Fremsat den 7. november 2023 af Pia Kjærsgaard (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.

Bemærkninger til forslaget

Danmark - og hele den vestlige verden - er bygget på den erkendelse, at religiøse forskrifter aldrig har verdslig magt. Dette sekulære princip har skabt nogle af verdenshistoriens mest succesfulde samfund. Aldrig har så mange mennesker nydt en tilværelse med udbredt frihed, lighed, velstand og demokrati. Men det er ikke kommet ved en tilfældighed. Tværtimod viser udviklingen i andre lande, hvordan andre kulturer skaber radikalt anderledes værdier - og følgelig radikalt anderledes samfund.

I den muslimske verden råder ufriheden, despotiet, ulighed og fattigdommen, hvilket i det væsentligste finder sin årsag i den islamiske kultur og tro, som aldrig har formået en adskillelse af religion og politik. I islam betragtes de »hellige skrifter« således som en verdslig magt, hvor enhver krænkelse skal sanktioneres. Aktuelt oplever Danmark dette ved ønsket om at forbyde koranafbrændinger.

Forslagsstillerne er ikke tilhængere af at afbrænde hverken Koranen eller andre bøger. Men Vestens kulturelle succes bygger på, at selv provokationer, der i sin samtid forekommer voldsomme og urostiftende, skal beskyttes. Uden Martin Luther, Jan Hus, Giordano Bruno, Leonardo da Vinci og andre af renæssancens og reformationens frihedstænkere ville den vestlige verden i dag være lige så forstenet som den muslimske.

En ophævelse af regler og beslutninger, der under hensyn til islamisk ret skaber særregler for muslimer i Danmark, handler således om at holde fast i en af den danske og vestlige verdens mest grundlæggende værdier.

Med vedtagelsen af nærværende forslag vil eksempler, som nedenstående ikke udtømmende liste fremover være uden gyldighed:

- Særlige svømmetider for kvinder i kommunale svømmehaller.

- Afskaffelse af svinekød i daginstitutioner og skoler.

- Erstatning af konventionelt slagtet kød med halalslagtet kød i offentlige institutioner.

- Etablering af separate muslimske bederum på danske sygehuse og andre offentlige institutioner.

- Etablering af separate badefaciliteter for muslimer på skoler eller anvendelse af lærernes omklædningsrum som badefacilitet for muslimske børn.

- Accept af burka og andre heldækkende beklædningsgenstande på skoler og uddannelsesinstitutioner på trods af det gældende forbud mod at bære sådan beklædning i det offentlige rum.

- Accept af fravær i forbindelse med eidfester for muslimske elever på danske folkeskoler.

- At der tages hensyn til islamiske retstilstande i danske retssale - særlig i familieretlige sager.

- Accept af, at muslimske lærere i den danske folkeskole kan bære muslimsk hovedtørklæde.

Såfremt Danmarks internationale forpligtigelser forhindrer ophævelse af disse særhensyn, pålægges regeringen at tilvejebringe udtrædelsen af alle konventioner, traktater og aftaler, der begrænser Danmarks ret til selvbestemmelse.

Dansk Folkeparti er varm tilhænger af religionsfriheden. Hvad muslimer eller andre tror på og praktiserer, angår kun dem. Men islam har som lovreligion ingen adkomst i det offentlige danske samfund. Forslagsstillerne minder i den forbindelse om Ytringsfrihedskommissionens betænkning fra 2020, hvor man fandt, at 76 pct. af indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet, Libanon, Pakistan og Somalia mente, at det bør være ulovligt at kritisere islam i Danmark (»Betænkning om ytringsfrihedens rammer og vilkår i Danmark«, betænkning 1573/2020, Justitsministeriet, Ytringsfrihedskommissionen, 2020).

Ydermere mindes der om Udlændinge- og Integrationsministeriets »Medborgerskabsundersøgelse« fra 2021, som viste stor opbakning fra muslimer til andre særkrav som eksempelvis retten til at kunne bede i arbejdstiden. 56 pct. af kvinderne med baggrund i MENAPT-landene, opvokset i Danmark, mente således, at det skal

være en ret at kunne bede i arbejdstiden, hvis man er ansat i det offentlige, mens hele 79 pct. af samme gruppe mente, at der skal tages religiøse særhensyn i forbindelse med madlavning på plejehjem, i daginstitutioner og skolekantiner. 41 pct. mente, at man skal kunne afvise et job, man får anvist, på grund af sin religion - og at denne afvisning ikke skal have økonomisk konsekvens i form af fradrag i offentlige ydelser.

Der er således brug for helt grundlæggende at slå fast, at islamiske regler ikke har gyldighed i Danmark. Ethvert knæfald i modsat retning er en opgivelse af dansk og vestlig kultur til fordel for en kultur, som overalt i Mellemøsten har skabt samfund med væsentlig ringere levestandard end de fleste andre steder i verden.

Ingen demokratisk regering vil nogensinde kunne tæmme kravet fra den islamiske verden om indrømmelser, hvilket understreges af den modtagelse, som det seneste knæfald fra den danske regering har fået (»Regeringens forslag er ikke nok - demo-arrangør ønsker totalforbud mod koranafbrændinger«, nyheder.tv2.dk, den 31. juli 2023). Danmark står med andre ord i en situation ikke ulig den, briterne befandt sig i i 1938, hvor Churchill sagde de berømte ord til Chamberlain:

»De havde valget mellem krigen eller vanæren. De valgte vanæren og vil få krigen.«

Dansk Folkeparti tror ikke på, at man får fred ved at forhandle med totalitære og fascistiske regimer.

På den baggrund forslås det, at Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, der med øjeblikkelig virkning ophæver enhver regel eller beslutning, der direkte eller indirekte giver islamiske love og regler forrang i det danske samfund.

Skriftlig fremsættelse

Pia Kjærsgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve alle regler begrundet i særhensyn til islam.

(Beslutningsforslag nr. B 35)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.