Fremsat den 7. november 2023 af Rosa Lund (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ændre dokumentationskravet for
anvendelse af udlændingelovens § 19, stk. 7
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag inden udgangen af indeværende
folketingsår, der gør det muligt for
familiesammenførte partnervoldsudsatte at
påberåbe sig udlændingelovens § 19, stk. 7,
i afgørelser om inddragelse af deres opholdstilladelse efter
samlivsophævelse i tilfælde, hvor det ikke kan
dokumenteres, at den udøvede vold er den reelle årsag
til ophævelsen, såfremt de i øvrigt kan
dokumentere volden.
Formålet med forslaget er at give
familiesammenførte voldsudsatte bedre mulighed for at
forlade en voldelig partner ved at mindske risikoen for, at de
herved mister deres opholdstilladelse.
Bemærkninger til forslaget
Ifølge Socialstyrelsens
undersøgelse af vold i nære relationer har
næsten halvdelen af kvinder på de danske
kvindekrisecentre etnisk minoritetsbaggrund
(»Undersøgelse om vold i nære relationer
2022«, Socialstyrelsen, den 27. maj 2022). Disse kvinder bor
på krisecentre, fordi de ellers lever i voldelige forhold.
Mange af disse kvinder er familiesammenførte med en
herboende partner, hvorfor deres opholdstilladelser er
samlivsbetinget. Det stiller familiesammenførte voldsudsatte
i en sårbar situation, da de risikerer at miste deres
opholdstilladelse, hvis de forlader partneren.
Læg hertil, at de herved kan risikere at
miste kontakten til deres børn og at blive hjemsendt til
lande, hvor fraskilte kvinder er meget dårligt stillede. Det
betyder, at mange familiesammenførte partnervoldsudsatte
bliver hos deres voldelige partner.
Det er på trods af at
udlændingelovens § 19, stk. 7, faktisk giver
myndighederne mulighed for at forlænge eller undlade at
inddrage en opholdstilladelse ved et samlivsbrud, hvis dette
skyldes vold.
Bestemmelsen kommer dog sjældent i brug
og er så uigennemskuelig, at det ifølge forskere er de
færreste voldsudsatte, der tør løbe risikoen
(»Frygt for udvisning binder kvinder til voldelige
ægtemænd«, Anika Liversage, Politiken, den 1.
december 2021).
En af årsagerne hertil er, at
bestemmelsen kun giver mulighed og altså ikke ret til egen
opholdstilladelse, selv når den voldsudsatte lever op til
bestemmelsens øvrige krav om dokumentation og
integrationsvillighed.
Gældende lovgivning
En opholdstilladelse meddelt efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1,
eller § 9 q, stk. 2, (familiesammenføring af
ægtefæller eller faste samlevere) er betinget af, at
parret har fælles bopæl. Hvis dette samliv
ophører, er der som udgangspunkt grundlag for at inddrage
eller nægte at forlænge opholdstilladelsen, fordi denne
betingelse for opholdstilladelsen ikke længere er til stede,
jf. udlændingelovens § 19, stk. 1.
Det fremgår dog af
undtagelsesbestemmelsen i udlændingelovens § 19, stk. 7,
at der ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse
som familiesammenført til en ægtefælle eller
fast partner skal tages særligt hensyn til, om
opholdsgrundlaget ikke længere er til stede, som følge
af at udlændingen eller dennes barn har været udsat for
overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet.
Hvis sådanne årsager er baggrunden
for samlivsophøret, vurderer Udlændingestyrelsen,
hvorvidt forholdene er omfattet af udlændingelovens §
19, stk. 7. I givet fald kan Udlændingestyrelsen træffe
afgørelse om at forlænge eller at undlade at inddrage
opholdstilladelsen.
Når Udlændingestyrelsen behandler
en sag herom, skal den voldsudsatte dokumentere
voldsudøvelsen, og det skal sandsynliggøres, at det
er den reelle årsag til samlivsophævelsen. Dertil
lægges der vægt på, hvorvidt den voldsudsatte har
udvist vilje til at lade sig integrere i det danske samfund, for
eksempel ved at være jobsøgende, modtage
danskundervisning og deltage aktivt i foreningslivet.
Problemer ved gældende
lovgivning
Forslagsstillerne finder, at kravet om, at man
som voldsramt skal kunne dokumentere, at et samlivsbrud med en
voldelig partner skyldes volden, er unødvendig strengt og
ikke i overensstemmelse med viden om karakteren af vold i
nære relationer.
De færreste voldsramte forlader deres
partner, første gang de udsættes for vold. Faktisk
viser Socialstyrelsens undersøgelse af vold i nære
relationer fra 2022, at hele 39 pct. af krisecenterbrugerne har
været udsat for vold i mere end 5 år af deres
voksenliv, jf. Socialstyrelsens undersøgelse som omtalt
ovenfor.
Det skyldes, at vold i nære relationer
ifølge fageksperter er en kompliceret størrelse, der
bl.a. ledsages af manipulation og kontrol, hvilket kan gøre
det svært for den voldsramte at forlade voldsudøveren.
Det betegnes af fageksperter for »voldsspiralen«,
hvorigennem »partnervold [bliver] normaliseret og
bagatelliseret af både udøveren og den udsatte, da den
langsomt bliver en del af deres hverdag«, hvilket betyder, at
»den voldsudsatte kvinde handlingslammes og mister både
mod og evner til alene og ved egen kraft at komme ud af
volden« (»Vold mod migrantkvinder i Danmark«,
Danner, udgivet den 26. november 2018). Denne dynamik kan
være endnu mere udtalt for familiesammenførte kvinder,
fordi de mangler ressourcer såsom »netværk,
danskkundskaber og uddannelsesmæssige ressourcer«
(»Etniske minoritetskvinder og skilsmisse - med fokus
på muslimske praksisser«, VIVE, udgivet den 14. januar
2020).
Det kan tillige være livsfarligt at
forlade en voldelig partner. Faktisk peger international forskning
på, at partnerbrud er en af de største risikofaktorer
for drab (»Det farligste tidspunkt er, når hun bryder
med volden«, danner.dk).
Derfor kan det tage lang tid at finde modet
til og muligheden for at forlade forholdet, og det kan
nærmest betyde, at man ikke ophører det på grund
af, men faktisk på trods af volden. Det betyder, at det i
sådanne tilfælde er vanskeligt at bevise, at man
forlader partneren på grund af volden, som man ellers har
levet med indtil da. Derfor bør det ikke være et krav,
at man skal godtgøre, at man har forladt en voldelig partner
på grund af volden, såfremt man i øvrigt kan
dokumentere, at man er eller har været udsat for vold i
relationen.
Ændringsforslag til gældende
lovgivning
Det foreslås, at der fremsættes
lovforslag, der gør det muligt for familiesammenførte
voldsudsatte at påberåbe sig udlændingelovens
§ 19, stk. 7, i afgørelser om inddragelse af deres
opholdstilladelse efter et samlivsbrud, også i
tilfælde, hvor det ikke kan dokumenteres, at samlivsbruddet
skyldes vold, såfremt man i øvrigt kan dokumentere
volden.
Skriftlig fremsættelse
Rosa Lund
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ændre dokumentationskravet for anvendelse af
udlændingelovens § 19, stk. 7.
(Beslutningsforslag nr. B 39)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.