Fremsat den 27. februar 2024 af Carl Valentin (SF),
Sigurd Agersnap (SF), Marianne Bigum (SF),
Sofie Lippert (SF) og Signe Munk (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at landbruget selv skal dække
omkostningerne ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen
Folketinget pålægger regeringen
inden udgangen af 2024 at fremlægge lovgivning, der sikrer,
at landbruget fremover selv skal dække omkostningerne ved
bekæmpelse af sygdomsudbrud i dyreproduktionen. Det kan
sikres via en statslig forsikringsordning i lighed med
stormflodsordningen, via en garantifond administreret og
finansieret af erhvervet eller via et krav om en lovpligtig
forsikring, der tegnes af den enkelte landmand på
markedsvilkår. Parallelt med indførelse af en af disse
ordninger bør statens nuværende forpligtelse til at
yde erstatning ved sygdomsudbrud i dyreproduktionen afskaffes. Alle
Folketingets partier bør indkaldes til drøftelser om
lovgivningen, inden den fremlægges.
Bemærkninger til forslaget
I henhold til lov om hold af dyr
(lovbekendtgørelse nr. 62 af 19. januar 2024) skal staten
yde erstatning, hvis der med henblik på at bremse udbredelsen
af smitsomme sygdomme udstedes statslige påbud om aflivning,
fjernelse eller slagtning af husdyr. Reglerne sigter mod at
undgå, at landmænd med husdyr har incitament til at
holde udbrud af smitsomme sygdomme skjult, da dette vil kunne
vanskeliggøre indsatsen for at bremse et smitteudbrud.
De nuværende regler betyder, at staten
yder markedsforvridende statsstøtte til dyreproducenter ved
vederlagsfrit at agere forsikringsselskab for disse i forhold til
udbrud af smitsomme sygdomme. Dette indebærer ud over
forvridningstab og de løbende omkostninger til erstatninger
en betydelig finansiel risiko for staten og i sidste ende
skatteyderne.
Samtidig betyder det, at de reelle
omkostninger ved produktionen af animalske produkter ikke er
afspejlet i priserne, hvilket forekommer uhensigtsmæssigt,
set i lyset af at et lavere forbrug af animalske produkter vil
være forbundet med betydelige sundhedsmæssige,
miljømæssige, klimamæssige og
samfundsøkonomiske gevinster, som det bl.a. er belyst i
»Sundhedsøkonomiske effekter ved efterlevelse af
klimavenlige kostråd«, J. D. Jensen, Institut for
Fødevare- og Ressourceøkonomi, 2021, IFRO Udredning
nr. 2021/01. Endelig bemærkes det, at landmændene
allerede selv forsikrer sig mod f.eks. brand, arbejdsulykker og
udsving i råvarepriserne.
For at undgå, at
en afskaffelse af statens pligt til at yde erstatning giver
incitament til at skjule sygdomsudbrud, er det vigtigt, at det
samtidig sikres, at landmændene er forsikret mod
sygdomsudbrud, hvilket kan gøres på flere måder.
Der kan enten
1) indføres
en statslig forsikringsmodel i lighed med stormflodsordningen,
2) oprettes en
garantifond administreret og finansieret af erhvervet eller
3) indføres
et krav om en lovpligtig forsikring, der tegnes af den enkelte
landmand på markedsvilkår.
Brancheorganisationen Forsikring & Pension
har fået forelagt forslaget og vurderer, at alle tre modeller
er praktisk realiserbare, hvis der er et politisk ønske om
det, men at det vil være vanskeligt at etablere en
markedsbaseret forsikringsordning, der vil dække de fulde
omkostninger i katastrofelignende situationer, hvor et meget stort
antal dyr skal aflives og bortskaffes.
Den sidste model vurderes derfor at være
mindst hensigtsmæssig.
De to første modeller vil til
gengæld over tid kunne opspare midler i en fond til den dag,
hvor Danmark f.eks. bliver ramt af et udbrud af svinepest eller en
ny pandemi, som kan smitte mellem mennesker og dyr. Vokser midlerne
i en statslig eller erhvervsadministreret fond i en periode med
få sygdomsudbrud, kan nogle af disse midler evt. bruges til
forebyggende tiltag.
Infektionssygdomme, der overføres
mellem mennesker og dyr, såkaldte zoonoser, er vidt udbredte.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) estimerer, at 60 pct. af alle
menneskets sygdomme stammer fra dyr, og at 75 pct. af de nye
sygdomme, der er opstået over de seneste tre årtier,
kommer fra dyr (»Zoonotic disease: emerging public health
threats in the Region«, WHO, Eastern Mediterranean Region,
61st session, 2014). En del af
disse sygdomme kan spredes via dyr i landbruget, herunder f.eks.
svineinfluenza, kogalskab, salmonella, campylobacter, MRSA og
senest covid-19. Dertil kommer en lang række husdyrsygdomme,
der er så smitsomme, at de kun kan bremses ved at slå
smittede bestande ned. Det er således en kendt risiko ved
dyrehold, at det nogle gange vil være nødvendigt at
aflive dyrene for at stoppe sygdomsspredning. Derfor udgør
den store animalske produktion i Danmark også en betydelige
finansiel risiko for statskassen, så længe staten skal
yde erstatning ved sygdomsudbrud.
Ifølge FN's miljøprogram (UNEP)
er der følgende centrale faktorer bag sygdomme, som smitter
fra dyr til mennesker: afskovning og pres på naturen,
antibiotikaresistens, intensiv produktion af landbrugsdyr,
klimaforandringer og ulovlig og svagt reguleret handel med vilde
dyr (»Preventing the next pandemic - Zoonotic diseases and
how to break the chain of transmission«, United Nations
Environment Programme, 2020). Covid-19 har vist, at der er al mulig
grund til at forsøge at minimere disse risici. Men selv med
en markant forøget indsats må det forventes, at vi
kommer til at se nye smitsomme sygdomme fra dyr i de kommende
år, og at en del af disse vil blive spredt via vores
landbrugsdyr. Det er sket før, og det kommer til at ske
igen.
Skriftlig fremsættelse
Carl Valentin
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
landbruget selv skal dække omkostningerne ved sygdomsudbrud i
dyreproduktionen.
(Beslutningsforslag nr. B 127)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.