B 164 Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe tolkegebyret i sundhedsvæsenet.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 30-05-2024

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024

20231_b164_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 30. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, M, LA og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (SF, KF, RV, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet

Den lige adgang til sundhedsvæsenet er noget af det, vi bryster os af i Danmark. Sundhed er for alle, og adgangen skal være lige og nem for at sikre, at vi alle har samme muligheder. Det burde også indebære, at det var gratis og tilgængeligt at få tolkning for dem, der har behov for det, når de går til lægen.

Alle eksperter er mod tolkegebyret og taler for en afskaffelse. Tolkegebyret har store og alvorlige menneskelige konsekvenser, og samtidig er der stærke saglige argumenter for at afskaffe det. Der er både sundhedsfaglige argumenter, økonomiske argumenter og administrative argumenter, og det står i skærende kontrast til det usaglige og populistiske argument fra regeringen om en såkaldt stram udlændingepolitik, og at det skulle være godt for integrationen og sprogkundskaberne. Det har store omkostninger for mennesker, når man er mere optaget af politiske overskrifter og signaler end af saglige argumenter.

Noget af det, der ville være godt for integrationen og sprogkundskaberne, ville i stedet være at stoppe med at mistænkeliggøre helt almindelige mennesker med anden etnisk baggrund end dansk fra Folketingets talerstol. Der findes ingen, absolut ingen, sundhedsfaglige begrundelser for tolkegebyret, men det kan få direkte skadelige konsekvenser. Det øger uligheden, det er bureaukratisk, det forringer patientsikkerheden, og det undergraver lægernes arbejdsvilkår. Her 6 år efter at tolkegebyret blev indført, har det jo vist sig at være en underskudsforretning, som det offentlige sundhedsvæsen kaster millioner efter hvert år, altså ren symbolpolitik med røde tal på bundlinjen. Derfor har Enhedslisten taget initiativ til sammen med SF, Radikale Venstre og Alternativet at fremsætte dette beslutningsforslag om at afskaffe tolkegebyret.

Dengang i 2018 var det de fire partier, der var imod tolkegebyret, og vi har siden også forstået, at Moderaterne er imod det, selv om de har tilkendegivet, at de ikke stemmer efter det, de mener. Men vi er trods alt glade for, at vi nu mindst er fem partier, der ønsker tolkegebyret afskaffet, og vi er også glade for de tilkendegivelser, vi har fået fra Det Konservative Folkeparti, om at indgå i fornuftige diskussioner om tolkegebyret og mulighederne for at spare på udgifter og tid brugt på administration i et presset sundhedsvæsen.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti anerkender, at sundhedsvæsenet i Danmark er presset på kapacitet, med lange ventelister, mangel på personale og mange steder også en meget anstrengt økonomi. Derfor vil det være en stor hjælp i hele sundhedsvæsenet, hvis tolkegebyret bliver fjernet og det sundhedsfaglige personale får mere tid til patientkontakt. Ydermere kommer der kun ca. 8,7 mio. kr. årligt ind i gebyrindtægter, hvorimod udgifterne til udfærdigelse af undtagelseserklæringer, administration, information på hospitalerne samt store udgifter til patientklager beløber sig til et stort tocifret millionbeløb.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2024 og var til 1. behandling den 16. maj 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslutningsforslaget.

Anders Kronborg (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S) Tanja Larsson (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara Emil Baaring (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Lars Arne Christensen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF) Runa Friis Hansen (EL) Stinus Lindgreen (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5