Fremsat den 14. november 2023 af Victoria Velasquez (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Egge Rasmussen (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at anerkende frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at sikre bedre muligheder for, at frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet kan anerkendes som arbejdsskader. Det skal bl.a. ske, ved at regeringen i bekendtgørelse om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt efter den 1. januar 2005 tilføjer, at det anerkendes, at også repetitive arbejdsbevægelser kan medføre en arbejdsskade (bekendtgørelse nr. 1033 af 28. maj 2005 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005).

Bemærkninger til forslaget

Der har igennem snart et årti været en offentlig debat med fremkomsten af en række historier i medierne om de mange erhvervsskader, som personer, der har arbejdet med mange gentagne bevægelser, har fået. Dette, uden at der samtidig er opnået anerkendelse af disse erhvervsskader. Efter mange anmeldelser og efterfølgende anke af afslag på erhvervsskader drevet af de faglige organisationer har de nu rejst problematikken og efterspurgt en politisk interesse og løsning. Nærværende beslutningsforslag har netop som formål at komme dette problem til livs.

Det er i forskningen veldokumenteret, at arbejdet som frisør er fysisk belastende, og at frisører er i risiko for at få arbejdsrelaterede skader i bevægelsesapparatet, herunder særlig i muskel og skelet (»Frisør- og serviceforbund: Forældet lovgivning anerkender ikke frisørers arbejdsskader«, www.altinget.dk, den 12. maj 2023). I et notat fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), baseret på spørgeskemaundersøgelser fra 2012 til 2018 om danske lønmodtageres arbejdsmiljø, fremgår det bl.a., at frisørfaget er blandt de fag, der er mest præget af fysiske belastninger i forhold til muskel- og skeletbesvær (»Belastningsindeks for psykisk arbejdsmiljø og muskelskeletbesvær 2018«, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 2019).

I et studie fra 2023 om sammenhængen mellem belastninger i arbejdet og sygefravær, udarbejdet af NFA, bekræftes det, at fysisk krævende arbejde, som bl.a. omfatter akavede arbejdsstillinger, repetitivt arbejde og manuel materialehåndtering, er en velkendt risikofaktor for sygefravær (»Duration and intensity of occupational lifting and risk of long-term sickness absence: Prospective cohort study with register follow-up among 45.000 workers«, R. Bláfoss, S. V. Skovlund, S. Skals, E. Sundstrup, R. López-Bueno, J. Calatayud, L. L. Andersen, Scandinavian Journal of Work, Environment & Health, 2023).

I en publikation af Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA) baseret på et studie om arbejdsrelaterede skader i bevægelsesapparatet fremgår det, at frisører er en faggruppe, hvis arbejdsevne og sundhedstilstand særlig kan påvirkes af specifikke arbejdsrelaterede aktiviteter. Det fremgår videre, at arbejdet som frisør indebærer en væsentlig og øget risiko for at udvikle skader i kroppen, hvilket bl.a. tilskrives arbejdets form med gentagne bevægelser, akavede arbejdsstillinger og bevægelser, stående arbejde, arme hævet over skulderniveau, ubehagelige temperaturer og arbejde med kemikalier m.v. Af studiet fremgår desuden, at frisører sammenlignet med andre faggrupper hyppigere rapporterede om muskel- og skeletbesvær og udviste en øget risiko for at forlade faget af helbredsmæssige årsager (»Discussion Paper: Musculoskeletal Health of Hairdressers«, Agnessa Kozak, Tanja Wirth og Albert Nienhaus, European Agency for Safety and Health at Work, 2019).

Desuden anslås det ifølge EU-OSHA, at muskel- og skeletbesvær er fem gange mere udbredt blandt frisører end øvrige faggrupper, og at sundheds- og sikkerhedsproblemer i sektoren resulterer i fravær, lavere produktivitet og utidig tilbagetrækning fra faget. Sidstnævnte har ikke alene konsekvenser for den enkelte frisør, men kan også have betydelige samfundsmæssige omkostninger, særlig når unge frisører (under 35 år) forlader faget utidigt, da det ofte medfører øgede udgifter til sociale ydelser, social sikring og sundhedsydelser. Det bidrager til en negativ indvirkning på rentabiliteten af investeringerne i erhvervsuddannelse for unge frisører (»Occupational health and safety in the hairdressing sector«, Spyros Dontas, Evi Georgiadou og Theoni Koukoulaki, European Agency for Safety and Health at Work, 2014).

Alligevel er det vanskeligt for frisører at få anerkendt disse skader som en arbejdsskade. Det skyldes bl.a., at det eksisterende arbejdsskadesystem ikke tager højde for den måde, hvorpå frisørers arbejde belaster bevægelsesapparatet.

I et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra oktober 2020 svarer daværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard (S): »Der er siden 2006 blevet afvist 1.119 erhvervssygdomssager, hvor en ansat inden for skønheds- og hudplejebranchen eller en ansat i en frisørsalon har anmeldt en muskel-/skeletsygdom. Det svarer til, at 99,7 pct. af sagerne er blevet afvist«. Ministeren oplyser videre i svaret: »AES har tidligere i forbindelse med besvarelse af BEU nr. 368 alm. del. 2019-2020 oplyst, at »frisørarbejde og arbejde inden for hudpleje og skønhed typisk ikke opfylder de krav til belastningen, som fremgår af erhvervssygdomsfortegnelsen. Således vil arbejdsopgaver for frisører og i hudpleje- og skønhedsbranchen typisk ikke foregå med en kraftanvendelse, der er tilstrækkelig til at medføre anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen«, jf. Beskæftigelsesudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 488, folketingsåret 2019-20.

Den tidligere minister påpeger således, at grunden til, at langt hovedparten af de anmeldte arbejdsskader i ovennævnte fag afvises, er at belastningerne ikke efter erhvervssygdomsfortegnelsen kan anerkendes som en arbejdsskade.

Skriftlig fremsættelse

Victoria Velasquez (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at anerkende frisørers og bioanalytikeres skader i bevægelsesapparatet som arbejdsskader.

(Beslutningsforslag nr. B 49)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.