Fremsat den 1. marts 2024 af Søren Egge Rasmussen (EL),
Pelle Dragsted (EL), Jette Gottlieb (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL), Rosa Lund (EL),
Trine Pertou Mach (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om at ophæve principperne om
minimumsimplementering af EU-lovgivning på natur- og
miljøområdet
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2023-2024 at ophæve
principperne om minimumsimplementering af EU-lovgivning på
natur- og miljøområdet.
Bemærkninger til forslaget
I 2015 indførte daværende
erhvervsminister Troels Lund Poulsen fem principper for
minimumsimplementering af EU-lovgivning (»Fem principper skal
sikre ny EU-regulering ikke overimplementeres«, em.dk, den
20. november 2015). Hensigten var at undgå en forringet
konkurrenceevne for danske virksomheder i forhold til resten af EU
ved at udnytte undtagelsesbestemmelser og udsættelser i
diverse EU-direktiver og anden EU-lovgivning på bl.a.
miljø- og naturområdet.
De fem principper er
gengivet nedenfor og har siden 2015 været rettesnor for
embedsværket i forhold til implementering af EU-lovgivning i
Danmark:
1) Den nationale
regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end
minimumskravene i EU-reguleringen.
2) Danske
virksomheder bør ikke stilles dårligere i den
internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke
bør være mere byrdefuld end den forventede
implementering i sammenlignelige EU-lande.
3) Fleksibilitet og
undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.
4) I det omfang,
det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering
implementeres gennem alternativer til regulering.
5) Byrdefuld
EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under
hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.
Principperne er siden indskrevet i
Justitsministeriets lovkvalitetsvejledning (»Vejledning om
lovkvalitet«, Justitsministeriet, 2023), så
embedsværket skal følge disse i forbindelse med
udarbejdelse af lovforslag om implementering af EU-lovgivning i
Danmark.
Et politisk nedsat erhvervsråd har til
opgave at rådgive regeringen i forhold til implementeringen
af EU-lovgivning og overvåge, at de fem principper bliver
fulgt. Erhvervsrådet har gennem årene haft forskellige
navne, og i 2019 blev det nuværende Erhvervslivets EU- og
Regelforum således nedsat med repræsentanter fra en
række af landets stærke erhvervsorganisationer
(»Formål og medlemmer«, Erhvervslivets EU- og
Regelforum, regelforum.dk). Kommissoriet for dette forum refererer
direkte til EU-lovgivning på det grønne område,
men ingen grønne organisationer har sæde i rådet
(»Kommissorium for Erhvervslivets EU- og Regelforum«,
regelforum.dk, den 23.juni 2023).
Efter knap 10 år med de fem principper
for minimumsimplementering af EU-lovningen er det
forslagsstillernes vurdering, at principperne gennem
minimumsimplementering, udsættelser og undtagelser har
været medvirkende til markante forringelser af naturen og
miljøtilstanden i Danmark.
Naturtilstanden i Danmark er ikke blevet
forbedret, men forringet i de seneste mange år. Den seneste,
nationale danske rapportering til EU (»Bevaringsstatus for
naturtyper og arter - 2019: Habitatdirektivets Artikel
17-rapportering«, Aarhus Universitet, DCE - Nationalt Center
for Miljø og Energi, 2019) viser f.eks., at 95 pct. af de
rapporterede Natura 2000-naturtyper er i enten stærkt
ugunstig eller moderat ugunstig bevaringsstatus og 57 pct. af de
rapporterede arter er i stærkt eller moderat ugunstig
status.
Forslagsstillerne ser det lave ambitionsniveau
i de danske Natura 2000-planer som et eksempel på, at
principperne er medvirkende årsag til den negative udvikling
i naturens tilstand i Natura 2000-områderne.
Udsættelsen af opnåelse af
målet om god miljøtilstand i alle vandområder
under vandrammedirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger) fra
2015 til 2027 er også et eksempel på konsekvenserne af
principperne og medvirkende årsag til, at Danmark de sidste
10 år ikke har gjort fremskridt i retning af at opfylde
vandrammedirektivet. Det har haft enormt store negative
konsekvenser for det danske vandmiljø, og således er i
dag kun 5 ud af 109 kystvande i »god økologisk
tilstand« (Miljø- og Fødevareudvalget, alm. del
- bilag 200, folketingsåret 2021-22, 1. samling).
Det er naturligvis ikke et mål i sig
selv altid at supplere med yderligere tiltag i forbindelse med
implementering af EU-lovgivning eller helt at undlade at bruge
mulige undtagelsesbestemmelser. Men det nuværende
ambitionsniveau for implementering af EU-lovgivning på natur-
og miljøområdet er åbenlyst for lavt.
Argumentet for at indføre principperne
for minimumsimplementering var sikring af konkurrenceevnen for
danske virksomheder. Forslagsstillerne mener dog ikke, at man midt
i en biodiversitetskrise kan tilsidesætte natur- og
miljøhensyn med henvisning til at ville fremme danske
virksomheders konkurrenceevne. Der er andre veje til at sikre, at
danske virksomheder ikke stilles ringere end virksomheder i andre
EU-lande, og samtidig tage vare på vores natur og
miljø. Vi bør i stedet understøtte danske
virksomheders konkurrenceevne i forhold til natur og miljø
igennem regulering og positive incitamenter. Det må desuden
være på tide, at vi får en mere helhedsorienteret
tilgang til, hvad EU-lovgivning bibringer os positivt som samfund.
Europa-Kommissionen henviser f.eks. til de økonomiske goder,
som vil følge med vedtagelsen af EU's
naturgenopretningsforordning (»Nature restoration law«,
European Commission, Environment, environment.ec.europa.eu).
Forslagsstillerne ser således en
sammenhæng mellem afskaffelse af principperne for
minimumsimplementering og udmøntning af den internationale
forpligtelse til at erstatte negative incitamenter for at tage vare
på naturen med positive incitamenter. Der henvises her til
delmål tre under Aichiaftalen indgået i 2011 under Den
Internationale Biodiversitetskonvention (»Aichi Biodiversity
Targets«, Strategic plan for biodiversity 2011-2020,
Convention on Biological Diversity, www.cbd.int), som EU som
fællesskab og Danmark individuelt er forpligtet af. Man kan
således arbejde strategisk, både nationalt og på
EU-niveau, med at fjerne negative incitamenter og gøre det
mere attraktivt for virksomheder at tage vare på naturen. Et
princip herom kan f.eks. indgå i en kommende
»naturlov«.
Skriftlig fremsættelse
Søren Egge
Rasmussen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
ophæve principperne om minimumsimplementering af
EU-lovgivning på natur- og miljøområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 178)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.