B 187 Forslag til folketingsbeslutning om at give bolig- og grundejerforeninger og lign. adgang til at hyre indbrudsvagter.

Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-03-2024

Fremsat: 01-03-2024

Fremsat den 1. marts 2024 af Mai Mercado (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Steffen Larsen (LA), Alex Vanopslagh (LA), Betina Kastbjerg (DD), Peter Skaarup (DD), Mikkel Bjørn (DF) og Peter Kofod (DF)

20231_b187_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. marts 2024 af Mai Mercado (KF), Søren Pape Poulsen (KF), Steffen Larsen (LA), Alex Vanopslagh (LA), Betina Kastbjerg (DD), Peter Skaarup (DD), Mikkel Bjørn (DF) og Peter Kofod (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at give bolig- og grundejerforeninger og lign. adgang til at hyre indbrudsvagter

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at fremsætte et lovforslag, der giver adgang til, at bolig- og grundejerforeninger og lign. kan hyre indbrudsvagter, der holder øje med, at der ikke begås indbrud i et område, og som kan tilkalde politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

Bemærkninger til forslaget

Om indbrud i Danmark

Indbrudstallet er stadig meget højt i Danmark sammenlignet med vores nabolande, selv om det er faldet de seneste år (»Fakta om indbrud i beboelse«, Det Kriminalpræventive Råd, www.dkr.dk).

Danmark havde i 2021 næsten fire gange så mange indbrud pr. borger som Tyskland og ti gange så mange indbrud som nordmændene, viser en opgørelse fra Forsikring & Pension. Samtidig rejste politiet i 2021 sigtelse i under 10 pct. af de anmeldte sager, og antallet af domfældelser vil sandsynligvis være endnu lavere (»Indbrud i EU og Skandinavien sammenlignet med Danmark«, Stop Indbrud, Forsikring & Pension, stopindbrud.dk).

Herudover er det vigtigt at være opmærksom på, at antallet af indbrud ikke fordeler sig ligeligt geografisk eller hen over året. Der er flest indbrud i det mørke halvår og i ferieuger, og nogle kommuner er langt mere indbrudsplagede end andre. Ifølge Det Kriminalpræventive Råd er der desuden større risiko for indbrud, hvis der allerede har været indbrud i boligen én gang, ligesom risikoen for indbrud fordobles i boliger i 200 meters radius fra et sted, hvor der har været indbrud inden for de sidste 14 dage (»Fakta om indbrud i beboelse«, Det Kriminalpræventive Råd, www.dkr.dk). Det taler for, at en målrettet lokal indsats - f.eks. i form af en indbrudsvagt til at holde øje - kan have en effekt.

Uddybning af forslaget

Ifølge § 6 i lov om vagtvirksomhed giver en autorisation ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed i det offentlige rum, herunder heller ikke adgang til at vagter kan gå på en offentlig vej og holde øje med henblik på at forebygge indbrud. Med forslaget foreslås lov om vagtvirksomhed ændret, således at bolig- og grundejerforeninger og lign. får adgang til at hyre indbrudsvagter, som holder øje med, at der ikke begås indbrud i et område, og som kan tilkalde politiet, hvis det måtte blive nødvendigt.

Ifølge SikkerhedsBranchen, som repræsenterer virksomheder på området, findes der i dag firmaer, som tilbyder en sådan ordning, men de opererer i en juridisk gråzone.

Derfor foreslås loven ændret, således at bolig- og grundejerforeninger lovligt skal kunne ansætte en indbrudsvagt, f.eks. hen over julen, uden at skulle bekymre sig om at bryde loven. Desuden vil flere firmaer forventeligt tilbyde ydelser på området, såfremt den juridiske gråzone fjernes.

Det skal bemærkes, at udgangspunktet om, at vagter ikke må udføre vagttjeneste i det offentlige rum, allerede er fraveget i en række tilfælde. Inden for de seneste år er det blevet tilladt, at vagter patruljerer på stationer og jernbaneområder, at vagter må operere i nattelivszoner (Lov om ændring af lov om politiets virksomhed og lov om vagtvirksomhed (lov nr. 891 af 21. juni 2022)), og at vagter kan assistere ved grænsekontrol (Udlændingelovens § 37 - Lov nr. 1273 af 20. november 2015). Herudover er der den kommende forsøgsordning med tryghedsvagter i kommuner, der forventes at træde i kraft den 1. maj i år. Det betyder, at der er åbnet op for, at vagter kan aflaste det overbebyrdede politi og levere den borgernære tryghed, som politiet ikke har ressourcer til.

Indbrudsvagter får en mere afgrænset opgave end de kommunale tryghedsvagter, idet indbrudsvagterne alene ved deres tilstedeværelse forventes at forhindre indbrud i et område. Til forskel fra de kommunale tryghedsvagter vil indbrudsvagternes opgave således f.eks. ikke være at henstille til at stoppe forstyrrende adfærd i et område. Nærværende forslag er således mindre vidtgående, hvad angår at give andre end politiet adgang til at forebygge kriminalitet og sikre ro og orden i det offentlige rum. Forslaget giver nemlig ikke indbrudsvagter flere beføjelser, end en almindelig borger har i det offentlige rum.

Endvidere bemærkes det, at autoriserede vagter skal vandelsgodkendes af politiet og leve op til en række uddannelsesmæssige krav, som ifølge § 8 i lov om vagtvirksomhed fastsættes af justitsministeren og i dag fremgår af § 9 i lovbekendtgørelse nr. 1408 af 4. december 2017 om vagtvirksomhed. Denne regulering fra myndighedernes side skal også omfatte indbrudsvagter.

Beføjelser på niveau med politiet eller kommunale tryghedsvagter er efter forslagsstillernes opfattelse ikke en forudsætning for, at indbrudsvagter kan have en forebyggende effekt på indbrud i et område. Indbrudsvagternes opgave kan sidestilles med nabohjælpskonceptet, som bl.a. Det Kriminalpræventive Råd står bag, hvor naboer holder øje med hinandens huse, når de er bortrejst, og som vurderes at forebygge indbrud. Indbrudsvagter vil kunne fungere som et supplement til nabohjælp og vil netop bestå af en ordning, hvor f.eks. beboerne på en vej går sammen om at ansætte en vagt, der fungerer som et par ekstra øjne og ører og kan have en afskrækkende effekt på indbrudstyve. At hyre en indbrudsvagt kan f.eks. være relevant på en vej, som har været hærget af indbrud, eller i en højtid, hvor mange er bortrejst og det derfor bliver vanskeligere at udøve nabohjælp. Desuden vil en indbrudsvagt have en mere professionel tilgang til opgaven og have erfaring med at spotte afvigelser fra normalbilledet.

Det bemærkes afslutningsvis, at relevante myndigheder og interessenter bør inddrages i den konkrete udformning af rammerne for indbrudsvagters arbejde.

Forslagsstillerne ønsker med forslaget, at naboer skal have adgang til som fællesskab at gå sammen om at hyre en indbrudsvagt, uden at det er på kant med loven.

Skriftlig fremsættelse

Mai Mercado (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at give bolig- og grundejerforeninger og lign. adgang til at hyre indbrudsvagter.

(Beslutningsforslag nr. B 187)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.