Fremsat den 1. marts 2024 af Katrine Daugaard (LA),
Ole Birk Olesen (LA),
Alexander Ryle (LA) og Alex Vanopslagh (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre bedre forhold for sexarbejdere
Folketinget pålægger regeringen i
folketingsåret 2024-25 at fremsætte lovforslag om at
skabe ordnede forhold for sexarbejdere ved at undtage specifikt
afgrænsede funktioner fra rufferiparagraffen i
straffeloven.
Bemærkninger til forslaget
Sexarbejdere lever ofte et socialt udsat og
marginaliseret liv, og de gældende regler giver ikke
tilstrækkeligt grundlag for beskyttelse af denne gruppe. Det
fremmer behovet for at sikre dem bedre rettigheder. Dette
beslutningsforslag retter sig ikke mod en normalisering af
prostitution som erhverv, men har til formål at skabe
rammerne for bedre, sikrere og mere ordnede forhold for
sexarbejdere. Derfor opfordrer forslagsstillerne med
beslutningsforslaget regeringen til at fremsætte lovforslag
om at undtage specifikt afgrænsede funktioner fra
straffelovens § 233 om rufferi.
Konkret foreslås det først og
fremmest helt at fjerne straffelovens § 233, stk. 3, som
gør det ulovligt at udleje hotelværelser til, at
sexarbejdere kan benytte dem. I stedet opfordrer forslagsstillerne
til, at der indføres en ny undtagelsesbestemmelse til
rufferiparagraffen, som gør det lovligt for sexarbejdere at
ansætte sikkerhedsvagter og medarbejdere til administration
og regnskab, og som desuden giver mulighed for, at sexarbejdere kan
leje lokaler til brug for udførelsen af deres erhverv.
Formålet med denne nye bestemmelse er
altså at undtage nogle bestemte funktioner fra
rufferiparagraffen, hvilket vil have den effekt, at sexarbejderen
får bedre beskyttelse og tryghed, og at sexarbejderes kontrol
og ejerskab over eget liv og egen situation styrkes. Sexarbejderes
mulighed for at ansætte medarbejdere skal være betinget
af, at disse medarbejdere er fast aflønnede, så det
sikres, at relationen ikke har karakter af udnyttelse.
Sexarbejde har altid været og er stadig
et tabubelagt emne forbundet med stigmatisering. I 2020 anslog VIVE
- Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, at
der findes omtrent 4.500 unikke sexsælgere i Danmark, om end
det er et vanskeligt tal at opgøre netop på grund af
tabuisering, usynlige kontaktformer og mørketal (»Salg
af sex i Danmark 2020 - En kortlægning«, Theresa Dyrvig
Henriksen, Stefan Bastholm Andrade, Line Mehlsen, Louise
Høyer Bom og Josefine Frøslev-Thomsen, VIVE,
2021).
Samme undersøgelse viser, at der sker
en øget individualisering af sexsalg i Danmark.
Individualiseringen betyder, at sexarbejdere i stigende grad
opererer på egen hånd, dels som følge af den
digitale udvikling, der bevirker, at kontaktvejene for sexsalg har
rykket sig, dels fordi det ofte er mere økonomisk rentabelt.
Udviklingen giver sexarbejdere både mere frihed og ejerskab,
men medfører også, at de i højere grad skal
håndtere risici og sikkerhed på egen hånd.
I den offentlige debat italesættes
sexarbejdere oftest som socialt udsatte, og hvervet kædes
sammen med psykisk sygdom, misbrug og kriminalitet Der er
også mange eksempler på sexarbejdere, som lever et
ustabilt og udsat liv, men førnævnte
undersøgelse viser samtidig, at størstedelen (69
pct.) oplever normal trivsel og ikke har en subjektiv oplevelse af
at være socialt udsat, jf. VIVE's kortlægning fra 2020.
Det er forslagsstillernes overbevisning, at vi ikke hjælper
sexarbejdere med stigmatiserende regler, der begrænser dem i
at tage ejerskab over eget liv, erhverv og sikkerhed.
Skriftlig fremsættelse
Katrine Daugaard
(LA):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
sikre bedre forhold for sexarbejdere.
(Beslutningsforslag nr. B 157)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.