B 161 Forslag til folketingsbeslutning om at nedsætte en arbejdsgruppe med henblik på at sikre ordentlige forhold for mennesker i prostitution.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 30-05-2024

Afgivet: 30-05-2024

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2024

20231_b161_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 30. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, og Jon Stephensen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DD, SF, LA, KF, EL, RV, DF og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at sexsalg og -køb i dag foregår i en juridisk gråzone, der både skaber et unødvendigt usikkert miljø at sælge sex i og gør det vanskeligt at iværksætte og følge op på sociale tiltag som eksempelvis sundhedstjek og exitprogrammer. Partiet stemmer derfor for indeværende forslag, der har til formål at afdække problemer såvel som mulige løsninger på området med henblik på at forbedre sikkerheden og levevilkårene for mennesker, der sælger sex, og samtidig understøtte nemmere og bedre veje ud af sexsalg. Dog mener partiet, at det ville gøre beslutningsforslaget meget mere relevant, hvis en bred repræsentation af fagpersoner, organisationer, personer med erfaring fra sexsalg m.fl. indgik i arbejdsgruppen.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 1. marts 2024 og var til 1. behandling den 23. april 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslutningsforslaget.

Kim Aas (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5