Fremsat den 1. marts 2024 af Charlotte Broman Mølbæk (SF) og Theresa Berg Andersen (SF) og Karina Dehnhardt Lorentzen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at indføre en handicappolitisk
handleplan
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-2025 at
igangsætte arbejdet med en handicappolitisk
handlingsplan.
Bemærkninger til forslaget
Handicapområdet er under pres. Det ses
ved kommunernes meget høje procentdel af fejl i
sagsbehandlingen, hvor næsten 40 pct. af kommuners
afgørelser på voksenhandicapområdet og
næsten 50 pct. af afgørelserne på
børnehandicapområdet enten hjemvises fra Ankestyrelsen
eller direkte omgøres (»Omgørelsesprocenter
på voksenhandicapområdet i 2022«, www.sm.dk, den
23. juni 2023). Derudover må det formodes, at der er et stort
mørketal, da det kræver mange ressourcer at anke sin
afgørelse.
Samtidig har kommunerne store udfordringer med
at få økonomien til at hænge sammen grundet
stigninger på det specialiserede socialområde.
Kommunerne har betydelige budgetoverskridelser og bliver ikke
kompenseret for de ekstra udgifter, de har grundet prisstigninger
og stigningen i antallet af borgere, der har behov for
støtte.
Dette billede understøttes af en lang
række enkeltsager, hvor mennesker med handicap pludselig
får fjernet den hjælp, de var visiteret til, eller hvor
unge ikke får støtte til at leve et aktivt liv, hvor
de både kan passe uddannelse og job og samtidig pleje
fritidsinteresser og et ungeliv. Mange børn og unge i
folkeskolen venter længe på at få den
hjælp, der kan gøre, at de trives og udvikler sig
fagligt i deres skoletilbud. Mange specialiserede skoletilbud er i
de seneste år blevet beskåret, mens den almene
folkeskole ikke har fået tilført flere ressourcer til
at indrette en hverdag på skolen, som passer til børn
med handicap.
Der er derfor mange gode grunde til at starte
arbejdet med en handicappolitisk handlingsplan. I dag eksisterer
der ikke nogen overordnet plan på området. I stedet har
regeringen valgt at arbejde med mere afgrænsede planer for
politikområder som demens, psykiatri og handicap og
beskæftigelse. Derudover opererer Social-, Bolig- og
Ældreministeriet med en række principper som grundlag
for dansk handicappolitik. Vi har senest haft en
tværgående handlingsplan på handicapområdet
i 2013. Handlingsplanen præsenterede tre visioner, de
handicappolitiske principper og seks udvalgte temaer med
dertilhørende målsætninger
(»Handicappolitisk handlingsplan 2013. Et samfund for
alle«, Social-, Børne- og Integrationsministeriet)
Denne handlingsplan modtog imidlertid kritik fra FN's
Handicapkomité for ikke at have konkrete, målbare
indikatorer og målsætninger og et budget til at
føre visionerne ud i livet. Der har ikke siden været
en tværgående national handlingsplan på
handicapområdet (»National handicappolitisk
handlingsplan - Notat om en handlingsplan, der kan skabe
forandring«, Institut for Menneskerettigheder, 2019).
Andre lande, som vi normalt sammenligner os
med, har allerede udarbejdet eller er ved at udarbejde en national
handicappolitisk handlingsplan forankret i FN's handicapkonvention.
Det gælder f.eks. Sverige, Norge, Finland, Tyskland og
Irland.
En national handicappolitisk handlingsplan er
et vigtigt redskab til at sikre, at udviklingen i ligebehandlingen
af personer med handicap går den rigtige vej.
Der udgives en handicappolitisk
redegørelse hvert andet år af Ministeriernes
Handicapudvalg, et tværministerielt udvalg med Social-,
Bolig- og Ældreministeriet som formand. Redegørelsen
beskriver de handicappolitiske tiltag i forhold til centrale
samfundsområder som uddannelse, arbejdsmarked, sundhed m.v.
(»Handicappolitisk Redegørelse« Social-, Bolig-
og Ældreministeriet, 2023).
I redegørelsen medtages de tiltag, der
er specifikt rettet mod mennesker med handicap. Imidlertid
forholder redegørelsen sig ikke til, hvordan reformer eller
den generelle samfundsudvikling på et givet område har
bidraget til enten at nedbryde barrierer for mennesker med handicap
eller måske at skabe nye barrierer. Det vil forslagsstillerne
gerne sætte fokus på med en ny handicappolitisk
handlingsplan.
Den nye handicappolitiske handlingsplan skal
indeholde konkrete målsætninger, så det kan
vurderes, om udviklingen går i den rigtige retning.
Således vil handlingsplanen også imødekomme den
kritik, som FN's Handikapkomité rettede mod den
tværgående handlingsplan på handicapområdet
fra 2013. Det er imidlertid væsentligt, at ikke alle
målsætninger gøres op i tal og procenter. Nogle
målsætninger egner sig bedre til andre former for
målopfyldelseskriterier. Pointen er dog i alle
tilfælde, at målopfyldelsen skal beskrives entydigt og
præcist, så udviklingen kan følges (Institut for
Menneskerettigheder, 2019). Vi kan med fordel drage nytte af
eksempler fra andre europæiske lande på, hvordan en
konkret handicappolitisk målsætning kan sættes
op.
For at sikre arbejdet med den
handicappolitiske handlingsplan bør der nedsættes en
styregruppe til at monitorere og koordinere implementeringen af
handlingsplanen. Denne styregruppe bør rumme
repræsentanter fra både de offentlige myndigheder og
civilsamfundet. Der bør desuden sikres en stabil og
løbende finansiering af statistisk viden på
handicapområdet med henblik på at understøtte
både handlingsplanen og styringsgruppens monitorering
(Institut for Menneskerettigheder, 2019).
Finansiering
Det foreslås at afsætte 3 mio. kr.
til iværksættelse og drift af en handicappolitisk
handlingsplan. Det foreslås, at det finansieres af reserven
fra 2022-finanslovsaftalen.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Broman
Mølbæk (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
indføre en handicappolitisk handleplan.
(Beslutningsforslag nr. B 158)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.