Det første punkt på dagsordenen er:

1) 1. behandling af lovforslag nr. L 134:

Forslag til lov om ændring af retsplejelov for Grønland. (Henvisning af civile retssager til Grønlands Landsret).

Af justitsministeren (Peter Hummelgaard).

(Fremsættelse 20.03.2024).

Forhandlingen er åbnet, og første ordfører er hr. Bjørn Brandenborg fra Socialdemokratiet.

Med det her lovforslag skal vi en tur til den grønlandske retspleje. Efter den danske retsplejelov kan civile sager henvises til behandling i landsretten som den første instans, hvis de er principielle. Den mulighed har man ikke lige nu i den grønlandsk retspleje, og derfor har naalakkersuisut anmodet om, at man i den grønlandske retsplejelov får samme muligheder, så man kan henvise principielle civile retssager til behandling ved Grønlands Landsret i første instans. Det er yderst relevant, at man også i det grønlandske retssystem får mulighed for at starte væsentlige og vigtige sager i landsretten, og jeg kan forstå, at det er noget, man politisk generelt ser meget positivt på og ønsker i den grønlandske retspleje. Derfor støtter vi selvfølgelig forslaget. Det skal være op til det grønlandske folk at sætte rammerne for, hvordan retsplejen skal fungere i Grønland. Tak for ordet.

Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Louise Elholm fra Venstre.

Tak for ordet. I Venstre ser vi positivt på forslaget. For os er det afgørende, at samarbejdet med Grønland er baseret på udvikling og er kendetegnet ved velvilje over for hinandens ønsker. Derfor hilser vi naalakkersuisuts anmodning velkommen og ser positivt på ønsket om at indføre samme mulighed for at henvise principielle civile retssager til behandling ved Grønlands første retsinstans, som det også er gældende i Danmark.

Det er vigtigt for os at være imødekommende over for de grønlandske ønsker og sikre, at retssystemet i Grønland er af høj kvalitet og fungerer effektivt, og det mener vi er muligt med det her forslag. Et velfungerende og trygt samfund hviler på et solidt retsområde, og derfor er det afgørende at styrke retssystemet for at sikre retfærdighed og tryghed for alle borgere. Derfor ser vi positivt på lovforslaget og støtter det.

Der er ingen korte kommentarer. Tak til Venstre. Så er det fru Bettina Kastbjerg fra Danmarksdemokraterne.

Tak for det. Jeg skal lige sige, at jeg står her for min kollega Kenneth Fredslund Petersen, som ikke kan være her i dag.

Lovforslaget er fremsat efter anmodning fra naalakkersuisut, som ønsker, at der er i Grønlands retspleje indføres samme mulighed for at henvise principielle civile retssager af vidererækkende samfundsmæssig betydning til Grønlands Landsret, i første instans, som det er gældende i Danmark. Lovforslaget giver dermed mulighed for, at særlig principielle og samfundsmæssigt vidtrækkende civile retssager i Grønland, som under alle omstændigheder måtte forventes afgjort endeligt ved Højesteret, fremover vil kunne behandles ved to instanser ligesom i Danmark, frem for i dag at blive behandlet ved tre instanser.

Det giver rigtig god mening, og vi finder det grundlæggende rigtig fint, at den lovgivning for Grønland, som Danmark har ansvaret for, er tidssvarende og af god kvalitet og i fuld balance med den danske. Der er enighed med Grønlands selvstyre om, at lovforslaget behandles parallelt af Inatsisartut og Folketinget. Det er vigtigt, at lovgivning i Grønland som nævnt er af høj kvalitet og tidssvarende. Danmarksdemokraterne stemmer for forslaget.

Det er der ingen korte bemærkninger til. Tak til ordføreren. Så er det hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti.

Vi er i gang med en lovbehandling, som kører parallelt med behandlingen i Inatsisartut, og det er klart, at SF støtter, at vi gennemfører den her lovgivning, når det sker efter anmodning fra naaalakkersuisut. SF støtter det.

Det er der ingen korte bemærkninger til, så vi går videre i ordførerrækken. Hr. Steffen Larsen fra Liberal Alliance.

Som der allerede fint er redegjort for, bliver der med lovforslaget her indsat en ny regel i retsplejeloven for Grønland, så der fremadrettet kan henvises civile retssager af særlig og principiel karakter til Grønlands Landsret til behandling i første instans efter anmodning fra den ene part. Med ændringen vil der blive tale om en ligestilling med retsplejeloven for Danmark.

Lovforslaget er fremsat efter anmodning fra Grønland, og Liberal Alliance støtter derfor forslaget. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Nanna W. Gotfredsen fra Moderaterne.

Tak for ordet, formand. Det er et superfornuftigt lovforslag, som har fuld opbakning i Grønland, og derfor bakker Moderaterne selvfølgelig også op om forslaget.

Der er ingen korte bemærkninger til det. Jeg kan ikke lige se hr. Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti. Er der andre fra Det Konservative Folkeparti, der vil have ordet? Nej. Så er det fru Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Tak. Jeg synes, det her er et godt forslag. Jeg synes, at det er vigtigt, at retsforhold bliver behandlet på grønlandske præmisser, når det handler om grønlandske forhold, så derfor støtter jeg forslaget, og jeg synes, det er et vigtigt skridt. Tak.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke Radikale i salen. Dermed er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. I lighed med mine ærede ordførerkolleger kan Dansk Folkeparti også støtte lovforslaget. Det giver god mening, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem dansk og grønlandsk ret, så vi støtter.

Tak til ordføreren. Er ordføreren fra Alternativet til stede? Nej. Fru Aki-Matilda Høegh-Dam.

Qujanaq. [Taleren talte grønlandsk].

Tak for ordet. Det, jeg sagde på grønlandsk, var bare, at talen på grønlandsk netop allerede er blevet holdt i Inatsisartut, og at Siumuts holdninger allerede er blevet klart udtrykt, så dette vil ikke være en fuldstændig gengivelse på dansk, men det vil være en forklaring af vores holdning.

I dag står vi over for en beslutning vedrørende retssystemet i Grønland, og dette lovforslag fremsat af Justitsministeriet er et resultat af nogle nøje overvejelser og en direkte anmodning fra naalakkersuisut. Formålet med lovforslaget er jo klart, nemlig at give mulighed for at henvise civile retssager til Grønlands Landsret til behandling i første instans, hvis sagen er af principiel karakter og har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen, eller hvis den har væsentlig samfundsmæssig rækkevidde.

Denne ændring er afgørende for at bringe Grønlands retspleje i overensstemmelse med internationale standarder og for at sikre, at vores retssystem effektivt kan håndtere principielle og samfundsmæssige vidtrækkende retssager.

Det er også vigtigt at bemærke, at Grønlands Landsret i høringssvarene til dette lovforslag har udtrykt bekymring over de ressourcemæssige konsekvenser, der kan være af lovforslaget. De påpeger bl.a., at selv et begrænset merarbejde kan få konsekvenser for landsrettens sagsbehandlingstider, hvilket allerede er en vidtrækkende udfordring. Da landsretten allerede har overtaget flere nye administrative opgaver, oplever de en stigende tendens i antallet af modtagne sager. Derfor foreslår vi også fra Siumuts side, at justitsministeren skal være opmærksom på dette og altid løbende sikre de rette ressourcer og midler til, at vores retssystem i Grønland kan fungere, som det skal.

Vi opfordrer derfor også til en efterfølgende konstruktiv dialog og et godt samarbejde om dette, også i udvalgsarbejdet, for sådan et lovforslag skulle jo helst være til gavn for vores samfund som helhed.

Med disse ord opfordrer vi til at støtte dette vigtige forslag, så vi kan samarbejde om et bedre retssystem i Grønland, der tjener vores samfund bedst muligt. Tak.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører fru Aaja Chemnitz, IA.

Mange tak. Inuit Ataqatigiit bakker op om lovforslaget. Det er vigtigt, at der er en mulighed for at sikre, at civile sager af principiel karakter bliver behandlet i Grønlands landsret, ligesom vi også ved at det er tilfældet i Danmark. Vi mener, at det er vigtigt, at man sidestiller de muligheder, der er i Grønland og i Danmark på justitsområdet. Det betyder også, at der vil være en fri ankeadgang til Højesteret, og det ser vi som et positivt skridt for retssikkerheden.

Lovforslaget behandles efter et ønske fra naalakkersuisut og behandles parallelt i Inatsisartut. Vi vil gerne rose regeringen for den hurtige behandling. Det er også noget, vi håber på at se fremadrettet. Vi bemærker også ligesom Siumut, at landsretten i Grønland tidligere har overtaget en række opgaver fra retten i Grønland, uden at der er fulgt ressourcer med, og derfor vil vi ligesom Siumut opfordre regeringen til at sikre, at landsretten har de tilstrækkelige ressourcer til at implementere dette lovforslag.

Det er vigtigt, når vi varetager følgerne af denne lovændring, at vi sikrer, at det ikke påvirker sagsbehandlingstiderne, herunder de ankede kriminalsager. Vi skal også hilse fra Radikale Venstre og sige, at de støtter lovforslaget. Med disse ord takker Inuit Ataqatigiit for lovforslaget og dets hurtige fremsættelse. Qujanaq. Mange tak.

Tak til ordføreren. Så er det justitsministeren.

Mange tak for ordet, og også tak til alle ordførerne for de mange positive indlæg, vi har hørt i dag. Også i Grønland er der umiddelbart blevet set positivt på lovforslaget, som det grønlandske selvstyre førstebehandlede den 5. april 2024, og som der blev afgivet betænkning over i onsdags.

Som jeg har sagt flere gange her i salen, er det vigtigt for mig, at der er grønlandsk opbakning til de lovændringer, som gennemføres for Grønland. For det er det grønlandske folk, der skal bestemme, hvad der skal gælde i Grønland, og det er i sagens natur dem med et indgående kendskab til det grønlandske samfund og grønlandske forhold, som også er bedst egnede til at vurdere, hvordan det grønlandske retssystem skal indrettes. Mine embedsmænd er derfor i tæt dialog med naalakkersuisut om lovforslagets videre behandling i Inatsisartut, og jeg kan i den forbindelse forstå, at lovforslaget forventes færdigbehandlet i Inatsisartut på tirsdag i næste uge. Mine embedsmænd er desuden i dialog med udvalgets sekretariat om tilrettelæggelsen af den videre behandling af lovforslaget her i Folketinget.

Nu vil jeg gå over til selve forslaget. Der er ingen tvivl om, at et stærkt justitsområde er en forudsætning for et velfungerende og trygt samfund. Det er i den forbindelse afgørende, at vi arbejder for, at standarden på danske ansvarsområder i Grønland følger standarden i Danmark med respekt for de forhold og forskelle, der gælder i og mellem vores lande, og at vi prioriterer at opdatere lovgivningen på danske ansvarsområder. Det gælder ikke mindst i forhold til den grønlandske retspleje, og med lovforslaget, som vi behandler i dag, tager vi endnu et skridt i den rigtige retning for at styrke det her område.

Naalakkersuisut har anmodet om, at der i den grønlandske retsplejelov indføres den samme mulighed for at henvise principielle civile retssager til behandling ved Grønlands landsret i første instans, som er gældende i Danmark. Regeringen kan tilslutte sig naalakkersuisuts ønske og foreslår på den baggrund, at der i retsplejeloven for Grønland indsættes en regel om, at en civil retssag kan henvises til Grønlands landsret til behandling i første instans efter anmodning fra en part, hvis sagen er af principiel karakter og den har generel betydning for retsanvendelsen og retsudviklingen eller den er af væsentlig samfundsmæssig rækkevidde i øvrigt. Der vil som altovervejende hovedregel være tale om sager, hvor Procesbevillingsnævnet efter de gældende regler måtte forventes at give tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret som tredje instans.

Med de bemærkninger skal jeg endnu en gang takke for indlæggene, og jeg ser frem til den videre behandling her i Folketinget, og jeg står naturligvis til rådighed for en besvarelse af de spørgsmål, der måtte opstå i den forbindelse. Tak for ordet. Qujanaq.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så dermed tak til ministeren.

Forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Grønlandsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.