Fremsat den 1. marts 2024 af Katrine Daugaard (LA), Ole Birk Olesen (LA), Alexander Ryle (LA) og Alex Vanopslagh (LA)

Forslag til folketingsbeslutning

om at sikre bedre forhold for sexarbejdere

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag om at skabe ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i straffeloven.

Bemærkninger til forslaget

Sexarbejdere lever ofte et socialt udsat og marginaliseret liv, og de gældende regler giver ikke tilstrækkeligt grundlag for beskyttelse af denne gruppe. Det fremmer behovet for at sikre dem bedre rettigheder. Dette beslutningsforslag retter sig ikke mod en normalisering af prostitution som erhverv, men har til formål at skabe rammerne for bedre, sikrere og mere ordnede forhold for sexarbejdere. Derfor opfordrer forslagsstillerne med beslutningsforslaget regeringen til at fremsætte lovforslag om at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra straffelovens § 233 om rufferi.

Konkret foreslås det først og fremmest helt at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, som gør det ulovligt at udleje hotelværelser til, at sexarbejdere kan benytte dem. I stedet opfordrer forslagsstillerne til, at der indføres en ny undtagelsesbestemmelse til rufferiparagraffen, som gør det lovligt for sexarbejdere at ansætte sikkerhedsvagter og medarbejdere til administration og regnskab, og som desuden giver mulighed for, at sexarbejdere kan leje lokaler til brug for udførelsen af deres erhverv.

Formålet med denne nye bestemmelse er altså at undtage nogle bestemte funktioner fra rufferiparagraffen, hvilket vil have den effekt, at sexarbejderen får bedre beskyttelse og tryghed, og at sexarbejderes kontrol og ejerskab over eget liv og egen situation styrkes. Sexarbejderes mulighed for at ansætte medarbejdere skal være betinget af, at disse medarbejdere er fast aflønnede, så det sikres, at relationen ikke har karakter af udnyttelse.

Sexarbejde har altid været og er stadig et tabubelagt emne forbundet med stigmatisering. I 2020 anslog VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at der findes omtrent 4.500 unikke sexsælgere i Danmark, om end det er et vanskeligt tal at opgøre netop på grund af tabuisering, usynlige kontaktformer og mørketal (»Salg af sex i Danmark 2020 - En kortlægning«, Theresa Dyrvig Henriksen, Stefan Bastholm Andrade, Line Mehlsen, Louise Høyer Bom og Josefine Frøslev-Thomsen, VIVE, 2021).

Samme undersøgelse viser, at der sker en øget individualisering af sexsalg i Danmark. Individualiseringen betyder, at sexarbejdere i stigende grad opererer på egen hånd, dels som følge af den digitale udvikling, der bevirker, at kontaktvejene for sexsalg har rykket sig, dels fordi det ofte er mere økonomisk rentabelt. Udviklingen giver sexarbejdere både mere frihed og ejerskab, men medfører også, at de i højere grad skal håndtere risici og sikkerhed på egen hånd.

I den offentlige debat italesættes sexarbejdere oftest som socialt udsatte, og hvervet kædes sammen med psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet Der er også mange eksempler på sexarbejdere, som lever et ustabilt og udsat liv, men førnævnte undersøgelse viser samtidig, at størstedelen (69 pct.) oplever normal trivsel og ikke har en subjektiv oplevelse af at være socialt udsat, jf. VIVE's kortlægning fra 2020. Det er forslagsstillernes overbevisning, at vi ikke hjælper sexarbejdere med stigmatiserende regler, der begrænser dem i at tage ejerskab over eget liv, erhverv og sikkerhed.

Skriftlig fremsættelse

Katrine Daugaard (LA):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at sikre bedre forhold for sexarbejdere.

(Beslutningsforslag nr. B 157)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.