Beretning afgivet af Erhvervsudvalget den
19. april 2024
1. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne
Et flertal i
udvalget (S, V og M) er enig i, at det er problematisk, hvis
erhvervsdrivende oplever, at det er svært at få adgang
til en bankkonto, for det er en forudsætning for at kunne
drive virksomhed og gennemføre og modtage betalinger i
Danmark.
Regeringen præsenterede i november
2023 et initiativ om at styrke adgangen til en basal betalingskonto
for erhvervsdrivende og foreninger. Regeringens initiativ vil give
erhvervsdrivende og foreninger mulighed for at indsætte
modtagne betalinger, lette administrationen og få adgang til
en nemkonto. Den basale betalingskonto skal tilbydes gratis eller
mod et rimeligt gebyr, og når banken modtager en anmodning om
at åbne en basal betalingskonto, skal banken hurtigst muligt
og inden for 10 dage behandle anmodningen, når den er fuldt
oplyst. Et pengeinstitut vil i særlige tilfælde kunne
afvise at oprette en basal betalingskonto. Det kan f.eks.
være, hvis pengeinstituttet har mistanke om hvidvask eller
terrorfinansiering. Der etableres endvidere en klagemulighed for
virksomhederne og foreningerne til at få efterprøvet
pengeinstitutternes eventuelle afslag på en ansøgning
om en basal betalingskonto.
Regeringen forventer at fremsætte
lovforslag om styrket adgang til en basal betalingskonto for
erhvervsdrivende og foreninger i efteråret 2024 med henblik
på ikrafttrædelse den 1. januar 2025.
Socialistisk
Folkeparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Det
Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti og Alternativet
Et mindretal i
udvalget (SF, LA, DD, KF, EL, RV, DF og ALT) i udvalget
bemærker, at problematikken om erhvervsdrivendes
erhvervskonto ikke er blevet løst på trods af
skiftende erhvervsministres løfter om, at denne betingede
rettighed skal sikres for både erhvervsdrivende og
foreninger.
I dag er det i de fleste tilfælde
nærmest umuligt at starte og drive en virksomhed uden at have
en erhvervskonto i et pengeinstitut. F.eks. kan pengeinstitutter
stille krav om, at ejere af enkeltmandsvirksomheder har en
erhvervskonto, ligesom det har været et krav for at få
udbetalt coronakompensation, at den erhvervsdrivende har en
erhvervskonto.
Derfor bør retten til en
erhvervskonto styrkes. Lov om offentlige betalinger m.v. indeholder
desuden et krav om, at alle virksomheder har en konto, der kan
anvendes som nemkonto. Pengeinstitutterne er dog ikke forpligtet
til at acceptere, at en ejer af en enkeltmandsvirksomhed anvender
sin private konto til erhvervsmæssige formål, herunder
som virksomhedens nemkonto. Hvis pengeinstituttet heller ikke vil
oprette en erhvervskonto til den erhvervsdrivende, har den
pågældende reelt ikke mulighed for at få en
nemkonto. Det kan bl.a. give udfordringer med betaling af moms. En
erhvervskonto kan derfor sidestilles med øvrig kritisk
infrastruktur som f.eks. ret til levering af post. På trods
af dette er der fortsat mange iværksættere, foreninger
og erhvervsdrivende, der oplever store udfordringer med at få
en basal erhvervskonto i et pengeinstitut.
En undersøgelse fra 2021 fra
erhvervsorganisationen SMV Danmark viste, at mere end hver tiende
erhvervsdrivende har haft problemer med at få en
erhvervskonto. Mindretallet i udvalget ser løsning af denne
problematik som et aktuelt og akut behov og opfordrer derfor
regeringen til at udarbejde lovgivning i indeværende
år. Mindretallet i udvalget bemærker desuden, at
lovgivning i forhold til en betinget ret til en erhvervskonto skal
gælde for både erhvervsdrivende og foreninger.
Endvidere bemærkes det, at når adgangen til en
erhvervskonto skal sikres ved lov, skal det naturligvis være
en betinget rettighed, der tager forbehold for risiko for bl.a.
terrorfinansiering og gældende hvidvaskregler. Endelig
bemærker mindretallet i udvalget, at mulighederne for
oprettelse af en erhvervskonto skal være proportionelle i
forhold til pengeinstitutternes størrelse og
forretningsomfang.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
beretningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med politiske bemærkninger i
beretningen.
2. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24.
oktober 2023 og var til 1. behandling den 18. januar 2024.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Erhvervsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 5 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag
på beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
2 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
P.u.v.
Louise Elholm
formand