Betænkning og indstilling afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 29. maj 2024

Betænkning og indstilling

om

ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændring af visse bestemmelser om tidsmæssige rammer for folketingsarbejdet m.v.)

1. Baggrund

Folketingets formand tog i folketingsåret 2022-23, 2. samling, initiativ til en fornyet drøftelse om en række spørgsmål om folketingsmedlemmernes arbejdsvilkår, herunder bl.a. Folketingets udvalgsstruktur og de udfordringer, som mange medlemmer oplever med sammenfaldende forpligtelser og utilstrækkelig tid til forberedelse i deres daglige arbejde.

Efter formandens anmodning udarbejdede Folketingets Administration et internt debatoplæg om disse problemstillinger, som Udvalget for Forretningsordenen drøftede fra begyndelsen af folketingsåret 2023-24. På sit møde den 22. november 2023 besluttede Udvalget for Forretningsordenen at nedsætte et underudvalg med repræsentation fra alle folketingsgrupper til at arbejde videre med emnerne i debatoplægget.

Underudvalget har i sit arbejde indtil nu særlig fokuseret på Folketingets udvalgsstruktur og på mulige tilpasninger af de tidsmæssige rammer for behandlingen af lovforslag. Denne betænkning og indstilling, hvortil underudvalget har udarbejdet udkast, er det foreløbige produkt af dette arbejde og fremsættes nu efter underudvalgets indstilling, med henblik på at de regelændringer, der er indeholdt deri, kan træde i kraft fra begyndelsen af folketingsåret 2024-25.

Underudvalget forventer at fortsætte sit arbejde i det kommende folketingsår med overvejelser om eventuelle andre tiltag, der kan bidrage til at sikre bedre tid og større forudsigelighed i folketingsmedlemmernes arbejde eller på anden måde forbedre vilkårene for Folketingets virksomhed, herunder bl.a. tiltag, der kan forenkle Folketingets arbejdsformer med hensyn til afstemninger. Underudvalget vil også fortsætte sine overvejelser om udvalgsstrukturen. Endvidere forventer underudvalget bl.a. at tage spørgsmål om tilrettelæggelsen af forhandlinger mellem Folketingets partier og regeringen og om indhold i udvalgsarbejdet op til ny overvejelse, bl.a. på baggrund af erfaringerne efter afgivelsen af Udvalget for Forretningsordenens beretning af 1. december 2021 om kodekser for den gode forhandling mellem Folketingets partier og regeringen og for det gode møde i Folketinget og beretning af 11. maj 2022 om indhold i arbejdet i Folketingets udvalg og udvalgsformændenes rolle.

2. Underudvalgets overvejelser og de foreslåede ændringer

Mere tid til forberedelse af 1. behandling af lovforslag

Underudvalget anser det overordnet for meget væsentligt, at rammerne for folketingsarbejdet bidrager til at sikre tilstrækkelig tid til en grundig folketingsbehandling af lovforslag. Ikke mindst finder underudvalget det afgørende, at medlemmerne har den fornødne tid til at forberede sig på lovforslags 1. behandling i Folketingssalen.

Underudvalget bemærker i den forbindelse, at partiernes ordføreres arbejde med at forberede sig til en 1. behandling omfatter væsentligt mere end blot at læse lovforslaget med tilhørende bemærkninger. Til det samlede materiale hører også navnlig høringssvar, som kan være omfattende og forskelligartede, og kommenterede høringsoversigter fra regeringen. Ofte afføder høringssvar endvidere et ønske om uddybning af synspunkter fra de hørte organisationer m.v., hvilket kan være vanskeligt at indhente, hvis der kun er begrænset tid til rådighed til forberedelsen samlet set. Ydermere har partiernes ordførere ofte behov for at rådføre sig med deres folketingsgrupper på et eller flere gruppemøder, hvilket ligeledes kan være vanskeligt i tilfælde, hvor der kun går ganske kort tid fra fremsættelsen af et lovforslag til 1. behandling. De nævnte forhold udgør naturligvis ikke mindst en udfordring for ordførere for partier, som står uden for aftalekredse m.v. på de relevante områder og derfor ikke på samme måde som aftalepartiernes ordførere har været inddraget i forberedelsen af lovforslagene før fremsættelsen.

Underudvalget foreslår på den baggrund at ændre den nuværende regel i forretningsordenen, hvorefter der skal gå mindst 2 dage og bør gå mindst 5 dage fra fremsættelse af et lovforslag til 1. behandling, så der fremover skal gå mindst 7 dage. Underudvalget har samlet set vurderet, at en regel om mindst 7 dage fra fremsættelse til 1. behandling imødekommer hensynene til på den ene side medlemmernes behov for tid til forberedelse og på den anden side behovet for fleksibilitet i tilrettelæggelsen af behandlingen af lovforslag.

Der har i underudvalget været et udbredt ønske om, at der som hovedregel bør gå mindst 14 dage fra fremsættelse til 1. behandling. Underudvalget bemærker i den forbindelse, at der med de foreslåede 7 dage fra fremsættelse til 1. behandling fortsat vil være tale om minimumsregler, og at lovforslag sjældent behandles præcis efter mindstetiderne i forretningsordenen. Underudvalget opfordrer på den baggrund Folketingets Administration til fremover at arbejde for, at der går mindst 14 dage fra fremsættelse til 1. behandling, hvor dette praktisk er muligt og hensigtsmæssigt. Underudvalget bemærker, at der vil være perioder, hvor dette i almindelighed vil være mindre hensigtsmæssigt. Eksempelvis vil det ikke være formålstjenligt i begyndelsen af et folketingsår at lade der gå 14 dage, før nogen lovforslag kan sættes til 1. behandling.

Længere minimumstid til den samlede behandling af lovforslag

For at modvirke, at den længere tid til forberedelse af 1. behandling fører til kortere tid til udvalgsbehandling inden for den samme samlede tidsramme - og for generelt at anspore til, at lovforslag fremsættes i god tid inden den tiltænkte ikrafttræden - finder underudvalget, at den samlede tid, der efter forretningsordenen mindst skal gå til den samlede folketingsbehandling af et lovforslag, bør forlænges fra de nuværende 30 dage til 40 dage.

Den samlede behandlingstid til lovforslag ligger i praksis normalt væsentligt over mindstetiden, og det er underudvalgets forventning, at det også fremover vil være tilfældet.

Mulighed for fravigelse af de nye mindstetidsregler

Underudvalget er opmærksom på, at der kan forekomme tilfælde, hvor det er ønskeligt at kunne sætte et lovforslag til 1. behandling tidligere end 7 dage efter fremsættelsen eller at kunne gennemføre den samlede folketingsbehandling fra fremsættelse til vedtagelse ved 3. behandling hurtigere end på 40 dage. Det er underudvalgets vurdering, at dette også bør være muligt uden det kvalificerede flertal på tre fjerdedele af de stemmende medlemmer, som kræves til en dispensation fra forretningsordenen, jf. forretningsordenens § 42. Derfor finder underudvalget, at Folketinget med almindeligt flertal bør kunne beslutte at fravige de nye 7-dages- og 40-dagesregler, så længe de hidtidige 2-dages- og 30-dagesregler overholdes. Skal et lovforslag sættes til 1. behandling hurtigere end 2 dage efter fremsættelsen eller vedtages hurtigere end 30 dage efter fremsættelsen, bør dette fortsat kræve dispensation og dermed tre fjerdedeles flertal.

Underudvalget har drøftet, i hvilket omfang de nye 7- og 40-dagesregler må forventes at føre til et behov for flere fravigelser af reglerne i forhold til, hvad der hidtil har været behov for af dispensationer.

Underudvalget anerkender, at det må forventes, at det særlig vil være aktuelt at give samtykke til fravigelse af den nye 40-dagesregel i forbindelse med lovgivning i tilknytning til finanslovsaftaler, hvor der kan være kort tid til rådighed fra indgåelse af aftalen, indtil lovgivningen skal træde i kraft, og op til jul og den mødefri sommerperiode, og det forudsættes på den baggrund, at samtykke i almindelighed gives.

Frister for svar på spørgsmål

Underudvalget er opmærksom på, at oplevelsen af utilstrækkelig tid til at sikre god kvalitet i de politiske processer ikke nødvendigvis kun gør sig gældende for folketingsmedlemmer, og det er underudvalgets opfattelse, at Folketinget også bør tage et medansvar for, at regeringens embedsmænd ikke udsættes for et større pres, end rimeligt er. Underudvalget har på den baggrund gjort sig visse overvejelser om fristerne for besvarelse af spørgsmål fra Folketingets medlemmer og udvalg.

Underudvalget understreger, at muligheden for at stille og få besvaret spørgsmål udgør et af de vigtigste værktøjer i Folketingets kontrol med regeringen, og at der er et væsentligt hensyn at tage til muligheden for at stille spørgsmål og få svar med en vis hurtighed. Underudvalget har dog vurderet, at man med nogle enkle lempelser kan bidrage til en vis forbedring af forholdene for embedsmændene i centraladministrationen til gengæld for en mindre påvirkning af aktualiteten i den parlamentariske kontrol.

Konkret foreslår underudvalget, at man ændrer fristen for indlevering af mundtlige spørgsmål til besvarelse i Folketingets spørgetid (§ 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse), så de fremover skal indleveres senest kl. 12 den fjerde hverdag (lørdag ikke medregnet) inden den spørgetid, hvor de ønskes besvaret, i stedet for den tredje hverdag inden. Det vil sige, at fristen i en normal uge vil være torsdag kl. 12 med henblik på besvarelse i spørgetiden onsdag i ugen efter.

Endvidere foreslår underudvalget, at reglerne for beregning af frister for besvarelse af udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse ændres, så nogle uger svarende omtrent til de typiske ferieperioder i julen, påsken og juli måned ikke medregnes. Underudvalget bemærker i den forbindelse, at der i forvejen erfaringsmæssigt modtages en del foreløbige besvarelser af udvalgsspørgsmål i ferieperioder, hvilket taler for, at den nævnte ændring næppe i praksis vil udgøre nogen væsentlig forringelse set fra folketingsmedlemmernes side.

Som nævnt er spørgsmål til ministrene til skriftlig besvarelse et helt centralt redskab i det parlamentariske arbejde, og underudvalget opfordrer til, at Udvalget for Forretningsordenen og Præsidiet fortsat følger udviklingen i andelen af rettidigt besvarede udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse. Det er underudvalgets forventning, at ovenstående ændring, hvor visse ferieperioder fraregnes svarfristerne, vil føre til en reel forbedring af statistikkerne over rettidige besvarelser.

Mulighed for yderligere afstemningsdage og fremsættelse og 1. behandling af visse lovforslag i august og september

Underudvalget har drøftet, hvorvidt der med fordel kan planlægges enkelte dage med møder i Folketinget i slutningen af juni måned med henblik på 2. og 3. behandling af lovforslag og 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag. Formålet hermed skal være at modvirke, at forslag, der kommer til 1. behandling sent i folketingsåret, kun når at få en forholdsvis kort udvalgsbehandling.

Underudvalget ser positivt på denne mulighed, men finder, at det bør afhænge af situationen i det enkelte år, hvorvidt der bør planlægges sådanne mødedage efter den almindelige mødeperiodes afslutning omtrent til grundlovsdag. Underudvalget opfordrer til, at formanden eventuelt tager spørgsmålet op til drøftelse med Udvalget for Forretningsordenen i de år, hvor der tegner til at komme et stort antal forslag til 1. behandling sent. Underudvalget understreger, at sådanne sene mødedage alene bør benyttes til 2. og 3. behandling af forslag og ikke til behandling af f.eks. nye beslutningsforslag eller forespørgsler.

Underudvalget har ydermere overvejet, om man med fordel kan tilrettelægge lovgivningsarbejdet sådan, at visse lovforslag fremsættes og sættes til 1. behandling i den mødefri sommerperiode og derefter genfremsættes i det nye folketingsår. Formålet med en sådan behandling, som ligner den almindelige proces for behandlingen af regeringens finanslovsforslag, skal særlig være, at udvalgsarbejdet kan komme i gang tidligt, hvilket især kan være ønskeligt for erhvervsrettet lovgivning, der skal træde i kraft en 1. januar og ønskes vedtaget senest 4 uger inden ikrafttræden, jf. regeringens principper herom.

Underudvalget ser ligeledes positivt på denne mulighed, men finder, at også brugen af denne fremgangsmåde bør bero på eventuelle konkrete behov. Underudvalget bemærker, at regeringen er nærmest til at vurdere, om konkrete lovforslag kan være hensigtsmæssige at fremsætte og sætte til 1. behandling i august eller september med henblik på genfremsættelse i det følgende folketingsår, og opfordrer regeringen til at være opmærksom på muligheden.

Evaluering og opfølgning

Underudvalget har i sit arbejde lagt vægt på at afprøve mulige forbedringer af det parlamentariske arbejde hurtigst muligt, og underudvalget anser det derfor for afgørende at vurdere de nye initiativers effekt fremover. Underudvalget opfordrer Udvalget for Forretningsordenen til at tage initiativ til en evaluering, når der foreligger et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag, som udgangspunkt gerne i begyndelsen af 2025, og herunder vurdere udviklingen i samlet behandlingstid for lovforslag og for tiden fra fremsættelse af lovforslag indtil 1. behandling.

3. Udvalget for Forretningsordenens behandling af sagen

Underudvalget har som nævnt indledningsvis udarbejdet udkast til denne betænkning og indstilling til Udvalget for Forretningsorden og indstillet, at Udvalget for Forretningsordenen afgiver betænkningen og indstillingen til Folketinget.

Udvalget for Forretningsordenen har behandlet sagen i 1 møde og kan tilslutte sig underudvalgets indstilling og synspunkter.

Indstilling

Herefter indstiller udvalget de i nedenstående forslag til folketingsbeslutning indeholdte ændringer af forretningsordenen til vedtagelse.

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af forretningsorden for Folketinget

(Ændring af visse bestemmelser om tidsmæssige rammer for folketingsarbejdet m.v.)

§ 1

I forretningsorden for Folketinget, som vedtaget den 17. december 1953 og ændret senest den 22. december 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 6, indsættes som 6. pkt.:

»Ved beregningen af frister efter 4. og 5. pkt. fraregnes de kalenderuger, hvor juledag, nytårsdag og påskedag falder, og 4 kalenderuger fra og med den første mandag i juli.«

2. I § 8 a, stk. 4, ændres »§ 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 5«.

3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »2 dage efter og bør ikke finde sted før 5 dage efter,« til: », 7 dage efter«.

4. I § 11, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tinget kan dog på forslag af formanden uden forhandling give samtykke til, at 1. behandling finder sted, før 7 dage, men ikke før 2 dage efter at lovforslaget er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider.«

5. § 13, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»3. behandling må ikke finde sted før 40 dage efter fremsættelsen, og før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet, jf. i øvrigt § 8 a, stk. 2 og 3. Tinget kan dog på forslag af formanden uden forhandling give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen.

Stk. 2. 2/5 af Folketingets medlemmer kan over for formanden begære, at 3. behandling tidligst finder sted 12 søgnedage efter forslagets vedtagelse ved 2. behandling. Begæringen skal være skriftlig og underskrevet af de deltagende medlemmer. Udsættelse kan dog ikke finde sted, for så vidt angår forslag til finanslove, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove, statslånslove, love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation, love om indirekte skatter samt i påtrængende tilfælde forslag til love, hvis ikrafttræden ikke kan udsættes af hensyn til lovens formål (grl. § 41).«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

6. I § 17, stk. 1, 4. pkt., ændres »Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen,« til: »§ 13, stk. 1,«.

7. I § 17, stk. 1, 7. pkt., ændres »§ 13, stk. 1,« til: »§ 13, stk. 2«.

8. I § 20, stk. 5, 1. pkt., ændres »tredje hverdag« til: »fjerde hverdag«.

9. I § 33, stk. 2, ændres »§ 13, stk. 4« til: »§ 13, stk. 5«.

§ 2

Folketingsbeslutningen træder i kraft ved begyndelsen af folketingsåret 2024-25.

Bemærkninger til forslaget

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at visse typiske ferieperioder omkring jul og påske og i juli måned skal fraregnes ved beregningen af de almindelige 4-ugersfrister for, hvornår en minister bør have besvaret et udvalgsspørgsmål til skriftlig besvarelse foreløb‍igt eller endeligt eller have tilkendegivet og begrundet, at ministeren ikke ser sig i stand til at besvare spørgsmålet, jf. forretningsordenens § 8, stk. 6, 4. og 5. pkt.

Af hensyn til administration af reglerne og opgørelse af statistik for ministrenes svartider foreslås, at de perioder, der fraregnes, skal udgøre hele kalenderuger, dvs. uger fra og med mandag til og med søndag.

Konkret foreslås, at de kalenderuger, hvor juledag, nytårsdag og påskedag falder, fraregnes. Kalenderugen, hvor påskedag falder, udgør ugen fra mandag efter palmesøndag indtil påskedag, men omfatter ikke anden påskedag.

Endvidere foreslås, at 4 kalenderuger regnet fra den første mandag i juli fraregnes. Disse 4 uger vil naturligvis i nogle år også omfatte enkelte dage i august.

Som eksempel på anvendelsen af reglerne kan nævnes den situation, at der stilles et udvalgsspørgsmål onsdag den 25. juni 2025 med den almindelige svarfrist på 4 uger. De fire kalenderuger fra mandag den 7. juli 2025 til og med søndag den 3. august 2025 indgår ikke i fristberegningen. Når den periode, der skal fraregnes, begynder den 7. juli 2025, vil der være gået 11 dage af fristen. Når den periode, der skal fraregnes, ophører, tælles der videre fra 12 dage. Fristen udløber dermed onsdag den 20. august 2025.

Det bemærkes, at de foreslåede regler kun vil omfatte beregningen af de almindelige 4-ugersfrister, dvs. vedkommende ministers svarfrist, hvor der ikke specifikt er angivet en anden frist. Det vil fortsat være muligt at angive en anden frist end 4 uger, og beregningen af en sådan frist vil være upåvirket af de nye regler.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 13 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 3

Efter de nuværende regler i forretningsordenens § 11, stk. 1, nr. 1, må 1. behandling af et lovforslag tidligst finde sted, 2 dage efter og bør ikke finde sted før 5 dage efter at lovforslaget er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider, dvs. efter fremsættelsen.

Disse regler foreslås ændret, så »bør«-reglen udgår og det bestemmes, at 1. behandling tidligst må finde sted, 7 dage efter at lovforslaget er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider.

Den nye regel vil på samme måde som den nuværende finde tilsvarende anvendelse for beslutningsforslag, jf. forretningsordenens § 17, stk. 1.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede adgang til fravigelse med almindeligt flertal, jf. beslutningsforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Til nr. 4

Det foreslås bestemt, at Tinget på forslag af formanden uden forhandling kan give samtykke til, at 1. behandling finder sted, før 7 dage, men ikke før 2 dage efter at lovforslaget er offentliggjort på en af Folketingets hjemmesider.

Dette indebærer, at det fortsat vil være muligt at sætte et lovforslag til 1. behandling tidligere end 7 dage efter fremsættelsen, uden at det kræver dispensation fra forretningsordenen efter reglerne i forretningsordenens § 42 og dermed tre fjerdedeles flertal blandt de stemmende medlemmer. Beslutning herom vil kunne træffes med almindeligt flertal.

Først hvis der skal gå mindre end 2 dage - svarende til den nuværende mindstetid - fra fremsættelse til 1. behandling, vil det kræve dispensation efter reglerne i forretningsordenens § 42 og dermed tre fjerdedeles flertal.

Det forventes, at beslutningen om at give samtykke til 1. behandling tidligere end 7 dage efter fremsættelsen i langt de fleste praktiske tilfælde vil blive truffet efter reglerne i forretningsordenens § 35, stk. 1, 1. pkt., dvs. uden formel afstemning, hvis formanden har grundlag for at anse udfaldet for givet på forhånd. Dette svarer til den måde, der i praksis oftest træffes beslutning om dispensation fra forretningsordenen. I øvrigt vil de almindelige regler og praksis for afstemninger skulle følges, jf. forretningsordenens § 35.

Det foreslås bestemt, at beslutningen træffes efter forslag fra formanden og uden forhandling.

Reglerne vil finde tilsvarende anvendelse for beslutningsforslag, jf. forretningsordenens § 17, stk. 1.

Til nr. 5

Forretningsordenens nuværende § 13, stk. 1, indeholder bestemmelser om, at 3. behandling af et lovforslag ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, eller før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet. I tillæg hertil gælder der regler i forretningsordenens § 8 a, stk. 2 og 3, om bl.a. den tid, der skal gå fra offentliggørelse af en betænkning eller tillægsbetænkning eller tilføjelse hertil, inden 3. behandling må holdes. Endvidere indeholder § 13, stk. 1, bestemmelser om, at to femtedele af Folketinget medlemmer under visse nærmere omstændigheder kan kræve, at 3. behandling af et lovforslag tidligst kan finde sted 12 søgnedage efter 2. behandling, jf. grundlovens § 41.

Reglerne foreslås ændret, så den nuværende 30-dagesregel bliver en 40-dagesregel, og så der skabes en ny mulighed for fravigelse af denne 40-dagesregel med almindeligt flertal i Folketinget, så længe der fortsat går mindst 30 dage fra fremsættelse til 3. behandling. Af regeltekniske grunde foreslås det nuværende stk. 1 i samme forbindelse opdelt i to stykker.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at 3. behandling ikke må finde sted før 40 dage efter fremsættelsen, og før 2 dage efter at 2. behandling er afsluttet, jf. i øvrigt § 8 a, stk. 2 og 3. Dette svarer til det, der nu følger af første led i § 13, stk. 1, 1. pkt., blot med 40 dage som mindstetid i stedet for 30 dage.

I stk. 1, 2. pkt., foreslås, at Tinget dog på forslag af formanden uden forhandling skal kunne give samtykke til, at 3. behandling finder sted før 40 dage, men ikke før 30 dage efter fremsættelsen.

Dette indebærer, at det fortsat vil være muligt at sætte et lovforslag til 3. behandling tidligere end 40 dage efter fremsættelsen, uden at det kræver dispensation fra forretningsordenen efter reglerne i forretningsordenens § 42 og dermed tre fjerdedeles flertal blandt de stemmende medlemmer. Beslutning herom vil kunne træffes med almindeligt flertal.

Først hvis der skal gå mindre end 30 dage - svarende til den nuværende mindstetid - fra fremsættelse til 3. behandling, vil det kræve dispensation efter reglerne i forretningsordenens § 42 og dermed tre fjerdedeles flertal.

Det forventes, at beslutningen om at give samtykke til 3. behandling tidligere end 40 dage efter fremsættelsen i de fleste praktiske tilfælde vil blive truffet efter reglerne i forretningsordenens § 35, stk. 1, 1. pkt., dvs. uden formel afstemning, hvis formanden har grundlag for at anse udfaldet for givet på forhånd. I øvrigt vil de almindelige regler og praksis for afstemninger skulle følges, jf. forretningsordenens § 35.

Det foreslås bestemt, at beslutningen træffes efter forslag fra formanden og uden forhandling.

Reglerne vil ikke finde tilsvarende anvendelse for beslutningsforslag, jf. forretningsordenens § 17, stk. 1, jf. også beslutningsforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil nedenfor.

Det må forventes, at det særlig vil være aktuelt at give samtykke til fravigelse af den nye 40-dagesregel i forbindelse med lovgivning i tilknytning til finanslovsaftaler og op til jul og den mødefri sommerperiode, hvor der kan være kort tid til rådighed til lovgivningsprocessen, og det forudsættes, at samtykke i sådanne tilfælde i almindelighed gives.

Det foreslåede stk. 2 indeholder de bestemmelser, som nu fremgår af andet led af § 13, stk. 1, 1. pkt., og af 2. og 3. pkt. Disse regler vil som hidtil være en gengivelse af grundlovens § 41, stk. 3.

Til nr. 6

Forretningsordenens § 17, stk. 1, 3. og 4. pkt., indeholder visse regler om behandlingen af beslutningsforslag. Det følger af reglerne, at beslutningsforslag, der ikke fremkommer som indstillinger fra udvalg, fremsættes på samme måde som lovforslag og undergives 2 behandlinger efter tilsvarende regler, som gælder for lovforslags 1. og 3. behandling. Bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, finder dog ikke tilsvarende anvendelse for beslutningsforslags 2. behandling.

Henvisningen i 4. pkt. til bestemmelsen i § 13, stk. 1, 1. pkt., om, at 3. behandling ikke må finde sted før 30 dage efter fremsættelsen, foreslås ændret, så der blot henvises til § 13, stk. 1. Dette sker som konsekvens af ændringen ved beslutningsforslagets § 1, nr. 5, hvorefter § 13, stk. 1, kun vil indeholde den nye 40-dagesregel og reglen om fravigelse af 40-dagesreglen med almindeligt flertal. Disse regler vil som den hidtidige 30-dagesregel ikke skulle gælde for beslutningsforslag.

Til nr. 7

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 13 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 8

Forretningsordenens § 20, stk. 5, 1. pkt., fastsætter fristen for at stille spørgsmål fra enkelte medlemmer til ministre til mundtlig besvarelse i spørgetiden (§ 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse). Efter reglen kan sådanne spørgsmål opføres på listen over spørgsmål i Tingets førstkommende spørgetid, for så vidt de er modtaget af Lovsekretariatet senest kl. 12 den tredje hverdag forinden (lørdag ikke medregnet). Da spørgetiden normalt holdes om onsdagen i Folketingets mødeperioder, vil dette i praksis sige, at § 20-spørgsmål til mundtlig besvarelse normalt skal være modtaget af Lovs‍ekretariatet senest kl. 12 fredagen inden.

Det foreslås at fremrykke denne frist med 1 dag, så spørgsmålene normalt skal være modtaget af Lovsekretariatet kl. 12 torsdag inden spørgetiden.

Det vil som hidtil kunne forekomme, at fristen ligger en dag tidligere end normalt, f.eks. i forbindelse med pinsen, hvor mandagen er en helligdag og derfor ikke indgår i de 4 (hidtil 3) hverdage.

Til nr. 9

Der er tale om en konsekvensændring af en henvisning som følge af rykningen af stykkenumre i forretningsordenens § 13 ved beslutningsforslagets § 1, nr. 5.

Til § 2

Det foreslås, at folketingsbeslutningen træder i kraft ved begyndelsen af folketingsåret 2024-25.

Søren Gade (V) fmd. Leif Lahn Jensen (S) nfmd. Jeppe Søe (M) Karsten Hønge (SF) Karina Adsbøl (DD) Rasmus Horn Langhoff (S) Benny Engelbrecht (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Jens Joel (S) Lea Wermelin (S) Mogens Jensen (S) Lars Christian Lilleholt (V) Torsten Schack Pedersen (V) Henrik Frandsen (M) Peter Skaarup (DD) Betina Kastbjerg (DD) Ole Birk Olesen (LA) Mai Mercado (KF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Trine Pertou Mach (EL) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.