Fremsat den 15. november 2023 af Sascha Faxe (ALT) og Christina Olumeko (ALT)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop af besparelser på universiteternes
grønne forskning og rådgivning
Folketinget pålægger regeringen at
standse den årlige 2-procentsrammereduktion på
forskningsbaseret myndighedsbetjening.
Bemærkninger til forslaget
I mere end et årti er den
nødvendige forskning og rådgivning, som bl.a. skal
give os vidensgrundlaget for den grønne omstilling af
fødevare- og landbrugsproduktionen, blevet beskåret
med 2 pct. om året som konsekvens af omprioriteringsbidraget.
Omprioriteringsbidraget er blevet annulleret, for så vidt
angår de øvrige basisbevillinger til universiteterne
fra 2020 - og undervisnings-, uddannelses- og kulturinstitutioner
er senere også blevet undtaget de årlige
reduktioner.
Med regeringens forslag til en finanslov for
2024 (lovforslag nr. L 1, forslag til finanslov for
finansåret 2024, folketingsåret 2023-24) er der lagt op
til, at besparelserne fortsætter, og på finanslovens
§ 24 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
lægges der endda op til en ekstraordinær besparelse
på ca. 1 pct. som følge af en »generel
rammereduktion på tværs af staten« i 2024. (Der
henvises bl.a. til konto 24.34.20 Forskningsbaseret
myndighedsbetjening ved Aarhus Universitet, konto 24.34.10
Forskningsbaseret myndighedsbetjening ved Danmarks Tekniske
Universitet konto 24.34.30 Forskningsbaseret myndighedsbetjening
ved Københavns Universitet på forslag til finanslov
for finansåret 2024 og til artiklen »Dekaner:
Regeringen efterspørger bæredygtige løsninger
men beskærer grøn forskning«, www.altinget.dk,
den 3. november 2023). Det område, der skal
understøtte den grønne omstilling af landbrugs- og
fødevaresektoren, står altså til en årlig
besparelse på samlet ca. 3 pct. i 2024.
De danske universiteter, der rådgiver
den til enhver tid siddende regering gennem forskningsbaseret
myndighedsbetjening, har gennem de seneste 15 år mistet et
stort trecifret millionbeløb i de kontrakter, de har med
fagministerierne. For eksempel er Aarhus Universitets
rammebevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening alene
skrumpet 138 mio. kr. i perioden 2009 til 2021, jf. artiklen fra
www.altinget.dk som nævnt ovenfor. Der er her tale om faste
beløb, der ikke tager højde for inflation, så
den egentlige nedskæring i købekraften må
antages at være markant større.
Så store besparelser har konsekvenser.
Besparelserne koster på mulighederne for at forske langsigtet
og rammer dermed i sidste ende Danmarks evne til at nå
klimamålene, løse biodiversitetskrisen og
håndtere andre presserende problemer. Universiteterne
rådgiver bl.a. regeringen om folkesundhed, bygge- og
boligområdet og det byggede miljø, den grønne
omstilling af landbrug og fødevareproduktion,
dyrevelfærd, dyresundhed, alvorlige epidemiske dyresygdomme
og zoonoser, fødevaresikkerhed, ernæring, fiskeri og
akvakultur, biodiversitet og truede dyr, iltsvind, luftforurening,
miljøfarlige stoffer som PFAS, kemisk produktsikkerhed,
affaldsområdet og meget andet.
For forskerne i myndighedsbetjeningen er
kontrakterne med ministerierne det fundament, som de bygger deres
forskningsmiljøer og kompetencer på. Kontrakterne er
med til at betale det faste personale som f.eks. professorer og
seniorforskere, forskernes bygninger, it-udstyr, laboratorier,
forsøgsmarker, væksthuse, regnskab og meget andet. Det
er således også fundamentet for, at de kan levere
vidensgrundlaget for beslutninger til at imødegå
morgendagens udfordringer på alle de nævnte
fagområder.
Nedskæring begrænser muligheden for at
søge nye projekter
Kontrakterne med ministerierne er ligeledes
afgørende for, at universiteterne kan bygge oven på
det forskningsmæssige fundament i form af de mange
forskningsprojekter, som fondene finansierer. En bevilling fra en
fond kan stort set aldrig finansiere et helt forskningsprojekt, og
derfor koster et forskningsprojekt med fondsmidler universiteterne
penge. Når kontrakterne med ministerierne bliver
nedskåret, kommer pengene til at mangle, og så må
universiteterne takke nej til at søge nye
forskningsprojekter. Universiteterne har paradoksalt nok ikke
råd til at søge om flere penge, og derfor må de
opgive at bygge ny viden oven på fundamentet. Det er en
problemstilling, der ikke kun gælder for den
forskningsbaserede myndighedsbetjening, men for hele
forskningsverdenen. Det er dog kun i myndighedsbetjeningen, at
bevillingerne stadig beskæres med 2 pct. årligt.
Opbygning af nye forskningsmiljøer tager tid,
og fastholdelse koster penge
Det tager lang tid og kontinuitet at opbygge
erfarne og internationalt anerkendte forskningsmiljøer. Det
er efter forslagsstillernes overbevisning umuligt at drive
banebrydende forskning uden at kunne tilbyde forskerne lange
ansættelser og have en forudsigelig økonomi. Når
kontraktmidlerne fra ministerierne beskæres, forsvinder
økonomien til at fastansætte nye forskere. I stedet
må universiteterne ansætte forskere i midlertidige
ph.d.-, postdoc- og adjunktstillinger finansieret af fondsmidler.
Kontrakterne med ministerierne er ifølge forslagsstillerne
en afgørende faktor for, at universiteterne fortsat - og
over tid - kan opbygge og vedligeholde den forskningsbase, som er
helt afgørende for rådgivningen.
Reduktionen i kontrakterne med de fire
pågældende ministerier - Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Indenrigs- og
Sundhedsministeriet - er som nævnt videreført i
regeringens finanslovsforslag for 2024. Besparelserne skyldes
primært det såkaldte omprioriteringsbidrag, som hvert
år reducerer bevillingerne med 2 pct.
De fem universiteter, der er ramt af
nedskæringerne på den forskningsbaserede
myndighedsbetjening, er Aalborg Universitet (AAU), Aarhus
Universitet (AU), Danmarks Tekniske Universitet (DTU),
Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU).
AAU har en myndighedsbetjeningskontrakt med Social-, Bolig- og
Ældreministeriet, AU, DTU og KU har kontrakter med
Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri, mens SDU har kontrakt med Indenrigs- og
Sundhedsministeriet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri står for det største samlede beløb til
myndighedsbetjeningsaftaler.
Samlet set vil en annullering af
omprioriteringsbidraget for de fem universiteters kontrakter
beløbe sig til omtrent 15 mio. kr. i 2024 og derefter
henholdsvis 30 mio. kr. i 2025, 44 mio. kr. i 2026 og 59 mio. kr. i
2027 i faste beløb. Omkostningerne vil ifølge
forslagsstillerne være fordelt proportionalt mellem de fire
ministerier i forhold til deres samlede kontrakter, så
omkostningerne i 2024 vil være ca. 0,50 mio. kr. i Social-,
Bolig-, Ældreministeriet, ca. 0,25 mio. kr. i Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, ca. 11 mio. kr. i Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og ca. 3 mio. kr. i
Miljøministeriet (Der henvises til egne beregninger på
baggrund af bl.a. de i finanslovforslaget for 2024 oplyste
besparelser).
Miljøministeriet har i 2023 og 2024
ekstraordinært øget deres bevillinger til styrkelse af
forskningen i kontrakterne under myndighedsbetjeningen, og med
udmøntningen af »Aftaler om fordeling af
forskningsreserve mv. i 2023« indgået af regeringen
(Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk
Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Nye Borgerlige i februar 2023 afsatte Uddannelses- og
Forskningsministeriet desuden 86 mio. kr. til
myndighedsbetjeningens forskningsunderstøttelse på de
fem ovennævnte universiteter, jf. aktstykke nr. 149,
folketingsåret 2022-23 (2. samling), § 49 Uddannelses-
og Forskningsministeriet.
De ekstraordinære bevillinger kan styrke
forskningen de enkelte år, men de sikrer ikke den
langsigtede, kontinuerlige finansiering, som er nødvendig
for forskningens fundament.
Forslaget foreslås finansieret af det
økonomiske råderum.
Skriftlig fremsættelse
Sascha Faxe
(ALT):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om stop
af besparelser på universiteternes grønne forskning og
rådgivning.
(Beslutningsforslag nr. B 72)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.