B 138 Forslag til folketingsbeslutning om liberalisering af taxilovgivningen i landdistrikter.

Udvalg: Transportudvalget
Samling: 2023-24
Status: 2. beh./Forkastet

Betænkning

Afgivet: 21-05-2024

Afgivet: 21-05-2024

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2024

20231_b138_betaenkning.pdf
Html-version

Betænkning afgivet af Transportudvalget den 21. maj 2024

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL og DF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse ved 2. (sidste) behandling.

Et mindretal i udvalget (DD, LA, KF, RV og ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Fra Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalgets perspektiv er det afgørende, at der sikres en god taxibetjening i landdistrikterne. I forlængelse heraf støtter DD forslagets intention om at lempe kravene til taxikørsel i landdistriktsområder, da DD mener, at forslaget kan være et skridt på vejen til potentielt at styrke taxibetjeningen i landdistrikterne. Forslaget kan efter DD's opfattelse dog ikke stå alene, hvorfor der også er behov for at kigge på andre værktøjer til at styrke den kollektive mobilitet i landdistrikterne. Desuden er det DD's klare holdning, at den øgede grad af liberalisering af taxibetjeningen skal ske med respekt for den danske model, og at taxikørsler i landdistrikterne fortsat skal finde sted på danske løn- og arbejdsvilkår.

3. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 29. februar 2024 og var til 1. behandling den 30. april 2024. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudvalget.

Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og dokumenter

Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslutningsforslaget.

Jens Joel (S) Malte Larsen (S) Maria Durhuus (S) Mette Reissmann (S) Rasmus Prehn (S) fmd. Thomas Jensen (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Trine Bramsen (S) Peter Juel-Jensen (V) Louise Elholm (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Hans Christian Schmidt (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Peter Have (M) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Charlotte Munch (DD) Jens Meilvang (LA) nfmd. Lars-Christian Brask (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mai Mercado (KF) Betina Kastbjerg (DD) Nick Zimmermann (DF) Sofie Lippert (SF) Signe Munk (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Jette Gottlieb (EL) Stinus Lindgreen (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)50
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)22
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg (DD)16
Socialistisk Folkeparti (SF)15
Liberal Alliance (LA)15
Moderaterne (M)14
Det Konservative Folkeparti (KF)10
Enhedslisten (EL)9
Radikale Venstre (RV)7
Dansk Folkeparti (DF)7
Alternativet (ALT)5
Siumut (SIU)1
Inuit Ataqatigiit (IA)1
Sambandsflokkurin (SP)1
Javnaðarflokkurin (JF)1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)5