Fremsat den 1. marts 2024 af Theresa Scavenius (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om at demokratisere olie- og gaspolitikken
Folketinget pålægger regeringen til
at fremsætte et lovforslag i folketingsåret 2024-25,
der ophæver klima-, energi- og forsyningsministerens
bemyndigelser i undergrundsloven til at træffe
afgørelser angående efterforskning og indvinding af
kulbrinter og i stedet henlægger kompetencen hertil til
Folketinget, så afgørelserne fremadrettet
træffes af Folketinget.
Bemærkninger til forslaget
Efterforskning og indvinding af kulbrinter er
et stærkt politisk område på grund af de
klimapolitiske implikationer af den førte olie- og
gaspolitik. Derfor mener forslagsstilleren ikke, at den slags
beslutninger bør delegeres til klima-, energi- og
forsyningsministeren gennem en bemyndigelsesbestemmelse, for slet
ikke at tale om ministerens muligheder for at videredelegere disse
beslutninger til embedsmænd i Energistyrelsen.
Beslutningsforslaget har til hensigt at demokratisere og politisere
afgørelser om tilladelser til efterforskning og indvinding
af kulbrinter i Nordsøen, som på nuværende
tidspunkt efter undergrundsloven kan træffes af ministeren og
i visse tilfælde af embedsmænd i Energistyrelsen.
Bemyndigelser i lovgivningen, som f.eks. giver
ministre kompetence til at træffe afgørelser i visse
sager, kan trækkes tilbage til Folketinget. Ifølge
grundloven er den lovgivende magt hos Folketinget, og
»lovgivningsmagten kan derfor ikke gennem delegation
fraskrive sig denne kompetence. En delegation kan derfor ikke
være tidsubegrænset og uigenkaldelig, og den skal
være sagligt afgrænset (Christensen 2016: 187).«
(»Når embedsmænd lovgiver«, Jørgen
Grønnegård Christensen, Jørgen Albæk
Jensen, Peter Bjerre Mortensen og Helene Helboe Pedersen,
Djøf Forlag, 2020, side 23).
Der har ikke været stor debat i
Folketinget om, hvad begrundelsen og legitimiteten er ved at
delegere beføjelser til ministre og styrelser ud fra et
demokratisk og politisk perspektiv. Dertil kommer, at der har
været en vækst i antallet og brugen af bemyndigelser. I
2018 var der 40 pct. flere love, hvori der som minimum var
én bemyndigelse til ministeren, sammenlignet med 1990, jf.
»Når embedsmænd lovgiver« som omtalt
ovenfor, side 40.
Olie og gas spiller stadig en stor rolle i
Danmarks energisystem. I 2022 stod olie for 37 pct. af den samlede
danske energiforsyning, mens gas stod for 9 pct. (»Denmark
2023 - Energy Policy Review«, International Energy Agency,
2023, side 123 og 137). Dertil kommer, at Danmark er EU's
næststørste olieproducent med ca. 3,2 mio. t
(»Oil import dependency down to 91.7% in 2021«,
Eurostat, den 27. marts 2023).
Regeringen med den nuværende
førte politik ønsker, at Danmark skal udnytte det
fulde potentiale for olie og gas i Nordsøen indtil
slutdatoen i 2050 (»Aftale mellem regeringen
(Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om fremtiden
for olie- og gasindvinding i Nordsøen af 3. december
2020«).
Det kan man bl.a. se på behandlingen af
nye ansøgninger om indvinding af olie og gas, som f.eks.
BlueNords ansøgning om en ny tilladelse til efterforskning
efter gas og olie i Nordsøen, som klima-, energi- og
forsyningsministeren orienterede Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget om den 11. april 2023, jf. Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget, alm. del - bilag 221, folketingsåret
2022-23 (2. samling). Den eneste grund til, at ansøgningen
ikke blev realiseret, var, at ansøgeren selv trak sin
ansøgning tilbage (»Klimaminister afviser at
genåbne Nordsø-aftale og lukke kattelem for ny olie-
og gasjagt«, dr.dk, den 26. september 2023). Der var på
intet tidspunkt et ønske fra ministeren eller regeringen om
at afslå ansøgningen, f.eks. med henvisning til
klimamålsætningerne i klimaloven om en 70 pct.s
reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990 og i
Parisaftalen om at begrænse den globale temperaturstigning
til 1,5 graders celsius.
Det seneste eksempel er en aktuel
ansøgning vedrørende Hejre-feltet, hvor
Energistyrelsen behandler en ansøgning om tilladelse til
udvikling og drift af Hejre-feltet (»Ansøgning om
tilladelse til udvikling og drift af Hejre«, INEOS,
Energistyrelsen, 2023). Hejre-feltet er et High Pressure, High
Temperature (HPHT)-felt, som bl.a. er forbundet med større
risiko for uheld. Ansøgningen sker til og med på
baggrund af en gammel, uudnyttet licens, som blev givet tilbage i
1998, og som Energistyrelsen i slutningen af 2023 har valgt at
forlænge (»Energistyrelsen meddeler forlængelse
af Hejre-tilladelserne«, ens.dk, den 13. oktober 2023). Der
er således ingen indikationer på, at Energistyrelsen
forventer at afslå den konkrete ansøgning om
olieindvinding i Hejre-feltet, på trods af at Danmark endnu
ikke har opfyldt klimamålsætningerne i klimaloven eller
Parisaftalen.
Vi ved fra klimavidenskaben, at hvis vi skal
nå verdens klimamålsætninger, kræver det et
stop for nye investeringer i olie, gas og kul (»Rapport fra
energigigant: Stop udvikling af fossile energikilder nu«,
ing.dk, den 18. maj 2021). Dertil kommer, at der globalt set er en
stor kløft mellem målsætningen i Parisaftalen om
at begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader
celsius, den lovede politik og den førte politik
(»Production Gap Report 2023«, UNEP, 2023, side 3). Den
samme kløft gælder også herhjemme.
Den danske klimalov lever med overvejende
sandsynlighed ikke op til Parisaftalens
1,5-gradersmålsætning (»Danmarks klimamål -
Vurdering af Danmarks nuværende og kommende klimamål i
et globalt klimaperspektiv - Analyse«, Klimarådet,
2022, side 3 og 4), og regeringens førte politik
sandsynliggør ikke vejene hen til klimalovens
målsætning om en 70 pct.s reduktion af drivhusgasser i
2030 sammenlignet med 1990 (»Statusrapport 2024 - Danmarks
nationale klimamål og internationale forpligtelser«,
Klimarådet, 2023, side 12). Klimarådet vurderer bl.a.,
at der er behov for fokus på implementering og monitorering,
og at vi på flere områder ikke ser ud til at opfylde
vores EU-forpligtelser, jf. statusrapporten omtalt ovenfor, side 12
og 164. Dertil kommer, at EU er i gang med at stramme den
europæiske klimalov (»EU-Kommissionen vil have
CO2-udslippet ned med 90 procent i 2040«, www.altinget.dk,
den 7. februar 2024). Samlet set tegner der sig et billede af, at
regeringen ikke har løftet opgaven med at implementere den
danske, europæiske og globale klimapolitik rettidigt og
korrekt, som vi juridisk er forpligtet til.
Det følger af klimalovens § 6
(lovbekendtgørelse nr. 2580 af 13. december 2021), at
klima-, energi- og forsyningsministeren årligt skal udarbejde
en klimastatus og -fremskrivning, der bl.a. skal indeholde
fremskrivninger for drivhusgasudledninger samlet og fordelt
på sektorer. Arbejdet med den årlige klimastatus og
-fremskrivning har været forankret i Energistyrelsen, men er
nu flyttet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
departement (»Klimaministeriet tager magten over central
klimaopgørelse fra Energistyrelsen«, klimamonitor.dk,
den 27. april 2023). Flytningen vil nok ikke ændre det
faktum, at bl.a. Klimarådet tidligere har vurderet, at
fremskrivningerne ikke altid er retvisende. F.eks. har
Klimarådet fremhævet, at klimalovens
2025-reduktionsmål med god sandsynlighed er undervurderet i
Klimastatus og -fremskrivning 2023 (»Kommentering af
Klimastatus og fremskrivning 2023«, Klimarådet, 2023,
side 2).
Det er dybt bekymrende og en problemstilling,
der tyder på en øget politisering af klimarelevante
beslutninger i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og
Energistyrelsen, der er usund for vores offentlige sektor. Derfor
mener forslagsstilleren, at Folketinget skal tage politisk ansvar
for dette. Det kræver i første omgang, at de relevante
afgørelser om tilladelser til efterforskning og indvinding
af kulbrinter i undergrundsloven fremadrettet skal træffes af
Folketinget. Processen for, hvordan Folketinget konkret skal
træffe afgørelser i disse sager og
sekretariatsbetjenes, vil skulle drøftes mellem regeringen
og Folketinget i forbindelse med det lovforberedende arbejde.
Skriftlig fremsættelse
Theresa Scavenius
(UFG):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
demokratisere olie- og gaspolitikken.
(Beslutningsforslag nr. B 155)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.