Fremsat den 27. februar 2024 af Morten Messerschmidt (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i naturen

Folketinget pålægger regeringen i løbet af folketingsåret 2024-25 at prioritere udbygningen af solceller på offentlige og industrielle bygninger ved bl.a. at fjerne administrative byrder inden for opsætning og drift af solcelleanlæg. Derudover pålægges det regeringen at standse udbygningen af markanlæg.

Bemærkninger til forslaget

Solcelleenergi spiller en rolle i realiseringen af den danske ambition om, at elforbruget skal være dækket med 100 pct. vedvarende energi i 2030. Denne ambition støtter forslagsstillerne, men mener, at den nuværende strategi vil få store konsekvenser for dansk natur.

Danmark står over for en konkret udfordring i forhold til at opnå det nationale mål om 20 GW fra solceller senest 2030 (»Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, Et grønnere og sikrere Danmark - Danmark kan mere II«, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, 2022, side 6), hvilket svarer til over en femdobling af den energi, som produceres fra solceller i dag (»Solcelleudbygningen i Danmark pr. 4. kvartal 2023«, Energistyrelsen, den 9. januar 2024, ens.dk, Fakta om solenergi). Forslagsstillerne ønsker derfor i forlængelse af det nationale mål at prioritere solceller på offentlige bygninger fremadrettet og ligeledes undgå markanlæg i den danske natur.

Fremskrivninger af solcelleanlæg

Energistyrelsens seneste fremskrivning af solceller viser, at antallet af markanlæg frem mod 2035 kan blive tidoblet. Det fremgår af Energistyrelsens »Analyseforudsætninger til Energinet 2023«, figur 10 i sammenfatningsnotatet og dataarket, ens.dk, den 13. oktober 2023. Når jordareal forvandles til solcelleanlæg, forvandler det store landområder til øde arealer, der ellers kunne udnyttes til andre foretagender. Naturen vil derfor lide overlast.

Energistyrelsens fremskrivning viser samtidig kun en mindre stigning i opsætningen af solcelleanlæg på tage, jf. »Analyseforudsætninger til Energinet 2023« som omtalt ovenfor. Dermed er der lagt op til store forandringer for dansk natur, mens der samtidig ikke udnyttes et potentiale for taganlæg.

Potentialet for opsætning af solcelleanlæg på tage er blevet beskrevet som »absurd stort« blandt eksperter (»Solceller på offentlige tage er gået i stå: Regioner og minister splittede om regler«, børsen.dk, den 9. januar 2023), og af artiklen »Potentialet for solceller på tage er enormt - men rigide regler spænder ben for udviklingen« fremgår det, at Brian Vad Mathiesen og Aalborg Universitet allerede i 2017 stod bag en rapport, der viste, at de største tage på bygninger større end 500 m² teknisk set kan levere, hvad der svarer til næsten to tredjedele af Danmarks elforbrug (www.energiforumdanmark.dk, den 8. juni 2023). Solceller på tage kan dermed leve op til målsætningen om 20 GW fra solcelleenergi senest i 2030 i Danmark.

I dette lys finder forslagsstillerne det naturligt, at der indføres en skånsom strategi for naturen i udbygningen af solcelleanlæg.

Taganlæggene har derudover den fordel, at de er nemme at opsætte og samtidig har lave driftsomkostninger. Derfor kan opsætningen af taganlæg påbegyndes og færdiggøres inden for kort tid. Ligeledes er der et sikkerhedspolitisk hensyn, i forhold til at danske offentlige institutioner i fremtiden kan producere strøm lokalt og ikke være afhængige af det kollektive elnet.

Administrative udfordringer lokalt

Regionale og kommunale interessenter har gentagne gange påpeget, at administrative byrder står i vejen for udviklingen af taganlæg på offentlige bygninger. Der kan f.eks. henvises til anbefaling nr. 4 i KL´s 48 anbefalinger til at styrke den lokale klimaindsats (»KL´s udspil: Kommunernes CO2-reduktion«, kl.dk, sidst opdateret den 30. oktober 2023). På nuværende tidspunkt skal kommunerne og regionerne f.eks. oprette et særskilt selskab med tilhørende bestyrelse, hvis de ønsker at sætte solceller på tagene af offentlige bygninger. Forslagsstillerne mener på den baggrund, at reglerne for opsætning og drift skal simplificeres.

Derudover skal der yderligere fokus på administrative barrierer hos lokale borgere og virksomheder. En øget lokal produktion af strøm vil medføre, at strømmen i højere grad kan benyttes lokalt og dermed ikke vil belaste det kollektive elnet. Herved mindskes nettabet, og man holder omkostninger nede, der ellers ville pålægges kundernes i forvejen høje elregninger. Det er samtidig en fordel, at potentialet for solcelleanlæg spredes ud til hele landet.

Konkret foreslås følgende:

- Solcelleanlæg på offentlige tage prioriteres fremadrettet i udbygningen af vedvarende energi.

- Administrative byrder for kommuner, regioner og private fjernes i forbindelse med opsætning af solcelleanlæg på tage.

- Der introduceres ny lovgivning, som skal sikre, at kommunernes og regionernes økonomi ikke belastes ved opsætning og drift af solcelleanlæg på tage.

Finansiering

Eventuel finansiering findes i det finanspolitiske råderum.

Skriftlig fremsættelse

Morten Messerschmidt (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at fremme solceller på offentlige og industrielle tage og at undgå solceller i naturen.

(Beslutningsforslag nr. B 125)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.