Fremsat den 5. december 2023 af Helene Liliendahl Brydensholt (ALT),
Sascha Faxe (ALT),
Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT),
Christina Olumeko (ALT) og Franciska Rosenkilde (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod pelsavl i Danmark
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at udarbejde en plan for at
gennemføre et permanent forbud mod og udfasning af pelsavl i
Danmark. Regeringen skal herudover indkalde partierne, der har
stemt for forslaget, til forhandlinger om mulighederne for
finansiering af planen.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
I Danmark avles flere dyr med det
primære formål at bruge pelsen kommercielt.
Hold af ræve blev forbudt i Danmark ved
lov nr. 466 af juni 2009, og efter en lang overgangsordning lukkede
den sidste rævefarm i 2020. Forbuddet blev indført,
fordi rævene levede i bure under ringe forhold og udviste
så mange tegn på mistrivsel, at der reelt var tale om
dyremishandling. Rævens naturlige behov og frygtsomme natur
kan ikke tilgodeses i fangenskab i små bure.
Mink lever også under lignende
kummerlige forhold og udviser tydelige tegn på mistrivsel, de
såkaldte stereotypier og pelsgnav, ved at blive holdt i
små bure imod deres naturlige behov og for tævernes
vedkommende ved at blive udsat for såkaldt huldtilpasning op
til parring, der på almindelig dansk betyder, at man sulter
dyrene i et omfang, så de mister 40 pct. af deres
kropsvægt på 7 uger. Længerevarende sult
påfører selvklart dyr lidelse, som naturligvis
også viser sig i øget mistrivsel. Mink er i
øvrigt unitære dyr, der har brug for et territorium
på 2-7 km langs et vandløb. Hvis de ca. 17 millioner
mink, der tidligere blev holdt i småbure i Danmark, skulle
have sådanne forhold, ville det kræve et 76,5 mio. km
langt vandløb - hvilket er længere end herfra og til
Jupiter (»Det blinde øje«, Mathilde Walter
Clark, Politiken, 2023).
For chinchillaer, som der er en mindre
produktion af i Danmark fordelt på omkring 40 farme,
gælder det også, at de i produktionen holdes i alt for
små bure i forhold til deres naturlige behov for udfoldelse
(»De glemte chinchillaer«,
www.worldanimalprotection.dk, den 18. november 2022). Chinchillaer
holdes også privat som kæledyr, hvor der er andre
standarder for, hvordan de skal behandles, f.eks. kræves der
meget større bure.
I »Udtalelse om minkproduktion« af
1. november 2021 slog Det Dyreetiske Råd fast, at de meget
restriktive former for dyrehold ikke er tidssvarende og ikke er
dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige ud fra den viden, vi
har i dag om dyrs adfærdsmæssige behov. Rådet
udtalte også, at frygtreaktion er en naturlig adfærd
for mink, som ikke helt kan avles væk, selv om man i avlen
har sigtet mod mink, som reagerer mindre frygtsomt på
forholdene i minkfarmen.
Normerne for dyrehold og dyrevelfærd har
udviklet sig både i Danmark og i resten af verden, i takt med
at borgerne har opnået større indsigt i, hvordan
dyrene i produktionen behandles. Denne indsigt afstedkommer
naturligt ubehag hos de fleste mennesker og en vilje til at ville
ændre på forholdene.
Designere og store modehuse lægger nu
afstand til pelsindustrien med henvisning til dyreetik, og de
oplever ikke forhindringer i forhold til at erstatte pels med andre
materialer. Der produceres i dag kunstig pels, som har en kvalitet
og æstetisk værdi, som er på højde med
pels fra dyr.
20 lande i Europa har allerede forbudt
pelsavl. Senest har Litauen i 2023 vedtaget, at alle mink- og
chinchillafarme skal være lukket i 2027. Også i
Sverige, Polen, Rumænien og Bulgarien tages der skridt i
retning af udfasning af pelsavl. Det europæiske
borgerinitiativ Fur Free Europe arbejder for et EU-forbud mod
pelsavl og har i 2023 indsamlet mere end 1,5 millioner
underskrifter fra borgere i EU (»I fælles kamp for
pelsdyrene«, www.dyrenesbeskyttelse.dk).
At dyr er levende, sansende væsener,
blev slået fast med dyrevelfærdsloven i 2020 (lov nr.
133 af 25. februar 2020), som også har til formål at
varetage dyreetiske hensyn.
Tiden må nu være inde til, at vi
som samfund træder i karakter, tager dyrevelfærdsloven
alvorligt og forbyder al produktion af pels i Danmark, som bygger
på en skånselsløs udnyttelse af dyr, som ikke
etisk kan forsvares. Danmark er desværre ikke et
foregangsland, når det kommer til dyreetik, men vi skal
undgå at blive fodslæberne i Europa på så
vigtigt et felt om, hvordan vi behandler dem, der ikke selv kan
sige fra over for deres lidelser: pelsdyrene i produktionen.
Planen skal indeholde en opgørelse af
omkostningerne ved forbuddet mod og udfasningen af pelsavl.
Regeringen skal indkalde partierne, der har stemt for forslaget,
til forhandlinger om mulighederne for finansiering af planen.
Skriftlig fremsættelse
Helene Liliendahl
Brydensholt (ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud
mod pelsavl i Danmark.
(Beslutningsforslag nr. B 94)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.