Fremsat den 15. november 2023 af Helle Bonnesen (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Charlotte Munch (DD), Inger Støjberg (DD), Alex Ahrendtsen (DF), Morten Messerschmidt (DF), Kim Edberg Andersen (NB) og Pernille Vermund (NB)

Forslag til folketingsbeslutning

om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste

Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at EU hurtigst muligt placerer hele Hizbollah på EU's terrorliste.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 276 fra folketingsåret 2020-21, 2. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2020-21, 2. samling, tillæg A, B 276 som fremsat, tillæg B, betænkning over B 276, og tillæg F, møde 99, kl. 16:59, og møde 121, kl. 13:04.

Hizbollah (»Guds parti«) opstod i 1982 fra asken af borgerkrigene i Libanon og Israels invasion af Sydlibanon i 1982. Hizbollahs oprettelse var et udtryk for den stigende styrke, Libanons shiamuslimske befolkningsgruppe efterhånden tiltog sig. Libanons shiamuslimer var opmuntret af deres trosfællers islamiske revolution i Iran i 1979, og lige siden har Iran stået for den militære finansiering, træning og udrustning af Hizbollah, som i dag er den dominerende militære magt i Libanon. Læs mere om Hizbollah i artiklen »De er landets største narkobaroner og har flere våben end militæret. Nu er Guds eget parti i problemer«, www.berlingske.dk, den 15. august 2020, og »Hizbollah har 100.000 mand stående klar til kamp«, tv2.dk, den 3. november 2023.

I 1985 udgav Hizbollah sit første manifest, hvori de erklærede, at de vil udslette Israel, bekrige vestlige magter og sværge evig troskab til præstestyret i Iran.

I 2017 blev det estimeret, at Hizbollah har op mod 10.000 aktive krigere og 20.000 i reserven. Dertil kommer et enormt arsenal af våben, kampvogne og droner, jf. »De er landets største narkobaroner og har flere våben end militæret. Nu er Guds eget parti i problemer«, www.berlingske.dk, den 15. august 2020. Hizbollahs leder, Sayyed Hassan Nasrallah, har selv udtalt, at gruppen har 100.000 soldater, jf. tidligere omtalt artikel fra TV 2. Gruppen er den ikkestatslige aktør i verden, der har flest krigere og tunge våben, og ifølge U. S. State Departments rapport »Country Reports on Terrorism 2021« støtter Iran Hizbollah med flere hundrede millioner dollar om året.

EU tilføjer den militære del til terrorlisten

I 2013, efter Hizbollah havde involveret sig i den syriske borgerkrig på Bashar al-Assads side, valgte EU at føje den libanesiske organisation til sin liste over terrororganisationer. Men EU besluttede kun at sætte én del af Hizbollah på terrorlisten, nemlig den militære del, de væbnede styrker.

Opdelingen af organisationen skete efter protester fra bl.a. Frankrig, der ikke ønskede at stemple hele Hizbollah som terrororganisation. Begrundelsen var, at en stempling af organisationen som helhed kunne rokke ved den skrøbelige politiske balance i Libanon, hvor Hizbollah stod - og står - som en dominerende magt.

Hizbollah er én samlet organisation

Ikke engang Hizbollah selv anerkender imidlertid, at organisationen kan opdeles i to. I 2000 sagde Hizbollahs vicegeneralsekretær Naim Qassem: »Hezbollah's secretary-general is the head of the Shura Council and also the head of the Jihad Council, and this means that we have one leadership, with one administration«, jf. artiklen »Debating the Hezbollah Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The Washington Institute for Near East Policy.

Samme vicegeneralsekretær uddybede sit udsagn i 2012: »We don't have a military wing and a political one; we don't have Hezbollah on one hand and the resistance party on the other… Every element of Hezbollah, from commanders to members as well as our various capabilities, are in the service of resistance, and we have nothing but the resistance as a priority«, jf. artiklen »Debating the Hezbollah Problem«, Matthew Levitt, den 22. januar 2018, The Washington Institute for Near East Policy.

Danmark bør gøre som Holland

Hollands efterretningstjeneste konkluderede allerede i 2004, at

1) Hizbollahs militære gren har været direkte involveret i terrorhandlinger og

2) Hizbollahs militære del og politiske del er kontrolleret af ét koordinerende råd.

Da der tydeligvis er en forbindelse mellem delene af organisationen, har Holland ændret sin politik og skelner ikke længere mellem den militære og den politiske gren i Hizbollah, jf. rapport fra den hollandske efterretningstjeneste »General Intelligence and Security Service (AIVD) 2004 Annual Report«.

Flere lande har i dag placeret hele Hizbollah på deres terrorliste. Det gælder bl.a. Israel, USA, Canada, Tyskland, Storbritannien, Holland, Tjekkiet, Litauen og Estland.

Resultatet af opdelingen af Hizbollah

Der er i dag ingen tvivl om, at Hizbollah som parti fungerer som Irans forlængede arm og sørger for, at Hizbollahs militær leverer fodfolk til de krige, som Iran vælger at engagere sig i. Det står også klart, at en skelnen mellem Hizbollahs politisk-religiøse ledelse og Hizbollahs militære ledelse er både kunstig, konstrueret og forkert. Hizbollah er på en og samme tid politikere, teologer og hellige krigere.

EU's beslutning om at betragte Hizbollah som opdelt i en militær og en civil del har resulteret i, at Hizbollah har kunne gemme sig bag tilsyneladende uskyldige og godgørende organisationer, der reelt fungerer som pengemaskiner for organisationen i Europa.

At placere Hizbollah som helhed på en terrorliste vil gøre det muligt at ramme finansieringen af Hizbollahs militære indsatser og terroraktiviteter. Samtidig vil en beslaglæggelse af Hizbollahs pengemidler i Europa ikke udelukke kontakter og forhandlinger med organisationens ledelse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at der ikke længere er nogen grund til, at Europa fastholder den diplomatiske illusion, at Hizbollah består af folkevalgte politikere, som ikke har ansvar for, kontrol over eller kontakt til Hizbollahs autonome militærenheder og terrorceller. Det er et maskepi, som ikke engang tjener Libanons demokratiske og liberale kræfter.

Storbritannien, Holland, USA og de 22 medlemmer af Den Arabiske Liga samt de fleste golfstater skelner ikke længere mellem Hizbollahs forskellige grene. Det betyder imidlertid ikke, at visse af disse lande ikke parallelt kan føre en pragmatisk dialog med Hizbollahs politiske ledere, når det gavner dem selv.

Den nuværende situation i Israel kalder på ny stillingtagen

I forbindelse med 1. behandling af B 276 udtalte daværende udenrigsminister, Jeppe Kofod, at den daværende socialdemokratiske regering ikke ville være afvisende over for at anlægge en mere kritisk linje i EU-sporet, hvis de omstændigheder, der dengang lå til grund for regeringens holdning, skulle ændre sig.

Som følge af den aktuelle situation i Israel er det forslagsstillernes vurdering, at der er behov for fornyet stillingtagen. Hizbollah har bl.a. givet udtryk for, at de vil eskalere konflikten mod Israel, såfremt Israel påbegynder en landinvasion af Gaza, ligesom der allerede har fundet skududveksling sted over grænsen.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at Folketinget pålægger regeringen at arbejde aktivt for, at EU placerer hele Hizbollah på sin terrorliste.

Skriftlig fremsættelse

Helle Bonnesen (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at arbejde aktivt for at placere hele Hizbollah på EU's terrorliste.

(Beslutningsforslag nr. B 69)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.