Fremsat den 1. marts 2024 af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Sigurd Agersnap (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at give børn ret til akut hjælp
fra PPR (pædagogisk-psykologisk rådgivning)
Folketinget pålægger regeringen at
tage de fornødne initiativer til at sikre, at børn
senest den 1. januar 2025 får ret til akut hjælp fra
pædagogisk-psykologisk rådgivning (PPR).
Bemærkninger til forslaget
Antallet af børn og unge, som
døjer med psykisk mistrivsel, er kraftigt stigende. På
ti år, fra 2012-22, er 49 pct. flere børn og unge
kommet i kontakt med psykiatrien (»Analysenotat -
psykiatriske diagnoser og kontakter blandt børn og unge i
2012-2022«, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2023), og
hvert sjette barn under 10 år lider af mentale
helbredsproblemer som angst, adhd, autisme eller depression
(»Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9-årige
børn«, Vidensråd for Forebyggelse, 2021).
Samtidig oplever flere børn og unge psykiske symptomer som
ensomhed, lav livstilfredshed og øget forbrug af
smertestillende medicin. Det giver alvorlige udfordringer
både for familierne og for samfundet. Unge med psykiske
diagnoser har sværere ved at tage uddannelse og ender oftere
med et liv på kanten af arbejdsmarkedet. De offentlige
udgifter til specialundervisning og børne- og
ungdomspsykiatri er stigende. Og den psykiske mistrivsel har en
social slagside og rammer børn i udsatte familier ekstra
hårdt. Udviklingen forværres, bl.a. fordi alt for mange
børn og unge med mental mistrivsel ikke opdages i tide og
familierne ofte må vente længe på at få
hjælp, på trods af at vi ved, hvor afgørende det
er at sætte hurtigt ind for at forebygge og afhjælpe
psykiske symptomer, som ellers risikerer at vokse sig
større.
Stadig flere børn får angst eller
må blive hjemme fra skole på grund af
skolevægring. I løbet af de seneste 10 år
(2006-2016) er antallet af børn og unge, der er blevet
diagnosticeret med angst eller depression, tredoblet, helt konkret
fra 2.354 børn og unge til 7.189 børn og unge (jf.
tabel 1 i »Prævalens, incidens og aktivitet i
sundhedsvæsenet for børn og unge med angst eller
depression, ADHD og spiseforstyrrelser«, Sundhedsstyrelsen,
2017).
I en rundspørge foretaget af Dansk
Psykolog Forening blandt 508 PPR-psykologer fra hele landet svarer
60 pct., at skolevægring har været et stigende problem
i de seneste par år, mens 71 pct. svarer, at de i deres
arbejde »ofte« møder børn, som har brug
for hjælp i relation til skolevægring (»Flere
børn mistrives og kommer ikke i skole«, Dansk Psykolog
Forening, den 16. marts 2018). I dag er der mange børn, som
ikke får den akutte og nødvendige hjælp, de har
brug for (»Angstforeningen: For dårlig hjælp til
børn med angst«, TV2 Øst, den 25. september
2018).
En undersøgelse lavet af Danmarks
Evalueringsinstitut (EVA) fra 2023, som sætter fokus på
kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivning (PPR),
viser, at 82 pct. af PPR-ledere vurderer, at de i høj grad
eller nogen grad må acceptere længere ventetider. 38
pct. af skolelederne og 36 pct. af PPR-lederne vurderer, at der
går 1-3 måneder, mens 26 pct. af skolelederne og 19
pct. af PPR-lederne vurderer, at der går mere end 3
måneder, før PPR har første aktivitet i
sagen.
Ifølge professor på CEBU - Center
for Psykologisk Behandling til Børn og Unge ved Aarhus
Universitet Mikael Thastum kan ubehandlet angst hos børn og
unge føre til angstlidelser i voksenalderen. Halvdelen af
alle voksne med angst har ifølge Mikael Thastum haft angst i
barndommen (»Børn kan ikke få hjælp mod
angst: »Det er dybt tåbeligt««,
berlingske.dk, den 2. februar 2019).
Ud over at påvirke børn og unges
muligheder for et godt børneliv kan angsten også
påvirke deres voksenliv. En rapport fra det tidligere
Økonomi- og Indenrigsministerium viser, at dobbelt så
mange unge mellem 18 og 29 år med angst ikke er i gang med en
uddannelse eller er i beskæftigelse sammenlignet med unge
uden en psykisk lidelse. For unge uden en psykisk lidelse er 20
pct. ikke i uddannelse eller beskæftigelse, mens det
gælder for 40 pct. af de unge med angst. Derudover viser
rapporten, at unge med psykisk sygdom generelt har flere sociale
problemer, misbrugsproblemer og oftere er dømt for
kriminalitet end unge generelt i samme aldersgruppe
(»Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt
unge med psykisk sygdom«, Økonomi- og
Indenrigsministeriet, 2018).
Kommunerne er i dag ikke
lovgivningsmæssigt forpligtet til at give børn og unge
akut hjælp ved f.eks. angst eller skolevægring. Det er
således op til den enkelte kommune, om de ønsker at
have et akut behandlingstilbud til børn og unge i
mistrivsel. Derfor er det vidt forskelligt, om børn og unge
kan få behandling, og det afhænger af, hvor de bor i
landet.
Forslagsstillerne ønsker, at
børn og unge, uanset hvilken kommune de vokser op i, og
hvilken skole de går på fremadrettet, kan få akut
hjælp ved alvorlig mistrivsel, f.eks. ved skolevægring
eller angst. Forslagsstillerne ønsker ligeledes, at
behandlingen skal være gratis for de pågældende
børn, unge og deres forældre.
Forslagsstillerne foreslår derfor, at
reglerne bliver ændret, så kommunerne bliver
lovmæssigt forpligtet til at tilbyde akut, gratis hjælp
fra PPR til børn og unge, der har behov for det. Det
foreslås, at kommunerne forpligtes på at kunne
iværksætte lettere akutte behandlingsindsatser til
rådighed ved akut og alvorlig mistrivsel.
Finansiering
Det er vanskeligt at give et præcist
estimat på, hvad forslaget om at forpligte alle kommuner til
at tilbyde børn og unge akut og gratis hjælp fra PPR
og give børn og unge adgang til hurtigere hjælp, end
de får i dag, vil koste på kort sigt. På
længere sigt kan forslaget dog meget vel betyde færre
udgifter, idet det lægges til grund, at de
pågældende børn og unge, som tilbydes akut
hjælp fra PPR, ikke i samme omfang som i dag f.eks. vil have
sociale problemer og misbrugsproblemer, som både har store
menneskelige omkostninger for den enkelte og tillige er dyrt for
samfundet.
Med finanslovsaftalen for 2024 blev der afsat
en pulje til flere hænder i PPR på 50 mio. kr. stigende
til 80 mio. kr. SF vurderer, at der er behov for at afsætte
yderligere 200 mio. kr. årligt. Disse midler vil kunne
finansieres inden for det økonomiske råderum, men SF
har desuden en række konkrete finansieringsforslag, som vil
kunne anvendes, herunder en begrænsning af mulighederne for
skattefradrag til brug for aggressiv skatteplanlægning.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Broman
Mølbæk (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
give børn ret til akut hjælp fra PPR
(pædagogisk-psykologisk rådgivning).
(Beslutningsforslag nr. B 184)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.