Fremsat den 7. november 2023 af Sandra Elisabeth Skalvig (LA),
Henrik Dahl (LA),
Sólbjørg Jakobsen (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om bedre vilkår for private
universiteter
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte et lovforslag, der skal understøtte bedre
vilkår for private universiteter. Lovforslaget skal
understøtte, 1) at private universiteter kan opnå
akkreditering af sine uddannelser, 2) at private universiteter
må opkræve betaling, som de selv fastsætter, 3)
at private universiteter gives selvbestemmelse i forhold til
optagelses- og procedurekrav, 4) at studerende på private
universiteter berettiges til at modtage uddannelsesstøtte,
5) at dimittender fra private universiteter kan erhverve sig en
dansk titel på deres fuldførte uddannelse, og 6) at
private universiteter kan modtage bevillinger fra
forskningsrådssystemet. Regeringen pålægges
desuden at undersøge mulighederne for at fremsætte en
særskilt lov om private universiteter, ligesom det er
tilfældet på skoleområdet, hvor der findes en
særskilt lov om friskoler og private grundskoler.
Bemærkninger til forslaget
Formålet med beslutningsforslaget er at
indføre en række tiltag for at skabe bedre
vilkår for private universiteter i Danmark.
Private universiteter er ikke et udbredt
fænomen i Danmark, selv om flere af de nuværende
offentlige universiteter tidligere har været private.
Eksempelvis blev Aarhus Universitet etableret i 1928 som et privat
universitet af Universitets-Samvirket, Aarhus, der bestod af en
bred kreds af borgere fra byens erhvervsliv, organisationer,
institutioner og Aarhus Kommune. Ligeledes blev
Handelshøjskolen i København (Copenhagen Business
School) etableret som en privat institution og på privat
initiativ i 1917. I dag findes der kun få private udbydere af
videregående uddannelser i Danmark, herunder f.eks. AVT
Business School og Henley Business School. Af notatet
»Idéoplæg om private universiteter« fra
januar 2020, udarbejdet af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling, fremgår det, at disse udbydere er af
begrænset størrelse og ikke er omfattet af
universitetslovens bestemmelser, jf. Udvalget for Videnskab og
Teknologi, alm. del - bilag 86, folketingsåret 2009-10.
Det bemærkes i denne sammenhæng,
at virksomheden LEGO i 2010 havde planer om at etablere et privat
universitet i Billund. LEGOs universitet skulle tiltrække
udenlandske topforskere og beskæftige sig med al forskning og
uddannelse vedrørende børn. LEGO ville gøre
Billund til »Børnenes hovedstad« (»Lego
har planer om privat universitet«, Altinget.dk, den 13.
januar 2010). Desværre blev LEGOs universitet aldrig en
realitet. Endelig har der været drøftelser om at
oprette et privat universitet på Bornholm (»Planer om privat universitet på
Bornholm«, Bornholm.nu, den 8. april 2016).
Ifølge dansk lovgivning er det i dag
muligt at oprette et privat universitet i Danmark, men det er
desværre ikke muligt for private universiteter at opnå
offentlig anerkendelse af udbudte uddannelser og akkreditering af
Akkrediteringsrådet, jf. »Idéoplæg om
private universiteter« som omtalt ovenfor.
Forslagsstillerne mener, at private
universiteter skal anerkendes på lige fod med offentlige
universiteter, og at uddannelser fra private universiteter
bør kunne akkrediteres på samme vilkår som
uddannelser fra offentlige universiteter.
Derudover
foreslås følgende ændringer foretaget:
- Private
universiteter skal kunne opkræve betaling, som de selv
fastsætter.
- Private
universiteter skal selv kunne bestemme deres optagelses- og
procedurekrav.
- Studerende
på uddannelser på private universiteter skal være
berettiget til at modtage uddannelsesstøtte.
- Dimittender fra
private universiteter skal kunne erhverve sig en dansk titel
på deres fuldførte uddannelse.
- Private
universiteter skal på lige fod med offentlige universiteter
kunne modtage bevillinger fra forskningsrådssystemet baseret
på en forskningsfaglig vurdering.
Det er ikke første gang, at man fra
politisk side forsøger at forbedre vilkårene for
private universiteter i Danmark. Under VK-regeringen luftede
daværende videnskabsminister Helge Sander (V) ideen om bedre
vilkår for private universiteter under et samråd i
Udvalget for Videnskab og Teknologi den 21. januar 2010, jf.
Udvalget for Videnskab og Teknologi, alm. del - bilag 98,
folketingsåret 2009-10. Desværre ville den
efterfølgende minister for videnskab, teknologi og
udvikling, Charlotte Sahl Madsen (K), ikke arbejde videre med
ideen, jf. svar på spørgsmål S 1397,
folketingsåret 2009-10. I 2016 skrev den tidligere
VLAK-regering i sit regeringsgrundlag, at regeringen var åben
over for private universiteter (»Regeringsgrundlag:
Marienborgaftalen 2016: For et friere, rigere og mere trygt
Danmark«, Regeringen, november 2016).
Der er ifølge forslagsstillerne mange
fordele ved at skabe bedre vilkår for private universiteter.
Ifølge det tidligere Ministerium for Videnskab, Teknologi og
Udvikling kan introduktionen af private aktører i det danske
universitetslandskab ses som et element i udviklingen af
universitetssektorens internationale konkurrenceevne og
samfundsmæssige relevans, jf. »Idéoplæg om
private universiteter« som omtalt ovenfor. Derudover vil
private universiteter i højere grad kunne specialisere sig.
Det kunne f.eks. være, at en stor medicinalvirksomhed
opretter et universitet, der vil specialisere sig i udviklingen af
medicinalprodukter.
Derudover forventer forslagsstillerne, at
private universiteter i højere grad end offentlige
universiteter vil kunne bedrive fri forskning, da forskningen
bedrives uden politisk indblanding. Kritikere vil bestride dette
synspunkt og påpege, at private universiteter vil have
sværere ved at bedrive kritisk forskning end offentlige
universiteter, da et privat universitets investorer potentielt kan
have en særlig interesse i, hvilken retning forskningen skal
være rettet mod. Hertil bemærker forslagsstillerne, at
virksomheder allerede i dag bidrager til forskningen på
offentlige universiteter, hvilket tydeliggør, at der ikke
vil være særlige interessekonflikter mellem forskning
og virksomheder på private universiteter sammenlignet med
offentlige universiteter.
En anden problematik, som kritikere kan rejse,
dækker over den gængse antagelse om, at private
universiteter er forbeholdt velstillede studerende. Hertil
bemærker forslagsstillerne, at der i dag findes mange
muligheder for tildeling af legater, som studerende har mulighed
for at søge, hvis de mangler finansiering til uddannelse.
Hvis en studerende ikke modtager et legat til et privat
universitet, har vedkommende på samme måde som i dag
mulighed for at blive optaget på et offentligt
universitet.
Endelig mener forslagsstillerne, at private
velgørende fonde skal drive de private universiteter.
Private universiteter skal ikke drives af offentlige midler.
Forslaget forventes at medføre få
merudgifter til behandling af akkrediteringer m.v., som kan rummes
inden for de nuværende bevillingsmæssige rammer.
Skriftlig fremsættelse
Sandra Elisabeth
Skalvig (LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om bedre
vilkår for private universiteter.
(Beslutningsforslag nr. B 34)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.