Fremsat den 16. maj 2024 af Morten Messerschmidt (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at screene organisationer og enkeltpersoner,
der samarbejder med offentlige myndigheder, for ekstremisme
Folketinget pålægger regeringen at
udarbejde rammerne for en mekanisme, der skal screene
organisationer og enkeltpersoner, der skal samarbejde med
offentlige myndigheder, for ekstremisme, førend offentlige
myndigheder indgår samarbejde med organisationerne eller
personerne.
Bemærkninger til forslaget
Den 14. marts 2024 offentliggjorde den
britiske regering nye overvejelser om bekæmpelse af
ekstremisme i det britiske samfund (»Storbritannien
indfører ny definition af ekstremisme«, B. T., den 14.
marts 2024). Det sker på baggrund af en stigning i
udbredelsen af radikalisering og ekstremisme i kølvandet
på terrorangrebet i Israel den 7. oktober 2023 (»Huge
rise in antisemitic abuse in UK since Hamas attack, says
charity«, The Guardian, den 15. februar 2024). 77 pct. af
britiske jøder føler sig i dag mindre trygge i det
britiske samfund (»Three-quarters of UK Jews more fearful for
their safety since 7/10«, www.jewishnews.co.uk). Samtidig
udtrykker næsten halvdelen af den britiske befolkning
antisemitiske synspunkter (Survey finds 45% of UK adults hold
antisemitic views, independent.co.uk).
Indeholdt i de nye overvejelser er en ny
definition af begrebet ekstremisme og nye principper for,
hvornår britiske myndigheder må samarbejde med
organisationer i civilsamfundet. Den britiske regering har derfor
besluttet, at offentlige myndigheder ikke skal kunne indgå
samarbejder med myndigheder eller organisationer, der falder inden
for den nye definition af ekstremisme, som regeringen har fastlagt.
Formålet er bl.a. at sikre, at organisationer og
enkeltpersoner, der spreder had og øger udbredelsen af
ekstremistiske ideologier, ikke legitimeres gennem deres samarbejde
med regeringen (What's in the UK's new definition of
»extremism«, Aljazeera.com).
Ifølge forslagsstillerne oplever vi i
Danmark ligesom i Storbritannien en stigning i antisemitiske
hændelser. Vi har været vidne til, hvordan
demonstrationer er gået gennem Danmarks større byer,
mens man har opfordret til jihad og udsletningen af Israel. Dansk
Folkeparti bakker op om ytringsfriheden, men vil ikke acceptere, at
der opfordres til jihad og folkemord i ly af ytringsfriheden.
Opfordringer til vold og mord, som jihad er udtryk for, er eller
bør være strafbare i henhold til dansk lovgivning.
Dansk Folkeparti ønsker på
baggrund af det britiske initiativ, at den danske regering
foretager en screening af organisationer og enkeltpersoner i
Danmark for ekstremistisk potentiale med henblik på at
beslutte, om myndigheder bør samarbejde med disse personer
eller organisationer. Særlig er der et behov for dette, for
så vidt angår organisationer og enkeltpersoner, der
arbejder på et islamisk grundlag. Der findes et utal af
moskéer, foreninger, dialoggrupper og andre, som
hævder at repræsentere hele eller dele af den muslimske
befolkningsgruppe bosiddende i Danmark.
Senest har Nørrebro Lokaludvalg
samarbejdet med musiker Isam Bachiri om en fejring af ramadanen i
Nørrebros gader (»Bruger 80.000 skattekroner på
ramadan-skilt: »Det skal op hvert år««, B.
T., den 11. marts 2024). Isam Bachiri er velkendt for islamistiske
sympatier. Han har f.eks. ytret sig kritisk om en kvindes manglende
tildækning i forbindelse med et tv-show (Outlandish
stødt af nøgne skuldre, TV 2, den 5. december 2006).
I P1 Debat nægtede Isam Bachiri at tage afstand fra Hamas,
der er opført på såvel USA's som EU's liste over
terrororganisationer. I P1 Debat mente Isam Bachiri, at hvorvidt
Hamas var en terrororganisation eller ej, var »et
spørgsmål om perspektiv«. »Man kan ikke
afholde en festival med den ene hånd og køre folkedrab
med den anden«, sagde Bachiri med henvisning til angrebet
på Nova Musik Festivalen i Re'im - altså selv samme
festival, hvor 364 civile blev nedslagtet af Hamas - organisationen
som Bachiri ikke ønsker at betegne som en terrororganisation
(»Isam B. fik frataget pris efter Hamas-udtalelser«, B.
T., den 6. december 2023).
Københavns Kommune støttede
igennem længere tid organisationen Fædregruppen, der
senere fik navnet Foreningen Nørrebronx, med
økonomisk midler. Formandes, Khalid Alsubeihis, opfordringer
til at få unge indvandrere til at drage i hellig krig i
Syrien fik dog i 2013 Københavns Kommune til at stoppe den
økonomiske støtte (»Københavns Kommune
stopper tilskud til Nørrebronx«, TV 2 Kosmopol, den 8.
november 2013).
Under udarbejdelsen af den såkaldte
koranlov (lovforslag nr. L 65, folketingssamlingen 2023-24, Forslag
til lov om ændring af straffeloven (Forbud mod
utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig
religiøs betydning for et anerkendt trossamfund) inddrog
ministeriet organisationen Dansk Muslimsk Union i arbejdet. Det
skriver organisationen selv på Facebook (»kære
alle, I dag afholdt Dansk Muslimsk Union (DMU) sit første
formandsskabsmøde efter sommerferien. . . den 20. august
2023«). Organisationen tæller, så vidt Dansk
Folkeparti er orienteret, bl.a. foreninger med rod i Det Muslimske
Broderskab og med forbindelser til det tyrkiske direktorat for
religiøse forhold, Diyanet. Efter eget udsagn var gruppen
den 18. august til møde med repræsentanter fra bl.a.
Justitsministeriet og Udenrigsministeriet for at drøfte
indholdet af det foreslåede lovforslag. Med andre ord har
regeringen taget aktører, som efter Dansk Folkepartis
opfattelse er ekstremistiske muslimske organisationer, direkte med
på råd i forbindelse med udarbejdelsen af dansk
lovgivning om forbud mod forhånelse af Koranen.
Forslagsstillerne finder det dybt
problematisk, at offentlige aktører, hvad enten det er et
ministerie, et byråd eller et lokaludvalg under
Københavns Borgerrepræsentation, samarbejder med
ekstremistiske kræfter. Dette er med til at
understøtte disse foreningers autoritet i
lokalmiljøet og medvirker til at udbrede en
fundamentalistisk fortolkning af islam. På denne baggrund
ønsker Dansk Folkeparti, at alle organisationer og
enkeltpersoner, der skal samarbejde med offentlige myndigheder,
skal screenes for ekstremisme. Organisationer, der identificeres
som ekstremistiske, skal have fjernet offentlig støtte, og
offentlige myndigheder må ikke samarbejde med dem.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
screene organisationer og enkeltpersoner, der samarbejder med
offentlige myndigheder, for ekstremisme.
(Beslutningsforslag nr. B 205)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.