Fremsat den 7. november 2023 af Mikkel Bjørn (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-24 at lade Danmark udtræde af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret, da konventionens bestemmelser ikke muliggør, at kriminelle mennesker, herunder voldtægtsforbrydere og seriekriminelle, kan fratages dansk statsborgerskab som konsekvens af deres alvorlige kriminalitet.

Bemærkninger til forslaget

Danmark tiltrådte Europarådets statsborgerretskonvention i 2002, jf. bekendtgørelse nr. 17 af europæisk konvention af 6. november 1997 om statsborgerret fra den 12. juni 2003.

Statsborgerretskonventionen bygger på grundlæggende principper om, at enhver stat fastsætter sin egen lovgivning om, hvem dens statsborgere, der skal anerkendes af andre stater, er, for så vidt den er i overensstemmelse med gældende internationale konventioner, de almindelige folkeretlige regler og almindeligt anerkendte retsprincipper vedrørende statsborgerret, jf. konventionens artikel 3.

Statsborgerretskonventionen fastsætter udtømmende betingelserne for en stats muligheder for at fratage en borger statsborgerskabet.

I konventionens artikel 7, stk. 1, om fortabelse af statsborgerskab fremgår det: »Enhver kontraherende stats nationale lovgivning må ikke indeholde bestemmelser om fortabelse af statsborgerret ex lege eller på foranledning af den kontraherende stat, bortset fra følgende tilfælde:

a) frivillig erhvervelse af fremmed statsborgerret,

b) erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat gennem bedragerisk handlemåde, urigtige oplysninger eller fortielse af relevante forhold fra ansøgerens side,

c) frivillig fremmed militærtjeneste,

d) handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale interesser,

e) et manglende reelt tilknytningsforhold mellem den kontraherende stat og en statsborger med fast bopæl i udlandet,

f) hvor det fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationale lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets ex lege erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er opfyldt,

g) adoption af et barn, hvis barnet erhverver eller er i besiddelse af den ene eller begge adoptivforældrenes fremmede statsborgerret.«

Dette indebærer, at kriminelle mennesker ikke kan fratages deres statsborgerskab som konsekvens af deres alvorlige kriminalitet, medmindre der er tale om en handlemåde, som er til alvorlig skade for statens vitale interesser, hvilket i praksis er begrænset til forbrydelser som landsforræderi, terror eller organiseret bandekriminalitet.

Konsekvensen heraf er, at selv voldtægtsforbrydere og grove seriekriminelle, herunder voldsmænd, ikke kan fratages deres danske statsborgerskab. Dette finder forslagsstillerne uacceptabelt, da der er behov for at kunne fratage personer statsborgerskabet i de tilfælde, hvor en person har begået en alvorlig kriminel handling til fare for borgere og den almindelige retsfølelse. Har man begået kriminalitet af en vis art, må man samtidig acceptere, at man mister visse rettigheder, herunder ens statsborgerskab.

Samtidig er det også vigtigt at tage i betragtning, at flere lande, som vi normalt sammenligner os med, ikke har underskrevet eller fuldt ratificeret konventionen, herunder bl.a. Belgien, Frankrig og Storbritannien. Disse lande opretholder stadig en stærk retsstat med beskyttelse af individuelle rettigheder uden at have ratificeret konventionen.

Folketinget har en moralsk og etisk forpligtelse til at beskytte landets borgere mod alvorlig kriminalitet og sikre retfærdighed for ofrene. Desværre er vores nuværende lovgivning utilstrækkelig i forhold til at beskytte samfundet mod de mest grusomme forbrydelser, herunder personfarlig kriminalitet som voldtægt og anden seriekriminalitet. Vores manglende evne til at fratage kriminelle deres statsborgerskab som konsekvens af deres alvorlige kriminalitet underminerer ofrenes ret til retfærdighed og sender et signal om, at forbrydelser ikke vil blive mødt med passende konsekvenser.

Vi kan ikke længere acceptere en situation, hvor ofrene for disse frygtelige forbrydelser ikke kan få den retfærdighed, de fortjener.

Folketinget pålægger derfor regeringen at tage initiativ til Danmarks udtrædelse af statsborgerretskonventionen, så det bliver muligt at fratage kriminelle mennesker deres danske statsborgerskab som en naturlig konsekvens af deres alvorlige kriminalitet.

Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 31, at enhver kontraherende stat på ethvert tidspunkt kan opsige hele konventionen eller blot kapitel VII, »Værnepligt i tilfælde af dobbelt statsborgerret«, ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær.

Skriftlig fremsættelse

Mikkel Bjørn (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om, at Danmark udtræder af Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen).

(Beslutningsforslag nr. B 33)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.