Fremsat den 13. marts 2024 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om revision af lov om vagtvirksomhed
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at nedsætte et udvalg, der inddrager
de relevante parter fra vagtbranchen med henblik på at kunne
fremsætte et lovforslag om revision af lov om vagtvirksomhed,
der skal sikre, at loven bliver mere tidssvarende.
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Den nuværende vagtvirksomhedslov er fra
1986 og er ikke blevet ændret væsentligt siden da, og
der peges fra flere sider på, at der er behov for en revision
af loven, som er blevet stærkt utidssvarende. Som professor
emeritus dr. phil. Henrik Stevnsborg afslutter sin artikel om
vagtvirksomhedsloven: »Vagtvirksomhedsloven og
vagtbekendtgørelsen synes således at være kommet
så meget ud af trit med virkeligheden, at tiden synes moden
til at underkaste både lov og bekendtgørelse et
eftersyn«. (»Det offentlige rum og det private rum - Om
politivirksomhed og vagtvirksomhed«, af professor emeritus
dr. phil. Henrik Stevnsborg, Det Juridiske Fakultet,
Københavns Universitet, publiceret i Tidsskrift for
Kriminalret (TfK2024. 1.), jf. Retsudvalget alm. del - bilag
130).
Fra flere sider i branchen og pressen
beskrives desuden, hvordan sikkerheden for vagterne er
utilfredsstillende og ikke er fulgt med tiden. DR har tidligere
afdækket, at vagterne oplever et stigende antal trusler og
manglende tryghed i jobbet (»Michael patruljerede alene
på Nørrebro: Politikere vil have vagter til at
køre sammen to og to«, www.dr.dk, den 30. marts 2021).
Det samme billede tegnes af Vagt- og
Sikkerhedsfunktionærernes Fagforening (VSL), som bl.a.
beskriver de farlige arbejdsforhold, som vagterne kan være
udsat for, når de udfører deres arbejde, og som
efterlyser større sikkerhed for vagterne (»VSL: Ingen
vagter skal gå alene i udsatte boligområder«,
vsl.dk, 26. april 2021).
På baggrund af beretningerne om trusler
i vagtbranchen lovede den daværende justitsminister i 2021 at
kortlægge omfanget og gå i dialog med branchen. Det er
imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at der ikke er sket noget
siden.
Forslagsstillerne finder på den
baggrund, at der bør nedsættes et udvalg, som
inddrager de relevante parter i vagtbranchen, og skal
undersøge de nedenfor nævnte elementer for at
gøre vagtvirksomhedsloven mere tidssvarende.
Krav om risikovurdering
I Danmark halter vi bagefter Sverige. I
Sverige skal man udarbejde en risikovurdering af vagternes arbejde,
så vagterne af hensyn til deres sikkerhed ikke tvinges til at
udføre en opgave på egen hånd. Det forpligter
arbejdsgiveren til at sætte det fornødne antal vagter
på en opgave. Dette er dog ikke et krav i Danmark, hvorfor
det ikke er ualmindeligt, at en vagt er alene på en opgave
f.eks. i et udsat boligområde. Desuden er overfaldsalarmer
ofte en udgift, som vagtselskaber kan fravælge. I loven
indgår der ikke et obligatorisk krav om, at vagter skal kunne
kommunikere med og sende sporbar en overfaldsalarm til en af
politiet godkendt kontrolcentral (Bekendtgørelse om
vagtvirksomhed). I dag er det en vejledende aftale i branchen at
bruge en sporbar overfaldsalarm. Men så længe det ikke
er fastsat i en lov, kan Arbejdstilsynet ikke give arbejdsgiveren
et påbud. Derfor er det nødvendigt ved lov at
gøre det obligatorisk at bruge en sporbar overfaldsalarm.
Derudover finder forslagsstillerne det nødvendigt, at brugen
af personbårne kameraer (bodycams) indgår som en
obligatorisk del af risikovurderingen, såfremt en vagt skal
arbejde på et sted, hvor der er særlig risiko for at
blive udsat for vold.
Det er forslagsstillernes frygt, at selskaber
for at kunne vinde et udbud vil spare på sikkerheden ved at
sætte færre vagter på en opgave eller spare
på sikkerhedsudstyr. Derfor bør der indføres et
krav om en risikovurdering i Danmark, hvor ovenstående
også indgår som en del af risikovurderingen.
Gør loven tidssvarende
Der er 37 år efter vagtvirksomhedslovens
tilblivelse stadig formuleringer i loven, hvis betydning der er
uklarhed om. Anvendelsesområdet for loven nævnt i
§ 1, stk. 1, er uklart og vagt. Dette giver alt for meget rum
til kreativ fortolkning, som forslagsstillerne finder afvigende fra
lovens egentlige formål. Selv eksperter kan ikke
afgrænse og definere »tilsyn« præcist. Der
er også konkrete priskrav, der ikke længere giver
mening, fordi de ikke er fulgt med samfundets prisudvikling. Da man
fastsatte prisen for at blive autoriseret vagtvirksomhed til 5.000
kr., var det meningen, at det skulle være en betydelig sum og
sikre seriøse spillere på markedet. Men tiden er
løbet fra dette beskedne beløb, hvilket også
ses på, at der er mere end 400 autoriserede vagtselskaber.
Derfor bør autorisationsomkostningen hæves for at
styrke kvaliteten af branchen.
Opstramning af reglerne vedrørende
autorisation og godkendelse af vagter
Ifølge loven er det et krav, at
vagtvirksomheder er autoriserede og vagterne er godkendte. Derfor
bør der føres en effektiv kontrol med, at dette
også overholdes. Men i dag er det ikke et krav, at politiet
skal føre tilsyn med vagtvirksomhederne. Det er alene en
mulighed. Sikkerhedsbranchen har oplyst, at de gennem de seneste
år har anmeldt omkring 35 virksomheder for ulovlig
vagtvirksomhed, mens Rigspolitiet i 2018 oplyste, at der var 12.715
danskere, der havde et aktivt vagtkort. Men branchen anslog selv,
at omkring 6.000 af dem var aktive i branchen (»Vagtbranchen
kritiserer politiet for manglende kontrol«, fyens.dk, den 29.
januar 2018).
I et svar til Retsudvalget fremgår det,
at tilsyn med vagtvirksomhederne ikke sker, fordi det blot er en
mulighed. I svaret tegner der sig ligeledes et billede af, at der i
meget begrænset omfang føres tilsyn af politiet
(Retsudvalget, alm. del - svar på spørgsmål 925,
folketingsåret 2022-23, 2. samling). I et andet svar til
Retsudvalget fremgår det ligeledes, at der i perioden
2020-2022 ikke er tilbagekaldt nogen autorisationer (Retsudvalget,
alm. del - svar på spørgsmål 927,
folketingsåret 2022-23, 2. samling). Et yderligere svar til
Retsudvalget viser desuden, at der i meget begrænset
udstrækning pålægges sanktioner i forbindelse med
politiets tilsyn af vagtvirksomheder (Retsudvalget, alm. del - svar
på spørgsmål 941, folketingsåret 2022-23,
2. samling)
Forslagsstillerne mener således, at
tilsynet skal ændres, så det er obligatorisk og ikke
blot en mulighed.
Forslagsstillerne mener ligeledes, at det ikke
bør være muligt at udøve vagtvirksomhed uden
autorisation alene ved at kalde vagterne noget andet end vagter,
f.eks. tryghedspersonale, eventvagter, security el.lign., når
disse personer udfører reelt vagtarbejde, men slipper uden
om lovens krav ved at betegne sig som noget andet end vagter.
Problemet er udtalt ved byfester, markeder, festivaler og lign.,
hvor man ser »securitypersonale«. Et udvalg bør
derfor også se på, hvordan vagtens opgaver defineres
tydeligt, så virksomhederne ikke kan omgå kravene i
loven blot ved at kalde opgaven noget andet end vagt.
Hvis virksomheder eller offentlige myndigheder
selv ansætter vagter, gælder kravene i vagtloven ikke.
Hvis eksempelvis en kommune, et ministerium eller en privat
virksomhed hyrer egne folk og kalder dem vagter, kan de bruge hvem
som helst uden krav til uddannelse og politigodkendelse. Det
skævvrider, hvad man kan forvente af en privat, uddannet,
vandelsvurderet og godkendt vagt over for en såkaldt
»egenvagt«, som ikke skal have uddannelse, godkendelse
eller andre kvalifikationer. Det giver ligeledes risiko for social
dumping, når vagten ikke er uddannet og kan tilbyde billigere
arbejdskraft. Det bør derfor indgå som en overvejelse,
hvordan man kan ensrette kravene. Første skridt er allerede
taget i forbindelse med de kommende tryghedsvagter i kommunerne,
hvor man kræver samme efteruddannelse og vandelsgodkendelse,
uanset om vagten er ansat af kommunen eller kommer fra en privat
vagtvirksomhed.
Endelig er det alt for let at få
autorisation som vagtvirksomhed, og det er omvendt alt for
svært at miste den igen. I et tilfælde fik en
vagtvirksomhed lov til at beholde sin autorisation på trods
af 19 klare brud på vagtloven (»Fradømt retten
til at drive vagtvirksomhed«, www.securityuser.com, den 28.
september 2012). Senere fik samme vagtvirksomhed frataget sin
autorisation. Det skete dog, først efter at sagen endte for
landsretten. Herefter blev autorisationen frataget for 1
år.
Eksemplerne viser, at der findes
vagtvirksomheder, som overtræder loven uden konsekvens, fordi
det i praksis næsten er umuligt at få domstolene eller
politiet til at fratage dem autorisationen. Forslagsstillerne
finder, at der jævnligt bør være
myndighedskontrol og en pligt til, at politiet i forbindelse med
lovbrud tilbagekalder autorisation af vagtvirksomheder og
godkendelser af vagter. Sidstnævnte er en mulighed for
politiet i dag, men det sker alt for sjældent.
SikkerhedsBranchen, den danske brancheforening
for sikring og sikkerhed, oplyser, at en del af løsningen
kan være at lave vagtkort med udløbsdato samt en
efteruddannelsesordning, hvor vagterne skal til en prøve
f.eks. hvert tredje år og derefter får fornyet deres
vagtkort. Der findes i dag en certificering, som en del af branchen
allerede er certificeret efter og bliver auditeret på to
gange årligt. En løsning kunne derfor være, at
disse certificerede vagtvirksomheder kommer lettere igennem
myndighedskontrollerne ved at fremvise deres certifikat. Denne
ordning findes på arbejdsmiljøområdet, hvor en
såkaldt kronesmiley fører til lettere kontroller fra
Arbejdstilsynet. Det er problematisk og sætter tilliden over
styr, at seriøse virksomheder lader sig autorisere og bruger
godkendte vagter, mens andre virksomheder sælger
ikke-autoriserede vagtydelser, ligesom det tilmed er
konkurrenceforvridende. Borgerne skal kunne have tillid til, at
det, de rent faktisk hyrer, er en autoriseret vagt.
Autorisation bør også gælde
installatører
En vagtydelse består oftest af flere
ydelser, som ydes i en sammenhæng, f.eks. sikringsydelser som
alarm, kontrolcentraler og vagt. Men hvor der er lovkrav om
politigodkendelse og uddannelse af vagten og autorisation af
vagtvirksomheden i forbindelse med kontrolcentraler og
vagtvirksomhed, stilles der ikke tilsvarende krav til den
montør, der installerer alarmen og kameraet. Dette virker
ikke logisk, al den stund at montøren kan have adgang til
koder m.v., men hvor vedkommende i princippet kan komme fra gaden
eller have relationer til kriminelle miljøer. Derfor
bør der stilles samme krav til installatører af
elektronisk sikring (alarmer, tv-overvågning og
adgangskontrol) som til leverandører af vagtydelser og til
vagter. Der findes utallige eksempler på, at alarmen er
koblet fra ved indbrud, uden man kan påvise, hvem der har
gjort det, eller hvordan det er sket. Der er et begreb for det:
»indbrud uden alarm«.
Uddannelse
I dag er der ingen krav om efteruddannelse,
selv om opgaverne og samfundets forventninger til vagterne
løbende ændrer sig over tid. Der bør derfor
indføres krav om efteruddannelse f.eks. hvert 3. år.
Gennemførelse af efteruddannelsen bør knyttes sammen
med fornyelse af legitimationskortet for den enkelte vagt,
således at vi sikrer, at det er aktive og opdaterede vagter,
der løser opgaverne.
Forslagsstillerne finder ligeledes, at
erhvervsuddannelsen som sikkerhedsvagt med tiden skal være
den eneste indgang til at opnå autorisation som vagt. I dag
kan det nuværende grundlæggende 6 ugers AMU-kursus i at
være vagt også være en indgang, men fremover skal
der kun være én indgang.
Parkeringsvagter
Parkeringsvagter står i dag helt uden
for personkredsen i lov om vagtvirksomhed. Parkeringsvagter har
derfor f.eks. slet intet krav på uddannelse i dag, hvilket er
et stort problem.
Parkeringsvagter er mindst lige så
udsatte for vold og farligt alenearbejde som vagter og bør
derfor også være omfattet af personkredsen i lov om
vagtvirksomhed.
Vagtvirksomhed på steder med almindelig
færdsel
I dag må vagter ikke patruljere
(observere og melde) i det offentlige rum såsom
industrikvarterer, bytorv, gågader m.v. Dette er allerede
tilladt i vores nabolande. Skal der patruljeres i indbrudsplagede
industrikvarterer, skal en række virksomheder gå sammen
om det, for at vagterne må observere på deres rute.
Derfor ønsker SF, at der gives mulighed for, at vagter kan
få lov at observere og melde i industrikvarterer, hvor der
ikke er mennesker i ydertimerne af døgnet. Der findes
også steder, hvor man i dag gerne må tv-overvåge,
men hvor en vagt ikke må udføre sit arbejde. Der er en
ubalance mellem vagtvirksomhedsloven og tv-overvågningsloven.
Det giver ikke mening, at man nogle steder må
tv-overvåge og lagre optagelser, men ikke må have et
levende menneske stående og observere. Man må til
gengæld gerne sidde og holde øje med det samme
område på en skærm via tv-overvågning. Det
gælder en lang række virksomheder og butikker omfattet
af tv-overvågningslovens § 2, stk. 1, nr. 4, og alle
offentlige myndigheder, som i øjeblikket må
overvåge 30 m ud i det offentlige rum (hvor der er almindelig
færdsel). Stillerne foreslår, at et udvalg vil skulle
afklare, hvorvidt det i givet fald vil være
hensigtsmæssigt at indføre tv-overvågningslovens
skelnen mellem almindelig adgang og almindelig færdsel i
vagtloven.
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen
Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
revision af lov om vagtvirksomhed.
(Beslutningsforslag nr. B 192)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.