Fremsat den 23. februar 2024 af Marianne Bigum (SF) og Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at virksomheder skal stille sikkerhed for
miljøskade, og at forureneren betaler
Folketinget
pålægger regeringen inden udgangen af 2024 at
fremsætte et lovforslag til en bedre gennemførelse af
miljøansvarsdirektivet, der afløser den aktuelle
miljøskadelov og de kapitler om miljøansvar, der er
indføjet i de mange forskellige miljølove, så
det meget klart fremgår af lovgivningen, at
- der er
såvel en handleforpligtelse som et betalingsansvar, når
der foreligger en risiko for - eller er indtrådt - en
miljøskade.
- virksomhedens
miljøansvar ikke skal afhænge af, om der
forudgående er meddelt et påbud, idet betalingsansvaret
(og ikke kun handlepligten) skal følge direkte af loven og
de supplerende bekendtgørelsesregler.
-
miljøansvaret er uafhængigt af, om virksomheden har
stillet sikkerhed eller ej.
- virksomheden,
hvor der er en særlig risiko for større
miljøskader, pålægges at stille økonomisk
sikkerhed for forebyggelse af miljøskaden såvel som
oprydning og genopretning af miljøet og skader på
ejendom i tilfælde af uheld, ophørt virksomhed eller
konkurs. Det kan f.eks. ske gennem en forsikring.
- selskabets
bestyrelse, direktion og hovedaktionær skal kunne stilles til
ansvar, hvis sikkerhed mangler eller er utilstrækkelig, da
der dermed foreligger en overtrædelse af loven.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget fremsættes på baggrund
af den truende miljøkatastrofe, der er forårsaget af
Nordic Waste, herunder den deraf følgende risiko for, at
samfundet skal dække omkostningerne til forebyggelse,
bekæmpelse og genopretning af skaderne på natur,
miljø, beboelse, og erhverv og infrastruktur.
Med henblik på at sikre, at almindelige
borgere ikke kommer til at hænge på regningen for
fremtidige miljøskader, bør regeringen
fremsætte lovforslag med utvetydige regler, der i
overensstemmelse med miljøansvarsdirektivet fastslår,
at forureneren betaler.
Regeringen bør ligeledes
fremsætte lovforslag med grundlæggende ændringer
af de gældende danske regler om miljøansvar og
miljøskade. Miljøbeskyttelseslovens regler om
miljøgodkendelse (lovbekendtgørelse nr. 48 af 12.
januar 2024) bør ændres, så der fremover stilles
krav om sikkerhedsstillelse som en betingelse for, at en
miljøgodkendelse til en virksomhed, der er forbundet med en
særlig risiko for alvorlige miljøuheld, kan gives.
Sikkerhedsstillelse kan ske i form af en forsikring, bankgaranti,
spærret konto eller på anden måde og skal
dække den fulde miljørisiko ved virksomhedens
aktiviteter. Lovkravene skal indebære minimumsdækning
for forskellige typer virksomheder. Kravet om sikkerhedsstillelse
vil isoleret øge virksomhedens omkostninger, men vil til
gengæld spare samfundet for udgifter i forbindelse med
miljøuheld og øge virksomhedens incitament til at
gennemføre forebyggende tiltag.
Regeringen opfordres desuden til at
fremsætte et lovforslag til ændring af de kaotiske
regler, der gennemfører miljøansvarsdirektivet
(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21.
april 2004) i dansk ret. Der bør fremsættes et
lovforslag, der i modsætning til de aktuelle regler i
miljøskadeloven (lovbekendtgørelse nr. 482 af 25.
april 2022 om undersøgelse, forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader) og de kapitler om
miljøansvar, der indgår i 17 miljølove, bliver
en EU-konform og streng lovgivning om miljøansvar, der
sikrer en fuldt dækkende gennemførelse af
miljøansvarsdirektivet. Det skal i den forbindelse
tydeliggøres, at de virksomheder, der driver
godkendelsespligtige virksomheder, der indebærer en
særlig risiko for miljøskader, altid har et
umiddelbart og objektivt miljøansvar. Dette betyder, at det
er virksomheden, der skal have ansvaret for forebyggende og
afhjælpende foranstaltninger, der er nødvendige til
afværgelse af miljøskader, uden at
miljøansvaret skal være afhængigt af, at der
meddeles et påbud af Miljøstyrelsen. Anvendelsen af de
fremtidige miljøansvarsregler må ikke, som situationen
er efter den gældende lovgivning, være afhængig
af, om den ansvarlige virksomhed stiller den sikkerhed, som
styrelsen forlanger. I overensstemmelse med
miljøansvarsdirektivets klare regler og formål skal
der indtræde et strengt ansvar, uafhængigt af om den
opståede situation skyldes uheld, og uafhængigt af om
miljøgodkendelser og andre tilladelser er overholdt.
Miljøansvaret skal heller ikke kunne ophøre på
grund af konkurs eller virksomhedsophør.
Miljøansvarsreglerne bør
generelt revideres med henblik på at gøre lovgivningen
mere anvendelig, jf. f.eks. anbefalingerne fra
»Miljøansvarsreglerne - Rapport fra
Overvågningsudvalget for miljøansvarsreglerne«
(»Miljøansvarsreglerne - Rapport fra
Overvågningsudvalget for miljøansvarsreglerne«.
Miljøstyrelsen, Miljøprojekt nr. 1780, 2015), hvori
der bl.a. står »at der ses nærmere på
mulighederne for forenkling af miljøansvarsreglerne.
Reglerne er i sig selv komplicerede og svære at administrere.
Dette skal ses i sammenhæng med den store kompleksitet, der
gælder for den samlede regulering på miljø- og
naturområdet. Samtidig bør der tages stilling til
mulige direktivstridige bestemmelser«. Virksomheder der,
allerede i dag er omfattet af en vis sikkerhedsstillelse, omfattes
af de reviderede bestemmelser, der foreslås med
nærværende forslag.
Skriftlig fremsættelse
Marianne Bigum
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om, at
virksomheder skal stille sikkerhed for miljøskade, og at
forureneren betaler.
(Beslutningsforslag nr. B 121)
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.