L 102 Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., byggeloven og lov om produkter og markedsovervågning.

(Gennemførelse af dele af drikkevandsdirektivet, herunder risikobaseret tilgang til vandsikkerhed, minimumskrav til hygiejne for materialer, der kommer i kontakt med drikkevand, minimumskrav til behandlingskemikalier og filtermedier, der kommer i kontakt med drikkevand, adgang til drikkevand og oplysninger til offentligheden).

Af: Miljøminister Magnus Heunicke (S)
Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: Stadfæstet

Spørgsmål 7

Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, som sikrer, at der kan fastsættes regler om, at der kan meddeles tilladelse til indvinding af afsaltet havvand til drikkevand i tilfælde, hvor der f.eks. på sigt vil være et forsyningsmæssigt behov for at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning? Fremadrettet indvinding af afsaltet havvand til drikkevand bør ikke kun kunne ske "undtagelsesvist" som anført i bemærkningerne til lovforslaget. Vil ministeren herudover yde teknisk bistand til at udarbejde et ændringsforslag med tilhørende bemærkninger, som sikrer, at der kan fastsættes regler om, at en tilladelse efter vandforsyningslovens § 25, stk. 1, vil kunne meddeles f.eks. i tilfælde, hvor der på sigt vil være et forsyningsmæssigt behov for at indvinde drikkevand fra havvand ved afsaltning. Tilladelse hertil skal ikke kun kunne gives undtagelsesvist i de tilfælde som er anført i bemærkningerne til lovforslaget - f.eks. at det er "umuligt eller uforholdsmæssigt ressourcekrævende" at etablere indvinding af grundvand til drikkevand eller etablere indvinding fra en eksisterende vandforsyning. Baggrunden for ændringsforslagene er, at særligt biotek- og pharma-industri forbruger store mængder drikkevand til produktion med deraf følgende øget behov for vand, der er godkendt som drikkevand. Det er således en forudsætning for pharma-produktion, at der er adgang til tilstrækkelige mængder vand. Fordi grundvandsressourcen er under pres, mener nogle producenter, at det er mest hensigtsmæssigt, at grundvand anvendes til drikkevand, mens andre vandkilder – herunder overfladevand og afsaltet havvand - kan anvendes af industrien til at producere vand af drikkevandskvalitet til produktionen.
Dato: 20-03-2024
Status: Endeligt besvaret
Emne: vand- og havmiljø

Endeligt svar

Dokumentdato: 02-04-2024
Modtaget: 02-04-2024
Omdelt: 03-04-2024

L 102 - svar på spm. 7 om bistand til ændringsforslag, som sikrer, at der kan fastsættes regler om tilladelse til indvinding af afsaltet havvand til drikkevand, hvis der på sigt vil være et forsyningsmæssigt behov for det

MOF L 102 - svar på spm. 7 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 20-03-2024
Modtaget: 20-03-2024
Omdelt: 20-03-2024

Spm. om bistand til ændringsforslag, som sikrer, at der kan fastsættes regler om tilladelse til indvinding af afsaltet havvand til drikkevand, hvis der på sigt vil være et forsyningsmæssigt behov for det

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version