Fremsat den 1. marts 2024 af Trine Pertou Mach (EL),
Pelle Dragsted (EL),
Runa Friis Hansen (EL),
Anne Hegelund (EL) Jette Gottlieb (EL),
Rosa Lund (EL),
Søren Egge Rasmussen (EL),
Søren Søndergaard (EL) og Victoria Velasquez (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om stop for våbenhandel med Israel
Folketinget pålægger regeringen
omgående at indstille al direkte og indirekte handel med
Israel og israelske firmaer med våben, militært udstyr
og dualuse-produkter og -teknologier. Det skal sikre, at Danmark og
danske virksomheder hverken direkte eller indirekte medvirker til
brud på folkeretten, herunder den humanitære
folkeret.
Bemærkninger til forslaget
Israels krigsførelse i Gaza siden den
7. oktober 2023 er fra mange sider blevet fordømt og
kritiseret for at være ude af proportioner og i strid med
international humanitær lov. Ledende
menneskerettighedsorganisationer har løbende påpeget
mulige krigsforbrydelser, herunder den kollektive afstraffelse af
Gazas befolkning gennem blokaden af drikkevand, fødevarer,
medicin og brændstof.
Den Internationale Domstol (ICJ) i Haag har
antaget Sydafrikas sag mod Israel for brud på FN's
folkedrabskonvention og vurderet, at det er plausibelt, at Israel
har overtrådt folkedrabskonventionen. Ved domstolens kendelse
af 26. januar 2024 pålagde ICJ Israel en række
foreløbige foranstaltninger (»Application of the
Convention on the Prevention and Punishment of the Crime of
Genocide in the Gaza Strip (South Africa v. Israel)«,
International Court of Justice, den 26. januar 2024). Israel skal
således tage alle de skridt, der står i landets magt
til at forebygge folkedrab, herunder at forebygge og straffe
opfordringer til folkedrab. Israel forpligtes desuden i kendelsen
til at sikre effektiv levering af basale forsyninger og
humanitær hjælp til befolkningen i Gaza samt at undlade
at ødelægge eventuelle beviser for folkedrab. Det
fremgår yderligere af kendelsen, at Israel inden for 1
måned fra kendelsens afsigelse skal afgive en rapport til
domstolen om de trufne foranstaltninger.
Danmark er forpligtet til at forebygge og
forhindre folkedrab i henhold til folkedrabskonventionen. Danmark
er også via EU-reglerne i Rådets fælles holdning
om fælles regler for kontrol med eksport af
militærteknologi og -udstyr og FN's våbenhandelstraktat
forpligtet til at vurdere risiko, at Danmark medvirker til
alvorlige menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser
(Rådets fælles holdning (FUSP) 2008/944 af 8. december
2008, som blev ændret i 2019 ved (FUSP) 2019/1560 som
følge af ikrafttrædelsen af FN's
våbenhandelstraktat).
Det fremgår bl.a. af FN's
våbenhandelstraktat, at staterne ved deres tilslutning til
traktaten forpligter sig til ikke at tillade overførsel af
våben, hvis de »på tidspunktet for tilladelsen
har kendskab til, at de pågældende våben eller
genstande ville blive anvendt til at begå folkedrab,
forbrydelser mod menneskeheden, alvorlige brud på
Genevekonventionerne af 1949, angreb rettet mod civile mål
eller civile, der er beskyttet som sådan, eller andre
krigsforbrydelser som defineret i internationale aftaler, som den
pågældende stat er part i«, jf. FN's
våbenhandelstraktat, artikel 6, punkt 3. Traktatens artikel 7
hjemler en liste med kriterier, som medlemsstaterne skal anvende
til at foretage en række vurderinger, inden de godkender en
våbeneksport. I kriterierne indgår brud på den
humanitære folkeret og på menneskerettighederne.
Det fremgår yderligere af Rådets
fælles holdning om fælles regler for kontrol med
eksport af militærteknologi og -udstyr, som er retligt
bindende for Danmark, at Danmark skal overholde otte kriterier ved
våbeneksport. Holdningen angiver i kriterium 2 om
»Respekt for menneskerettighederne i det endelige
bestemmelsesland og dette lands respekt for den humanitære
folkeret«, at en medlemsstat skal »nægte en
eksporttilladelse, hvis der består en klar risiko for, at den
militærteknologi eller det militærudstyr, der skal
eksporteres, kan blive anvendt til alvorlige krænkelser af
den humanitære folkeret« jf. kriterium 2 c.
Ved danske firmaers eksport af enkeltdele til
F-35-kampfly har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen
henvist til, at Danmark overlader eksportkontrollen til USA's
myndigheder. USA er imidlertid ikke deltagerstat i
våbenhandelstraktaten, hvilket muliggør, at USA kan
reeksportere de danskproducerede enkeltdele til lande, som danske
virksomheder ikke ville kunne eksportere til inden for rammerne af
FN's våbenhandelstraktat. Professor Jacques Hartmann,
University of Dundee, har bl.a. udtalt. : »Du kan ikke
støtte ret på, at hvis du eksporterer til USA,
så vil amerikanerne, som ikke har samme internationale
forpligtelser som dig selv, sikre overholdelsen af dine
forpligtelser«. Dette fremgår af Informations artikel
»Løkkes forklaring smuldrer i sag om danske
våbenleverancer til Israels kampfly«,
www.information.dk, den 20. februar 2024.
En dom fra en hollandsk appeldomstol den 12.
februar 2024 pålagde den hollandske regering inden for 7 dage
at standse eksporten af enkeltdele til F-35-fly. Retten
bemærkede, at selv om der på nuværende tidspunkt
ikke foreligger nogen retlig bekræftelse af, at Israel har
overtrådt international humanitær folkeret, så
nævner domstolen, at dette ikke er nødvendigt for at
fastslå, om der er en »klar risiko«, jf. artikel
2 i Rådets fælles holdning og artikel 7 i FN's
våbenhandelstraktat. Retten uddyber, at en betingelse om, at
det først retligt skal bekræftes, vil gøre
kriteriet om »klar risiko« meningsløs (punkt
5.16 i dommen). Den hollandske appeldomstol fastslår
også, at der i forhold til kriteriet om »klar
risiko« skal foreligge en grundig vurdering, som bl.a.
indebærer, at der skal være en vurdering af modtagerens
tidligere og nuværende historie eller praksis i forhold til
respekten for den humanitære folkeret (side 44 i dommen).
Retten fastslog desuden, at den hollandske regering tog fejl ved at
inddrage overvejelser af mere generel udenrigspolitisk karakter
såsom Israels interesse i at forhindre yderligere eskalering
i regionen eller hollandske interesser i at opretholde gode
forbindelser med USA og Israel (punkt 5.36). Retten mente, at
regeringen anvendte en »fejlagtig vurderingsramme« ved
ikke at prioritere de obligatoriske normer/krav (jf. Rådets
fælles holdning) frem for andre udenrigspolitiske
overvejelser (punkt 5.37). Der henvises til artiklen »Dutch
court orders halt to F-35 jet parts exports to Israel«,
www.bbc.com, den 12. februar 2024.
Gennem en årrække har dansk
militær indkøbt våben hos det israelske firma
Elbit Systems. Særlig et stort indkøb af
artilleripjecer og raketkastere primo 2023 har vakt
opmærksomhed, og de nærmere omstændigheder
omkring handlen er for tiden genstand for en
advokatundersøgelse. En række pensionskasser og
investeringsselskaber undlader at investere i Elbit af politiske og
etiske grunde med henvisning til Elbits nære forhold til
Israels militær og det forhold, at Elbits våben er
anvendt under folkeretligt problematiske omstændigheder i det
besatte Palæstina.
Der findes fortilfælde for, at Danmark i
nyere tid har indført våbenembargo rettet mod
ét land. I 2018 blev våbeneksport til Saudi Arabien
suspenderet i kølvandet på den saudiarabiske stats
drab på Jamal Khashoggi.
Nærværende beslutningsforslag
omfatter såvel eksport som import af våben og andet
militært udstyr, herunder dualuse-produkter og
-teknologier.
Danmark bør efter forslagsstillernes
opfattelse tage sit ansvar alvorligt og minimere risikoen for, at
danske våben m.v. anvendes til brud på folkeretten, med
henvisning til Den Internationale Domstols kendelse, den hollandske
appeldomstols afgørelse og dokumentation fra FN og
menneskerettighedsorganisationer. Den danske stat kan bære et
medansvar for ikke at leve op til vores EU-forpligtelser og
folkeretlige forpligtelser.
Skriftlig fremsættelse
Trine Pertou Mach
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om stop
for våbenhandel med Israel.
(Beslutningsforslag nr. B 151)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.