Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 30. maj 2024
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, DD, M, LA og DF) indstiller beslutningsforslaget
til forkastelse ved 2. (sidste)
behandling.
Et mindretal i
udvalget (SF, KF, RV, EL og ALT) indstiller beslutningsforslaget
til vedtagelse uændret.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten og Alternativet
Den lige adgang til sundhedsvæsenet
er noget af det, vi bryster os af i Danmark. Sundhed er for alle,
og adgangen skal være lige og nem for at sikre, at vi alle
har samme muligheder. Det burde også indebære, at det
var gratis og tilgængeligt at få tolkning for dem, der
har behov for det, når de går til lægen.
Alle eksperter er mod tolkegebyret og taler
for en afskaffelse. Tolkegebyret har store og alvorlige
menneskelige konsekvenser, og samtidig er der stærke saglige
argumenter for at afskaffe det. Der er både sundhedsfaglige
argumenter, økonomiske argumenter og administrative
argumenter, og det står i skærende kontrast til det
usaglige og populistiske argument fra regeringen om en
såkaldt stram udlændingepolitik, og at det skulle
være godt for integrationen og sprogkundskaberne. Det har
store omkostninger for mennesker, når man er mere optaget af
politiske overskrifter og signaler end af saglige argumenter.
Noget af det, der ville være godt for
integrationen og sprogkundskaberne, ville i stedet være at
stoppe med at mistænkeliggøre helt almindelige
mennesker med anden etnisk baggrund end dansk fra Folketingets
talerstol. Der findes ingen, absolut ingen, sundhedsfaglige
begrundelser for tolkegebyret, men det kan få direkte
skadelige konsekvenser. Det øger uligheden, det er
bureaukratisk, det forringer patientsikkerheden, og det undergraver
lægernes arbejdsvilkår. Her 6 år efter at
tolkegebyret blev indført, har det jo vist sig at være
en underskudsforretning, som det offentlige sundhedsvæsen
kaster millioner efter hvert år, altså ren
symbolpolitik med røde tal på bundlinjen. Derfor har
Enhedslisten taget initiativ til sammen med SF, Radikale Venstre og
Alternativet at fremsætte dette beslutningsforslag om at
afskaffe tolkegebyret.
Dengang i 2018 var det de fire partier, der
var imod tolkegebyret, og vi har siden også forstået,
at Moderaterne er imod det, selv om de har tilkendegivet, at de
ikke stemmer efter det, de mener. Men vi er trods alt glade for, at
vi nu mindst er fem partier, der ønsker tolkegebyret
afskaffet, og vi er også glade for de tilkendegivelser, vi
har fået fra Det Konservative Folkeparti, om at indgå i
fornuftige diskussioner om tolkegebyret og mulighederne for at
spare på udgifter og tid brugt på administration i et
presset sundhedsvæsen.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkeparti anerkender, at
sundhedsvæsenet i Danmark er presset på kapacitet, med
lange ventelister, mangel på personale og mange steder
også en meget anstrengt økonomi. Derfor vil det
være en stor hjælp i hele sundhedsvæsenet, hvis
tolkegebyret bliver fjernet og det sundhedsfaglige personale
får mere tid til patientkontakt. Ydermere kommer der kun ca.
8,7 mio. kr. årligt ind i gebyrindtægter, hvorimod
udgifterne til udfærdigelse af undtagelseserklæringer,
administration, information på hospitalerne samt store
udgifter til patientklager beløber sig til et stort tocifret
millionbeløb.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 1.
marts 2024 og var til 1. behandling den 16. maj 2024.
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets
sagsforløb og dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i
forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under
beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside
www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 2 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag
på beslutningsforslaget.
Anders Kronborg (S) Birgitte Vind
(S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S)
Tanja Larsson (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara
Emil Baaring (S) Christoffer Aagaard Melson (V) Lars Christian
Lilleholt (V) Heidi Bank (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen
(M) Lars Arne Christensen (M) fmd. Jens Henrik Thulesen Dahl (DD)
Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown (LA) Helena Artmann
Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen (KF) Kim Edberg
Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann Andersen (SF) Anne
Valentina Berthelsen (SF) Mads Olsen (SF) Runa Friis Hansen (EL)
Stinus Lindgreen (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 22 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Liberal Alliance (LA) | 15 | |
Moderaterne (M) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 5 | |