B 91 Forslag til folketingsbeslutning om tilslutning til EU's solidariske fordeling af asylansøgere ved en særaftale.

Udvalg: Udlændinge- og Integrationsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 05-12-2023

Fremsat: 05-12-2023

Fremsat den 5. december 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

20231_b91_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 5. december 2023 af Rosa Lund (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om tilslutning til EU's solidariske fordeling af asylansøgere ved en særaftale

Folketinget pålægger regeringen at tilslutte sig solidaritetsmekanismen i EU's forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR).

Bemærkninger til forslaget

Undertrykkelse og krig betyder, at der for tiden kommer mange asylansøgere til Europa. En stor del af denne gruppe har krav på beskyttelse efter reglerne i FN's Flygtningekonvention, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, hvilket EU-landene, herunder Danmark, har tilsluttet sig.

Rådet og Europa-Parlamentet forhandler lige nu en række ændringer af det fælleseuropæiske asylsystem i form af migrations- og asylpagten, som blev fremsat af Europa-Kommissionen i 2020. Et af forslagene, forordningen om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR), indeholder en ændring af Dublinforordningen og introducerer en solidaritetsmekanisme.

Udlændinge- og integrationsministerens svar på Udlændinge- og Integrationsudvalget, alm. del - spørgsmål 236, folketingsåret 2022-23 (2. samling), indeholder en beskrivelse af den fleksible solidaritetsmekanisme. Det fremgår af svaret, at »fleksibel« i denne sammenhæng betyder, at forskellige solidaritetsbidrag vil kunne anses for at være ligeværdige, og at hver medlemsstat vil kunne beslutte, hvilken type solidaritet man ønsker at yde. Solidaritetsmekanismen indeholder således både mulighed for solidaritet gennem omfordeling, gennem finansiering og gennem alternative bidrag som f.eks. personel eller materiel.

Danmark er som bekendt i kraft af det danske retsforbehold ikke en del af EU's fælles asylsystem og derfor ikke bundet af ændringer af dette system. Det betyder efter forslagsstillernes opfattelse imidlertid ikke, at Danmark skal afholde sig fra at tage sin del af ansvaret for de hundredtusindvis af forfulgte og krigstruede mennesker, der søger beskyttelse i Europa. Vi bør støtte op om alle initiativer, der indebærer skridt i retning af en mere solidarisk fordeling af flygtninge i EU.

Folketinget har i årene fra 2015 og frem vedtaget kraftige stramninger af udlændingeloven. Disse stramninger har sammen med Danmarks placering langt fra de dele af EU, hvor det store flertal af asylansøgere rejser ind, betydet, at der er kommet meget få flygtninge til Danmark, når man ser bort fra de ukrainske krigsflygtninge, der har fået adgang til at bo i Danmark på særlige vilkår.

Ukraine er desværre ikke det eneste land, hvorfra mennesker flygter fra krig eller undertrykkelse. Danmark er et velstillet land, der siden 2015 i alt for høj grad har unddraget sig sit medansvar for at afhjælpe problemerne med den globale flygtningesituation.

Danmark har dog mulighed for at kompensere for denne mangel ved at tilslutte sig solidaritetsdelen af forslaget til AMMR-forordningen.

Danmark har tilsluttet sig Dublinforordningen gennem en parallelaftale. Hvis solidaritetsdelen af forslaget om asylforvaltning og migrationsstyring vedtages inden for Rådets forhandlingsmandat, bør Danmark søge at få en parallelaftale eller tilslutte sig denne del af forslaget på anden vis. Der henvises til Europaudvalge, alm. del - EU Note 5, folketingsåret 2020-21, side 9, hvoraf det følgende fremgår: »Hvis Danmark frivilligt skulle ønske at bidrage til omfordeling og solidaritetssponsorater, ville man formentlig kunne finde en løsning på det.«

I forbindelse med forhandlingerne om AMMR-forordningen har regeringen givet udtryk for, at man vil tilslutte sig ændringerne til Dublinforordningen, men at man ikke vil tiltræde solidaritetsmekanismen. Det fremgår af udlændinge- og integrationsministerens udtalelser, jf. Europaudvalgets mødereferat (Europaudvalget, alm. del - bilag 565, folketingsåret 2022-23, (2. samling), side 874). Samtidig fremgår det af samlenotatet af 9. maj 2023 fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, at regeringen støtter solidaritet på migrationsområdet (Europaudvalget, - KOM (2020) 0610 - Bilag 2).

Som udgangspunkt indeholder forslaget til AMMR-forordningen ikke de nødvendige forandringer til at sikre bedre adgang til rettigheder for asylansøgere, som kommer til EU, men hvis forslaget vedtages inden for Rådets eksisterende forhandlingsmandat, bør Danmark tilslutte sig en solidaritetsmekanisme.

Europa-Parlamentet vedtog sin holdning på AMMR-forordningen i april 2023, og Rådet opnåede enighed i juni 2023. Forhandlingerne om solidaritetsdelen havde varet længe, og forhandlingspositionerne blev derfor taget godt imod.

Det er ikke alene forslagsstillerne, som har talt for dansk tilslutning til en solidarisk fordeling af asylansøgere i EU. EU-ordføreren for Radikale Venstre, Christian Friis Bach, opfordrede den 9. juni 2023 regeringen til at tilslutte sig EU-aftalen: »Det handler ikke kun om at tage flere flygtninge. Det er at tage et fælles ansvar, og det skal vi være med på i Danmark. Hvis ikke vi ønsker, der kommer flere flygtninge, så må vi hjælpe de lande, hvor de her flygtninge og asylansøgere ankommer. Det skal vi være med i.« (»Radikale vil have Danmark med: Ny aftale skal få EU-lande til at tage asylansøgere eller betale«, www.dr.dk, den 9. juni 2023).

I samme artikel er der endvidere opbakning fra to af regeringspartierne. Moderaternes medlem af Europa-Parlamentet, Bergur Løkke Rasmussen, citeres for at glæde sig over EU-aftalen: »Jeg håber, Danmark tilslutter sig så meget som muligt. Det er hele ræsonnementet i EU-samarbejdet, at vi arbejder sammen og løfter i flok«, jf. artiklen på www.dr.dk som omtalt ovenfor.

Derudover siger Venstres EU-parlamentariker, Morten Løkkegaard, i samme artikel: »Det her handler om, at man er solidarisk med de lande, der får mange flygtninge ind. Dem skal vi give en form for solidaritet, for ellers havner vi i en situation, hvor vi ikke kan regne med, at de lande vil være solidariske i andre sammenhænge.«, jf. artiklen på www.dr.dk som omtalt ovenfor.

Forslagsstillerne glæder sig over, at EU-landene er nået til enighed om en aftale om en mere retfærdig fordeling af de asylansøgere, der krydser EU's ydre grænser, og over, at der tilsyneladende er bred opbakning - ikke mindst i to regeringspartier - til at tilslutte sig EU-aftalen med en dansk særaftale.

Folketinget pålægger på den baggrund regeringen at søge en tiltrædelse af solidaritetsmekanismen i EU's forordning om asylforvaltning og migrationsstyring (AMMR), når trilogforhandlingerne af forordningen er afsluttet, såfremt forhandlingsresultatet ligger inden for Rådets forhandlingsmandat.

Skriftlig fremsættelse

Rosa Lund (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om tilslutning til EU's solidariske fordeling af asylansøgere ved en særaftale.

(Beslutningsforslag nr. B 91)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.