Fremsat den 27. oktober 2023 af Alex Ahrendtsen (DF),
Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at pålægge regeringen at arbejde
for en frihandelsaftale mellem Færøerne og EU
Den nuværende handelsaftale stiller ikke
EU og Færøerne lige. Den stiller EU bedre end
Færøerne i handelsrelationen. Der er derfor behov for
at indgå en regulær frihandelsaftale mellem EU og
Færøerne, som kan sikre en mere stabil og forudsigelig
ramme omkring samhandelen mellem EU og Færøerne. Det
vil samtidig betyde, at toldbarrierer internt i det danske rige vil
kunne fjernes. Samtidig vil aftalen give Færøerne
bedre mulighed for at udvikle sin økonomi. Folketinget
pålægger derfor regeringen at arbejde for en
frihandelsaftale mellem EU og Færøerne.
Bemærkninger til forslaget
Færøerne er en del af det danske
rige. Historisk har Færøerne haft en speciel relation
til EU, idet Færøerne valgte ikke at blive medlem, da
Danmark tiltrådte det daværende EF i 1973. Siden da har
Færøerne haft en form for associeret status, der har
tilladt dem at handle med EU-landene på særlige
vilkår.
Den gældende handelsaftale mellem
Færøerne og EU, som stammer fra 1997, er imidlertid
begrænset og ubalanceret. Der er frihandel i varetrafikken
fra EU inklusive Danmark til Færøerne, mens
Færøerne modsat kan eksportere en betydelig del af
sine fisk toldfrit til EU, men har most favoured nations-toldsatser
(MFN-toldsatser) på forædlede fiskevarer og andre
varer.
Det betyder eksempelvis, at selv om
Færøerne er en del af det danske rige, så bliver
mange færøske varer belagt med told, når de
bliver importeret til Danmark. Færøerne bliver
altså i handelsmæssig henseende behandlet som et
tredjeland af Danmark. Dette finder Dansk Folkeparti
grundlæggende forkert. Handel mellem de forskellige dele af
det danske rige burde være lige så frit som at handle
mellem Jylland og Sjælland.
Det er et stort ønske på
Færøerne - og har været det gennem flere
år for skiftende færøske regeringer - at der
bliver etableret en egentlig frihandelsaftale som erstatning for
handelsaftalen fra 1997. Færøske regeringer har peget
på, at det er afgørende vigtigt, at den danske
regering engagerer sig helhjertet i sagen, for at fremtidige
forhandlinger kan krones med held (se. f.eks. Rigsombudsmandens
orientering nr. 03/2023 af 23. februar 2023, FÆU alm. del -
bilag 18, folketingsåret 2022-23, 2. samling, »EU
positiv overfor en bedre handelsaftale med
Færøerne«, fonyhedsbureau.dk, den 10. oktober
2020 og § 20-spørgsmål US 3 om
Færøernes handel med EU og Rusland,
folketingsåret 2019-20).
Siden 2005 er Færøernes eksport
til EU (uden Danmark) reduceret fra at udgøre ca. 66,2 pct.
i 2005 til 53,7 pct. i 2022 af den samlede eksportvolume, og
eksporten til Danmark er i samme periode reduceret fra 14,4 pct.
til 13,3 pct (jf. »Export of goods«, Statistics Faroe
Islands, hagstova.fo).
På grund af vanskeligheder med at
afsætte forarbejdede varer på det europæiske
marked har Færøerne blandt andet tyet til Rusland som
afsætningsmarked. Færøerne har siden 1977 haft
en fiskeriaftale med Rusland. I perioden fra 2021 til 2022 er
andelen af Færøernes samlede eksport, der er
gået til Rusland, imidlertid reduceret fra 25 pct. til 8 pct.
(jf. Hagstova, Færøernes statistik).
Færøerne har frivilligt tiltrådt de
europæiske sanktioner mod Rusland efter den russiske invasion
af Ukraine, selv om landet - som tredjeland - ikke er forpligtet
hertil.
Over de senere år har EU forhandlet om
og indgået en række nye frihandelsaftaler, der
potentielt udfordrer færingerne. I 2016 indgik EU f.eks. den
såkaldte CETA-aftale med Canada, der giver mulighed for, at
Canada kan eksportere alle sine fiskevarer toldfrit til EU. Canada
og Færøerne er konkurrenter, når det handler om
produktion og eksport af fiskevarer - og EU har dermed valgt at
prioritere et nordamerikansk land frem for en del af det danske
rige. Det finder forslagsstillerne besynderligt.
Færøerne kan ikke med sin
størrelse og sin eksportvolumen udgøre nogen reel
trussel mod det europæiske marked for forarbejdet fisk.
Foruden fisk eksporterer Færøerne også i
begrænset omfang skind, uld og kød. Heller ikke
eksporten af disse produkter kan udgøre en risiko for det
indre marked.
Indgåelse af en reel frihandelsaftale
mellem EU på den ene side og Færøerne på
den anden vil medvirke til større symmetri i samhandelen
mellem de to områder. Den gældende handelsaftale er
præget af stor asymmetri og af at være forholdsvis
ensidigt til gavn for EU.
En regulær frihandelsaftale mellem EU og
Færøerne vil sikre en mere stabil og forudsigelig
ramme omkring samhandelen mellem EU og Færøerne. Den
vil også potentielt sikre, at toldbarrierer internt i det
danske rige vil kunne fjernes. Ligeledes vil aftalen give
Færøerne bedre mulighed for at udvikle sin
økonomi.
Forslagsstillerne mener f.eks., at
Færøerne vil få bedre mulighed for at
afsætte forarbejdede fiskeprodukter og industrivarer på
det europæiske marked. Erfaringen er desuden, at samhandelen
mellem EU og lande, som EU indgår frihandelsaftaler med,
stiger helt generelt. Forslagsstillerne mener derudover, at det er
vigtigt, at man kan handle frit uden toldbarrierer internt i riget.
Alle disse forhold vil være til gavn for
Færøernes udvikling.
Folketinget pålægger på den
baggrund regeringen at arbejde for indgåelse af en
frihandelsaftale mellem EU og Færøerne.
Skriftlig fremsættelse
Alex Ahrendtsen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
pålægge regeringen at arbejde for en frihandelsaftale
mellem Færøerne og EU.
(Beslutningsforslag nr. B 25)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.