B 178 Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet.

Udvalg: Miljø- og Fødevareudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 01-03-2024

Fremsat: 01-03-2024

Fremsat den 1. marts 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

20231_b178_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 1. marts 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL), Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL), Runa Friis Hansen (EL), Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL), Trine Pertou Mach (EL), Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2023-2024 at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet.

Bemærkninger til forslaget

I 2015 indførte daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen fem principper for minimumsimplementering af EU-lovgivning (»Fem principper skal sikre ny EU-regulering ikke overimplementeres«, em.dk, den 20. november 2015). Hensigten var at undgå en forringet konkurrenceevne for danske virksomheder i forhold til resten af EU ved at udnytte undtagelsesbestemmelser og udsættelser i diverse EU-direktiver og anden EU-lovgivning på bl.a. miljø- og naturområdet.

De fem principper er gengivet nedenfor og har siden 2015 været rettesnor for embedsværket i forhold til implementering af EU-lovgivning i Danmark:

1) Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

2) Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.

3) Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4) I det omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.

5) Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Principperne er siden indskrevet i Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning (»Vejledning om lovkvalitet«, Justitsministeriet, 2023), så embedsværket skal følge disse i forbindelse med udarbejdelse af lovforslag om implementering af EU-lovgivning i Danmark.

Et politisk nedsat erhvervsråd har til opgave at rådgive regeringen i forhold til implementeringen af EU-lovgivning og overvåge, at de fem principper bliver fulgt. Erhvervsrådet har gennem årene haft forskellige navne, og i 2019 blev det nuværende Erhvervslivets EU- og Regelforum således nedsat med repræsentanter fra en række af landets stærke erhvervsorganisationer (»Formål og medlemmer«, Erhvervslivets EU- og Regelforum, regelforum.dk). Kommissoriet for dette forum refererer direkte til EU-lovgivning på det grønne område, men ingen grønne organisationer har sæde i rådet (»Kommissorium for Erhvervslivets EU- og Regelforum«, regelforum.dk, den 23.juni 2023).

Efter knap 10 år med de fem principper for minimumsimplementering af EU-lovningen er det forslagsstillernes vurdering, at principperne gennem minimumsimplementering, udsættelser og undtagelser har været medvirkende til markante forringelser af naturen og miljøtilstanden i Danmark.

Naturtilstanden i Danmark er ikke blevet forbedret, men forringet i de seneste mange år. Den seneste, nationale danske rapportering til EU (»Bevaringsstatus for naturtyper og arter - 2019: Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering«, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, 2019) viser f.eks., at 95 pct. af de rapporterede Natura 2000-naturtyper er i enten stærkt ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus og 57 pct. af de rapporterede arter er i stærkt eller moderat ugunstig status.

Forslagsstillerne ser det lave ambitionsniveau i de danske Natura 2000-planer som et eksempel på, at principperne er medvirkende årsag til den negative udvikling i naturens tilstand i Natura 2000-områderne.

Udsættelsen af opnåelse af målet om god miljøtilstand i alle vandområder under vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) fra 2015 til 2027 er også et eksempel på konsekvenserne af principperne og medvirkende årsag til, at Danmark de sidste 10 år ikke har gjort fremskridt i retning af at opfylde vandrammedirektivet. Det har haft enormt store negative konsekvenser for det danske vandmiljø, og således er i dag kun 5 ud af 109 kystvande i »god økologisk tilstand« (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del - bilag 200, folketingsåret 2021-22, 1. samling).

Det er naturligvis ikke et mål i sig selv altid at supplere med yderligere tiltag i forbindelse med implementering af EU-lovgivning eller helt at undlade at bruge mulige undtagelsesbestemmelser. Men det nuværende ambitionsniveau for implementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet er åbenlyst for lavt.

Argumentet for at indføre principperne for minimumsimplementering var sikring af konkurrenceevnen for danske virksomheder. Forslagsstillerne mener dog ikke, at man midt i en biodiversitetskrise kan tilsidesætte natur- og miljøhensyn med henvisning til at ville fremme danske virksomheders konkurrenceevne. Der er andre veje til at sikre, at danske virksomheder ikke stilles ringere end virksomheder i andre EU-lande, og samtidig tage vare på vores natur og miljø. Vi bør i stedet understøtte danske virksomheders konkurrenceevne i forhold til natur og miljø igennem regulering og positive incitamenter. Det må desuden være på tide, at vi får en mere helhedsorienteret tilgang til, hvad EU-lovgivning bibringer os positivt som samfund. Europa-Kommissionen henviser f.eks. til de økonomiske goder, som vil følge med vedtagelsen af EU's naturgenopretningsforordning (»Nature restoration law«, European Commission, Environment, environment.ec.europa.eu).

Forslagsstillerne ser således en sammenhæng mellem afskaffelse af principperne for minimumsimplementering og udmøntning af den internationale forpligtelse til at erstatte negative incitamenter for at tage vare på naturen med positive incitamenter. Der henvises her til delmål tre under Aichiaftalen indgået i 2011 under Den Internationale Biodiversitetskonvention (»Aichi Biodiversity Targets«, Strategic plan for biodiversity 2011-2020, Convention on Biological Diversity, www.cbd.int), som EU som fællesskab og Danmark individuelt er forpligtet af. Man kan således arbejde strategisk, både nationalt og på EU-niveau, med at fjerne negative incitamenter og gøre det mere attraktivt for virksomheder at tage vare på naturen. Et princip herom kan f.eks. indgå i en kommende »naturlov«.

Skriftlig fremsættelse

Søren Egge Rasmussen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og miljøområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 178)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.