B 68 Forslag til folketingsbeslutning om særlige straffe for hadforbrydelser begået mod jøder.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 01-02-2024

Afgivet: 01-02-2024

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. februar 2024

20231_b68_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. februar 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget mener, at jøder skal kunne leve ugeneret og i fred i Danmark. Efter Hamas' forfærdelige terrorangreb på Israel har vi været vidne til foruroligende adfærd mod jøder i Danmark. Selv om det endnu ikke har ført til fysiske overgreb, er risikoen desværre hel reel, og det skal der gøres noget ved. Selv om der allerede i dag er regler, der skærper straffen for hadforbrydelser begået mod jøder, er DD naturligvis åbne for at se på, hvordan man kan skærpe strafferammen yderligere, herunder i forhold til billigelse af eller opfordring til terror. Men DD mener ikke, at forslaget har den rette vægtning. Derfor ønsker DD at indgå i dialog med regeringen og alle Folketingets partier for at finde løsninger på denne problemstilling, fordi det er afgørende for DD, at vi står vagt om danske jøder. På denne baggrund kan DD ikke støtte forsalget

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 15. november 2023 og var til 1. behandling den 11. januar 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Bjørn Brandenborg (S) Fie Hækkerup (S) Maria Durhuus (S) Gunvor Wibroe (S) Rasmus Prehn (S) Theis Kylling Hommeltoft (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang Henriksen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Jan E. Jørgensen (V) Tobias Grotkjær Elmstrøm (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP) Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen (LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)23
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Moderaterne (M)15
Liberal Alliance (LA)15
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5