Fremsat den 23. februar 2024 af Morten Messerschmidt (DF),
Alex Ahrendtsen (DF), Mikkel Bjørn (DF),
Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF),
Mette Thiesen (DF) og Nick Zimmermann (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at nedlægge veto mod optagelse af nye
EU-lande, der ikke lever op til Københavnskriterierne
Folketinget pålægger regeringen at
nedlægge veto mod optagelse af nye lande i EU, hvis de ikke
lever op til Københavnskriterierne.
Bemærkninger til forslaget
Københavnskriterierne (også kaldet
tiltrædelseskriterierne), som blev fastlagt i 1993 og
udbygget i 1995, er grundlaget for optagelse af nye medlemslande i
EU. De omfatter politiske, økonomiske og
lovgivningsmæssige standarder, såsom
- institutionel
stabilitet, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder
samt respekt for og beskyttelse af mindretal
- en fungerende
markedsøkonomi samt evnen til at kunne klare
konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU
- at landet er i
stand til at påtage sig de forpligtelser, herunder evnen til
effektivt at gennemføre reglerne, standarderne og de
politikker, der udgør den gældende EU-ret
(Tiltrædelseskriterierne (Københavnskriterierne),
www.eur-lex.europa.eu).
De aktuelle kandidatlande er Albanien,
Bosnien-Hercegovina, Georgien, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien,
Serbien, Tyrkiet og Ukraine. Desuden har Kosovo status som
potentielt kandidatland. Disse landes fremskridt hen imod at
opfylde Københavnskriterierne varierer, men de er alle langt
fra at opfylde kriterierne. Nogle af landene står over for
alvorlige udfordringer, såsom korruption, manglende
retsreformer og begrænsninger i pressefriheden (Rådets
konklusioner af 12. december 2023 om udvidelse af EU, Kommissionens
rapporter af 8. november 2023 om kandidatlandenes fremskridt og
»Is more less? The challenges facing EU enlargement«,
GIS (Geopolitical Intelligence Services), den 22. december
2023).
Albanien blev tildelt kandidatstatus i 2014 og
har siden arbejdet på at opfylde EU's krav. Landet har gjort
fremskridt med hensyn til retsreformer og bekæmpelse af
korruption, men der er stadig alvorlige udfordringer.
Bosnien-Hercegovina ansøgte om
EU-medlemskab i 2016 og har fortsat udfordringer med at opfylde de
politiske kriterier, især med hensyn til retsstatsprincipper
og funktionen af demokratiske institutioner.
Georgien ansøgte om medlemskab den 3.
marts 2022. Den 15. december 2023 fik Georgien status af
kandidatland og venter nu på at indlede
tiltrædelsesforhandlinger. Georgien har bl.a. udfordringer,
når det handler om overholdelse af frihedsrettighederne og om
organiseret kriminalitet.
Moldova søgte om medlemskab den 3.
marts 2022. Det Europæiske Råd besluttede den 15.
december 2023 at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Landet
har omfattende udfordringer med korruption og organiseret
kriminalitet og på retsstatsområdet.
Montenegro indledte
tiltrædelsesforhandlinger i 2012. Landet har gjort fremskridt
på visse områder, men der er fortsat udfordringer,
især med hensyn til retsreformer og
korruptionsbekæmpelse.
Nordmakedonien har arbejdet hen imod
EU-medlemskab, siden landet indgav sin ansøgning i 2004.
Landet har gjort fremskridt med hensyn til overensstemmelse med
tiltrædelseskriterierne, og Kommissionen anbefalede i 2009,
at der blev indledt tiltrædelsesforhandlinger. Offentligheden
i Nordmakedonien støtter i vid udstrækning
EU-medlemskabet. Dog har landet stadig udfordringer med
implementeringen af reformer, særlig med hensyn til
retsstatsprincipper og mindretalsrettigheder.
Serbien indledte
tiltrædelsesforhandlinger i 2014 og har alvorlige
udfordringer med implementeringen af nødvendige reformer,
herunder med henblik på retsstatsprincipper og beskyttelse af
mindretal.
Forhandlingerne med Tyrkiet er sat på
pause. Landet har udfordringer på en række
områder, herunder i forhold til at have stabile og
uafhængige institutioner, der sikrer menneskerettigheder,
demokrati og en retsstat. I konklusionerne om EU-udvidelse fra
rådsmødet om almindelige anliggender den 12. december
2023 udtrykte Rådet bekymring over Tyrkiets tilbageskridt
på områderne demokrati, retsstatsprincipper og
grundlæggende rettigheder. Allerede Tyrkiets islamistiske
regering og det forhold, at landet for langt hovedpartens
vedkommende ikke er beliggende i Europa, udelukker efter
forslagsstillernes opfattelse, at landet optages i EU.
Ukraine søgte om medlemskab den 22.
februar 2022. Det Europæiske Råd besluttede den 15.
december 2023 at indlede tiltrædelsesforhandlinger. Landet
har omfattende udfordringer med korruption og organiseret
kriminalitet og på retsstatsområdet.
Kosovo, der som nævnt er potentielt
kandidatland, indgav sin ansøgning om medlemskab den 7.
december 2021. Fem EU-lande - Spanien, Slovakiet, Cypern,
Rumænien og Grækenland - anerkender ikke Kosovos
selvstændighed (»Kosovo, facing some opposition, to
apply this week to join EU«, Reuters, den 13. december 2022).
Kosovo kan alene af den grund endnu ikke få status af
kandidatland.
Ifølge forslagsstillerne bør der
ikke slækkes på de krav, som stilles til
ansøgerlande, og man bør trække på
erfaringerne fra de seneste udvidelser af EU mod øst, hvor
optagelsen af nye medlemslande skete under strenge
forudsætninger. Det er afgørende, at disse standarder
opretholdes for at sikre EU's sammenhæng og funktion.
Forslaget understreger nødvendigheden
af, at alle nye EU-lande fuldt ud overholder
Københavnskriterierne for at sikre EU's integritet og
værdier, og forslaget pålægger derfor regeringen
at nedlægge veto mod optagelsen i EU af ethvert kandidatland,
der ikke lever op til disse standarder.
Skriftlig fremsættelse
Morten
Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
nedlægge veto mod optagelse af nye EU-lande, der ikke lever
op til Københavnskriterierne.
(Beslutningsforslag nr. B 123)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.