Fremsat den 29. februar 2024 af Lise Bertelsen (KF), Helle Bonnesen (KF), Brigitte Klintskov Jerkel (KF), Mai Mercado (KF) og Søren Pape Poulsen (KF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at afskaffe muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som med virkning for skoleåret 2025/26 ophæver § 6, stk. 2, i folkeskoleloven om muligheden for at blive fritaget for undervisning i kristendomskundskab i folkeskolen.

Bemærkninger til forslaget

Kristendomskundskab er et obligatorisk fag i folkeskolen fra 1.-9. klasse bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2. Dog er det muligt for forældre at få fritaget deres barn for det ellers obligatoriske fag ved blot at anmode skolens leder herom, jf. folkeskolelovens § 6, stk. 2, (lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024).

Dette kan ske, på trods af at kristendomskundskab ikke er et forkyndende fag, jf. bekendtgørelse nr. 691 af 20. juni 2014 om procedureregler ved en elevs fritagelse for kristendomskundskab i folkeskolen. I bekendtgørelsen har faget kristendomskundskab status som ikkeforkyndende kundskabsmeddelende fag, der er på linje med folkeskolens øvrige fag. Faget har dermed ikke til hensigt at pålægge eller fremme kristendommen. Ifølge § 4 i bekendtgørelse nr. 699 af 7. juni 2023 om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) er formålet med faget derimod, at eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Eleverne lærer om kristendommens historiske og nutidige betydning, og de udvikler faglige kompetencer til personlig stillingtagen og ansvarlig handling i et demokratisk samfund (»Kristendomskundskab - faghæfte 2019«, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).

Forslagsstillerne finder det problematisk, at nogle børn undtages fra denne læring og viden. Det udfordrer Danmarks sammenhængskraft, at nogle børn fritages for at tilegne sig en fælles forståelse af det danske samfunds grundlag og de værdier, vores fællesskab hviler på. I en verden, der er i konstant forandring, finder forslagsstillerne det afgørende, at alle børn får kendskab til Danmarks historiske og kulturelle fundament.

Andelen af børn i folkeskolen med ikkevestlig baggrund er fortsat stigende (»Stadigt flere nye folkeskoleelever har ikkevestlig baggrund«, www.altinget.dk, den 16. april 2020). Det er derfor essentielt, at vi sikrer, at alle børn - uanset baggrund - lærer, hvilke værdier Danmark er bygget på. Valgdeltagelsen for indvandrere og efterkommere er markant lavere, end hvad den er for borgere med dansk oprindelse. Til folketingsvalget i 2019 var der 21,2 procentpoint færre efterkommere, der stemte, sammenlignet med borgere med dansk oprindelse (»Valgdeltagelsen ved folketingsvalget 2019«, Kasper Møller Hansen, Københavns Universitet, 2020). Det bekymrer forslagsstillerne, at borgere, som er født og opvokset i Danmark, negligerer vigtigheden af at bruge sin demokratiske ret. Forslagsstillerne finder, at det understreger vigtigheden af, at alle børn bliver undervist i kristendomskundskab, da faget bidrager til elevernes almene, etiske og demokratiske dannelse (»Kristendomskundskab - undervisningsvejledning«, Børne- og Undervisningsministeriet, 2019).

Derfor finder forslagsstillerne, at muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab skal afskaffes, så alle børn i folkeskolen deltager i undervisningen fra 1.-9. klasse med undtagelse af det klassetrin, hvor eventuel konfirmationsforberedelse finder sted. Det skal hjælpe til, at alle børn i folkeskolen får en fælles forståelse for Danmarks historie og kulturarv.

I 2007 afgjorde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at Norge ikke måtte fjerne forældrenes mulighed for at fritage deres børn for kristendomsundervisningen (Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. juni 2007 i sag 15472/02). Dette er forslagsstillerne opmærksomme på, men finder ikke, at situationen i Norge kan sammenlignes med den danske. I den norske formålsbestemmelse var der indskrevet, at eleverne skulle have en kristen moralsk opdragelse. Domstolen vurderede, at det var dette element, som var i strid med menneskerettighederne, da det var forkyndende (»Fjern bare fritagelsesparagraffen - skræmmebillederne holder ikke«, Kristeligt Dagblad, den 30. november 2009). Da der ikke står lignende beskrevet i den danske formålsparagraf, vurderer forslagsstillerne ikke, at situationerne kan sidestilles.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt en afskaffelse af muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab kan være i strid med grundlovens § 67 om religionsfrihed, henviser forslagsstillerne til svar på spørgsmål nr. S 1708, folketingsåret 2004-05, 2. samling, hvor den daværende undervisningsminister vurderede, at det ikke ville være i strid med grundlovens § 67.

Skriftlig fremsættelse

Lise Bertelsen (KF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at afskaffe muligheden for at blive fritaget for kristendomskundskab i folkeskolen

(Beslutningsforslag nr. B 135 )

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.