B 94 Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsavl i Danmark.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2023

Fremsat: 05-12-2023

Fremsat den 5. december 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Nikoline Erbs Hillers-‍Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

20231_b94_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. december 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT), Sascha Faxe (ALT), Nikoline Erbs Hillers-‍Bendtsen (ALT), Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod pelsavl i Danmark

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at udarbejde en plan for at gennemføre et permanent forbud mod og udfasning af pelsavl i Danmark. Regeringen skal herudover indkalde partierne, der har stemt for forslaget, til forhandlinger om mulighederne for finansiering af planen.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund

I Danmark avles flere dyr med det primære formål at bruge pelsen kommercielt.

Hold af ræve blev forbudt i Danmark ved lov nr. 466 af juni 2009, og efter en lang overgangsordning lukkede den sidste rævefarm i 2020. Forbuddet blev indført, fordi rævene levede i bure under ringe forhold og udviste så mange tegn på mistrivsel, at der reelt var tale om dyremishandling. Rævens naturlige behov og frygtsomme natur kan ikke tilgodeses i fangenskab i små bure.

Mink lever også under lignende kummerlige forhold og udviser tydelige tegn på mistrivsel, de såkaldte stereotypier og pelsgnav, ved at blive holdt i små bure imod deres naturlige behov og for tævernes vedkommende ved at blive udsat for såkaldt huldtilpasning op til parring, der på almindelig dansk betyder, at man sulter dyrene i et omfang, så de mister 40 pct. af deres kropsvægt på 7 uger. Længerevarende sult påfører selvklart dyr lidelse, som naturligvis også viser sig i øget mistrivsel. Mink er i øvrigt unitære dyr, der har brug for et territorium på 2-7 km langs et vandløb. Hvis de ca. 17 millioner mink, der tidligere blev holdt i småbure i Danmark, skulle have sådanne forhold, ville det kræve et 76,5 mio. km langt vandløb - hvilket er længere end herfra og til Jupiter (»Det blinde øje«, Mathilde Walter Clark, Politiken, 2023).

For chinchillaer, som der er en mindre produktion af i Danmark fordelt på omkring 40 farme, gælder det også, at de i produktionen holdes i alt for små bure i forhold til deres naturlige behov for udfoldelse (»De glemte chinchillaer«, www.worldanimalprotection.dk, den 18. november 2022). Chinchillaer holdes også privat som kæledyr, hvor der er andre standarder for, hvordan de skal behandles, f.eks. kræves der meget større bure.

I »Udtalelse om minkproduktion« af 1. november 2021 slog Det Dyreetiske Råd fast, at de meget restriktive former for dyrehold ikke er tidssvarende og ikke er dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige ud fra den viden, vi har i dag om dyrs adfærdsmæssige behov. Rådet udtalte også, at frygtreaktion er en naturlig adfærd for mink, som ikke helt kan avles væk, selv om man i avlen har sigtet mod mink, som reagerer mindre frygtsomt på forholdene i minkfarmen.

Normerne for dyrehold og dyrevelfærd har udviklet sig både i Danmark og i resten af verden, i takt med at borgerne har opnået større indsigt i, hvordan dyrene i produktionen behandles. Denne indsigt afstedkommer naturligt ubehag hos de fleste mennesker og en vilje til at ville ændre på forholdene.

Designere og store modehuse lægger nu afstand til pelsindustrien med henvisning til dyreetik, og de oplever ikke forhindringer i forhold til at erstatte pels med andre materialer. Der produceres i dag kunstig pels, som har en kvalitet og æstetisk værdi, som er på højde med pels fra dyr.

20 lande i Europa har allerede forbudt pelsavl. Senest har Litauen i 2023 vedtaget, at alle mink- og chinchillafarme skal være lukket i 2027. Også i Sverige, Polen, Rumænien og Bulgarien tages der skridt i retning af udfasning af pelsavl. Det europæiske borgerinitiativ Fur Free Europe arbejder for et EU-forbud mod pelsavl og har i 2023 indsamlet mere end 1,5 millioner underskrifter fra borgere i EU (»I fælles kamp for pelsdyrene«, www.dyrenesbeskyttelse.dk).

At dyr er levende, sansende væsener, blev slået fast med dyrevelfærdsloven i 2020 (lov nr. 133 af 25. februar 2020), som også har til formål at varetage dyreetiske hensyn.

Tiden må nu være inde til, at vi som samfund træder i karakter, tager dyrevelfærdsloven alvorligt og forbyder al produktion af pels i Danmark, som bygger på en skånselsløs udnyttelse af dyr, som ikke etisk kan forsvares. Danmark er desværre ikke et foregangsland, når det kommer til dyreetik, men vi skal undgå at blive fodslæberne i Europa på så vigtigt et felt om, hvordan vi behandler dem, der ikke selv kan sige fra over for deres lidelser: pelsdyrene i produktionen.

Planen skal indeholde en opgørelse af omkostningerne ved forbuddet mod og udfasningen af pelsavl. Regeringen skal indkalde partierne, der har stemt for forslaget, til forhandlinger om mulighederne for finansiering af planen.

Skriftlig fremsættelse

Helene Liliendahl Brydensholt (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod pelsavl i Danmark.

(Beslutningsforslag nr. B 94)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.