Fremsat den 29. februar 2024 af Astrid Carøe (SF),
Sigurd Agersnap og Theresa Berg Andersen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om inkorporering af FN's børnekonvention i
dansk ret
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af folketingsåret 2024-25 at fremsætte
lovforslag om inkorporering af FN's konvention om barnets
rettigheder i dansk ret.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en redigeret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 45 om
inkorporering af FN᾽s børnekonvention i dansk ret,
folketingsåret 2018-19, 1. samling, og B 39 om inkorporering
af FN's børnekonvention i dansk ret, folketingsåret
2019-2020.
Baggrund
Danmark har ratificeret FN᾽s konvention
af 20. november 1989 om barnets rettigheder, også kaldet
børnekonventionen. Danmark har derfor siden den 18. august
1991, hvor Folketinget vedtog ratifikationen, anerkendt og
været forpligtet til at overholde konventionen. Men selv om
Folketinget hen over årene har fulgt op på
ratifikationen og vedtaget en række gode
børnepolitiske initiativer, er en fuldstændig
inkorporering af konventionen i dansk ret fortsat vigtig.
For det første vil en inkorporering
sikre en større forpligtelse til at tage højde for
børns rettigheder. Det vil give børn flere formelle
juridiske rettigheder, fordi børn, forældre og
værger vil kunne rejse sager om brud på børns
grundlæggende rettigheder mere direkte over for domstolene
her i Danmark. Børnekonventionen vil med sine principper
give børneperspektivet en central og afgørende plads
i dansk lovgivning, og det vil medføre en
tydeliggørelse af barnets tarv hos domstolene. En
inkorporering vil medføre en belysning af eventuelle huller
i lovgivningen, hvor børn ikke er tilstrækkelig
beskyttet i dag, og samtidig også fremadrettet kunne
lægge nogle fornuftige rammer for, hvilken lovgivning
Folketinget kan og bør vedtage i forhold til børn og
unge.
For det andet vil en inkorporering sende et
positivt signal om, at Danmark vil styrke børns rettigheder
på lige fod med de andre europæiske lande. Norge,
Sverige, Finland og Island har allerede inkorporeret
børnekonventionen, det samme har Tyskland, Frankrig,
Holland, Irland og Spanien. Landene har således tydeliggjort
og forpligtet sig til at tage højde for børns
rettigheder i national lovgivning.
For det tredje vil en inkorporering have en
stor symbolsk betydning nationalt og internationalt af den simple,
men barske årsag, at børns rettigheder fortsat
undertrykkes. I mange lande overalt på kloden kæmper
man fortsat for børns ret til uddannelse, social sikkerhed,
sundhed og en rimelig levestandard - og for at sikre, at
børn bliver hørt og deres synspunkter respekteret.
Derfor er det ikke uden signalværdi, hvis Danmark går
hele vejen og inkorporerer konventionen i dansk ret.
Disse forhold er beskrevet i den
betænkning, som Udvalget om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet (Menneskeretsudvalget) afleverede i 2014
(»Betænkning om inkorporering mv. inden for
menneskeretsområdet«, Betænkning nr. 1546,
Udvalget for inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet,
Justitsministeriet, 2014). Udvalget blev nedsat af den tidligere
S-SF-RV-regering den 21. december 2012 og havde bl.a. til opgave at
vurdere, om menneskerettighedskonventioner, herunder
børnekonventionen, var egnet til at blive inkorporeret i
dansk ret. Udvalgets formand var højesteretsdommer Hanne
Schmidt, og udvalget var herudover sammensat af 14 medlemmer med
stor juridisk og faglig ekspertise, der bl.a. var indstillet af
Dommerforeningen, Advokatrådet, Institut for
Menneskerettigheder, Red Barnet, Børnerådet, en
række ministerier m.fl.
Af udvalgets betænkning fremgår
det, at 6 af udvalgets 15 medlemmer anbefalede en inkorporering af
børnekonventionen i dansk ret. 4 medlemmer havde en
række forbehold, som gjorde, at de ikke umiddelbart kunne
anbefale en inkorporering, mens de sidste 5 medlemmer, som var
udpeget af regeringen, ikke ønskede at tage stilling til
spørgsmålet (Betænkning nr. 1546, side
9-13).
De væsentligste argumenter for en
inkorporering var ifølge udvalget dels det forhold, at en
inkorporering vil tydeliggøre muligheden for, at private
borgere kan påberåbe sig konventionen ved de danske
domstole, dels det forhold, at en inkorporering vil skabe en
større bevidsthed og opmærksomhed omkring
konventionen. Udvalget påpegede på den baggrund, at en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret må
forventes at styrke børns retsstilling: »De
nævnte hensyn indebærer alle efter udvalgets opfattelse
en styrkelse af børns rettigheder på de
retsområder, som FN-konventionen omfatter, i det omfang
konventionens bestemmelser kan håndhæves ved
domstolene. Dette taler efter udvalgets opfattelse for en
inkorporering« (Betænkning nr. 1546, side 214).
Udvalget påpegede samtidig, at børnekonventionen
indeholder en række vagt og generelt formulerede
bestemmelser, og at dette bør tages i betragtning ved en
eventuel inkorporering. Dette kunne være et argument imod en
inkorporering, da en inkorporering dermed kan indebære en
risiko for, at domstolene kommer til at træffe
afgørelser, som det traditionelt set tilfalder Folketinget
og regeringen at træffe. Ifølge
Børnerådet er det dog helt nødvendigt, at
konventionen indeholder mere generelt formulerede bestemmelser,
idet konventionen skal kunne tilpasses og efterleves i alle 196
medlemslande.
Forslagsstillerne finder, at udvalgets
betænkning adresserede de bekymringer om
suverænitetsafgivelse, der blev rejst under
førstebehandlingen af B 45 i foråret 2019 og igen
under forhandlingen af B 39 i foråret 2020. Bekymringerne
omhandlede bl.a. forskydning af magtkompetencen mellem lovgiver og
domstole. Af udvalgets betænkning fremgår det, at
»domstolene og andre retsanvendende myndigheder hidtil har
udvist - og fremover må antages at ville udvise -
tilbageholdenhed over for at træffe sådanne
afgørelser« (Betænkning nr. 1546, side 216).
Forslagsstillerne finder således, at
dette på den anden side taler for, at konventionen som helhed
kan anses som egnet til at blive inkorporeret i dansk ret.
Forslagsstillerne mener derfor ikke, at der er et
konfliktpotentiale forbundet med domstolenes kompetence ved
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret. Udvalget
bemærkede ligeledes, at FN᾽s Børnekomité
ved flere lejligheder har opfordret Danmark til at inkorporere
børnekonventionen i dansk ret, og at der set i det lys vil
være en positiv signalværdi forbundet med at
inkorporere konventionen i dansk ret over for omverdenen
(»Betænkning nr. 1546«, side 216).
De 6 medlemmer af udvalget, som entydigt talte
for en inkorporering af børnekonventionen i dansk ret,
fremhævede samtidig, at børnekonventionen og
handicapkonventionen er særlig væsentlige, idet en
inkorporering af disse konventioner ifølge medlemmerne vil
have en helt særlig og praktisk betydning for de
persongrupper, de omfatter: »Disse to konventioner har stor
betydning for beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er
i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb.
Det er desuden inden for disse to konventioners
anvendelsesområde, at der efter vores vurdering i praksis er
længst vej til overholdelsen af internationale
menneskerettigheder. FN᾽s konvention om barnets rettigheder
og FN᾽s konvention om rettigheder for personer med handicap
bør stå i centrum for den politiske og praktiske
opmærksomhed, såfremt inkorporering skal have
mærkbar praktisk betydning for borgerne i Danmark.
(»Betænkning nr. 1546«, side 258).
Siden beslutningsforslag B 45 og B 39 om
inkorporation af FN's børnekonvention blev behandlet af
Folketinget, har ny forskning vist, at der ikke er grund til
bekymring for en magtforskydning mellem lovgiver og domstole i
overensstemmelse med betænkning nr. 1546, side 216. Samme
konklusion understøttes yderligere af erfaringerne fra
Norge, hvor man ikke har oplevet et skred i magtbalancen, jf. bogen
»Incorporating the UN Convention on the Rights of the Child
into National Law«, Ursula Kilkelly, Laura Lundy, Bronagh
Byrne (red.), Intersentia, 2021. Det er forsat politikerne, der
sætter de politiske rammer med respekt for
børnekonventionens bestemmelser.
Forslagsstillerne finder, at der på
baggrund af det nævnte er tungtvejende argumenter for en
inkorporering af børnekonventionen i dansk ret.
Forslagsstillerne mener, at en inkorporering af en international
konvention i dansk ret altid bør ske med grundighed og med
øje for potentielle risici. Forslagsstillerne er dog af den
overbevisning, at fordelene langt overstiger potentielle ulemper,
når det handler om en inkorporering af FN᾽s konvention
om barnets rettigheder i dansk ret.
Endvidere er forslagsstillerne bekendt med, at
der i 2018 og 2022 har været stillet to borgerslag om
implementering af børnekonventionen, nemlig
»Implementer FN's Børnekonvention i Dansk
lovgivning« (FT-01262, den 30. maj 2018, borgerforslag.dk) og
i 2022 »Inkorporering af FN's børnekonvention i Dansk
lovgivning«, (FT-12826, den 17. oktober 2022,
www.borgerforslag.dk). Begge borgerforslag adresserer, ligesom
forslagsstillerne af dette beslutningsforslag, at Danmark, ligesom
andre lande, bør styrke børnenes retsstilling.
Stillerne af borgerforslaget fremhæver endvidere, at Danmark
i alle henseender skal vise, at vi står på
børnenes side.
En inkorporering af børnekonventionen i
dansk ret vil betyde en styrkelse af børns rettigheder, og
derfor bør der også være bred opbakning blandt
Folketingets partier til at igangsætte en proces, der
understøtter dette formål. Barnets tarv og
børns sikkerhed er politiske kernesager, som alle bør
være i stand til at slutte op om.
Finansiering
Da konsekvensen primært vil være
en tydeliggørelse af eksisterende regler og muligheder for
at klage, vurderes de økonomiske konsekvenser at være
begrænsede.
Skriftlig fremsættelse
Astrid
Carøe (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
inkorporering af FN's børnekonvention i dansk ret.
(Beslutningsforslag nr. B 141)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.