrundelse ser jeg frem til at få. Kongefamilien har en formue, der er mere end 12 gange højere end den almindelige danskers formue ifølge Danmarks Statistik. Der er tale om en mængde mursten, der kan stables mange gange tættere mod stjernerne, end den almindelige danske arbejderfamilie kan. Det er alle sammen ejendomme, som ikke længere skal beskattes modsat alle andre mindre formuer.
Hvad står denne ukendt store skatterabat så mål med? Det forlyder, at den siddende regent ønsker at holde mere fri. Det synes jeg da er dejligt for kongefamilien, men hvorfor får man så en belønning? Hvilket signal synes man det sender, når man samtidig siger »glem det« til almindelige danskere, der så meget som overvejer at kunne indrette deres liv efter, at de arbejdede lidt mindre. Men hvis man er en del af kongefamilien, får man en skatterabat, når man vil arbejde mindre. Jeg kunne jo godt lægge den positive tolkning på det her og sige, at det er en ny linje fra regeringens side og Socialdemokraterne, at man faktisk gerne må arbejde lidt mindre, og at det her bare er begyndelsen, og at alle andre danskere, der gerne vil arbejde lidt mindre, fra nu af og også vil få skatterabatter. Det ville være den positive tolkning. Jeg tvivler på, at det er sådan, det forholder sig.
Nedarvede privilegier skal ikke belønnes, mener vi i Enhedslisten, og det troede jeg egentlig vi var enige med særlig Socialdemokratiet om. Vi synes i Enhedslisten, at det er meget mærkeligt, at man, når man i forvejen har så mange privilegier og så stor formue, skal fritages for arveafgiften. Det har vi godt nok svært ved at forstå, men vi er jo også efterhånden det eneste progressive republikanske parti tilbage Folketinget. Det skulle gerne ikke komme som en overraskelse, at vi stemmer imod det her lovforslag.