Fremsat den 11. oktober 2023 af Pia Kjærsgaard (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre et reelt dyrepoliti med
styrkede beføjelser
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af indeværende folketingsår at
fremsætte et lovforslag, der indfører et reelt
dyrepoliti med de dertil hørende nødvendige
ressourcer og øgede beføjelser, som sikrer, at de kan
reagere hurtigt på anmeldelser om overtrædelse af
dyrevelfærdsloven for at sikre dyrenes ve og vel. Regeringen
skal herudover tage initiativer, der styrker, målretter og
øger dyrepolitiets efterforskningsmuligheder, så der
kan afsiges flere domme i sager, der involverer dyr.
Bemærkninger til forslaget
Fra dyrevelfærdsenheder til et
egentligt dyrepoliti
Som nation er vi forpligtet til at tage os
ordentlig af de dyr, som er i vores varetægt, men
desværre evner ikke alle at gøre det. Derfor er det
yderst nødvendigt, at der er myndighedspersoner, som har
ansvar for at føre tilsyn, og som kan agere ud fra, hvad der
er dyrenes bedste, hvis den eller de, der har dyr i deres
varetægt, ikke evner det.
Den 1. juli 2019 blev der oprettet tre
dyrevelfærdsenheder, som skal tage sig af forskellige
overtrædelser af dyrevelfærdsloven
(lovbekendtgørelse nr. 1597 af 8. juli 2021). Enhederne
består som udgangspunkt af en leder, en jurist og tre
politiassistenter. Forslagsstillerne ønsker at udvide
dyrevelfærdsenhederne til et egentligt dyrepoliti, hvor de
ansatte udelukkende tager sig af de opgaver, som omhandler
overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Herudover skal
dyrepolitiet bemandes af flere forskellige faggrupper, så
også dyrlæger og andre dyrefaglige personer inddrages.
Ad den vej sikres det, at de rette kompetencer kan komme i
spil.
Styrkede beføjelser til
dyrepolitiet
Dyrepolitiet skal kunne operere med en meget
kort udrykningstid for at sikre, at en eventuel anmeldelse bliver
fulgt op korrekt og så hurtigt, at dyret ikke i mellemtiden
kan blive flyttet til et andet sted eller lide yderligere.
Dyrepolitiet skal om nødvendigt kunne tilkalde erfarne,
uvildige dyrlæger til at vurdere dyreværnssager, og
dyrepolitiet skal kunne operere hele døgnet.
Dyrepolitiet skal have beføjelser til
at ransage ejendomme efter en kendelse fra retten, hvis der er
rimelig grund til at mistænke, at der er sket en
overtrædelse af dyrevelfærdsloven, som kræver
indgriben, og ransagningen vurderes at være af
væsentlig betydning for den videre efterforskning.
Dyrepolitiet skal dog også kunne foretage en ransagning
straks og uden kendelse, hvis dyrepolitiet skønner, at
formålet med ransagningen ellers vil blive forspildt. Denne
ransagning skal efterfølgende indbringes for retten.
Dyrepolitiet skal have beføjelser til
at pålægge ejeren at få påbegyndt
øjeblikkelig dyrlægefaglig behandling af de dyr, der
måtte have dette behov, og udgiften skal pålægges
ejeren.
Dyrepolitiet skal have bemyndigelse til at
fjerne dyr som følge af en overtrædelse af
dyrevelfærdsloven. Dyrepolitiet skal ligeledes have
bemyndigelse til at få fjernet dyrene fra en ejendom, selv om
de ikke direkte er omfattet af en overtrædelse af
dyrevelfærdslovens bestemmelser om vanrøgt, hvis der
er en formodning om, at ejeren eller den ansvarlige for dyrene vil
vanrøgte dem, fordi vedkommende ikke har behandlet andre dyr
i sin varetægt ordentligt.
Dyrepolitiet skal efter en fjernelse af dyrene
og den efterfølgende dyrlægebehandling kunne
pålægge ejeren at betale udgifterne.
Opgradering af
myndighedssamarbejdet
Forslagsstillerne
ønsker ydermere, at
- de 12
politikredses eksisterende dyreværnsenheders ressourcer skal
organiseres som selvstændige enheder i den lokale
politienhed, så de kan håndtere dyreværnssager
hurtigt og effektivt, og at disse enheder vil have bemyndigelse til
om nødvendigt at besigtige dyr på en ejendom uden
dommerkendelse. Derudover skal ressourcerne og kompetenceniveauet i
dyreværnsenhederne ensartes på tværs af landets
politikredse, så der sikres en ligeværdig prioritering,
vurdering og håndtering af dyreværnssager. Enhedernes
ressourcer skal ikke kunne allokeres til f.eks. at udføre
trafikkontroller, men kan kun omdisponeres til akutte alvorlige
opgaver som f.eks. et terrorangreb,
-
sagsbehandlingstiderne optimeres, så der hurtigere kan
træffes afgørelser i sager om vanrøgt,
- samarbejdet
mellem dyrepolitiet, Anklagemyndigheden, Fødevarestyrelsen
og Det Veterinære Sundhedsråd styrkes. Det vil give en
mere målrettet og hurtig sagsfremdrift, hvilket er
afgørende for de berørte dyrs situation,
- øge og
prioritere ressourcer til sagsbehandlingen af dyreværnssager
hos Anklagemyndigheden, Fødevarestyrelsen og Det
Veterinære Sundhedsråd, hvilket er afgørende for
at sikre en hurtig behandling, som er afgørende for de
berørte dyrs ve og vel,
- Det
Veterinære Sundhedsråds initiativret bliver
genindført for at sætte fokus på konkrete
mangler på dyrevelfærdsområdet. Derudover skal
rådets ressourcer øges.
- Dyrepolitiets
enheder skal tildeles en varig finansiering gennem politiets
ressourcer, og enhederne skal samtidig styrkes med flere
årsværk.
Endelig foreslås det, at der etableres
en fond, som kan bidrage til omkostningerne forbundet med at
hjælpe nødstedte dyr. Bidraget til denne fond skal
betales som en bod fra de folk, der er blevet dømt for
overtrædelse af dyrevelfærdsloven, ud fra principperne
om Offerfonden, som man betaler til gennem sager, hvor der er
begået kriminalitet af mere alvorlig art og ved grovere
færdselsforseelser.
Skriftlig fremsættelse
Pia
Kjærsgaard (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre et reelt dyrepoliti med styrkede
beføjelser.
(Beslutningsforslag nr. B 17)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.