B 184 Forslag til folketingsbeslutning om at give børn ret til akut hjælp fra PPR

(pædagogisk-psykologisk rådgivning).
Udvalg: Børne- og Undervisningsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 23-05-2024

Afgivet: 23-05-2024

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. maj 2024

20231_b184_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 23. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, LA, M, KF og RV) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Et andet mindretal i udvalget (DF) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget støtter intentionen i beslutningsforslaget om at sikre børn og unge rettidig hjælp og støtte, før de bliver syge. I den forbindelse venter for mange skolebørn alt for lang tid på at få hjælp, når de har nogle særlige behov. En af årsagerne er, at kommunernes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er hårdt presset. Danmarksdemokraterne bemærker, at der er afsat midler til PPR med finansloven for 2024, som er målrettet kommuner med det største behov, ligesom kommunerne er i fuld gang med at implementere et nyt, lettilgængeligt tilbud for børn og unge, der også skal samarbejde tæt med PPR. Derfor deler Danmarksdemokraterne forslagsstillernes ambition om at sikre et stærkt PPR i hele landet. I den forbindelse noteres det, at forslagsstillerne vurderer, at der behov for at afsætte yderligere midler til området for at sikre rettidig hjælp af høj kvalitet for børn og unge, der mistrives eller er i risiko for at udvikle psykisk sygdom. Danmarksdemokraterne er villige til at drøfte finansieringen af PPR og bemærker, at der er behov for at få belyst årsagerne til de lange ventetider og behov for at få afdækket finansieringsbehovet. Danmarksdemokraterne foreslår derfor, at problemstillingen drøftes videre i forbindelse med de kommende forhandlinger om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed, men bemærker, at der er behov for at få skabt klarhed om ovenstående, før partiet kan støtte beslutningsforslaget i sin nuværende form.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at sikre, at alle unge, der mistrives, får den hjælp, de har brug for. Ved reelt at genindføre skolepsykologen ude på den enkelte skole kan vi i langt højere grad forebygge, at unge mennesker ender i psykiatrien. Dansk Folkeparti tror på, at tidlig indsats og forebyggelse er afgørende for unges trivsel og fremtidige mentale sundhed. Dansk Folkepartis mål er at skabe et mere robust og tilgængeligt støtteapparat, der sikrer, at unge får den rette hjælp hurtigere og dermed får bedre forudsætninger for at klare sig godt både i skolen og i livet generelt.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2024 og var til 1. behandling den 15. maj 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Undervisningsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Astrid Krag (S) Frederik Vad (S) nfmd. Jesper Petersen (S) Kim Aas (S) Kris Jensen Skriver (S) Matilde Powers (S) Sara Emil Baaring (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Anni Matthiesen (V) Hans Christian Schmidt (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Peter Juel-Jensen (V) Rosa Eriksen (M) Lars Arne Christensen (M) Karina Adsbøl (DD) fmd. Marlene Harpsøe (DD) Helena Artmann Andresen (LA) Henrik Dahl (LA) Lise Bertelsen (KF) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Thiesen (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Sigurd Agersnap (SF) Mads Olsen (SF) Astrid Carøe (SF) Anne Hegelund (EL) Lotte Rod (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5