B 141 Forslag til folketingsbeslutning om inkorporering af FN’s børnekonvention i dansk ret.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 23-05-2024

Afgivet: 23-05-2024

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2024

20231_b141_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Socialudvalget den 23. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, DD, M, LA, KF, DF og Jon Stephensen (UFG)) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal i udvalget (SF, EL, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget kan ikke støtte forslaget. Menneskeretsudvalget fik til opgave at vurdere konsekvenserne af at inkorporere børnekonventionen i dansk lov. I den betænkning, de kom med i 2014, påpegede udvalget netop, at der ville være risiko for en forskydning af kompetence fra Folketinget og regeringen til domstolene og andre offentlige myndigheder ved inkorporering af internationale konventioner. Det har været drøftet i forhold til forskydning af magten. DD mener overordnet set, at det er Folketinget, der vedtager lovene, der fungerer i Danmark.

DD mener, at dansk politik først og fremmest er et dansk anliggende, og at inkorporering af børnekonventionen ikke må føre til, at den politik, som fastsættes af Folketinget og regeringen i forening, ikke længere er et nationalt anliggende. DD er bekymret for den forskydning.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 og var til 1. behandling den 23. april 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Kim Aas (S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Gunvor Wibroe (S) Matilde Powers (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Maria Durhuus (S) Sara Emil Baaring (S) Anni Matthiesen (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Jon Stephensen (UFG) Hans Andersen (V) Rosa Eriksen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) fmd. Karin Liltorp (M) Marlene Harpsøe (DD) Karina Adsbøl (DD) Katrine Daugaard (LA) nfmd. Alexander Ryle (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mette Abildgaard (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Mette Thiesen (DF) Theresa Berg Andersen (SF) Charlotte Broman Mølbæk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Victoria Velasquez (EL) Lotte Rod (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5