Fremsat den 1. marts 2024 af Sofie Lippert (SF),
Astrid Carøe (SF),
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Mads Olsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af en arbejdsgruppe til
undersøgelse af renteniveauet på su-lån og
-gæld
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at nedsætte en arbejdsgruppe, som skal
undersøge renteniveauet for su-lån og -gæld.
Bemærkninger til forslaget
Renten på su-lån under uddannelse
er 4 pct. om året. SU-lovens § 33 tilskriver, at renten
på su-lån efter endt uddannelse fastsættes hvert
år på finansloven, og at procenttillægget kan
justeres med »et procenttillæg eller et
procentfradrag« på maksimalt 1
(lovbekendtgørelse nr. 395 af 13. april 2023).
Tillægget er i øjeblikket fastsat til 1, dvs. det
maksimale niveau. Ifølge loven står det således
regeringen og Folketingets partier frit for at nedjustere
procenttillægget.
Da diskontoen i mange år lå
på 0 pct. grundet generelt lave renter, lå renten
på su-lån efter endt uddannelse i mange år
således stabilt på 1 pct. Grundet inflationen i 2022 er
diskontoen dog steget sammen med de øvrige renter og ligger
aktuelt på 3,6 pct. Renten på su-lån efter endt
uddannelse ligger derfor på 4,6 pct. Der er således
tale om en markant rentestigning.
Samtidig ser vi lige nu forskellige faktorer,
der påvirker studerendes levevilkår. Det gælder i
høj grad stigende boligpriser i studiebyerne, men også
voldsomt højere priser på dagligvarer, som inflationen
har medført, uden at su og løn fra studiejob er
steget tilsvarende. En undersøgelse fra Dansk
Magisterforening viser f.eks., at hver sjette studerende har under
1.000 kr. til rådighed om måneden, og at 8 pct. kun har
500 kr., når de faste udgifter til husleje m.v. er betalt
(»Studerende lever for ned til 500 kroner om
måneden«, dm.dk, den 4. december 2023).
Mange studerende finder det nødvendigt
at optage et studielån for at få deres økonomi
til at løbe rundt. En analyse udarbejdet af AE i samarbejde
med HK peger endvidere på, at studerende fra hjem med
forældre med kortere uddannelse og lavere indkomst oftere
optager su-lån end studerende med forældre med
længere uddannelser og højere indkomst, ligesom disse
studerende også optager en større gæld
(»SU-forbrug fordelt efter forældrenes indkomst og
uddannelsesbaggrund«, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, den 14. marts 2023). I forlængelse heraf
er der på kandidatuddannelserne også en større
andel af unge fra hjem med lav indkomst, der gør brug af det
ekstra su-år (»Hvem bruger 6. års SU og hvorfor?
«, ROCKWOOL Fonden, december 2023). Rentestigningerne rammer
således denne gruppe særlig hårdt.
Samtidig vil den aftalte su-reform fra
december 2023 gøre de studerende mere afhængige af at
optage lån end i dag. Det gælder både i forhold
til slutlån, idet de studerende alene vil kunne modtage su
til normeret tid, men potentielt også i forhold til et
såkaldt almindeligt su-lån, da det er sandsynligt, at
de studerende vil kunne arbejde mindre ved siden af studiet,
når de alene kan modtage su til normeret tid.
Samtidig er omfanget af misligholdt
su-gæld større end nogensinde før. Ved afdrag
af misligholdt gæld skal der betales en rente på 7,25
pct. Der var i 2022 sendt su-gæld på 1.506 mio. kr. til
inddrivelse til sammenligning med 2010, hvor der var sendt 392 mio.
kr. til inddrivelse (»Rekordmeget SU-gæld er
misligholdt: - Min gæld stiger med 40.000 kr. hvert
år«, nyheder.tv2.dk, den 6. oktober 2023).
Det bemærkes hertil, at staten tjener
på renten fra su-lån, og at den højere rente
efter endt uddannelse potentielt kan ende med, at flere
misligholder deres gæld til det offentlige (»Staten har
de seneste år tjent milliarder på studielån. Det
er et problem, mener partier«, www.information.dk, den 14.
februar 2022).
Forslagsstillerne mener derfor, at det
bør undersøges, om rentetillægget bør
justeres, og om reglerne om renter på su-gæld er skruet
hensigtsmæssigt sammen. Forslagsstillerne ønsker at
sikre de studerende og nyuddannedes økonomiske situation
på en samfundsøkonomisk ansvarlig måde. Derfor
pålægges regeringen at nedsætte en arbejdsgruppe
til undersøgelse af renteniveauet på su-lån og
su-gæld. Arbejdsgruppen skal i sin analyse tage højde
for den kommende su-reform, som forslagsstillerne forventer vil
gøre studerende mere afhængige af su-lån.
Det foreslås, at arbejdsgruppen
består af repræsentanter fra Uddannelses- og
Forskningsministeriet, Finansministeriet, Skatteministeriet, Danske
Studerendes Fællesråd og VIVE.
Finansiering
Nærværende beslutningsforslag
omhandler alene en arbejdsgruppe. Det antages, at ressourcerne til
arbejdsgruppen som udgangspunkt kan afholdes inden for de
nævnte ressortministeriers driftsbudget, og det forventes
derfor ikke at medføre et nævneværdigt
finansieringsbehov.
Skriftlig fremsættelse
Sofie Lippert
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
nedsættelse af en arbejdsgruppe til undersøgelse af
renteniveauet på su-lån og -gæld.
(Beslutningsforslag nr. B 169)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.