Fremsat den 15. november 2023 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at forbyde produktion, salg og import af
turbokyllinger (Ross 308)
Folketinget pålægger regeringen at
arbejde for at indføre et forbud mod produktion, import og
salg af turbokyllinger (Ross 308) i EU. Indtil et sådant
indføres i EU, pålægges regeringen at
indføre et nationalt forbud i Danmark imod produktion,
import og salg af turbokyllinger, som senest træder i kraft
ved udgangen af 2025.
Bemærkninger til forslaget
I juni 2023 indgik et bredt flertal i
Folketinget bestående af regeringen (Socialdemokratiet,
Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige en aftale om en politisk
forståelse af handlemuligheder vedrørende
hurtigtvoksende slagtekyllinger. Forståelsen indeholder fire
handlemuligheder til at forbedre dyrevelfærden for
slagtekyllinger og bidrage til at reducere produktionen af
hurtigtvoksende slagtekyllinger. En af handlemulighederne er at
arbejde for en udfasning af produktionen af hurtigtvoksende
slagtekyllinger på EU-niveau i forbindelse med
Europa-Kommissionens forventede fremsættelse af ændrede
regler på dyrevelfærdsområdet i efteråret
2023 (»Politisk forståelse af handlemuligheder
vedrørende hurtigt-voksende slagtekyllinger«,
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 23. juni
2023).
Europa-Kommissionen har imidlertid ikke som
forventet fremsat forslaget om ændrede regler på
dyrevelfærdsområdet, og derfor fremsætter
Enhedslisten nu et beslutningsforslag om at pålægge
regeringen at arbejde for et forbud mod både produktion,
import og salg af hurtigtvoksende slagtekyllinger, Ross 308,
også kaldet turbokyllinger, på EU-niveau, og at dette
arbejde ikke skal begrænses til efteråret 2023, men
fortsætte, indtil forbuddet er vedtaget på EU-niveau.
Herudover skal Danmark i stedet for at vente på, at et
eventuelt EU-forbud træder i kraft, gå foran med et
nationalt forbud mod både produktion, import og salg af
turbokyllinger, som senest træder i kraft ved udgangen af
2025.
Branchen - lige fra kyllingeproducenterne til
detailhandelen og restaurationsbranchen - viser vilje og
ønske om at udfase turbokyllinger.
Flere kæder inden for detail- og
restaurationsbranchen i Danmark har allerede eller er i gang med at
udfase brugen af kyllingeracen Ross 308 i deres produkter eller
varesortiment, og flere andre kæder har forpligtet sig til at
udfase turbokyllinger.
Danpo, den største producent af
kyllinger i Danmark, fremlagde i 2020 planer om at udfase deres
produktion af turbokyllinger med udgangen af 2021 (»Danpo
dropper hurtigtvoksende kyllingerace«, landbrugsavisen.dk,
den 20. april 2020). Senere ændrede Danpo målet til
2025, og i februar 2023 skrev mediet Fødevarewatch, at
Danpos produktion af turbokyllinger er i vækst, og at
slutdatoen endnu en gang er blevet udsat
(»Danpo-direktør skruer op for turbokyllinger trods
udfasningsplan«, fodevarewatch.dk, den 6. februar 2023).
Danpo peger på økonomi og
forbrugerefterspørgslen efter discount som årsag til,
at det går langsommere med omstillingen til langsomtvoksende
kyllinger, men understreger, »at planerne om at udfase
Ross-308'eren ikke er forsvundet, men blot udskudt«.
Den gentagne udsættelse af målet
om udfasning viser, at selv om viljen til omstilling er der, er det
ikke tilstrækkeligt, når det handler om et så
konkurrenceudsat erhverv. Det er dermed tydeligt, at markedet har
brug for politisk regulering for at nå i mål med den
ønskede omstilling.
At omstillingen kan gå hurtigt,
når først de nødvendige politiske rammer
sikres, understreges af denne udtalelse fra formanden for Landbrug
& Fødevarer Fjerkræ, Martin Hjort Jensen, i den
nævnte artikel fra Fødevarewatch: »Man kan
relativt hurtigt omstille produktionen. Vi har en produktion, der
kan begge dele. Staldindretningen bliver der ikke ændret
på. Det er kyllingeracen, der ændres på«.
En fuld udfasning ved udgangen af 2025 må derfor anses som
fuldt ud realistisk.
Turbokyllingen Ross 308 er en kyllingerace,
der er avlet til ekstremt hurtig vækst. Der er ingen
grænser for, hvor meget kyllingerne må vokse dagligt,
og de slagtes, når de er 36-39 dage gamle. På de
omtrent 5 uger vokser kyllingeracen fra 40 g til over 2 kg.
Kyllingeracen Ross 308 vokser således unaturligt hurtigt, og
det har store negative konsekvenser for kyllingernes helbred og
adfærd. Flere af kyllingerne oplever organsvigt, fordi deres
indre organer ikke kan følge med den hurtige vækst.
Deres ben kan heller ikke følge med, og de fleste kyllinger
sidder derfor ned, fra de er 2-3 uger gamle. Derudover får
kyllingerne et uforholdsmæssigt stort brystparti, der
forstyrrer deres tyngde- og balancepunkt. Tre ud af fire af
kyllingerne kan derfor ikke gå normalt op til
slagtetidspunktet (»Undersøgelse af gangegenskaber hos
danske konventionelle og økologiske slagtekyllinger anno
2016/2017«, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet,
2018. »Slagtekyllinger - sådan lever de«,
www.dyrenesbeskyttelse.dk, den 18. september 2018.
»Industrieventyret om den grimme kylling: Turbo-Ross med de
store bryster er konstrueret ved avanceret, hemmeligt
avlsarbejde«, politiken.dk, den 2. marts 2020).
Til sammenligning bliver en økologisk
kylling slagtet, når den er cirka 63-81 dage gammel
(slagtningsalderen afhænger af, hvilken type kylling der
anvendes), og kyllingen må maksimalt vokse med 38 g om dagen.
Derudover er der i den økologiske kyllingeproduktion krav
om, at kyllingerne skal have adgang til det fri og til dagslys i
stalden. Hver kylling skal have mindst 4 m2 udendørsareal
tilgængeligt, og kyllingerne skal være ude mindst en
tredjedel af deres liv, hvis vejrforholdene tillader det. Derudover
må der højst være 4.800 kyllinger i en flok
(»Kylling - økologisk, konventionel eller friland?
«, Landbrug & Fødevarer, voresmad.dk).
Den markant langsommere vækst og de
bedre leveforhold giver i høj grad økologiske
kyllinger mulighed for at udleve deres naturlige adfærd og
dermed bedre dyrevelfærd. På trods af den ringe
dyrevelfærd for kyllingetypen Ross 308 udgør denne
race klart størstedelen af kyllingerne i de danske
kølediske. Ifølge forskere ligger forbruget i Danmark
af turbokylling på 78 pct. af det samlede forbrug i 2021
(»Indsatsen for kyllingers velfærd har virket - men nu
er udenlandsk kød måske på vej«,
politiken.dk, den 30. januar 2023).
I 2022 blev der slagtet 101,5 millioner
kyllinger i Danmark, hvoraf cirka halvdelen går til eksport
(»Årsstatistik for den danske fjerkræproduktion
2022«, Landbrug & Fødevarer, 2023). Alligevel
importerer Danmark en del billigt kyllingekød, som er
produceret med EU's minimumskrav til dyrevelfærd.
»Importen af kylling fra Polen blev
næsten fordoblet fra 2019 til 2021, nemlig fra 75 millioner
til 143 millioner kroner. Derved når det op på at
udgøre cirka seks procent af det danske forbrug af
kyllingekød«, siger medforfatter til et studie, der
omtales i Politiken, seniorrådgiver Henning Otte Hansen fra
Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU
(»Indsatsen for kyllingers velfærd har virket - men nu
er udenlandsk kød måske på vej«,
politiken.dk, den 30. januar 2023).
I Enhedslisten mener vi derfor, at det er
på tide, at der tages politisk ansvar for
dyrevelfærden, og at der stilles krav til både
produktionen, salget og importen af slagtekyllinger. Vi skal i
Danmark stile efter en omlægning til en økologisk
landbrugssektor, hvor alle dyr har adgang til at få opfyldt
deres naturlige behov. Det skal vi gøre for naturen,
miljøet, klimaet og dyrenes velfærd.
Enhedslisten mener, at et sådant forbud
vil være i god overensstemmelse med formålsparagraffen
i den dyrevelfærdslov (lovbekendtgørelse nr. 1597 af
8. juli 2021), som Folketinget vedtog i februar 2020, hvoraf
følgende fremgår: »Loven har til formål at
fremme god dyrevelfærd, herunder beskytte dyr, og fremme
respekt for dyr som levende og sansende væsener. Loven har
endvidere til formål at varetage dyreetiske
hensyn«.
Enhedslisten mener derfor, at regeringen
bør arbejde vedholdende for, at der indføres et
forbud mod produktion, salg og import af turbokyllingen Ross 308
på EU-niveau, og at sådan forbud bør
indføres i Danmark senest ved udgangen af 2025,
uafhængigt af hvad der sker på EU-niveau.
Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at sådanne nationale regler kan være i strid
med EU-retten, men mener, at Danmark bør være villig
til at tage den nødvendige procesrisiko, idet
forslagsstillerne bemærker, at det tidligere er lykkedes
Danmark at presse ændringer igennem i EU-systemet ved at
udfordre eksisterende EU-regler.
Implementeringen af et sådant forbud
skønnes ikke at være forbundet med omkostninger til
stalde for slagtekyllingeproducenter. Det forventes, at de fleste
producenter vil omlægge til en anden, langsommere voksende
kyllingetype, som ikke kræver anderledes faciliteter. De
langsommere voksende kyllingeracer er i bekendtgørelsen om
frivillig dyrevelfærdsmærkningsordning
(bekendtgørelse nr. 1441 af 4. december 2019) defineret som
kyllingeracer med en daglig tilvækst, der er minimum 25 pct.
mindre end den daglige tilvækst for racen Ross 308.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
forbyde produktion, salg og import af turbokyllinger (Ross
308).
(Beslutningsforslag nr. B 56)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.